En tid til træning

[Drazilla Dragoens]

Solen var næsten nået til sit højste punkt på himlen, dog var Zill lige gået i gang med at hendes meditere, hvor hun sad ned på jorden med sværdet over hendes krydsede ben og øjnene lukket så hun kunne få renset ud i hendes sind inden hun ville gå i gang med den rigtige træning lige efter solen var nået over det højeste punkt for så var solen ikke så varm længere og hun ville dermed ikke svede nær så meget eller få det alt for varmt.
Der var nogle andre krigere i gang med at træne inden de skulle have noget mad, dog så Zill ikke på dem men sad bare i et hjørne for sig selv på et lille stykke grønt græs, så det virkede helt fredeligt i det hjørne hvor hun sad. Noget som hun foretrak selvom hun kunne klingerne støde imod hinanden nu hvor nogen af krigerne trænede i sværdkamp.

[Zoa]

Lyden at massive jern klinger der hammerede imod hinanden, havde lokket Zoa ned ad en hidtil ukendt gang. I bettakning at hvor længe hun efter hånden havde opholdt ved Drakone, havde hun set ganske lidt at det store stolt, ganske enkelt fordi at hun ikke havde fundet nogle enlig interesse i slottet, ej heller dets beboer. Jo hun hilste naturligvis på folk vis hun krydssede dem i korridorene, men aldrig mere formelt end hvad deres stand krævede, hendes opførelse var helt igennem diplomatisk når hun befandt sig i nærheden af slottet. Det var jo sådan hun var blevet det lært ved Nirelia's hof for mange år tilbage. Ubevist bevægede hun sig nærmere og nærmere træningsgården, efter som lyden af metal mod metal var noget hun kendte og som gjorde hende nysgerrig. Kjolen der engang havde været set kønt syn i sig selv var beskidt for ikke at sige forfalden, men det rørte ikke Zoa det mindste, når det kom til stykket så var det jo ikke anden end stof. Desuden var Zoa fuldt bevist om at hun ikke behøvede nogle fine klæder for at pådrage sig opmærksomhed, da hun på trods af at hun har mistet sine engle vingerne stadig havde en uskyldig og ren udstråling vis lige man sjældent havde set i Draklia.

[Drazilla Dragoens]

Slagen af klinger der larmede imod hinanden forstyrrede hende sådan set ikke for det var den lyd hun var vokset op med, eller ihvertfald lige siden hun havde mistet hjerte for mange år siden. Ligesom lyden af bumb fra skjolde der blev slået på så hun var stadig helt rolig som hun lukkede alt ude fra hendes hoved for at rense det.
Med tiden var der nogle af de lidt ældre krigere som satte sig i samme stilling som hende for at rense deres sind, eftersom de troede på det hjalp dem med at koncentere sig, hvilket det sådan set også gjorde for de ville bedre kunne fokusere på deres træning inden de begyndte, så det var nærmest en mindre tradition hun havde indført, selvom de helt unge krigere endnu ikke havde lært det da det var dem som sloges imod hinanden, selvfølgelig under opsyn fra nogle ældre krigere der allerede havde mediteret og blevet helt afslappet i både krop og sind så de nu kunne rette på de unge krigere og give dem nogle slag hvis de ikke gjorde det rigtigt.

[Zoa]

Zoa stoppede op i det hun nåde døren ud til træningsgården, døren stod åben, og fra skyggerne i den brede døråbningen havde hun et bredt udsyn over træningspladsen, og de mange kriger det ved første øjekast lod til at forekomme i alle alders grupper. Et syn det fremkaldt et silkeartigt smil på Zoa læber, smilet skyldtes ikke så meget de hårdt trænende kriger, men minderne om den en tid hvor krig havde været den fast del af livet, uanset om man var højt på strå eller led under fattigdomens kvaler, det var en tid vis minde Zoa følte savn til og som hun længtes tilbage til lige så vel som at hun længtes tilbage til Nirelia, de seneste år havde for Zoa's vedkommende ganske enkelt været alt for stille og hendes nuværende tilværelse kede hende, små drømmende samlede hun et simpelt smedet sværd op, som noget havde kastet fra sig i nærheden af døren.

