A night of herps

[Sol Angelika]

Det var endnu en gang blevet nat i denne tidlige efterårs periode så der var stadig en smule lyst, dog ikke meget men lige nok til at man kunne se hvor man gik henne af ligesom når det var en klar fuldmåne der lyste om, selvom der ikke var nogen måne denne nat. Det eneste som lyste op omkring en ensom skikkelse var faklerne uden foran tempelt og henne ved galgen sammen med gravstene så man kunne godt se hvor man gik noget af tiden.
Det var også derfor det var det perfekte tidspunkt for Sol at tage på kirkegården så hun kunne skaffe nogle ingredienser til hendes eliksirer. Lige nu gik hun rundt henne ved galgen hvor en ung mand var blevet hængt for nogle dage siden så fuglene havde været godt i gang med at pille hans rådne lig. Det meste hans kød var forsvundet på grund af dem men det var nu heller ikke det hun var interesseret i det var hans fingre for de kunne bruges til en eliksir som skulle gøre så køer og geder skulle give dårligt mælk eller til at forgifte nogen, så den kunne bruges til lidt af hvert og det var altid noget som hun kunne bruge men hun skulle også bruge natteurt som var kendt for at vokse på kirkegårde og nær lig.
Hun stod lidt og studerede liget af den unge mand, for han havde da skam været smuk i livet og nu var han jo bare et lig. Det havde sikkert været en skam at dræbe ham men ikke så meget at gøre ved det nu kunne hans rester da bruges til nogle eliksirer og dermed gavne hende for jo mere dødlige og gifte hendes eliksire var jo mere ville folk betale for det.

[Caspian Murder Marvolo]

Caspian havde ventet på mørket, desværre var det efterår og derfor betød det at nætterne endnu var lyse. Hans tålmodighed slap dog op og han endte med at bevæge sig ud af sit palæ så snart der var blevet så mørkt at han ikke vil kunne blive skadet. Himlen var heldigvis overskyet og derfor ville solen nok ikke kunne bryde igennem de næste minutter indtil mørket indtog sig endnu mere. Det var endelig ikke sulten der havde bragt ham ud, eller gjort ham desperat efter at komme ud, for han følte intet tørst da han havde rigeligt med levende væsner omkring sig på sit gods, nogen der tilmed kun var der for at tilfredsstille ham og hans tørst. Hans bevægelser var rolige, yndefulde idet han bevægede sig hen ad vejen mod kirkegården, det sted hvor han følte sig godt tilfreds og som klaregjorde hans tanker og gjorde det muligt at tænke, overveje og tage vigtige beslutninger. Færden af levende væsner lå omkring ham indtil han forlod selve byen og bevægede sig hen mod kirkegården, og snart blev lugten af levende erstattet med lugten af død. Hans skarpe sanser og gode syn gjorde det ham muligt at se galgen et godt stykke inden han var derhenne, og derfor kunne han se liget af en mand hænge. At dømme efter stillingen liget var i, forrådnelsen og hakkende som fuglene havde efterladt på den dødes krop så havde han været der i omkring to dage. lugten af død generet ikke Caspian, han var trods alt selv ret død selvom han duftede af en blanding af hav og skov og mynte, en forfriskende duft der undrede mange. En duft der slet ikke passede dem den kolde unge mand. Han nåede snart kirkegården og lugten af levende, eller rettere en levende kvinde, en magiker slog ham i møde. Han rynkede forundret på næsen men standset ikke, bevægede sig blot videre med hænderne langs siderne. I dagens anledning var han trukket i sorte bukser, og en mørkeblå skjorte der var så mørk at den så sort ud. Mørkt tøj klædte ham utrolig godt, passede til hans blege marmorhvide hud som ikke bar præg af en eneste rynke, ar eller anden fejl. Ved hans venstre side kunne man se en pisk hænge, sådan genkendte man ham for det meste. Manden Med Piske, det var hvad man kaldte ham, og det var det navn han var kendt for selv blandt krigerne. En skikkelse fangede snart hans opmærksomhed og alligevel så han kun kort på kvinden inden han rettede blikket mod liget. En brise satte hans lange løse hår i bevægelse og dog hverken hævedes hans brystkasse eller sænkede sig.. som sagt var han rimelig død selv.

