Gemmeleg

[Deleted]

Flere mænd havde været efter hende her til aften, det havde virkelig været et helvede at flygte fra dem, hun gad ikke kæmpe med dem lige nu. Ruinerne havde virket som det mest oplagte sted at gemme sig, og det lykkedes hende at slippe af med dem for nu. Morena havde lavet lidt ulykker og det havde folk i byen ikke været så glade for, men det kunne da være hyggeligt at få noget ud af dem der jagtede hende senere. Vinden tog blidt fat i det brune hår og et svagt sagligt smil gled hen over hendes læber ved tanken om noget virkelig frækt. Når hun tænkte frækt, var det nærmere en sygelig tanke i andres verden. Hun var virkelig ikke helt normal og der var bestemt en grund til at hun havde mistet sine små yndige vinger. Med årene var det kun blevet værre og værre. Roligt satte hun sig oppe på en af de ødelagte mure, den lange røde kjole klædte hendes krop noget så smukt, men hindrede hende ikke som man skulle tro. Hun tog en vifte frem, gav sig til at give sig selv luft og nynnede en smuk og uskyldig melodi bare for at se hvad hun kunne få tiltrækket.

[Rai Mirriko]

Teknisk set, så burde Rai slet ikke bevæge sig udenfor slottet, efter den hjemkomst, som han lige havde haft. Han havde jo egentlig været forsvundet i nogle år, hvis man kunne sige det sådan. Men nu hvor han var vendt tilbage, så var han nød til at gøre sig bemærket på den gode måde, medmindre at han ville havne i de forkerte situationer med Drazilla. Dog havde han alligevel valgt at gå sig en tur, bare for at komme tilbage til de mere vande rammer, så at sige. Rai var dog ikke iført de lyse klæder, som han så ofte gik rundt i. Men det var også mere hans tjener påklædning, så denne skønne aften havde han valgt at trække i en mørkerød skjorte med tilsvarende sorte bukser. Han kom også gående igennem ruinerne med en afslappende udstråling, som virkede meget naturlig for ham.
Rai's blik gled roligt rundt på ruinerne og det så faktisk også næsten ud som om at han hørte hjemme der. Selvom hans plads var på slottet og han teknisk set var sneget ud af slottet uden at melde det til nogen. Men hvem skulle dog opdage det, da han ikke regnede med at rende ind i nogen?

[Deleted]

Vinden tog fat i hendes kjoles nedre del som den hang og håret fløj til den ene side, de brune øjne spejdede hen over ruinerne for at finde sig noget underholdning. Men i det fjerne hørte hun mændene igen, hun lænte sig bagud og faldt ned mod jorden, landede på de bare tær og gemte sig der. Hendes krop lænte sig godt ind til væggen, hun holdte næsten vejret og opdagede først nu at der var en i hendes nærhed. Et svagt smil var på hendes læber, hun lignede en der var i problemer og det klædte hende bestemt. Morena hørte mændene på den anden side af muren, de råbte og skreg skændsord efter hende, selvom de ikke vidste om hun var i nærheden eller ej. Hun kunne ikke lade være med at fnise da de var løbet et godt stykke forbi.

[Rai Mirriko]

Fra start af så troede Rai faktisk bare at han ville have en helt almindelig aften, men selvfølgelig ville det ikke blive, når man befandt sig i Darklia. Det ville blot være en fejltagelse, hvis man gik ud fra det. Hans blik spejder rundt i blandt ruinerne, dog gik han i skjul, da han hørte nogle mænd råbe. Men han kunne ikke helt opfange, det der blev sagt. Men det kunne da umuligt være ham, de var efter? Det ville i hvert fald ikke give den helt store mening, for folkene på slottet ville da ikke allerede have opfanget at han ikke længere var der. Han forholdt sig dog skjult, men fik samtidig også øje på en anden skikkelse, der tydeligvis også lå i skjul, enten for at gemme sig eller også for at ligge på lur, man kunne jo aldrig vide. Hvad lavede hun mon der? Det måtte han undsøge så snart at mændene ikke længere var tilstede.