[Drazilla Dragoens]

Zill sad roligt med lukket øjne men pludseligt åbnede hun dem uden varsel, de virkede helt tomme som de så lige frem for sig men efter nogle sekunder blev de mere normale stadig uden varme eller så mange andre følelser for dem ejede hun nu ikke så mange af. Men nu var det på tide at hun skulle træne i stedet for at sidde og kukkelurer hele tiden. Hun så lidt på hendes unge krigere for at finde en der skulle stå model til en gang bank, da hun så havde udset sig en person rejste hun sig og gik direkte imod en kvinde henne ved døren som ikke så helt ud til at tilhøre her så hun kunne lige så godt udspørge mens hun tog en lille kamp med hende for hun havde allerede Drakolic i hendes hånd og ingen kunne tage det fra hende, bogstavlig talt for alle der rørte det sværd endte altid med at dø på grund af dens magi.

[Zoa]

Zoa så kvinden kommen hen imod hende, men hendes silke bløde smil forblev uændret, ikke havde hun det mindste interesse i kvinde selv, det samme kunne man dog ikke sige om hendes sværd. Nej Zoa havde ingen ide om hvem den fremmede var, men man kunne tydelige se et skær af genkendelse i Zoa's mørke grønne øje i det hendes blik faldt på Drakolic et sværd hun aldrig havde set på andet end tegninger før nu, disse tegninger havde været at finde i engelen Josephine's skriftruller. Josephine havde været Zoa's lærer mester da Zoa endnu havde været barn, alligevel stod tegningerne at sværdet endnu helt klart for hende, ligeså vel som dets historie så derfor måtte Zoa jo gå ud fra at den fremmede måtte være datter tronen, om hun så var Dronning eller Prinsesse brugte hun dog ikke meget tid på at spekulere over. Uden så meget som et nik til hilsen vendte Zoa roligt sit blik mod sværdet i hendes hånd i det hun prøvede vejede det, sværdet i sig selv var et trist syn, fyld af hakker og til med dårligt afbalanceret, det var hun ikke så meget som et øjeblik i tvivl om,ikke kunne set hamle om med det sværd hun normalt bar på.

[Drazilla Dragoens]

Zill stoppede få skridt fra den ukendte kvinde som åbenbart var kommet forbi hendes vagter, typisk til mandlige vagter der kunne finde på at lukke kvinder ind der bare så en smule godt ud. Hun stillede sig klar til kamp i tilfælde af det kom til det "Hvem er du?" spurgte hun roligt for hun ville vide hvem der trængte ind på hendes slot og så ned i hendes træningsgård, det eneste sted hun kunne se på de unge fristende krigere som hun ikke længere kunne hygge sig med helt på samme måde som hun plejede. Dog var hun stadig jaloux anlagt og kunne ikke lide når fremmed kvinder trængte ind på hvad hun så som sin ejendom.

[Zoa]

At kalde Zoa for en indtrænger ville være en fejl, da hun jo sådan set havde været bosat ved Darklia's hof i næsten et år dog havde hun holdt sig mest for sig selv, og selvom hun ikke ville indrømme det over for hende selv så gik det hende på at hun endnu ikke havde fundet et andet sted at bo på trods af at hun havde sagt til sig selv at det kun skulle være en midlertidig løsning det med at bo ved hoffet, dengang hun var kommet til Darklia efter at havde i scene sat hendes egen død i Nirelia. Så Drokone vagter kendte hende efter hånden, og de plejede til med at hilse nogle lunde høfligt vis de da overhovede stoppede hende hvilket ikke var så ofte længere, det havde dog været noget lidt andet i starten. Da kvinden talt så Zoa atter på hende, hun lagde hovedet lidt på sned i det hun roligt svarede " Zoa De Winter " Zoa undlod bevist at tiltale hende selv som hertuginde i første omgang, da det kunne give hende unødvendige problemer som hun ikke så grund til, i tilfældet af at kvinde besluttede sig for at undersøge sagen nærmere, for i følge Nirelia's arkiver var hertuginde De Winter jo blevet henrettet for flere år siden.

[Drazilla Dragoens]

Man kunne egentlig lidt gætte sig til at Zill ikke helt havde styr på folkene der boede på slottet efterhånden men de sociale sammenkomster mellem de adelige og hende var sådan set også ovre for hun så ikke længere grund til at feste og noget hof havde hun ikke ligefrem for de blev altid sendt hjem så snart de bare forsøgte sig adgang desuden havde hun aldrig gidet at lærer de navne og specielt ikke på nogen der ikke var interessante i hendes øjne, så der blev antallet reduceret en helt del.. "Jeg ved ikke hvem du er" sagde hun køligt for hun anede da ikke hvem kvinden var og hvis hun var lukket ind for hun havde ikke ladet nogen bo på slottet efter hun var kommet fri fra hendes fangeskab for 1½ år siden. "Blade tag 5 af de unge krigere og gå ned og straffe vagterne med 10 piskeslag og hvis nogen anmelder den der først lukkede hende ind så giv den eller dem 30" beordrede hun til en af de lidt ældere krigere som bukkede og tog nogle af unge krigere med sig.

