Frozen

[nadine]

Rejst rundt, det gad Nadine egentlig godt af prøve, men hun ville nok savne sin familie for meget. Selvom det kunne være skægt at tage med Niemi. "Hvad har du så oplevet indtil videre?" Spurgte hun og så meget interesseret på hende, hun ville gerne høre hvad der var sket på hendes vej indtil videre. Nadine sad lidt og burde se at tage at svare hende, hun så lidt rundt og grinte så lidt. "Intet seriøst, jeg gider ham sådan set bare ikke lige pt. Han er noget så overbeskyttende syntes jeg." Forklarede hun, han havde bare pisset hende lidt for meget af til at hun kunne klare at bare være på sit værelse derhjemme. Måske skulle hun til at uddanne sig, men hun vidste ikke helt hvad hun skulle uddanne sig som. En rejse ud i verdenen ville måske hjælpe hende?

[Neimi Silvertung]

"Jeg har rejst rundt siden jeg ikke var særlig gammel, så spørgsmålet er mere hvad har jeg ikke oplevet?" sagde hun roligt og et lille skævt smil listede sig over hendes læber for hun kunne da ikke svare på hvad hun oplevet når hun faktisk havde oplevet så meget. Hun havde jo mødt så mange interessante mennesker og andre væsner, der var vidst ikke meget hun mangelde at se men stadig ikke nok til hun ville slå sig ned med en eller anden.
"Det må da egentlig være en rar ting at have nogen der bekymre sig om en" sagde hun roligt selvom hun da nu havde et par stykker der bekymrede sig om hende men det var da nu ikke noget som hun tog særlig tungt, for meget følte hun ikke.

[nadine]

"Jeg vil så gerne se verdenen, udvikle min horisont. Jeg er lidt af en enspænder, men samtidig familiesyg, måske burde jeg flyve fra reden?" Det var mest af alt til sig selv hun talte, hun var så nysgerrig og ville gerne vide mere om livet og hvad der var ud over dem i landsbyen og de få folk hun havde mødt. Roligt trak hun på skuldrende. "Til dels, men jeg hader han vil bestemme hvad jeg må og ikke må, hvad jeg skal og ikke skal. Jeg er godt nok ung, men ikke et barn." Hun rynkede irriteret på næsen og uglede i sit blonde hår, så lagde hun hovedet på skrå ned over sine ben og smilte sødt til kvinden. "Hvis jeg kunne, ville jeg tage med dig." Sagde hun så ud af det blå.

[Neimi Silvertung]

"Der er jo ingen der siger du behøver at rejse for evigt, man kan jo altid vende hjem for noget tid" sagde hun roligt for sådan var lidt hendes holdning, hun havde det jo ind i mellem med at vende tilbage til hendes venner og nærmeste til trods for hun ikke havde nogen familie så havde hun da nogle elskere hun kunne gå til hvis det var fordi hun begyndte at føle sig alt for ensom.
"Men hvis du endelig ville rejse rundt burde du prøve Draconian Efrantis der lever i Darklias skove nær floden, eller skyggen Cage i den tågede del af Darklia. Måske Elveren Trond du vil kunne finde for det meste i grænsekroen eller prøv at se om du kan finde Jackie." foreslog hun for der var da mange forskellige hun kunne besøge som måske kunne være interessante.

[nadine]

Et lille suk gled over hendes læber, hun lagde sig bagud, vred sin krop lidt og vendte sig så til siden mod Neimi. "Jeg tør virkelig ikke rejse alene, jeg skal have en med mig." Lød det ærligt fra hende, hun ville ikke kunne se sig selv i et farligt land uden nogen ved sin side og hendes bror ville være forfærdelig at rejse med. "Måske møder jeg en en dag, ved et tilfælde. Jeg kunne jo være heldig." Grinte hun og lukkede sine blå øjne, hun var småtræt. Vinden der susede og regnen der faldt tungt udenfor gjorde en døsig her i varmen fra bålet. Nadine bed sig i læben, hun sukkede roligt igen, afslappet og lagde sig godt til rette. Varmen, hyggen og trygheden ved et bål i en grotte virkede hver gang på Nadine.

