På vej.....

[Deleted]

Gambit havde lejet et værelse han ville holde et hvil ved efter de mange dages rejse. Han havde rejst fra Tortuga for et par dage siden, i sin færd mod Nirelia for at slå dem ihjel der havde taget hans elskedes liv, samt deres ufødte datter. Bare tanke kunne få ham til at hidse sig op, hvilket skete nu, han tog en af stolene og kastede den tværs over lokalet og udbrød et vredt skrig. Han gik op mod baren, bestilte en øl og ventede så bare, mørket havde kun været der et par timer og han ville ikke spilde natten på at hvile, det kunne han bruge dagen til. Lugten af dem som havde slået hende ihjel huskede han så tydeligt og mon ikke efter et par nætter i Nirelia, at han ville kunne opfange dem og få dem slået ihjel som de svin fortjente. Førhen var han jo en fredelig type. Han havde sit sædvanlige tøj på, sin skjorte, de sorte bukser og sko, samt den lange sorte jakke, hatten sad let på skrå og han så egentlig ikke så farlig ud. Men folk havde lige set hans styrke og de spidse hugtænder, så de sagde intet.

[minella]

Minella havde siddet inde på kræen siden mørket var faldet på, så hun havde godt set mandens lille nummer med stolen, og rejste sig stille op, og kunne lugte hans had og vrede i luften, stille gik hun op i baren, og fik sig en flaske med noget i, og gik så hen til manden, og lod en finger glide hen over hans nakke, og fandt det beroligende punkt, og tryggede let, så han ville falde lidt ned, og hviskede så ind i hans øre, "Slap nu af, du ender med at smadre kroen ad," Dog slap hun hans beroligende punkt lidt efter igen, og gik ned i hjørnet og satte sig på sin normale plads, og åbnede flasken, og hældte lidt op i et glas, hun havde haft ved bordet, Hun var iført en smuk kjole, toppen som minede om et corcage var En dejlig mørke grøn farve, imens bunden var sort, kjolen sad stramt ind til hendes spinkle, men dog dejlige figur, som hun ikke havde noget imod at vise frem når hun kunne, dog holdte hun lidt øje med manden ud af øjnkrogende, for en sikkerheds skyld, for han lignede virklig en bombe der snart skulle springe, og det brød hun sig ikke om, da hun ikke ville ha den dejlige kro smadret,

[Deleted]

Hans øjne blev halvstore, han havde ikke mærket noget lignende, en enkel bevægelse der kunne få en ned på jorden igen så hurtigt. De brune øjne gled ud til siden og studerede kvinden som nu hviskede ham i øret, han forstod ikke hvad det var der lige skete og da hun gik kiggede han noget efter hende. Da han fik sin øl, tog han en tår af den og gik så målrettet mod hende i faste skridt. Som han nåede ned til bordet, gad han end ikke spørge om han måtte sætte sig, han tog bare en stol og vendte den om og så satte sig på den med maven mod lænet. Armene krydsede han over lænet og kiggede, ja nærmest stirrede på hende.
"Hvad tror du egentlig du bilder dig ind?" Spurgte han så med et svagt charmerende smil, men man skulle ikke tage fejl, han var ikke altid en sød fyr og lige nu var han i et humør der gav ham lyst til at være voldelig, selvom han beherskede sig.

[minella]

Minella Nippede bare til sit glas, og lod ikke til at tage notat af ham, men sænkede dog sit glas let, og betrkatede ham, "Du er stadig hidsig, skal jeg trygge dig igen så du er nede på jorden, eller vil du fortælle mig hvad der gør dig så sur, at du vælger at smide med en stol, og skræmme folk, på denne dejlige aften?" Hun var enligt ligeglad med om han var stærk på nogen måde, for hun fandt det altid sjovt at tirre andre, og måske vise dem at man ikke skulle lege med en pige som hende, hun kendte jo de fleste punkter på alles kroppe, hvor hun skulle trygge for at gøre dem helt afslappet, eller få dem til at gå ud som et lys, dog brød hun sig ikke om han var så hidsig over noget, hun havde aldrig forstået at nogen kunne blive sur over små ting, men det kom jo til de folk der blev udsat for dem, atter førte hun sit glas op til munden, og tog et tår, imens hun roligt så på ham ud af øjnkrogende,

[Deleted]

