Fredelig dag ved søen

[Zeev]

Det var blot endnu en almindelig dag. Fugle sang, små dyr hoppede rundt i kratte og buskadser, og mennesker og andre racer rejste rundt mellem destinationer, og passede deres daglige gøremål. En som dog ikke interesserede sig for at dette, eller hele det ræs som menneskene og andre menneskelige racer havde gang i, var Zeev. Det var sjældent at han bevægede sig ret langt uden sin flok, da han var nødt til at beskytte dem og være der for at holde dem sikre. De kunne selvfølgelig tage vare på sig selv, men han var stadig nødt til at være der og forsikre sig om de havde det godt. Hovedsageligt affødt af hans beskyttertrang overfor dem.
De havde dog slået lejr for øjeblikket, og de havde slået sig midlertidigt ned i en forladt hule, som de havde bedømt sikker, og de havde nogen til at sidde og bevogte indgangen konstant, bare for at være helt sikre. Han var derfor kommet frem til den konklusion at de godt kunne klare sig uden ham lige i et par timer, så han havde bevæget sig væk fra hulen alene, og havde fundet ned til en flod et godt stykke derfra. Han vidste ikke noget om at denne flod markerede grænsen mellem to lande, og kunne ærlig talt ikke være mere ligeglad. Det var ikke hans affærer. Han luskede lidt rundt nede ved floden for sig selv, og så sig rundt i området. Han opsporede en kanin som gemte sig i et buskads nærved, og skræmte den ud og jagede den på vild flugt. Han var dog ikke sulten, og gad ikke jage den lige nu, for den smule kød der kunne fås ud af sådan en, så han lod den rende. Han begav sig roligt ned til flodbredden, og gav sig til at drikke af vandet.

[Deleted]

Ikke langt fra floden lå Essa's fine farm, hun havde haft en hård start på dagen og trængte til at slappe lidt af, hun havde sat sig ved breden og kiggede ned i vandet hvor fisk svømmede livligt rundt. Der var smuk og sådan som alle dyrene bevægede sig omkring, skulle man tro at hun ikke skræmte dem, måske fordi hun egentlig var ret så fredelig? Hendes blik vandrede roligt hen over flodens vand, så videre hen til den ene side hvor hun så en ulv så og drikke. Først blev hun lidt forskrækket, men lagde sig så ned i tilfælde af at den ville føle sig truet og angribe hvis hun sad op. Selvom den var rimelig stor og faktisk ret flot. Essa så sjældent ulve så hun beundrede den meget og måtte tage sig selv i at kigge en del på den, dog uden at stirre, for så blev hun da først angrebet. Det lange røde hår flavrede i vinden selvom hun havde ligget sig på maven, kjolen hun havde på havde en frit forårsgrøn farve, med små lidt mørkere grønne blomstrede mønstre. fødderne var nøgne, en dag som denne slappede hun bare af, for der var ikke andet end at passe dyrene, for al høsten havde slået fejl og hun stod faktisk til at miste farmen, men var ikke bekymret for at hun ingen ide ville få i sidste øjeblik. Hun lukkede stille øjnene, men måtte smile lidt ved tanken om at hun havde set en ulv, mon den stadig var der? Øjnene åbnede sig stille igen og hun smilte ved synet af ulven.

[Zeev]

Zeev passede sig selv og tog ikke meget notits af omverdenen. Nu havde han endelig et roligt øjeblik for sig selv, og så ville han bare nyde det. Det var nok derfor at han var mindre opmærksom end normalt, og hans parader var nede. Normalt ville han være langt mere opmærksom om alting, og være meget mere på vagt. Hans gode hørelse og lugtesans opfangede dog noget nærved, og han hævede langsomt hovedet, med ørerne strittende op i luften, som lyttede han, hvilket han også gjorde, for at opspore kilden til hvad end det var han havde opfanget. Det tog ham ikke mange sekunder, før han så en ung kvinde siddende ved bredden et stykke fra ham. Et menneske, tilsyneladende. Han overvejede et øjeblik kraftigt at forsvinde, eller ihvertfald trække sig lidt tilbage. Hun så dog ikke så truende ud, så han var ikke helt sikker. Selvom han efterhånden havde lært ikke at stole på mennesker, eller dømme folk på forhånd, så derfor stolede han ligeså lidt på hende som hvert eneste menneske han havde mødt før hende.
Han så på hende et stykke tid, med en stadig voksende mistro i tankerne. Han slog det dog hen, og orkede ikke være så fjendtlig eller vagtsom lige nu, af alle tidspunkter. Desuden kunne hun ikke gøre meget skade fra hvor hun sad nu, så han vendte snart tilbage til sine egne sager og begyndte igen at drikke af floden

