Urtejagt.

[dawn]

Solen var ved at gå ned, og kastede det sidste gyldne lys over de frosne grene og planter, fint reflekteret i de begyndende istapper og det fine tynde lag is der lå over floden.. Det blev konstant brudt, men der var så mange flager at det så helt ud.

Dawn gik forsigtigt langs kanten af den skrå kant ved floden, hele tiden bevidst om muligheden for at falde i - Og endnu mere bevidst om at vandet var iskoldt. Hun havde en skråkurv med sig, dækket med et tørklæde, med flere forskellige urter.. Alle mere eller mindre frosne, til hendes store irirratation.

Hun var klædt i en enkel, mørkerød korsetkjole der gik hende til knæene. Hendes sko var fornuftige, sorte skindstøvler, og hun havde en pelskappe over skuldrene. Hun småfrøs nu stadig, og hendes ånde kunne ses på trods af at det ikke var koldt nok til at sne.

[Tom Cilvan Klims]

dagen var som så mange ander tiden var gået sin gang og var hved at slutte dagen af i den is kolde nat løb en person med kappe om kræng sig for at dække hoved til han hadet lange går busker på og en vid skjorte han løb fra en folk sort elver der hadet set dem over falde en anden mand men der var træ stukker grunde til person løb var fordi at han ikke kunde

stille op med nolge som var ham langt stærker så det ville være dumt for ham at kæmpe i mod person med den lange kappe noget braden men bliv skydt person faldt i vandet med en pil sidene i skulderne det var koldt men elverne så ud til at at de hadet vendt sig person kom op igen og klameret sig til det Nærmste som kunde fulde " HJÆLPP" person kom ned med hoved under vandet igen men kom op igen og spytte noget vand ud

[dawn]

Dawn stivnede et øjeblik, i det hun hørte nogen komme løbende - Fodtrinene var hårde imod de frosne blade, og gav et varsel længe før hun kunne se ham. Ud af ingenting befandt en mand sig i floden, med en pil i skulderen og en fin stribe blod der blandede sig med vanden. Hun tænkte ikke så meget på det, smed bare pelskappen og kurven og kastede sig i vandet.

Hele hendes krop skreg i protest da hun ramte det isnende kolde vand, og gav sig til at kæmpe sig over på den anden bred.. Hun kunne allerede mærke hele hendes krop blive følelesløs. Hun nåede dog over til manden, kravlede op på bredden og greb hans - ubeskadigede - arm og gav sig til at trække ham op, håbede på at han ville hjælpe selv eftersom hele hendes krop var følelesløs af kulde og hun dårligt kunne trække vejret. Hendes tænderklaprede og hun rystede.

Det gode ved at være lycan, var unægteligt styrken. Og det var kun den styrke der havde tilladt hende at svømme igennem vandet, med de lumske understrømme.

[Tom Cilvan Klims]

med den is kolde fold og pilen siden i skulderen kunde han ikke regtit mere han hadet været bivistløs i nolge minuter og han var begynt at blive blå der ville ikke gå lang tid før at helle hans krop ville sige fra person som Dawn var hadet redet hed Tom han var en lære på en af de fine skolder der var

tom prøvet at åben øjne men det var tøvet rundt om kræng ham han kunde kun se himlen som var blivet en smulige mørkt under det hele tom viste værken hvor han var eller befandt sig hænde men han frøs sådan og han kunde vel ikke nækte at det også gorde ondt et eller andet sted det dunket i var fald for at få hans varme til bage den lange sorte kappe som han hadet på var blivet iset til langt somt

[dawn]

Hun fik trukket ham op af vandet, og op på bredden, hendes tænder klaprede og hun rystede endnu mere nu end før.. Hendes arme og ben var stive af kulde og hver bevægelse gjorde ondt. Hun klappede ham et par gange blidt på kinden for at få ham til vågne op, så bed hun tænderne sammen og fik kæmpet sig op. "Vågn op.. Bliver nød til at gå i et par minutter.. Bliver nød til at finde noget vi kan holde varmen med." mumlede hun, usammenhængende. Det var svært at høre hvad hun sagde, eftersom hendes tænder klaprede helt vildt.

Så stravrede hun hen imod træerne, søgte efter et tørt sted at finde brænde.. Det gik langsomt med de stive ben. Hun endte dog med at finde en håndfuld, og langsomt gå tilbage til floden igen inden hun gav sig til at lave ild på spejder maner. Da hun endeligt havde fået det til at fænge, tæt på den ukendte persons krop, gav hun sig til at klappe ham på kinderne igen i et forsøg på at få ham til at vågne lidt op.. Han skulle helst holdes vågen. Så himlede hun med øjnene, gav sig til at tage sin gennemblødte kjole af, støvler og undertøj og lagde det ved siden af bålet i det hun gik et par skridt tilbage på, tog tilløbt og forvandlede sig til en 'ulv' i springet over floden..

Hun kom stortset over, knurrede lavt over at hendes ene bagben var kommet i vandet. Hun fik vristet sin pelskappe omkring halsen, og tog hanken af kurven i munden inden hun gjorde samme tur tilbage.
Derefter lagde hun sig omkring 'manden', håbede at den varme pels ville være med til give ham varmen igen, samtidigt med at hun selv fik det fra bålen. Hun frøs stadigvæk.. Så gav hun manden et rigtigt koslik, for at få ham til at vågne op. Hun var ikke klar over om han var vågen eller ej, hun vidste bare at hun skulle se at få ham til at vågne op ellers..