Ingen havde han fortalt hvad der var sket dengang, men han var så hidsig, at hun nok skulle få af vide hvorfor han valgte at være hidsig. Og ingen skulle røre ham på den måde uden at have fået lov, så hvis hun ikke passede på, ville han først gå amok. Han langede ud efter hendes glas og så vredt på hende, han rejste sig og stilte sig hen over bordet med håndfladerne solidt plantet på bordet.
"Du skal bestemt ikke røre mig igen! Men siden du er så nysgerrig og ikke kan forstå min vrede og ikke gider lade mig være, så skal du da høre en gang. Lige nu, er jeg i færd med at finde dem som slog min forlovede ihjel, ikke nok med de slog hende ihjel, så slog de samtidig min ufødte datter ihjel og tro mig, når jeg får fingrene i dem, får de ingen nem død, de skal betale for hvad de har gjort!" Han hviskede i en vred tone, hans hænder knyttede sin op bordet og hans krop udstrålede vrede, had og hævntørst.

[minella]

Minella trak bare hånden let til sig i det han slog ud efter hendes glas, og nippede blot til den, og kiggede kort på ham, og rystede så på hovet, og rejste sig så op, og sagde med et selvtilfreds smil, "Mange store mænd er døde, på grund af hævn, hvad nytter det at slå dem ihjel?, det skaffer hende ikke tilbage, eller din datter tilbage, Og tror du selv du får ro i sindet ved at slå dem ihjel?, Nej, det gør du ikke, for så du lige så langt ude som dem," Da hun ikke havde mere at sige til ham, gik hun op i baren og smed nogle mønter, og gik så hen imod døren, men stoppede kort op og kiggede på ham, og sagde så "De døde kommer aldrig tilbage," Så gik hun hen til en knage der stod ved siden af døren, og tog den kappe der hang på den, og tog den om sine skuldre, og slog hætten op over sit smukke brune hår, imens hun stille puffede døren op, og smuttede ud i natten, dog gad hun ikke gå så langt, så hun fandt sig bare en sten at sidde, på og betraktede roligt månen, med sine klare røde øjne,

[Deleted]

Det fik ham til at se rødt, han så vredt efter hende, men gad ikke bruge tid på at forklare hende hvordan det ville tilfredsstille ham. Han tog fat i en uskyldig ung kvinde, når han var i det her humør, var han hjerteløs og kold, ligeglad med hvem det var der mistede livet. Og skulle den kvinde han lige havde set, virkelig forstille en vampyr. Han fnøs og trak kvinden med udenfor, hun skreg hjerteskærende og sprællede. Gambit tog sin hat af, smed den på jorden og tog fat i hendes hår, tvang hendes hoved til siden inden han satte tænderne i hende. Kvinden kæmpede for sit liv, greb fat i hans hår som han havde forudset og han nød det bare, han nød at mærke hende kæmpe, nød hendes blod og det at få vreden til at slippe lidt ud af ham. Han smed hende fra sig da han havde tømt hende for blod, livløs som hun var faldt hun jo bare sammen hvor han havde smidt hende som var hun intet værd. Roligt tog han sin hat, gik hen forbi kvinden, slikkede sig om munden og grinte let. Sådan skulle en vampyr være.

[minella]

Minella sukkede irrerterende over den måde han havde angrebet kvinden på, og rejste sig bare op i det han gik forbi hende, og uden tøven fik hun fingrende i hans Afslappende punkt igen, så han ville falde ned på jorden, dog uden tøven fik hun fejet bene væk under ham imens hun Stadig holdte for hans punkt, bare for han ikke skulle ryge i totterne på hende, og lod så sine læber røre imod hans øre, og hviskede lavt, "Jeg ved hvorfor du vil dræbe dem, du vil se deres blod, de skal lide for det de gjorde imod dig, den smerte de påførte dig, du vil de dem kæmpe for livet, ligsom den kvinde du lige nød," Hun studerede ham lidt, men slap ham ikke for hun ville ikke ha ham på nakken, før hun selv var villig nok til at kæmpe imod ham, men han havde jo allerede ødelagt hendes aften ved at være så vred og arig, hvilket hun ikke brød sig om
For en vampyr skulle ses som følsesløs, ligsom hende, man ville ikke kunne tyde hvilket humør hun var i lige nu, men hun kunne smage og dufte hans bitterhed og had i luften, og det brød hun sig ikke om, det gav vampyr som hende et dårligt ryg, at en som ham flippede sådan ud over småting, som ens elskede døde, hun var jo selv udsat for sin elskede var død, og hendes datter ikke ville snakke med hende, og syns hun havde svigtet hende, hvilket hun jo havde men hun kunne ikke lave fortiden om,

[Deleted]

Hendes opførsel var yderst upassende og han blev vred, men kunne ikke gøre så meget ved hendes opførsel lige nu, fanget i et spind af hendes små tricks. Han stønnede som han landede på jorden, han så på hende med et blik der kunne dræbe.
"Du aner ikke hvad du roder dig ud i kvinde, så lad mig dog være i fred!" Vrissede han, så godt som han nu kunne, han lukkede dog øjnene og lå bare stille, han gad ikke engang prøve at kæmpe imod hende, for hun var spild af tid og han gad ikke være efter en af hans egne, der var han lidt mere tålerendt.

