Et Tumor, Brute?

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut gik rundt Nira han prøvede at finde en bestemt person det var også derfor han havde valgt den nat hvor der var måne formørkelse og det eneste lys der kunne ses var en lille lysende vej på væggen som man kun kunne se når det var måne formørkelse og han nåede hen til den dør hvor hans mål skulle sove men han satte sig på knæ og hørte efter at der var nogen vågne

[Hirotio Senso]

Som magiker og en af verdens bedste gik man ikke rundt og var hjælpeløs. Hans værelse var dækkede af beskytterbesværgelser og magi der var imod at brænd, at overlytte og overvågning generelt. Desuden var der små andre ting som skulle sikre ham mod indbrudstyve når han ikke befandt sig på værelset. Hirotio havde været på sit værelse i nogle timer efterhånden, han var netop blevet færdig med sit arbejde og forberedte sig på at gå til ro. Værelset var som altid nydeligt, stort og luftigt. Der var et vindue og en balkon. Desuden var der et skab til tøj, et skrivebord, en stol, en stor himmelseng og et toiletbord med spejl. Han så på sit spejlbillede idet han trak skjorten af og bukserne og i stedet trak sit nattøj som udgjorde kongeblå bukser og intet andet. Han bevægede sig lydløst selvom ingen vil kunne høre at han var derinde medmindre man vidste at han var der. Døren var selvfølgelig låst. Han satte sig på sengen hvor han havde staven under puden, eller rettere han havde lige lagt den der, sværdet hvilede i nærheden men han tvivlede på at han ville få brug for den. Han dæmpede lyset i værelset og sad ellers ganske roligt og blot lyttede til sine omgivelser.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut havde på fornemmelsen der var lagt magi over døren så han gik lidt væk fra døren bag en stor rustning og han lavede en illusion lige ude foran døren det var en af de mest krævende illusioner han kunne lave faktisk var den så tæt på at være virkelig så det var kun nogle få ord som var kun hans folk kendte til dem og lige pludselig kom der en mand og en kvinde hvor manden satte en kniv i hendes hals og kvinden skreg og manden begyndte at løbe den modsatte vej af alamut gemte sig og der var et tydeligt spor af blod

[Hirotio Senso]

Hirotio stivnede og rejste sig brat. Han fik hurtig fat i sværdet og stak staven i den lille specielle åbning han havde i sværdet inden han hurtigt var henne ved døren som han rev op. Lugten af blod var ikke til at tage fejl af og hans blik gled ned langs gangen. Hvor var vagterne? De plejede at fylde det hele. Noget var grueligt galt, der var end ikke lig på gangende eller noget. Hans blik gled rundt inden han rettede sit sværd således at han havde et fast greb. Han var stille, ret stille og kunne pludselig høre en vejrtrækning i nærheden. Han satte sig på hug og lod en finger stryge hen over blodet. Han så det an, virkelig flot lavet hvis han selv skulle sige det. Han kom på benene igen og lod blikket atter glide rundt. En skygge lå hen over en rustning i nærheden. Nogen forsøgte at få ham ud af værelset, men hvem? Det var tydeligvis en magiker for blodet der var lavet var en illusion. ”De kunne have banket på og så havde jeg frivilligt lukkede Dem ind” sagde han med en ganske rolig stemme.

[Griffith Falconsoul Den 13]

da han havde sagt det gik alamut ud at skyggerne bag ham og satte en hånd på hans skulder og den der var i skyggen var en lang bedre udført en den anden og illusionen gik ud og det lignede Hirotio som gammel mand som sagde "ja men hvad er det sjove i det og kan du sige hej til den mand bag dig" og da illusionen sagde det sagde alamut med en stemme som man kunne ikke høre hvad for et køn han var "må jeg spørge dig er du bange for døden" han havde en dragt så man ikke kunne se hans hud og han havde en ørne maske

[Hirotio Senso]

Hånden der blev lagt på hans skulder. Han flyttede sig så meget at hånden gled af hans skulder og han vendte sig om så han stod ansigt til ansigt med ham. den gamle udgave af ham selv var blot en illusion, og ja, Hirotio havde allerede opdagede at han stod overfor en magiker der havde speciale i netop illusionens kunst. Selv havde han rimelig styr på mange ting til trods for hans unge alder, så jo, han kunne helt klart gøre nummeret efter, og nok meget bedre. ”Den der frygter døden har intet haft, intet opnåede eller oplevede i sit liv” svarede han ganske roligt. Hans blik var rettet mod manden, dog var dennes ansigt skjult af en maske og allerede ved synet af masken kunne han genkende noget. Ikke manden, men rygterne han havde hørt om denne mand. Hans sværd var hævede, men det var magien i den man nok skulle frygte frem for selve klingen. Ingen vidste dog at Hirotios stav befandt sig i selve sværdet og derfor frygtede kun ganske få hans sværd. I hvert fald hvis man kendte ham, for selv dem der kendte vidst ikke at staven var en del af sværdet. Det var en hemmelighed.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Hans gamle jeg begyndte at sige "godt svar men vil du stå her ude og tale eller skal vi tale sammen på dit værelse" da han havde sagt det sidste ophævet han sin illusion og den alamut der var i døren forsvandt og hans gamle jeg forsvandt samtidig og alamut kom frem da den gamle Hirotio og ventede på han svarede ham

[Hirotio Senso]