[Deleted]

Ubemærket var hun ikke, roligt rejste hun sig på alle fire og kravlede lidt tættere på, lagde sig ned igen og kiggede nysgerrigt på ulven, normalt var de sky og ville have været forsvundet med det samme. Så det var vel en meget modig ulv, eller måske doven? Essa var faktisk ligeglad, for hun fik lov til at være tæt på den og det betød faktisk mest for hende, det var en stor ting. Ulve i hendes øjne var pragtfulde, utrolig smukke og elegante dyr der fortjente at leve i fred. Hvilket mange andre så ikke mente, hun ville gøre alt for at beskytte dem og deres familier. Det var helt sikkert. Hun prøvede igen at snige sig op på alle fire og kravle lidt tættere på for at ligge sig roligt ned mod jorden igen. Jorden var egentlig ret kold og hun havde i bund og grund alt for lidt tøj på, så syg ville hun nok blive. Det kunne være hun kunne få en af sine nye venner til at pusle lidt om hende, hun var begyndt at prøve at røre ved folk igen, men meget forsigtigt og hun blev helt som et lille barn der udforskede verden når det skete. En sjælden gang hvis hun følte det var ok. Vinden tog blidt fat igen, hun gøs lidt og lagde hovedet til siden for at kigge ud mod vandet.

[Zeev]

Zeev passede mere eller mindre sig selv, og drak lidt videre af floden, til han syntes han havde fået nok. Han skulle til at vende sig om og gå igen, da han fik øje på menneskekvinden fra før, som tilsyneladende stadig var der. Hun syntes dog noget tættere på nu, og han begyndte så småt at føle sig lidt utilpas ved det, da han sjældent lod mennesker så tæt på. Han gjorde dog ikke umiddelbart noget ved det, og indtil videre var det okay, så længe hun ikke fremkom aggressivt eller han ikke følte sig truet eller provokeret af hende. Han blev roligt stående på sin plads i stillingen, og så over på hende, med de grå, rolige øjne, og et stift blik. Han begyndte kort efter at snuse lidt for sig selv, da en ny lugt nåede hans næsebor. Om de kom fra hende, eller noget andet nærved vidste han ikke, men han genkendte den ikke lige umiddelbart. Det stammede sandsynligvis fra hende. Han begyndte roligt at gå lidt frem, og nærmede sig derved hende. Han gik dog med forsigtige skridt, og et varsomt blik. Han ville ikke fremskynde noget, og skulle hun gøre noget, eller forsøge på noget, så var han klar til at springe på hende, elle rundvige et eventuelt angreb og løbe væk. De bløde poter og kløerne knasede let mod noget tørt græs under ham

[Deleted]

Det var helt utroligt, dyret nærmede sig faktisk, så hun besluttede sig for at blive liggende helt stille og se til hvad den ville gøre. Ulvens natur blev brudt, men hun regnede med at den ville undersøge hende på grund af sin floks sikkerhed kunne være i fare. Dog kunne hun jo aldrig drømme om at gøre sådanne prægtige dyr noget som helst. De skulle være i fred i naturen, nyde deres floks harmoni og jage alt det de ville, hvis de altså bare holdte sig fra hendes dyr. Essa smilte svagt, for et stort smil ville nok bare skræmme den, så hendes bevægelser var rolige. De dybe grønne øjne studerede den store hanulv, det var jo nok alfahannen. Beundringsværdigt. Hun havde faktisk taget sig af en såret ulv engang, da den havde været rask tog hun afsked med den og så den aldrig igen, noget hun var lidt ked af, for hun havde hygget sig.

