Et møde for fred.

[Drazilla Dragoens]

"De folk der kommer langt væk er enten pirater eller handelsrejsende så de er ikke så farlige igen da begge vores slotte ligger langt fra dem. Desuden bekymre bjergfolkene mig ikke da jeg har planlagt at sende krigere derop for at rydde dem af vejen" sagde hun roligt for hun kunne virkelig ikke se hvorfor i alverden hun skulle lave en fredsaftale når hendes land bare blev rigere for hvert angreb de gjorde mod Nirelia. Det gavnede jo hende selv at Damian kom med slaver og andre rigdomme til hende, som hun kunne bruge som hun lystede. Men på den anden side kunne det da være lidt sjovt at se hvor langt hun kunne trække Clarys vilje til at få mere magt i landet.

[Clarisa Nemay]

hun tog sig let til hovedet og sukkede for sig selv, ganske lavet før hun igen så på Zill. "Hvis mit land går under, og folk flygter, så vil du stå alene som ene dronning, uden modstand, og så vil der kun være et sted folk vil søge hen, til dem. og hvad sker der så? så vil folk lige så stille spørger sig selv om hvordan der ville være hvis der var et andet land." hun så roligt på hende når hun snakkede, langsomt gik hun hen til et bord og så tilbage på hende. "jeg beder om en fredsaftale, jeg forlanger ingen længde på den, men jeg ser ingen grund til at vi bekriges. Din fjende er din ven. som man siger. det kan godt være jeg ikke er god til alt det som de er, jeg er jo også uerfaren, det er også derfor jeg beder om en våbenhvile deres mejestæt"

[Drazilla Dragoens]

"og så? Det er altså set før at nogen har forsøgt at lave et land for sig selv og det land blev knust allerede inden det havde chancen for at blive til et helt land til trods for de havde udpeget en konge" svarede hun roligt for hun var da ret ligeglad eftersom hun troede på at hun nok skulle få dem ned med nakken på den ene eller anden måde. "Og du bliver virkelig nød til at lærer at du ikke behøver at sige de til mig, sådan noget er bare irriterne når en af samme rang siger de til en" sagde hun ligegyldigt for det kunne godt irritere hende en smule at blive sagt de til når det ikke kom fra en under hendes stand.
"Det kommer sådan set an på hvad du har at tilbyde for det med at landene bliver rigere hjælper ikke eftersom mit land bliver rigere jo flere angreb vi begår på Nirelia, så det må du altså gøre bedre". Hun blev stående hvor hun hele tiden havde stået, lige ved døren så hun altid kunne vende rundt og gå den anden vej.

[Clarisa Nemay]

hun så roligt på hende og sukkede før hun langsomt lukkede øjnene. "er der noget du vil have for en freds aftale? jeg tænker ikke på mig selv men mit land.. så noget jeg kan gøre for at der er fred mellem vores lande?" hun så roligt på hende igen, denne gang var hendes blik en smule træt at se på, hun var træt og vidste snart ikke hvad hun skulle gøre, lige i øjeblikket følte hun at hun ikke rigtigt kunne gøre noget som helst godt for landet. ikke efter at Damian havde taget en hel masse slaver.

[Drazilla Dragoens]

Zill stod lidt og overvejede hvad hun egentlig virkeligt ville have fra Nirelia for der var egentlig ikke rigtigt noget hun kunne tænke sig når det kom til stykket. Men hun kom da frem til nogen ting som måske kunne være til gavn for hende. "At jeg får mere magt i landet.. Mine krigere og vagter skal kunne færdes frit uden de bliver holdt øje med, selvfølgelig hvis de laver ballade fanger du dem og sender dem tilbage til mig for at få deres straf... Jeg vil en gang om måneden havde nyt tøj til mig, mine børn og min mand samt smykker eller våben eller andre former for gaver til min familie... Og den sidste ting jeg kan finde på lige nu er at du gifter dig med en person JEG vælger til dig..." sagde hun roligt for det var lige de ting hun kunne komme i tanke om og det med giftermålet var nu mest for at sikre sig at Clarisa ikke rørte hendes ejendom selvom det kun var Damian hun havde sex med så havde hun stadig ejerfornemmelser overfor andre.

[Clarisa Nemay]

hun stod helt stille da hun kom med sine betingelser. hun så lidt rundt før hun så på hende igen, hvad skulle hun sige. mere magt i landet? det var ikke lige som hun havde tænkt sig, men hvis det var det bedste for landet så måtte det jo være det. hun lyttede grundt til hvad hun sagde og nikkede så. "tøj og smykker en gang om måneden, dine soldater kan vandre frit i mit land uden at blive overvåget. og.. du vil.. have mig i et ægteskab." hun så roligt på hende og tog en dyb indånding. "Jeg siger okay til betingelserne" hun tog nogen skridt frem og ragte så hånden frem mod hende.