[Deleted]

Som mændene var længere og længere væk, ja til sidst ikke kunne høres, så skubbede hun sig selv ud fra væggen og gik bare roligt hen mod en stolpe som hun lagde maven ind mod. Hun så mod den person som var til stede og smilte svagt charmerende. Det brune hår hang ned af hendes skulder og det skjulte det ene øje, hun blev helt i humør til at lege lidt, men det måtte vente lidt endnu. Først skulle hun finde ud af hvem ham her var. Hun vendte rundt og stod bare skjult for ham, hun lukkede øjnene, slog sin vifte ud og viftede elegant med den. Morena lod til at være en rigtig dame, men hun var en morderisk kriger, krigsliderlig af højeste grad. Hun smilte for sig selv og ventede på interesse fra mande som allerede havde fået øje på hende. Hvorfor sige noget, når man kunne lade være og drille folk lidt?

[Rai Mirriko]

Det var egentlig ikke fordi Rai havde regnet med den helt store reaktion fra mændene eftersom at de passerede ham roligt eller bare forsvandt videre. Man skulle jo tro at de var på jagt efter en eller anden. Men af hvilken grund? Rai valgte dog til sidst ikke at bekymre sig om de mænd, der allerede var forsvundet igen. Det var i hvert fald ikke dem, der tiltræk hans opmærksomhed, eftersom at der foregik noget ikke så langt væk fra ham. Hans blik gled hen mod kvinden, der tydeligvis ikke var særlig bekymret, selvom hun havde skjult sig. Hans blik fulgte hendes mindste bevægelser, eftersom at det var nødvendigt for ham, at finde ud af hvem hun mon kunne være, da han ikke havde set hende før. Men det var vel klart, nu hvor han ikke havde vist sit ansigt længe i Darklia.
Der gik hellere ikke lang tid før at han rejste sig fra sit eget skjulested og blot satte kursen hen imod hende. Han havde ikke noget at skjule og kunne da lige så godt vende sin opmærksomhed mod hende, da det jo var det han havde besluttet sig for, så hvorfor skjule det ved at vælge en anden kurs? Hans skridt var rolige og lettere elegante, noget der forhen ikke havde været helt så naturligt, som det lige pludselig var blevet for ham, men det var ren og skær tilvænning eftersom at han arbejde på slottet. Et roligt og let charmerende smil gled over hans læber, eftersom at han kom tættere på hende. Han gav sig også tid til at betragte hende fra top til tå, imens at han ventede på en simpel reaktion for hendes side af.

[Deleted]

En mild latter kom fra hende, hun virkede så uskyldig, men var det langt fra og det fik hende til at smile lidt skummelt. Dog klædte det hendes smukke fyldige læber, trækket på smilebåndet der fik øjnene til at glimte charmerende. Hun drejede rundt på stedet, rundt om søjlen og smilte bare til ham. "Nyder du vintervejret?" Spurgte hun stille med sit smil og letbøjet hoved. Alle hendes våben var skjult, der var ikke et eneste at spotte. Den røde kjole blafrede lidt i vintervinden som kærtegnede hendes bare skuldre, hvor det lange hår måtte glide hen over og kilde hende let. Skyerne havde samlet sig for at trække op til en snestorm, men det rørte hende ikke det mindste. Med et koldt hjerte, hvem behøvede så varme? Morena studerede ham med et mildt smil, hun havde tænkt sig at lege lidt i dag, måske hygge sig med et varmt bad senere? Roligt lagde hun hovedet på skrå og gled ind i en drømmeverden.

[Rai Mirriko]

Det kom ikke rigtig bag på ham, t hun faktisk allerede havde opdaget ham, han havde jo ikke forsøgt at holde sig skjult for hende. Da han først lagde sine øjne på hende, kunne han ikke lade vær med at smile en anelse. Den røde kjole, som næsten legede rundt i vinden, så ud til at klæde hendes slanke krop meget godt, hvis han havde lov til at bedømme hende?
"Jeg har i hvert fald ikke noget imod det kolde vejr - det falder mig mest naturligt"
Hans stemme var lettere dyb, men samtidi også charmerende og fangende. Rai's blik hvilede blot på hendes krop, dog uden at give tegn til at stirre på hende, da han af alle godt vidste at det var uhøfligt at gøre noget i den stil.
Hans hænder gled ned langs siden, hvorefter at de begravede sig i lommerne, for at give Rai en mere afslappet holdning. Grunden til at han følte den kolde vind naturligt, bar fordi han jo ofte var dækket af en tyk og varm pels i form af sin ulveskikkelse.