[Zoa]

Zoa fulgte kort varigt de 6 mænd i det de forlod trænings pladsen med blikket, men så så atter på Zill, efter som hun ikke rigtig bekymrede sig om slots vagternes helbred eller videre skæbne, det var mange år siden hun sidst havde følt andet en foragt og nedladenhed over for andre end hende selv, hendes hest og hendes jagt falk. Ting som medfølelse og næstekærlighed hørte til i en tid før Zoa havde mindste sine vinger. Zoa tråde uforstyrret et skridt nærmere, rolig og selvsikker men dog ikke truende på nogle måde, i det hun i en lidt legende tone svarede "det regnede jeg heller ikke med... i så fald har vi to noget tilfældes du ved ikke hvem jeg er og jeg ved ikke hvem du er "

[Drazilla Dragoens]

Zill så ret irriteret på hende for hun havde ikke tiltalt hende ordentligt "Nej gør du tydeligvis ikke for du tiltaler ikke din dronning ordentligt" sagde hun køligt. "Niko hent en ny pisk hun skal have nogen slag for ikke at tiltale dronningen ordentligt".. Hun hadede virkeligt når folk ikke tiltalte hende ordentligt specielt når det handlede om fremmed for hun skulle for det meste give lov til det eller så skulle de bare være hendes elskere og så kunne de da også godt få lov til at sige du til hende, men denne kvinde kendte hun ikke så hun skulle tiltale hende ordentligt.

[Zoa]

Titler havde ikke det store betydning for malke pige eller Dronning, det gjorde ingen forskel i sidste ende for når det kom til stykket var det ville de jo begge bare være kvinder uanset om hun var dækket af smykker eller skidt. Zoa lod blikket gilde over til den mand den anden kvinde havde kaldt Niko, blikket kunne meget vel tydes som en lille kvindes bøn om hjælp, men det var ikke andet end facade skuespil, et skuespil det gentagede gange havde været hende til nytte og det rørte hende ikke at udstille sig selv så at være svære end hun enlig var. Ikke frygtede hun at pisken, det ville ikke være første gang, hendes var både mærket at gamle piske slag og brændemærkning, men ingen at disse til havde været når så smertefulde som det havde været at mindste vingerne, alligevel havde hun ikke ikke i sinde at lægge sig under piske frivilligt. Det blik hun der imod sente Zill afspejlede Zoa's indre styrke og ligegyldighed over for havde Zill netop havde sagt, hendes stemme var dog forsat mild i det Zoa svarede" se man det... det ville jeg måske havde gjord vis jeg havde haft en dronning"

[Drazilla Dragoens]

Det var egentlig let at blive dus med Drazilla, man skulle jo bare vise sig lidt fra sin gode side eller vise man var interessant på den ene eller anden måde og så blev man det nærmest ved en selvfølge, det var kun fremmed og fjender hun mente der skulle sige de til hende indtil hun havde set dem an.
Dog skulle hun ikke regne med at nogen af krigerne ville hjælpe hende, eftersom de fleste enten havde større respekt eller frygt for hende end nogen anden, desuden vidste de også at hun ville gå efter familie eller venner hvis de gjorde noget imod hendes vilje. Så Niko så kun kort imod den fremmed kvinde inden han gjorde hvad han skulle for at udføre ordren der var kommet. ”Så er du ikke velkommen her, enten forlader du stedet med det samme eller så skal mine følelsesløse krigere nok følge dig ud” sagde hun køligt for hun brød sig virkelig ikke om den kvinde og flere at krigerne greb om deres våben og gik faretruende tættere på for ingen skulle da fornærme den dronning som de havde i sinde at kæmpe for, nok mest fordi det var lettest at stige i rang i dette land eller så var de opvokset her og havde elsket landet hele deres liv.
Zill selv stod stadig klar med Drakolic for hun ville ikke sænke paraderende overfor en kvinde som fortjente en gang tæsk.