[Neimi Silvertung]

"Jeg har da heller ikke sagt du ikke må tage med, har ikke så meget imod at folk rejser med mig ind i mellem" sagde hun roligt for hun havde da ikke så meget imod at folk rejste med hende noget af vejen, men hvis de hele tiden var ved hendes side kunne det godt irritere hende grænseløst også grunden til hun havde sagt nej til Leo da han sagde han ville rejse med hende så han kunne passe på hende og sørge for der ikke skete hende noget, men så ville der jo aldrig ske noget for hende og det ville hun altså ikke udsættes for eftersom hun gerne ville prøve noget nyt og det skulle gerne være hele tiden.
"Hvis du lader mig møde din bror vil jeg tage dig med hen til nogle af mine mere fredelige venner" sagde hun roligt for det kunne da være lidt sjovt at møde Nadines bror, men det var nu mest fordi hun plejede at blive nægtet at se dem. Det havde den sidste søster ihvertfald gjort hvor hun havde sagt Neimi aldrig nogensinde igen måtte se hendes bror, som om hun kunne forhindre det?

[nadine]

Nadine satte sig op, hun så på hende med store glade øjne og hoppede helt i kroppen. "Må jeg virkelig?" Du kommer ikke til at fortryde det, men hør, du må godt møde min bror, bare du ikke fortælle ham hvor vi skal hen og hvem vi skal møde. Jeg vil gerne opleve lidt og er ikke bange så længe jeg har en at holde sammen med." Hendes stemme var ivrig, men blid, de blå øjne strålede som aldrig før og det var virkelig ikke til at sige om hun var småskør eller bare meget glad. Nadine havde det rigtig godt med det her, hun skulle nok få overtalt sine forældre, men at slippe af med Nick var en helt anden sag. Han havde det med at ville følge med og sikre sig der ikke skete noget. "Forresten, efter du har mødt min bror, forstår du også hvorfor jeg er nød til at flygte fra ham." Grinte hun, det skulle nok blive sjovt og hun kunne ikke vente med at se hvilke eventyr der ventede på hende der ude. Og hun lovede sig selv hun ville tage alt som en oplevelse, selv det som ikke ville være så godt igen.

[Neimi Silvertung]

Et lidt stort smil bredte sig over hendes læber over den ivrighed den unge elverpige udviste, en ivrighed hun en gang havde haft men var med tiden en smule forsvundet fordi hun havde oplevet så meget at det godt kunne kede hende en smule så det var svært at være ivrig over noget. "Jeg siger intet, så længe du følger mine 2 regler eller det er mere ting du ikke skal blive sur over for sådan en person er jeg altså" sagde hun roligt for hun skulle da nok lade være med at sige hvad der skulle ske men hun skulle jo heller ikke regne med at hun konstant var bag hendes ryg for ellers skete der jo næsten intet for hende. Og Neimi ville jo gerne vise hende der sagtens kunne ske ting for hende uden hun havde brug for nogen til at passe på hende.
"Måske, men for overbeskyttende personer skal man bare vise man godt selv kan og så lader de for det meste en gøre hvad man vil" svarede hun roligt for hun kunne jo sådan set også bare sige fra.

[nadine]

Roligt nikkede hun, det var klart der var regler, ellers kunne det jo gå galt. Selv var Nadine lidt af en naiv pige, hun udfordrede skæbnen og havde intet imod fare og hvis hun tænkte for meget over tingene, så kom hun til skade. Normalt faldt alt hende bare naturligt og hun kunne da godt klare sig selv, men hendes bror elskede hende for højt til at noget som helst skulle ske. "Hvilke regler?" Spurgte hun så nysgerrigt og så tog hun vandet og drak lidt, hun var hun jo ikke nær så døsig, for Neimi havde fanget hendes opmærksomhed. "Tro mig, han vil altid være sådan." Grinte hun, for hun havde skam bevidst hun godt kunne klare sig selv, men Nick troede stadig at han skulle passe på hende.

[Neimi Silvertung]

Spillet spillede stadig over hendes læber selvom det var blevet en smule mindre, så var det ikke særlig meget. "Den første er du ikke skal forstyre mig hvis jeg siger jeg vil være lidt alene, jeg skal nok komme tilbage når jeg har fået fred nok. Og den anden er regn ikke altid med at jeg får dig ud af rod du selv har rodet dig ind i, ellers lærer du aldrig af dine fejl og jeg kan jo ikke tage mig af det hele tiden" sagde hun roligt for det var jo ikke særlig mange krav hun stillede, der var da kun ind i mellem hvor hun gerne ville have noget fred fra personer, bare lige til at tænke i nogle timer men ellers kom hun da altid tilbage. Og det med det andet var bare hun sagde noget på forhånd hvis det skulle ske men ellers ville hun da forsøge at redde hende ud af situationer, det jo kom jo an på om hun selv var opholdt af noget andet eller ikke.
"tja kan være jeg kan overtale ham til at være mindre for han kommer altså ikke med, det er bedst at rejse så få så muligt ellers er vi for nemme ofre" forklarede hun roligt selvom det nok skulle blive sjovt at se hvordan hendes bror var.