[Drazilla Dragoens]

Zill så roligt på hende for at betragte hendes reaktion, ikke ligefrem den hun havde håbet på men hun kunne jo heller ikke forlange så meget af denne kvinde som hun knap kendte. "når ja og du skal mødes med mig ind i mellem for at snakke eller træne" sagde hun roligt men det var jo heller ikke meget at forlange for hvis de skulle snakke fred og hvordan de kunne gøre landene rigere så blev de jo nødt til at snakke sammen ind i mellem. Dog da hun rakte hånden frem gjorde Zill en bevægelse med hånden som for at vise hun skulle stoppe.. "For at det skal gøres rigtigt, skal det være på skrift og ikke bare mund til mund" sagde hun roligt for hun var da ikke dum, eftersom en mundtligt aftale kunne brydes mens en skriftlig var meget svære.

[Clarisa Nemay]

hun holdte stadig hånden frem mod hende stadig med et lille smil på læben. "Jeg ved det skal ned på skrift, men kan vi ikke give hånd på at det er sådan som vi har sagt det?" hun smilte stadig ventende. hun tænkte meget over netop det med ægteskab. "jeg har et spørgsmål. har du en i tankerne som jeg skal giftes med?"hun spurgte af høflighed og fordi hun gerne ville vide hvem hun skulle gifted med på et tidspunkt der nok blev snart eftersom en fredsaftale skulle gøres hurtigt.

[Drazilla Dragoens]

Zill rullede kort med øjnene af Clarys tale med om de ikke nok kunne give hånd, for det var da ikke nødvendigt men hun gjorde det nu alligevel, dog ret kort for hun ville ikke have så meget nærkontakt med denne dronning. "Nej har ikke nogen bestemt i tankerne, det bliver når jeg finder en som jeg mener er bare en smule værdig til at sidde ved din side" sagde hun roligt selvom hun stadig var lettere irriteret. For hendes skyld hastede det nu ikke så meget eftersom der stadig var ting som Clary skulle lærer først og desuden ville hun finde en der var meget loyal overfor Drazilla.

[Clarisa Nemay]

hun nikkede roligt før hun så på hende. "Jamen, så vil jeg lade dig tage hjem igen, jeg formoder at du vil have erklaringen i din varetægt?" hun så roligt på hende med et spørgende udtryk før hun langsomt så sig om i værelset, hun så hurtigt på hende igen, en konge der var loryal overfor Draklia den havde hun gættet, men så længe han måske var bedre til at styre landet, hun tænkte længe over dette, og en mand der var værdig, den tænkte hun endnu længere over.

[Drazilla Dragoens]

"Traditionelt bliver der lavet 2 dokumenter et eksemplar til os hver hvor begge skriver under. En forkortet version bliver tildelt rådgivere fra begge lande så vi kan være sikre på at ingen bryder den før tiden er gået" sagde hun roligt for sådan var det nu en gang, de skulle jo være sikker på at ingen brød den når den egentlig var ret vigtigt, ellers blev der kun lavet et eksemplar. "Men ja burde tage hjem, havde nogle unge krigere der skulle til deres tanketræning" sagde hun lidt tænksomt men nu var hun her jo så hun gad egentlig ikke rigtigt.

[Clarisa Nemay]

hun nikkede roligt til hende. "så vil jeg også tage hjem nu, skal ha ordnet noget.. Derefter vil jeg komme til dig så vi kan få underskrevet disse papire" hun nikkede let til hende og ventede enlig på at hun kunne komme hjem, mest fordi hun havde brug for at snakke med en rådgiver om dette, da hun jo skulle fortælle hvad det var der skete, så landet også kunne få det afvide. hun sukkede let før hun langsomt så på hende igen.

[Drazilla Dragoens]

"Helt i orden jeg sætter mine skrivere til at lave dem.. Skal hjem og træne mine ynglinge og have et bad.. Jeg stinker sådan" sagde hun roligt men rynkede lidt på næsen for hun havde jo ikke nået det bad og var der noget hun ikke var vild med så var det at lugte, så hun var nok en af de reneste væsner man kunne møde i Darklia fordi hun ikke kunne fordrage det andet. Hun vendte sig rundt og åbnede døren for hun regnede ikke med at der var andet som de skulle snakke om, nu hvor hun havde sagt de folk ikke var hendes til trods for de havde stjålet darklianske uniformer, men dem havde de nok taget fra nogle lig eller sådan noget.

[Clarisa Nemay]

hun nikkede roligt. "så ses vi nok snart igen" hun nejede hurtigt af høflighed før hun skyndte sig ud af døren, der var jo betalt for værelset så det kunne jo være ligemeget hvem der var der nu, om Zill ville bruge det, eller om hun ville lade en anden bruge det.. det betød ikke så meget for hende. hun gik blot ud af døren og skyndte sig hen til sin hest, blev hjulpet op og var nu på vej hjem.

//out//