[Sol Angelika]

Den unge Sol var klædt i en mørkegrøn kappe som skjulte hendes krop og under kappen var en lige så mørke grøn kjole broderet med mønstre omkring hendes liv så det lignede et bælte af sort tråd som dannede roser mellem 2 sorte linjer der rigtigt gjorde det bælte agtigt. Over kappen havde hun så en mørke brun skulder taske af læder så den kunne holde til meste som vejret nu udsatte den for. Foruden hendes normale tøj var hun danne gang malet i ansigtet så hun havde et blad agtigt mønster i hendes pande og ned på hendes ene kind, så den fyldte nærmest det halve af hendes ansigt. Det lange mørke brune hår så helt sort ud i natten, men det var det næsten også rigtigt selvom man kunne se det brune i det, det hang løst ned af hendes ryg og indrammede hendes ansigt, eftersom hun meget sjældent gad at sætte det op. En smuk kvinde kunne man godt sige hun var men også sindsyg på grund af hendes øjne afslørede det mørke og sindsyge i hendes sind, men dette skyldtes den "forbandelse" som var over hendes slægt og hun havde været en af de ramte, noget hun var utroligt stolt af ligesom de andre ramte var det.

De var alle onde, ihvertfald de ramte af dem resten var gode svage folk som Sol alligevel beskyttede efter bedste evne. Men lige nu skulle hun passe hendes forretning så hun stod og skar fingrene af den døde for hun skulle bruge knoglerne fra en synder, så ham her måtte jo være god når han ligefrem var blevet hængt op på denne måde. Så skulle hun bare have rengjort fingrene efter ved at fjerne kødet så hun kunne pulverisere det og putte det i eliksiren.
Det varede dog ikke længe før hun fik følelsen af hun ikke var alene, altså ikke den samme følelse som hun altid havde men mere som en der var mere fysisk tilstede. Så hun stoppede i hendes bevægelse da hun var ved at skære ringfingeren af med hendes urtekniv, ikke den bedste kniv men det var hendes eneste, hun så sig lidt rundt med de gule øjne og fik øje på skikkelsen som åbenbart også befandt sig på kirkegården på samme tid som hende, hvilket var usædvaneligt for de fleste var inde for at drikke og hore eller hvad pokker folk nu gjorde lige så snart det blev mørkt, ikke at hun havde styr på det for hun forblev for det meste annonym og henvendte sig kun til hendes kunder eller bekendte, selv ikke hendes familie snakkede hun med for hun ville gerne lade dem tro at hun var død selvom Trond godt vidste hun var i live ligesom cec vidste det.
Den unge fyr hun så på var da ganske køn, man kunne nærmest sige smuk men hun kunne ikke se ham helt klart til trods for at ilden lyste stedet lidt op og hendes øjne var bedre end et menneskes så havde hun stadig ikke samme nattesyn som vampyre havde, men de var da stadig gode nok selvom hun stadig brugte ørene mest til at lytte med om natten. Hun stod roligt og betragtede ham afventede for at se om der var noget han ville eller om han bare ville stå og glo på den måde.

[Caspian Murder Marvolo]

han kunne tydeligt se hvad hun havde gang i, hun skar fingrene af liget hvilket var noget underligt noget at gøre men ikke desto mindre så gjorde hun det og han havde ingen planer om at standse hende. Hendes opførsel var dog ganske bemærkelsesværdig og interessant hvilket var rimelig godt gået af hende at få ham til at føle selvom hun næppe var bevidst om at hendes opførsel interesseret ham på den måde den nu gjorde. da hun hævede blikket fra liget og så på ham så han roligt tilbage, hovedet gled en anelse på skrå og gled ind i hendes gule øjne. Hans egen grå øjne var ret døde og afspejlede ikke det mindste liv, så man ind i hans øjne var den eneste følelse man kunne få tomhed og lavt selvværd. Det første fordi han ikke udviste liv og følelser, for det andet fordi han besad en aura af selvsikkerhed, højt selvværd, og arrogance som ikke mange kunne besidde. En brise satte hans hår i bevægelse og fik det til at glide ind over hans ansigt, han end ikke blinkede eller bevægede sig, farven på hans hud og det at han hverken rykkede sig eller trak vejret kunne give et indtryk af at han var en statue. En rimelig køn en af slagsen for selvom hun tænkte tanken at han var en flot ung mand, så var han på sin vis fuldkommen bevidst om sin udseende ikke at han udnyttede den særlig tit. Hun så ud til at vente og han vidste hvad hun ventede på, at han gjorde noget eller sagde noget. Som sagt før havde hun vakt hans interesse, hvilket det ikke var lykkedes særlig mange at gøre, men han ville gerne vide hvad hun havde gang i selvom hans ydre ikke udtrykte nogen form for interesse ”Godaften…” hans stemme blev ført via vinden hen til hende, rolig, tom for liv og ret så ligegyldig ”Kan jeg spørg om hvad du skal bruge hans fingre til?” han snakkede ikke højt, det behøvede han ikke, stilheden omkring ham hjalp på hørelse, desuden var det som om alt, ja selv de små puslelyde fra insekterne i kirkegården, hold vejret.