[nadine]

Jo mere Neimi snakkede, jo mere så hun sig selv i hende, det var faktisk skræmmende, men på en god måde, selvom det slet ingen mening gav. Hun så på hende og nikkede. "Som sagt er jeg en enspænder og hader at folk skal passe alt for meget på mig. Så jeg har det præcis på samme måde." Lød det fra hende, hun smilte til hende og glædet sig til at se om der var en mulig veninde i hende her. For sådan en havde hun aldrig nogensinde haft før og hun virkede til at være perfekt. Bare Nick ikke ville ødelægge det. Regnen var ved at lægge sig, for lyden af den var virkelig svag nu og vinden havde også lagt sig. "Vi kunne tage det første hvil hjemme hos mig? Så kan du møde min bror." Forslog hun og strålede af iver for at komme af sted.

[Neimi Silvertung]

Hendes blik gled kort ind i ilden hvor hun så lidt fjernt ind men hun hørte stadig hvad Nadine sagde, men efter nogle sekunder gled de igen over på Nadine. "Godt for rejser normalt alene, så det er ikke altid jeg tænker over at jeg rejser med en" sagde hun roligt med et lidt undskyldende smil men sådan var det jo for hun havde rejst alene i så mange år at det var sjældent hun tænkte på andre end sig selv også selvom de gik lige ved siden af hende og snakkede, det kunne jo lige så godt have været en der gik forbi og snakkede med sig selv samtidig.
"Kan vi da godt, men først når regnen er stoppet for hader virkelig vand" sagde hun roligt men skulede lidt imod udgangen og lyttede efter regnen, for hun brød sig virkelig ikke om vand. Det var i orden at drikke det og bade i kar men der stoppede grænsen også for hvad hun ville have at gøre med vand.

[nadine]

¨Lige der var Nadine helt modsat, hun elskede vand, hun elskede at boltre sig i det, bade, hoppe og tonse rundt i vandet. Selv regn havde hun langt fra noget imod, hun elskede at danse rundt i det og når hun vidste hun var alene, smed hun tøjet for at mærke dråberne ramme sin nøgne krop. "Du går glip af noget med vand." Sagde hun så, det var helt uforståeligt for hende at hun ikke kunne lide vand. Vand var nyttigt og dejligt. Selvom det var koldt var hun også vild med det. Roligt tog hun sin dolk frem, et lille stykke aflangt træ som i den grad var begyndt at ligne en fløjte, men den var også utrolig smukt håndlavet. "Men vi venter da bare." Lød det blidt fra hende. I det mindste var det en kvinde hun rejste med og ikke en mand, det måtte da hjælpe lidt på Nick.

[Neimi Silvertung]

"Sikkert men du er vel heller ikke blevet truet med at drukne og andre har forsøgt at drukne dig, men kan jo være du kan lærer mig noget under vores rejse" sagde hun roligt men hun regnede nu også med at det var grundene til hun egentlig ikke kunne fordrage det på nogen måde, det var ihvertfald den eneste forklaring der gav mening og den sidste der havde forsøgt på det havde egentlig været en elver som havde ment det ville være morsomt at drukne hende på lavt vand. Men bange for at prøve nye ting var hun nu ikke og hvis Nadine kunne lærer hende noget nyt kunne det da også være fint nok, så længe det ikke blev at skulle svømme for det kunne hun ikke og hun var slet ikke glad for dybt vand, hun ville helst have at hun kunne bunde når det kom til stykket.

[nadine]

Det lød som om det skulle blive en lærerig tur for dem begge, Nadine sad og tænkte så det knagede, hun ville gerne sige et eller andet, men vidste ikke hvad. Det kom nok til at lyde underligt, men hun havde faktisk en ide til at give hende en god oplevelse. "At bade om natten er virkelig fantastisk, det er smukt og der er sjældent nogen til stede. Så behøver man ikke have tøj på og man kan føle sig fri. Jeg skal nok lære dig at have det sjovt i vandet, men i dit tempo selvfølgelig, hvis du altså syntes." Nadine elskede at prøve nye ting og udfordre sig selv. Det skulle nok blive sjovt og spændende. Regnen lød ikke til at falde mere, men Nadine rejste sig alligevel og gik mod udgangen for at sikre sig det var stoppet helt.