Some fun?

[Sol Angelika]

Det var efterhånden længe siden Sol havde været i Nirelia på besøg, selvom hun nok ikke ville kontakte hendes familie så kunne hun da godt se hvordan de havde det selvom det som altid blev i hemmelighed, da familien gerne skulle tro hun var død, eller hun forsøgte ihvertfald at lade dem være i den tro eftersom hun aldrig havde følt sig en del af dem men stadig var utrolig beskyttende overfor dem. De var jo trods alt familie så dem skulle man passe ekstra godt på selvom nogen af de andre familien egentlig helst ville se dem dø, men denne trussel havde hun nu også fået stoppet.
Dog var hun ikke nået hjem til dem endnu men befandt sig stadig på engen denne eftermiddag hvor solen snart ville gå ned og skabe den smukke orange himmel, så egentlig burde hun gøre tingene lidt hurtigere med at samle nogle af urterne på engen som hun skulle bruge til hendes gifte. Men hun tog sig nu alligevel god tid da hun ikke havde travlt, hun havde jo alt den tid som hun skulle bruge. Så hun bøjede sig ned endnu en gang for at skære en lille blomst fri som hun havde i sinde at bruge.

[Thrakan]

Thrakan gik langs floden, over skulderen havde han sin bue, og ved livet var hans sværd som altid spændt fast, det var yderst sjældent han ikke bar det, i hans vågne timer. Thrakans tøj matchede årstiden, brunt, gult og en smule orange, bukserne var knælange og gule, trøjen var en blanding af gul og orange, og kappen han havde omkring sig var brun, det perfekte kamoflage, hvis det da skulle komme dertil.
Thrakans øjne søgte mod floden, faktisk søgte de ikke mod floden, men op og ned af den, han håbede lidt på at "finde" liv, på trods af at han sandsynligvis ville ende med at være et svin, som altid.
Thrakan nåede frem til en mindre eng midt i skoven, og valgte at sætte sig i det høje græs et øjeblik, Thrakans øjne gennemsøgte engen, mest for at finde noget spiseligt, gerne noget med en puls, dog endte han med at se en person.. Spændene.
Thrakan rejste sig og gik frem mod personen.

[Sol Angelika]

De gule øjne så roligt ned på jorden under hende og studerede de forskellige planter, eftersom hun søgte nogle hun kunne bruge til gifte men på den anden side skulle hun egentlig også bruge noget mere helbredende eliksir når det kom til stykket. Hun hørte udemærket en person i hendes nærhed, selvom denne person ikke var helt nem at høre så hørte hun stadig denne person som virkede til at være på vej imod hende, men kunne jo ske personen bare ville gå forbi.
Hun var iklædt en mørke grøn kappe som altid der skjulte det meste af hendes krop sammen med den mørke grønne kjole under kappen. Over kappen havde hun så en skuldertaske hvor hun havde de forskellige eliksire og æsker med urter som hun skulle lave til eliksire på et tidspunkt når hun egentlig lige gad og så når hun mangelde lidt penge.

[Thrakan]

Thrakan lagde hurtigt mærke til kvindens speciale kropsstruktur på trods af at hun bar en kappe, dog kunne han ikke bestemme hvilken type elver hun var på denne afstand, så Thrakan lod istedet bare hånden glide ned på sværdskæftet, når han så kom tættere kunne han jo altid bare trække sværdet og skille hendes hoved fra hendes krop, hvis hun nu var en skide sortelver.
Thrakan stirrede på personen, som kun han kunne, en krigers kølige og ondskabsfulde øjne, det var hvad man så, i Thrakans øjne.
Thrakan stoppede op få meter fra elvertøsen og stirrede bare på hende, hun fik lov at åbne munden først, det havde Thrakan lige bestemt sig for, så var det ligemeget om han skulle stå der i en time og vente, tid havde han nok af.

[Sol Angelika]

Da Thrakan kom tættere på og stoppede op rettede hun sig op og så roligt imod ham med de gule lettere sindsyge øjne, selvom hun faktisk kunne være bild som et lam hvis man bare legede lidt med hende, ikke med at slås men på andre måder. "Det er altså ikke pænt at stirre på en kvinde, hvad ville du havde gjort hvis jeg havde badet i en flod?" spurgte hun roligt med et lidt legende smil for hun tog bestemt ikke noget seriøst og det kunne da egentlig havde været lidt sjovt at se hvordan han reagerede hvis han opdagede en nøgen kvinde, ville han mon stirre lige så ondskabsfyldt som nu eller tabe næse og mund?

[Thrakan]

Den gamle elver legede lidt med tanken og svarede så sarkastisk "Slæbt dig ind på bredden og ordnet dig hårdt." hvor sarkasmen kom fra vidste han egentligt ikke, og var han i et rigtigt sindsygt humør, så kunne han sikkert godt finde på det, selvom det ikke var noget man kunne påstå at han havde gjort før.
Thrakan begyndte at bevæge sig rundt om tøsen, hendes øjne havde fortalt meget, ligesom hans egne.. De var omtrent lige 'normale', det andre ville kalde mærkelige, Thrakan smilede til pigen et øjeblik, et typisk Thrakan smil, men det falmede meget hurtigt, Thrakan var ikke hendes ven, og derfor smilede han heller ikke umiddelbart bare til hende, et smil kunne jo forstås på to måder, glæde og frygt, Thrakan ønskede at vise ingen af delene.

