|
Post by Ishtar on Jun 30, 2011 22:27:01 GMT 1
Det var tideligt om morgnene og efterårs kulden var ved at blive rigtig kold, den mest farligste årstid for ishtar var ved at nærme sig, den årstid der næsten havde taget hendes liv. Denne gang ville hun være lidt mere forberedt, eller det var hvertfald hvad hun hele tiden sagde til sig selv. hun var forlængst stukket af fra sin læreplads i draklia, dengang Geralt forsvandt, derefter havde hun været tjenestepige hos nogen forfinede herre der troede de ejede hende, men hun skulle vise dem. Siden hun havde mødt Neimi havde hun fået smag for friheden. Duggen på bladene kunne duftes overalt i skoven, og solen var ved at stå op, den tygge stråle af efterårs solen stragte sig langsomt op over den ellers så mørke himmel og der gik ikke lang tid før himlen var lyst op af solens stråler. Ishtar stod inde i skoven ved nogen træer der var blevet revet op i en storm for ikke så lang tid siden, man kunne ikke rede træerne så hun havde været igang med at bygge sig et sted ud af disse træer. hun havde en lille sav i den ene hånd, og en hammer i den anden, plus hun havde nogen søm i sin jakkelommer. bare det dog var nok til at lave en hytte, men hvad vidste hun enlig om dette, hun havde aldrig prøvet sådan noget før.
|
|