[Sol Angelika]

Det at han bare så på hende fik hende bare til at se lidt afventende og anelse undrende på ham selvom hendes øjne afslørede lettere sindsyge men lige nu var hun ganske rolig men ventede jo bare på der skete et eller andet som hun holdt den ene hånd om ligets hånd og den anden om hendes kniv for hun ville jo forsætte med at skære i manden hvis denne fremmed ikke ville hende noget alligevel, men igen det kunne jo være han var sådan en slags præst eller noget der ville jage hende væk selvom hun tvivlede lidt på det eftersom hun var en der kom her tit eftersom hun troede meget på mørkets gud så hun kom her tit når der var nogen offentlige ceremonier, sådan noget som offringer eller noget i den stil.
Hun lyttede roligt til vinden som trak hans stemme med sig, en tom stemme men alligevel lidt tiltrækkende. Det var bare typisk hende altid møde folk hun ikke kunne få. "Godaften" hilste hun roligt og gjorde et kort nik med hovedet i hans retning. "Jeg skal bruge dem til gifte der kan bringe død og sygdom med sig" svarede hun stadig roligt men med et toneleje der virkede legende og sindsyg for tanken om alt det kaos de eliksire kunne skabe morede hende virkelig, desværre var hun ikke altid i nærheden når det skete men hun kunne forstille sig det så det kunne til tider få hende til at smile lige pludseligt selvom der ikke lige spillede noget smil over hendes læber lige nu, for hun forstod ikke hvorfor denne fremmed stirrende på hende og spurgte ind til hendes arbejde, måske hun bare have holdt sin mund? Narj det ville jo heller ikke være særlig sjovt, for hun sagde jo hendes mening og sandheden når hun endelig åbnede sin mund for at tale.

[Caspian Murder Marvolo]

Hendes blik afslørede en del, i hvert fald at hun ikke var helt almindelig, lettere sindssyg kunne man vel sige alligevel hverken han blev skræmt af dette eller rynkede på panden, alt i alt så han ret så ligeglad ud, og alligevel udstrålede han sin egen form for guddommelighed. Da hun besvarede hans hilsen, derefter hans spørgsmål så han bort fra hende og hen imod liget som hun endnu havde fat i. Med rolige, elegante skridt bevægede han sig tættere på hende, tættere mod galgen og få sekunder efter stod han godt halvanden meter fra hende. han studeret liget roligt liget, en mand.. hvilket han havde bemærket for længst, først i tyverne, han lugtede af råd men langt væk af morder og tyv. Om det var en lugt eller fornemmelse kunne ikke helt siges men i hvert fald rettede han atter blikket mod hende, selvom han nu stod ret tæt på ændrede det ikke på noget, han havde ikke haft problemer med at se hende og han havde derfor bemærket hendes udseende, mærkerne på hendes hud eller tegningerne eller hvad det nu var. Endnu engang gled en brise hen over dem, satte håret i bevægelse og derfor gled det ind over hans ansigt og spærrede for en del af hans udsyn. Med de lange slanke klaverfingre fik han strøget enkelte lokker bort og lagde hovedet på skrå ”Hvor længe har du gjort det?” spurgte han helt roligt.

[Sol Angelika]

Det at han udstrålede den selvtillid og lignede lidt en gud gjorde ikke ligefrem at hun havde mindre selvtillid selv men det tiltrak hende bare, hvilket bare fik hende til at tænke hvor hun egentlig var nær hun blev tiltrukket af sådan noget for hun havde jo kun øje for en mand og det var mørkets gud selvom hun til tider kunne blive lokket af andre så var det bare dumt. Hun behøvede jo ikke de dødeliges lyster det var hun alligevel hævet over, ikke at hun fortrød det efter men alligevel så ville hun helst ikke gøre det.
Da han kom tættere på så hun stadig roligt på ham uden nogen frygt eftersom vampyre eller andre væsner af mørket skræmte hende ikke men tiltrak hende, det var jo også selv derfor hun havde valgt den vej selv selvom det trak hende væk fra familien. Vinden som legede med deres hår var egentlig dejlig kølig selvom det uglede hendes hår men hun slap bare liget og strøg hendes hår om bag øret uden at tænke over det lige havde været i kontakt med et råddent lig. ”Omkring 25-30 år tror jeg nok og bliver ved med det indtil det ikke længere more mig” svarede hun lidt tænkende for hun var ikke selv helt sikker men officielt var det vel så mange år mens det nok var uofficielt mere 46 år eller måske mere end det for hun havde jo gjort det i hemmelighed da hun var mindre indtil hun selvfølgelig var blevet opdaget. Så hun ville nok forsætte i flere århundrede endnu og stoppede først når hun en gang døde. "Og hvorfor vil du gerne vide det? Du er ikke ligefrem en af dem som jeg ville tro havde brug for eliksirer" spurgte hun roligt men hun kunne jo intet hjerte høre eller at han trak vejret så han måtte være en vampyr siden han også var bleg i huden.