[Sol Angelika]

Det han sagde han ville gøre gik hende til at stå og tænke lidt selvom hun stadig betragtede ham med øjnene der ikke fortalte meget udover hun ikke var rigtig i hovedet, med det forstod at mange mente hun var lettere sindsyg. "Spændende tankegang, det er ikke ligefrem alle der ville gøre det eller er det kun ord for at imponere mig?" spurgte hun roligt stadig med det lettere skæve sindsyge smil, for det var da en interessant tankegang han havde sig der, ikke ligefrem et foreslag hun ville have nægtet særlig meget, men igen hun kunne godt lide det på den måde.

[Thrakan]

"Hvorfor skulle jeg forsøge at imponere en tøs som dig? Ville jeg have dig, så kunne jeg tage dig. Jeg er kriger, ikke en lille dreng." Thrakan forsøgte at komme om bag tøsen at stå, for de fleste personer ville det være meget ubehageligt at have en Thrakan stående til at ånde en i nakken, sandsynligvist ikke noget man ville nyde, faktisk nærmere frygte, for hvem vidste hvad han kunne finde på?
Thrakan bevægede sig videre igen, han cirklede rundt om hende, men bevægede sig dog nærmere og nærmere, der var et eller andet specielt over denne tøs, og var hun ikke til noget så kunne han jo vel altid skride igen.

[Sol Angelika]

De gule øjne fulgte ham lige som kroppen gjorde eftersom hun jo gerne ville holde øje med hvad han lige havde gang i og for at se om der skete et eller andet sjovt, så det bekymrede hende nu ikke at han kom nærmere. "Jeg er nu ikke så sikker, kan krigeren så nogle tricks når han ikke gider have lille mig?" spurgte hun roligt men så gav hun da ham chancen for at blære sig lidt overfor hende, selvom der egentlig skulle ret meget til at imponere hende, specielt fordi hun ikke rigtigt havde fundet en der faktisk havde gjort det udover en af hendes familie medlemmer, men det var da kun fordi han havde lidt af samme tankegang som hende og han var vokset op til at blive en utrolig smuk kriger.

[Thrakan]

Thrakan smålo af kvinden, da hun begyndte at tale løftede han mistroisk et øjenbryn? Hvad prøvede hun at sige? "Du taler sort... Du er måske sortelver?" sagde Thrakan i en tone der indikerede at han intet problem ville have med at begrave hendes hoved et andet sted end hendes krop, det betød tydeligvis også at Thrakan ikke frygtede denne lille elvertøs, på trods af at hun virkede til at måtte kunne et eller andet siden hun turde tale sådan til en stor stærk kriger, som sandsynligvis kunne skille hendes hoved fra hendes krop med ét enkelt hug... Kun ét.

[Sol Angelika]

"Jeg taler ikke sort, det er dig der ikke lytter ordentligt efter.. Jeg spørger bare om du kan bruge dit sværd og det måtte du godt vise mig i en opvisning, når du jo ikke vil bevise om der er handling bag dine ord" sagde hun roligt for nu kunne hvis heller ikke skære det mere ud for ham men igen det skete jo ind i mellem at folk ikke forstod hende så hun måtte skære tingene ud for dem, egentlig ikke at hun gad gøre det men hun kunne jo lige så godt. Frygt var ikke noget hun kendte til og det kunne tydeligt ses på hende, men igen hun foretrak egentlig at gå blandt de døde i stedet for de levende.

[Thrakan]

"Jeg kan bruge mit sværd, sorttunge." svarede Thrakan, men ønskede ikke videre at vise hende det lige nu, hun virkede ikke som den rette at vise sådan noget, det ville være sjovere at fornøje sig med hende, eller hakke hende ned med det, hun var ikke typen man blærede sig overfor eller truede, det havde Thrakan allerede konstateret, så derfor ønskede han jo heller ikke at gøre forsøget. Thrakan tog hårdt fat i pigens hage og kiggede hende dybt ind i øjnene "Du har pæne øjne. Jeg vil havedem." konstaterede Thrakan og hev en lille kniv frem, som han ville skære hendes øjne ud med.

[Sol Angelika]

Hvis han ikke ønskede at vise hende det kunne det egentlig også være lige meget, men at han kaldte hende sorttunge og sortelver gav ikke særlig meget mening eller var hun ved at blive til den slags? hendes hud var da ikke grålig men havde da sin normale farve. Da han tog fat i hendes hage kunne hun ikke lade være med at smile lettere frækt. "De bliver jo ikke ved med at være pæne hvis du skære dem ud, de vil faldne og blive ret grimme egentlig" svarede hun roligt inden hun lagde hånden på hans brystkasse og skubbede ham hårdt væk fra hende, for hun ville bestemt gerne beholde hendes øjne når hun nu brugte dem ret meget.
Hun begyndte egentlig at finde ham ret kedelig og han virkede heller ikke ligefrem særlig villig, så hun fandt ikke rigtigt nogen grund til at blive for han ville jo ikke blære sig med sværdet overfor hende eller bare lægge handling bag sine ord. Typisk for en Nirelianer, de var da altid så kedelige.