Han betragtede ham roligt. Stillede sig med ryggen mod væggen hvor han kun var sikker på at der ikke ville være fare for der var ingen skygger der. Ved hans svar så han blot roligt på ham med de turkisfarvede øjne der nærmest var selvlysende. ”Burde jeg ikke vide hvem jeg lukker ind på mit værelse" sagde han spørgende, endnu venligt og ganske roligt. Han følte sig ikke truede som sådan, men han skulle være naiv og godt dum hvis han ikke var opmærksom for denne person var helt klart ikke blevet inviteret ind på slottet. Alt omkring dem virkede stille, for stille, men han måtte først se hvad denne mand ønskede af ham inden han kunne slå alarm eller tjekke skaderne ud hvis denne da overhovedet havde voldt skade. Nu hvor han tænkte over det var det muligvis ret let for ham at komme ind på slottet.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede og sagde "du kan kalde mig for Desert Ranger, Harlekin, Doctor, Hakunin og Akumetsu eller hvad der passer dig og jeg vil giv dig oplysninger om noget som kan give Nirelia i den kommende krig men hvis du ikke er interesseret kan jeg bare sige det til en rådgiver i Darklia" og han begyndte at gå væk fra Hirotio men han regnede Hirotio ville sige han skulle blive

[Hirotio Senso]

Da denne begyndte at remse de navne han var kendt for op blev Hirotio blot mere sikker i sin sag om hvem han stod overfor. Da denne dog fortsatte og begyndte at flytte sig himlede Hirotio med øjnene og mandens barnlig opførsel. Typisk. ”Jeg sagde intet om at jeg ikke ville invitere Dem inden for, eller at jeg ikke er interesseret i at høre på Dem. Jeg bad blot om at vide hvem jeg havde æren af at stå overfor og hvilken anledning. Det sidste spurgte jeg end ikke om, jeg bad blot om at vide hvem De var” svarede han med et skævt smil over læberne. han var tavs i få sekunder inden han fortsatte ”Men, de er da velkommen til at fortælle hvad De kom for, ellers vil jeg næppe kunne holde Dem hen imod Deres vilje, og når De nu er kommet den lange vej for at møde mig. Vil jeg da blive stødt hvis De ikke tog imod min gæstfrihed." Han gjorde tegn til at manden kunne træde ind på hans værelse hvis han ønskede dette, hvis ikke havde Hirotio ikke i sinde at løbe efter ham for at bede ham om at komme ind.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede under masken og gik ind på Hirotios værelse og sagde "hvor jeg kommer fra bruger vi ikke de det er gammeldags vi bruger du" og satte sig på en stol og så sig omkring det var mest for at finde udveje så han kunne komme hurtigt ud og sagde roligt "hvad kender du til bjerg stammerne og har du hørt om mig"

[Hirotio Senso]

Da fyren gik ind på hans værelse fulgte han trop og døren gled på magisk vis i bag ham. Den blev ikke låst men blot lukkede. Han betragtede manden roligt idet denne satte sig på en stol og han fulgte hans eksempel. Bemærkede at han scannede værelset og vidste automatisk at det var mulige flugtveje han søgte. Hans opmærksomhed var fuldkommen rettet mod fyren idet han selv satte sig med sværdet endnu i hånden. Han havde bevidst ignoreret hans første ord om at kalde ham for du, for der hvor han selv kom fra var det uhøfligt at kalde en person for du medmindre der var en god grund eller et tæt bekendtskab. Han lod hovedet glide på skrå ved fyrens spørgsmål ”Ja jeg ved en del om bjergstammerne, det afhænger af hvad De ønsker at høre mig berette om. Og ja, jeg har skam hørt om Dem, Deres rygte er skam spredt for alle vinde… det undre mig at se Dem her..” svarede han ganske roligt.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"ja så ved du også de har evner som er meget svært at lære andre steder så de kunne blive en god allierede i kamp men de vil ikke bare lave en alliance den rigtige person skal gøre noget for at få deres venskab" sagde alamut han var ikke overrasket af han kendte alamut han kendte en helt del om ham og han sagde "men hvad ville du gøre for at dit land bliver allierede"

[Hirotio Senso]

Han betragtede Alamut med et roligt blik mens denne fortsatte. At han beholdt masken på generet ikke Hirotio da han vidste at denne alligevel næppe ville tage den af hvis han bad ham om det. han lyttede derfor opmærksomt til ham mens han snakkede og da han tav så han blot tavst på ham i nogle sekunder inden han lænede sig tilbage i stolen med hovedet på skrå og betragtede ham ”De ønsker et kompromis? En aftale?” svarede han og da denne fortsatte og spurgte om hvad Hirotio ville gøre for at hans land blev allierede knep han øjnene en anelse sammen inden han smilede skævt ”De ved jo allerede at jeg elsker dette land, jeg vil føre stort set alt for at sikre den sejren… hvad er betingelserne så.. og hvad får De ud af det?” spurgte han roligt for denne gjorde næppe dette for Hiortios skyld eller Nirelias skyld.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut grinede kort og sagde "hvad jeg får er uden betydning og de vil ikke bare lave en aftale de vil se du gør det som de vil have" han morede sig lidt over at Hirotio kunne gætte at han ikke ville sige det bare uden lidt mystisk og han sagde "men jeg ved hvordan du kan få Brotherhood of Assassino med dit land faktisk tre måder" og han lænede sig tilbage i stolen og satte sine fingre sammen og sagde "den første mulighed er du får rigtig mange soldater til at være så tæt på deres land så de vil tilsidst lave en aftale med jer så er der den anden er at angribe dem så bliver til jeres slaver" han holdte en kunst pause og for at høre hans reaktion at de to første muligheder