[Tom Cilvan Klims]

Tom kunde mærke det slik som hun gav ham det hadet været Virkelige koldt og Tom kunde kun gætte sig til at han var blevet redet af et dyr hvad der nu skete det som Dawe gjorde virket ikke rigtig han var stor set kommet så langt ind i den fase kunde han ikke haze kunde mærke en dunken ved Tom viste ikke hvad han skulde gøre selv det var ikke ret at kunde mærke sin krop kun høre sine egene tanker

’ gid jeg hader mødt en pige som ville ha mig… nej mit liv må ikke slutte nu ” tænkte han inden i sig selv men efter noget tid kunde han mærke sin Krop igen og nu kunde han også mærke noget som var oven på ham stille lage han langt somt sin hånd på det som ville være hindens mave og nusset den blit den ruste stade meget så han kunde ikke gøre så meget i nu

” ta…taa..kk ” kom det stamme fra ham men han viste ikke helt hvordan han ellers kunde sige for det var stade meget koldt et minut mere og han ville være død af kulde

[dawn]

Hun havde lukket øjnene i et par minutter da hun mærkede ham røre på sig. Havde hun været et menneske, havde hun smilet tilfreds, men hun brummede bare lavmælt, ikke en truende eller utilfreds lyd.. Bare en måde at fortælle ham at han ikke behøvede at være bange - De fleste ville blive lidt forskrækkede ved at vågne op, liggende indtil en stor.. Ulv. Hund. Hvad folk nu kaldte dem.

Hun fik selv meget langsomt varmen, på trods af at hans kolde skikkelse stadig lå ind til hende.. Hun kunne mærke pilen i hans skulder endnu, og hun burde nok snart få den ud. Men på den her måde stoppede den nogenlunde blødningen, og hun ville helst have at han var ved bevidsthed når hun gjorde det. Bare så hun var sikker på han ikke ville dø af det.

[Tom Cilvan Klims]

Tom smilet stille mens han hostet lidt han måtte op og side lidt men han fik pilen af mærke ” AVV ” det gjorde self ondt på ham der var ikke meget han kunde hukse kun den lille pige som var blevet sloet ihjel og voldtaget lige inden tom prøvet at slappe af igen der var noget som ham lidt nevøs

Han viste ikke helt hvad han skulde gøre men han bliv læggene et eller andet sted var det rat af have en ved sin side stille kikket han op mens han stille nusset hindens mave vider ”det er en smuk aften var ” Tom viste ikke hvorfor han snakket med et dyr men det var som om de forstod hinanden og det var tom Glad for stille kikket han rundt det gjord stade meget ondt et host mere kom frem og han var ved at få Varmen i gang igen

[dawn]

Hun brummede igen lavt, tilfreds da han satte sig op og snakkede. Et svagt bjæf gjorde det ud for et lavt grin da han tydeligvist mærkede pilen. Så rejste hun sig op, puffede ham tættere på bålet og luntede over for at mærke på hendes kjole - Blottede kort tænder da hun opdagede at den endnu ikke var i nærheden af tør. Så lagde hun sig ned på den og kiggede med de sølvgrå øjne op imod himlen, som for at tilkendegive at hun var enig i at det var en smuk aften. Derefter vendte hun blikket imod pilen i hans skulder, klar til at stoppe ham i at trække den ud hvis han forsøgte.

Man skulle tro at når hun forvandlede sig ville hendes pels være tør, men niks.. Den var dog blevet en del tørre af hendes kropsvarme, og sammen med ilden havde det gjorde hende, i det mindste behagelig varm.. Hun frøs stadig en smule. Men hun overlevede.. Hun ville have varmen helt før hun blev et menneske igen, så kunne kappen hun p.t. havde omkring halsen, holde hende varm.

[Tom Cilvan Klims]

tom viste ikke helt hvad han skulde gøre af sig selv lige nu der var ved at blive stille hvorfor måtte han ikke tage den ud men han måtte heller lade vær n med det hvad skulde han ellers gøre Stille så han over på ulven mens han smilet stille til den men han husket ikke regtit at det var den kappe han hadet haft på stille prøvet han at rejse sig for at se nærmer på den men kikket så stille om kræng mund der var ander ”var det dig som redet mig op af folde eller er din Herre i nærheden ” tom syntes det var dumt at spøger om så dan noget han måtte ved at være tosset i hoved at det men der var sikkert noget mere i det men han kunde are ikke helt finde ud af hvad der var galt

[dawn]

Hun knurrede lavt da han talte om en 'herre'. Så sukkede den store ulv overdrevent tungt og lod sig skifte skikkelse. Kort efter sad en ung kvinde, hvis blonde hår klæbede til hendes ansigt og skuldre, og som pakkede pelskappen omhyggeligt omkring sig imens hun rykkede tættere på ilden. Så gav hun et lille nik.

"Det var mig der reddede dig.. Og jeg skal nok fjerne pilen. Men du bliver nød til at vente indtil jeg har fået følelsen tilbage i mine fingre." sagde hun og sendte ham et venligt smil. Kjolen var stadig gennemblødt under hende, men lun efter hendes kropsvarme i et minut eller to endnu, og det gjorde den rar at sidde på for øjeblikket.. Efter det her blev hun syg. Det vidste hun bare hun ville, man slap ikke godt fra en svømmetur i floden om vinteren.

[Tom Cilvan Klims]

tom kikket lidt med store øjne da han så en kvinde komme til syne stille så han ned og tænkte sig om hvad han skulde sige ” når så det jo dem jeg skal takke ” sagde han mes han holdet om brustent for at tage noget af det som gjorde ondt i ham men et stille smil kom fra ham mens blikket villet på Dawe hun var en meget køn pige stille lage han sit hoved ned igen

stille kikket han ind i ilden ” så skylder jeg vist en midag ” sagde han mens et lille grin kom efter fyldt med et smil men han måtte hoste igen