Frozen

[Neimi Silvertung]

Neimi løftede det ene øjenbryn over Nadines snak "Så gætter jeg at vi ikke skal til Darklia" sagde hun roligt for det var nok en dum ting man kunne gøre i Darklia, ihvertfald midt om natten for der var folket jo vågent, så det måtte vel blive i Nirelia de skulle prøve på det, ellers ihvertfald lærer hende at svømme først. Da Nadine rejste sig så Neimi lidt efter hende inden hun så ind i ilden igen og tog lidt mere af det tørret kød for det var jo så dejligt at ligge foran ilden og bare blive varmet, så hun havde ikke helt lyst til at skulle ud i kulden men blive foran ilden som en sammenrullet kugle så hun kunne få alt den varme som hun virkelig nød.

[nadine]

Da Nadine nåede grottens udgang, stod Hal og knurrede af hende, hun slog sig i panden og ventede kun på at hendes bror skulle dukke op, men det lod til at det kun var Hal som var der. Hun satte sig på hug og kløede den bag øret. "Det er altså bare en ven, ingen fjerne, tag det roligt smukke. Jeg kommer hjem nu." Hviskede hun til ulvehunden og rejste sig igen. Hal løb sin vej. Roligt vendte Nadine rundt på hælene og gik ind til Neimi. "Jeg håber ikke du har noget imod at dele seng med mig hvis vi skal overnatte hos mig inden vi tager videre." Lød det roligt fra hende, men hun smilte stadig. Hun begyndte at pakke sammen, det var nogenlunde tørt udenfor, ja faktisk med lidt sol. Iveren stod ud af alle hendes bevægelser hun gjorde sig, det var så spændende og hun vidste præcis hvad hun ville sige til sine forældre.

[Neimi Silvertung]

Neimi lå rigtigt og dovnede mens Nadine snakkede med ulvehunden for hvorfor gå uden for når man kunne ligge inden for i tørvejr foran en dejlig varm ild? Hun havde jo også et dejligt tæppe at ligge på, så da Nadine kom igen så hun lidt dovent op på hende. "Nej det gør ikke så meget" sagde hun roligt for hun havde jo intet imod det, tværtimod elskede hun jo at ligge ved siden af folk og lytte til dem lige inden hun skulle, så vidste hun at hun altid kunne få en god nats søvn hvis hun sov sammen med nogen.
Det virkede dog ikke til at hun måtte ligge og dovne så hun rejste sig en smule langsomt og begyndte at hjælpe hende med at pakke sammen så de kunne komme afsted.

[nadine]

Et veltilfreds smil gled hen over hendes læber da de var færdige med at pakke, indeni sprang hun rundt og skreg fordi hun glædet sig sådan. Nadine begyndte at fløjte en munter melodi imens hun gik mod udgangen med oppakningen. Star stod nu udenfor og ventede, hun kom altid tilbage dagen efter for at se om Nadine havde brug for hende. Landbyen var ikke så langt her fra igen. "Halløj smukke." Grinte hun og rodet i hestens manke, hun pakkede den med saddeltaskerne og smilte fortsat. Så ventede hun på at de var helt klar til at tage afsted, før hun tog tøjlerne og gik mod hendes hjem for at Neimi kunne møde Nick.

[Neimi Silvertung]

Da de var færdige med at pakke fulgte Neimi bare med hende mod udgangen og ud i det fri hvor hun stod lidt og så rundt, specielt udsigten for at se hvor hun egentlig var henne af for det havde hun ikke rigtigt taget højde for eftersom det jo havde blæst meget og hun bare havde ledt efter et sted hvor hun kunne få noget læ.
Det hele skulle jo nok gå hen og blive spændende hvis altså ikke Nick spærrede Nadine inde, men så måtte Neimi jo bare forsøge at redde hende ud og det kunne jo godt være sjovt også selvom hun ikke ligefrem var vant til at få folk ud.

[nadine]

Om Nick ville spærre hende inde var faktisk ikke til at vide, han var en underlig en nogen gange syntes Nadine. Hun smilte sødt og gik bare mod sit hjem, de boede i udkanten af deres landsby, et dejligt sted faktisk og det ville ikke tage meget mere end en små 20 minutter i et godt rask tempo. Nadine elskede at løbe, så hendes gang var ret hurtig af natur. selv om hun havde korte ben. Hendes lange blonde hår svingede let bag hendes ryg, hun nød naturen og den friske luft og det var sjovt som man kunne mere luften blev tykkere jo længere man kom ned. "Du er faktisk en utrolig køn kvinde.." Lød det roligt fra Nadine, mens hun smilte blidt til Neimi, hun sagde tingene som de var og folk skulle da vide sandheden.

