A last moment?

[Ishtar]

Ishtar kom langsomt gående ned langs floden, hendes hoved hang en lille smule, og hendes skridt var langsome, varsome. hun bed sig i læben før hun langsomt satte sig på en sten, hvor floden blev lidt større. hun så ned på vandet, hendes blå øjne var fyldt med vand i forvejen, og hun prøvede at skjule sine tåre. et lille smil kom frem på hendes læber da hun så ned i vandet og fik øje på en lille fisk. igen rejste hun sig op, langsomt for at tage skoene af. hun bed sig let i underlæben før hun langsomt trådte ud i vandet med hendes sokker, hun lavede store øjne et øjeblik. "Ishtar! hvorfor er du så dum! jeg skulle jo havde taget sokkerne af.." hun så sig hurtigt om før hun igen så på vandet, sukkede før hun langsomt vendte sig om for at gå op igen, hun nåede dog ikke langt før et lille stød undervandet fik hende til at få overbalance og hun faldt bagover og ned i vandet, lige ned hvor flodens styrke tog fat, baskede med armene for at prøve at komme op igen, prøvede at råbe efter hjælp, men uden nytte, for vandet kom hele tiden over hendes hoved.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut kom ridende ikke så langt væk hvor Ishtar var blevet hevet ud i vandet og han så hende så han tog noget reb bandt til hesten og om sit liv og hoppede ud i vandet og svømmede hurtigt ud til Ishtar og tog hende om livet og hev tog gange i rebet og hesten begyndte at gå så de blev hevet ind på land og alamut sagde forpustet "næste gang du vil tage en svømme tur så gøre det i en sø"

[Ishtar]

hun hostede let og lagde sig bare ned i græsset, så lidt på ham før hun vendte sig om på siden, hostede noget vand op. "D..Der bliver ingen næste gang hr.. Tak.. Fordi, de rede mig" hun gispede efter vejret og prøvede bare at komme ovenpå igen, hostede lidt mere vand op, hendes blå øjne kørte lidt rundt før hun langsomt lukkede dem, som om hun besvimede, dog var hendes vejrtrækning mere normal nu.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"Kalde mig for Hakunin den dame" sagde han og rejste sig op og bandt rebet op og gik hen til hesten og lagde rebet i en pose og tog noget brænde frem fra en anden pose og lavede et lille bål og sagde "bliv her mens jeg henter noget mere brænde" og gik mod nogen træer

[Ishtar]

hun lå bare der på jorden, trak vejret langsomt og i dybe vejrtrækninger, vågnede ikke af at han snakkede til hende, hun var som i et stort sort rum, kunne høre og føle, men kunne intet gøre selv. hun ville gerne sige noget men rørte ikke en muskel omkring sin mund, og heller ikke nogen anden, det eneste på hende der gjorde hende levende, var hendes brystkasse der bevægede sig op og ned når hun træk vejret.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut kom tilbage lidt efter og lagde brænde på bålet gik hen til Ishtar og undersøge hvad der var i vejen med hende og sagde "hvad er der i vejen med dig den dame" og hev hende hen til bålet og han tog noget koldt te og lagde det over bålet og begyndte at få vandet ud at hende hvis der var noget vand tilbage

[Ishtar]

hun lå fortsat stille og nu hvor hun blev varmet op af ildens flammer begyndte hendes hoved at blive varmt, ikke som om hun bare fik det varmt, men langsomt begyndte hun at ryste og hoste, en tur i vandet havde jo gjort sin virkning på hendes krop, og hun var på vej til at blive syg igen, det kunne gå hurtigt eller langsomt, og især hurtigt når hun nu havde sådan et dårligt imunforsvar. hun åbnede langsomt øjnene og så lige op i luften, trak vejret hurtigt før hun fik styr på det igen og vendte så blikket mod ham.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut stoppede at prøve at få mere vand ud at hende hoste og han gik hen til sin hest og tog kopper lavet af safir og gik hen til bålet og sagde "hvordan har de det den dame" og hældte lidt te i den ene kop og sagde "har de løst til te den dame" og smilede til hende og han var klar til at hælde op til hende

[Ishtar]

hun rystede let på hovedet og prøvede at komme op at sidde. "Kald mig Ishtar.." hun så på ham igen, studerede ham lidt, hvor hun nu kunne og så hurtigt ned af sig selv, af sit våde tøj, og hun sukkede let før hun ragte hænderne frem mod ilden for at varme sig, hun rystede lidt. "Jeg er så dum.. skulle aldrig være gået ud i vandet..." hun mumlede ordene og prøvede nu bare at tørre sig så hun ikke blev alt for syg, selvom det allerede var på vej.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut hældte te i den anden kop og rakte Ishtar og sagde "drik det her det giver varmen og satte resten af te på bålet og tog et tår af sit kop te og sagde "Ishtar du kan kalde Hakunin og du er ikke dum du er uheldig det er ikke det samme" og han så lidt ind i bålet og sagde "er du sulten Ishtar" og smilede til hende

[Ishtar]

hun så bare på ham, langsomt tog hun imod kruset og tog en tår, hun så bare på ham mens han talte, rystede let på hovedet og så ned. "Nej tak hr hakunin.. jeg er ikk sulten.." hun så ned på sin te og lukkede så øjnene igen og hvilede hovedet mod kruset. "Mange tak.. for at rede mig. hvordan skal jeg nogensinde kunne takke dig." hun sukkede lettet og smilte lidt nu, slappede mere af mens varmen kom ud i kroppen.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut lod som om han tænkte over det og sagde "ja du kunne bare sige hakunin og ikke hr" og rejste sig op og gik hen til hesten og tog en krukke frem og to tallerkener at træ og satte sig ved bålet og sagde "men hvis jeg var dig ville jeg tage noget af spise for at få lidt af styrken tilbage" og han hældte noget grå sovs op på den ene tallerken og begyndte at spise det

[Ishtar]

hun så bare på ham, skar næsen da hun så sovsen, den var da mærkelig. hun vendte hovedet væk før hun så på ham. "Hvis jeg skal ha noget at spise vil jeg altså selv lave det.. Jeg er trods alt en der arbejder med sådan noget.." hun prøvede langsomt at rejse sig op, så lidt på ham før hun faldt bagover og ned på numsen. hun sukkede let og gemte hovedet i hænderne.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut spiste det uden at hans ansigtsudtryk at sovsen som Ishtar han havde spist det det meste af hans liv og han sagde roligt "det er meget bedre end det ser ud og hvis en barn spiser det hele barndommen vil det blive sund og stærk og jeg har hørt om en familie som havde kun det at spise og de fik cirka 20 børn på 20 år" han havde faktisk hørt om det det var længe siden men det kunne godt havde været rigtig

[Ishtar]

hun så bare på ham før hun rystede på hovedet. " Ellers tak, jeg skal ikke have tyve børn i løbet af nogen få år.. jeg holder mig til mit hjemmelavede mad." hun kom endelig helt op at stå og så på ham før hun tog nogen dybe indåndinger og vendte sig om, hun ville under ingen omstændigheder spise den der sovs, den så ikke ud til at hun ville kunne lide den, og så ville hun heller ikke prøve.