[Deleted]

Et stille smil måtte forblive på hendes fyldige læber, hun studerede ham nu let, drømmeverdenen kunne man jo ikke leve i. Hun bed sig let i læben og lod et uskyldigt blik falde i de brune øjne, hun var langt fra uskyldig, men hun kunne godt lide at give sig ud for det, det klædte hende faktisk. Noget hun havde erfaret hen af vejen, hun begyndte at nærme sig ham, elegant og sensuel svingede hofterne fra side til side. Blikket var stadig igang med at studere ham. "Naturligt siger du? Jeg elsker blot vinteren for dens kulde og mørke, det er betagende. Synes du ikke?" Spurgte hun med en forførende stemme, noget der måtte falde hende naturligt. Hun tog en lok af sit hår for at begyndte at lege med den, mon han kunne blive sjov at lege med?

[Rai Mirriko]

Rai valgte af en underlig grund at søge hendes øjenkontakt, om det ville lykkedes for ham, måtte tiden jo vise. Han stod helt afslappet og betragtede hendes bevægelser, der var helt klart noget som bare fangede hans opmærksomhed, om det var de sensuelle bevægelser, som førte hende tæt mod ham. Dog valgte han at møde hende på halv vejen.
"Kulden er nærmest forførende"
Svarede han som svar på hendes sprørgsmål. Dog kunne han ikke undgå at betragte hendes krop i smug, da hun ikke havde en dårlig krop.

[Deleted]

Et charmerende smil lagde sig hen over hendes læber, hun så lidt på ham og undrede sig så lidt over hvad han kunne være for en, vampyr var han i hvert fald ikke, de kunne genkendes med det samme. Roligt skød hun sin hofte ud til siden, hun sukkede stille nydende da vinden gled igennem det lange hår og fik hendes kjole til at danse som de bløde former. Hun lukkede øjnene, tænkte lidt på hvordan hun skulle kunne få noget godt ud af dette møde. Det var ikke noget sjældent at mænd lagde mærke til hendes krop, det var meningen i kamp, god distraktion så hun kunne komme tæt på og så slå til. Men kødets lyster måtte jo til en gang imellem, Morena elskede at føle sig forgudet af mænd, men ikke mange var hende værdig og dem som blev udnyttet døde som regel. "Mon ikke." Sukkede hun da endnu en kold brise gled hen over hendes nøgne skuldre.

[Rai Mirriko]

Det var ikke rigtig sikkert, at hun overhovedet ville komme frem til, hvad han var, medmindre at han kom til at afsløre sig selv. Som magiker ville man jo nok kun blive genkendt, hvis man valgte at bruge den magi, som flyder igennem årene. Rai lod sit blik betragte hende i tavshed, da han forsøgte at sætte en finger på hendes skønhed, det var egentlig meget tydeligt, at hendes krop bar nogle fantastiske og næsten uimodståelige former. Men var det nu også det, som tiltrak sig hans opmærksomhed? Han smilte dog en anelse af hendes svar og overvejede at føre det længere ud, men så var der et andet spørgsmål, som slog ham.
"Det vedrører sikkert ikke mig, men De lignede faktisk ikke, som forsøgte at skjule sig? Ret mig, hvis jeg tager fejl."
sagde han lettere eftertænksomt, da han godt havde lagt mærke til de mænd, som havde bevæget sig rundt i området, men samtidig kunne han jo ikke være sikker på at det havde noget at gøre med hende. Det kunne sagtens bare være et tilfælde og måske hun ikke engang havde skjult sig, blot forsøgt at være i fred?

[Deleted]

En drillende og lidt legende smil gled hen over hendes læber, hun elskede at være lidt fræk en gang imellem og det gjorde nogle mænd sure og derfor valgte de at jagte hende. Måske var det farligt, men hvad var livet uden lidt spænding? Morena kiggede op i himlen, hun tænkte nogen gange på hvordan hendes liv havde været blevet hvis hun ikke havde ladet sig forføre af krig og begær. Nok intet godt havde ført med sig, hun måtte jo falde for synden på en eller anden måde og hellere tidligt end sent, man skulle jo nyde det så længe man kunne.
"Måske en lille smugle, de vil jo gøre mig ondt." Sagde hun med et frækt smil, men uskyldigt blik, hvilket kun fik hende til at se frækkere ud. Altid ude på ballade. Roligt gik hun ham helt tæt på, lod sin finger stryge ned langs hans kind og hals, for så at vende rundt med en drillende latter, så kjolen dansede om hende igen. Så flygtede hun om bag sin søjle og kiggede på ham derfra med sit forførende smil.
"Jeg tvivler dog på at de kan skade mig." sagde hun så og rørte ved søjlen med en finger som hun tegnede et eller andet.