[Neimi Silvertung]

Neimi var så vant til at gå at hun selv var ret hurtig til at gå for hun nåede da længere end så mange andre uden hun egentlig selv lagde mærke til at hun gik hurtigt men igen hun fulgte bare Nadines tempo og retning for ellers anede hun ikke hvor hun skulle hen. Men hun kunne nu også være ret langsom specielt hvis der var nye ting som hun lige skulle se.
Neimi smilede lidt ved det hun sagde "Tak, men du har nu heller ikke set resten af min krop for så er jeg ikke sikker på du ville sige det samme" sagde hun roligt for hun havde da et kønt ansigt ja, en god figur måske også men folk så jo heller ikke arrene og de lagde for det meste heller ikke mærke til bidemærkerne på hendes hals efter vampyre.

[nadine]

Nadine smilte og så på hende, hun var altså en sjov en, men det var jo bare dejligt, for så havde de vel en god rejse foran sig. De nærmede sig deres hus, hendes mor stod ude i deres køkkenhave og vinkede selvom de stadig var lettere langt væk. Huset virkede lidt bondeagtigt, og det gjorde hendes familie også, men sådan var det vel når man elskede naturen så højt som en elver nu gjorde. "Dit ansigt er smukt og ligeså er dit hjerte, af hvad jeg har set og oplevet indtil videre." Grinte hun, imens hun rystede på hovedet, som om det var Neimi der var tosset og ikke hende selv. Nadine var virkelig naiv og vidste ikke bedre end at tro på det første hun så, hvilket kunne bringe hende i fare når som helst. Dog havde hun kun oplevet det en gang før.

[Neimi Silvertung]

Huset de boede i kunne Neimi nu godt lide selvom hun ikke var helt vild med moderen stod ude i haven, men det kunne godt ske det bare var hende der ikke havde det så godt sammen med forældre efter hvad hendes egne havde gjort imod hende. Dog valgte hun ikke kommentere at hun egentlig helst ville undvære.
"Nok er mit ansigt smukt, men det er stadig kun en del af en skal som til sidst vil dø og rådne op. Derfor er den ikke så vigtig.. og mit hjerte, tvivler jeg ret meget på" svarede hun roligt med et lille skævt smil men sådan var hendes holdning nu. Kroppen var en simpel skal som holdt sjælen som fange og man blev først rigtig fri når man døde. Og det med hjertet tvivlede hun ret meget på var smukt for det var ret forrædderisk når det kom til stykket.

[nadine]

Et træk på skuldrende var alt hvad hun havde af sige til det, hun var jo ikke van til at være sammen med andre end sin familie. Nadine vinkede til sin mor med et smil, moderen vinkede igen og regnede hurtigt ud at der var en der skulle være på besøg. Det var ellers kun nicklas der havde haft nogen med hjem før. Hun lod hesten gå resten af vejen selv og sendte sin far som nu kom ud fra stalden et blik der spurgte om han ikke ville klare Star for hende. Han nikkede bare med et smil og tog imod hesten, for at forsvinde ind i stalden med den igen. "Det var min far og det er min mor i haven." Sagde hun med en stolthed i stemmen, her havde hun det godt og var elsket, hvilket var tydelige med de blikke der blev sendt imellem familien. "Min bror er på arbejde lige nu, men han kommer nok snart hjem." Sagde hun og smilte sødt til Neimi, hun var overbevist om at hun ikke ville få lov af Nick til at tage afsted, men skulle det hindre hende?

[Neimi Silvertung]

Neimi fulgte bare roligt efter hende selvom hun så på hendes forældre med et blik der sagde hun ikke var særlig glad for dem allerede selvom de nok var så søde og kærlige, så mindede det stadig om hendes egne forældre og de skulle bare dræbe hvis det ikke var fordi de allerede var døde. Det krævede nok noget tilvænning for hende men hun kunne vel godt opføre sig ordentligt alligevel, manere havde hun da trods alt lært fra Jack selvom ingen af dem havde regnet med hun kom til at bruge det uden for huset. Det kunne være det blev nyttigt nu hvis hun bare spillede sød og så nøjes med at bande indvendigt.
"Det er okay, hvad skal vi så lave imens?" spurgte hun roligt for hun regnede med at hun skulle lave et eller andet for ikke at tænke for meget over det.