[minella]

Minella satte sig bare på knæ ved siden af ham, imens hun tryggede lidt hårdere bare for at få ham til at slappe helt af, og måske komme lidt i bedre humør, og sagde så bare, "Jeg er nu sjov at lege med, men ikke nem, du burde lære at styre dine følser, du er en vampyr, ikke et kvinde og slet ikke et menneske, " Hun rystede dog kort på hovet, og slap ikke sit tag i ham, og overvejede lidt at slå ham bevistløs før hun ville slippe ham, men valgte bare at holde fast i ham på denne måde, for at få ham i bedre humør på den ene eller den anden måde, for hun ville ikke komme tilbage imorgen, for at se hendes yndlingsted måske brandt ned fordi han ikke kunne styre sine følser,

[Deleted]

Gambit blev helt afslappet da hun trykkede hårdere, han vidste ikke helt hvad han skulle gøre, det her gik ham virkelig på, men han måtte vel bare falde ned, så kunne det jo være at han slap for hende.
"Det kunne jo være jeg ville falde ned hvis du nu holdte din kæft." Mumlede han, dog med en afslappet tone og en krop der var lå stille og roligt. Han hadet når nogen prøvede at styre ham, men hvis han lod som om alting var godt, kunne det jo være at hun ville lade ham være. Hun irriterede ham jo gevaldigt.

[minella]

Minella fnøs, og slap ham endeligt, og rejste sig op og børestede kort sin kjole ren for blade, Og sendte ham bare et kort blik, før hun fnøs "Ynkeligt" Sagde hun så bare, og begyndte at gå sin vej væk fra ham, hun skulle nok få ham ned på jorden igen hvis han ville angribe hende hvilket, hun var ret sikker på han ikke ville for hun kunne mere end en ting, eller to når det kom til at lamme folk når de angreb hende,

[Deleted]

Da hun valgte at forsvinde, ignorerede han hendes ord, roligt rejste han sig og gik tilbage mod kroen. Der ventede hans øl jo på ham, han gik bare roligt, hvis hun sneg sig op på ham igen, ville han stoppe hende denne gang, han var forberedt og så ville han højst sansynlig tvinge hende i jorden. Gambit var glad for at han endelig slap for hendes ugyldige ord. Sådan en åndssvag kælling skulle ikke prøve at styre ham. Han gik ind på kroen, gik ned efter sin øl og satte sig op i baren igen, stadig på vagt.

[minella]

Efter lidt tid, smuttede hun tilbage til kroen, og uden tøven gik hun bare hen til ham, og satte sig på bar disken og kiggede på ham, og sagde så uden tøven, "Du er dum, og nederen, men jeg hader når jeg gør folk sure, så jeg vil bare undskylde, for jeg fik dig til at slappe af, men seriøst, du opførte dig som en nar, hvilket du stadig gør," Så hoppede hun ned fra baren igen, og uden tøven sparkede hun hans stols ben væk under ham, og lusekde hen i det hjørne hun plejede at sidde i, og smed sig bare ned på sofaen, og tog fødderne op på boret,

[Deleted]

Gambit reagerede hurtigt og landte på benene, som han fjernede stolen med et let spark for ikke at lande på den. Så vendte han blikket vredt mod hende, hvad pokker bildte hun sig ind? Kvinder var langt fra så fysisk stærke som en mand og han ville væde med at han havde langt mere erfaring med kamp end hende. Han forsvandt ind i mørket og dukkede op nede ved hende, så greb han ud efter hende for at presse hende hårdt ind i væggen, gerne så det efterlod et mærke.
"Hør her din lille møgkælling, bare fordi du ikke har følt den kærlighed jeg har og alt er blevet taget fra dig, så behøver du ikke ødelægge mit humør endnu mere. Enhver har lov til at sørge, så lad mig være!" Skreg han vredt, nu havde han fået nok og hvis hun blev ved, ville hun miste livet.