mhee hvor skal jeg sove

[spurv]

Liv tumlede glad rundt i byen, hun havde sagt nej tak til at sove på kroen. efter hun havde spillet i den tro at hun kunne nå ud til skoven igen, nu begyndte hun at tvivle, hun begyndte at overveje hvor hun skulle sove, om hun skulle finde det sted hende pigen havde vidst hende eller tag ud i skoven selvom det var blevet sent, hun bed sig let i læben mens hun smilede stort, og fortsatte ned af vejen. Liv var iført en tynd gul sommerkjole, meget enkel. hendes lange gyldne hår hang løst på nær et meget fint hårspænde der holdt det væk fra øjende. det var ikke noget dyrt metal men tydeligt en ekspert der havde lavet det. Hun havde ikke nogen sko på, og havde kun nogle løse må taker der ku være i et meget enkelt belte om hendes liv. i bæltet hang der også en meget fin sølv fløjte, som var fin ulig noget andet man kunne se på hende, selv finere lavet end spændet. liv nynnede glad mens hun gik der, og en fred sænkede sig magisk over den ellers ikke så fredelige by, skænderier forstummede hvor hun kom frem med sin nynnen og folk slappede af.

[Maka De Silver]

Efter en dag hvor Gina havde besøgt det sorte marked var hun nu på vej hjem til slottet igen, for hendes vagt begyndte vidst nok snart, en vagt hun glædede sig til for hun elskede at se de små smile til hende specielt når hun bragte gaver som hun gjorde denne gang. Hun havde en lille bamse til den unge dreng og en dukke til pigen som sikkert alligevel ville blive skåret og stukket i så den var lavet af træ.
Selv var hun iklædt en lyse grøn lettere tynd sommerkjole, dog gik denne helt ned til jorden ligesom en vinterkjole men hun ville virkelig ikke vise meget hud til nogen som helst derfor var resten af hendes krop også skjult under en skov grøn kappe. Hun stolede virkeligt på ingen mens hun bar på tingene hjem imod slottet.

[spurv]

Liv drejede rundt om et hjørne hvor en flok sad udenfor og drak i den milde aften, der var et par små skænderiere som døde hend da livs nynnen nåede dem, livs stemme og musik var nemlig magisk og tvang folk til at føle den stemning hendes musik lagde op til. Det var en af grundene til at en ung kvinde kunne gå uantastet rundt i en by som denne. da hun var kommet ned for enden af gaden, så hun en anden kvinde kommende gående, det virkede som om de skulle ned af den samme side gade og hun smillede til hende, i gadefaklernes skær, der var jo ikke så mange mennesker ude på denne tid, som ikke sad og drak.
" godaften"
sagde hun varmt og fornøjet til kvinden da de kom tættere på, og det stadigt virkede som om de skulle i samme retning.