[Zeev]

Zeev brød normalt ikke sit eget (Hvilket ville sige den normale ulvs) mønster på denne måde, og han holdt sig sædvanligvis så langt fra mennesker det var ham muligt, og lod dem passe sine egne sager, så længe de gjorde det samme med ham.
Hun virkede fredelig nok, indtil videre havde hun ikke fremstået aggressivt, eller gjort tegn på at ville forsøge at angribe eller noget. Så det begyndte at få ham til at overveje andre alternativer. Gjorde hun det med vilje, for at lokke ham tættere på til at kunne angribe, eller havde hun nogle andre der skjulte sig i nærheden som ville springe på ham når han kom tæt nok på og havde sænket sine parader? Eller var hun virkelig bare fredelig og havde ingen intentioner om at skade ham eller hans flok? Det havde han dog svært ved at forestille sig, efter de få møder han havde haft med hendes race. De var jo bare vilde bæster, barbariske væsener, som satte stolthed i deres såkaldte civilisation. Men der var intet civiliseret over dem. At holde andre væsener indespærret, bruge dem som slaver, dræbe dem i koldt blod, for derefter at flå deres skind af og sælge det eller bære det som en pris, eller bygge ting af det. Han burde dræbe denne her på stedet, for på den måde at få rettet i det mindste bare den smule op på scoreren, Men sådan var han ikke. Han ville ikke nedværdige sig til deres niveau. Han ville ikke lade dem gøre ham til en af dem

[Deleted]

Det var utroligt, gad vide hvad der foregik oppe i hovedet på en ulv, det smukke dyr var jo utrolig modig. Essa krøb lidt tættere på, for så at ligge sine håndflader helt ned på jorden.
"Jeg gør dig intet, jeg ville aldrig skade så smukt et dyr." Sagde hun med en blid og troværdig stemme, hun forholdte sig helt roligt, undgik at stirre, men bare at se kærligt på dyret. En kærlighed til dyr havde hun bestemt, hun elskede dem noget så forfærdeligt højt og de skulle bare forkæles. Hendes øjne smilte, hun prøvede at virke så rolig som overhovedet muligt, for at skræmme den ville både være trist og muligvis farligt. Essa så ud over vandet med et blidt smil, det var ret koldt at ligge her, men det var for spændende til at flytte sig. Bare tanken om hvordan den pels måtte føles, hun havde aldrig set noget lignende hos en ulv, han var virkelig flot og stor.

[Zeev]

Zeev nærmede sig langsomt den unge kvinde, men var dog på vagt nu langt mere end han havde været før. Han vidste ikke om han burde stole på dette menneske, ikke efter hvad han havde set af dem indtil videre. Det kunne jo være de havde gode sider, ligesom ham selv og hans artsfæller, men indtil videre havde han ikke set noget til dem. Og indtil han havde det, ville han ikke tro på deres eksistens. Højest anerkende det som en mulighed, om end usandsynlig.
Han stoppede kortvarigt op da hun pludselig begyndte at snakke, og skulle til at vende om og løbe. Han gjorde det dog ikke, og snart efter fortsatte han med langsomt at nærme sig hende. Han forstod ikke de lyde der kom ud af hendes mund, men hendes toneleje og stemme virkede rolig og fredelig, så han måtte bare vælge at gå ud fra at hendes ord og intentioner fulgte samme mønster. Endelig nåede han stedet hvor hun lå, og stod nu lige foran hende. Langsomt lod han sit hoved nærme sig hendes, og snusede forsigtigt til hendes hår, nu med snuden kun få centimeter fra hendes hoved.

[Deleted]

Indeni kunne hun skrige af spænding, tænk at en vild ulv faktisk kom så nær hende, hun vidste godt den ikke forstod en ting af hvad hun sagde, men den var som babyer og lyttede til hendes tonelege. Selvom babyer ikke forstod, snakkede man jo stadig til dem, ligesom med ens kæledyr også. Essa bed sig i læben for ikke at le, for det kildede da den snuste hende i håret og i maven, for det var en hel vild oplevelse dette her. Der var så meget i hende der jublede helt vildt, hun var helt oppe og køre inde i sit hoved, men sindet og kroppen tog det roligt. Hun lukkede øjnene, hun ville ikke forstyrre den i at snuse til hende, for ved at snuse til hende, kunne den lugte hvilket humør hun var i. Kropsholdning, lugt og lyd, det hele gjorde folk og dyr sikre på hvad den anden part ville. Essa så nu op mod den, hun ønskede brændende at røre den, men turde ikke lige nu, for det ville bare ende med at den bed hånden af hende. Det skulle foregå i dens tempo, hvilket var fint med hende.

[Zeev]

Hun virkede fredelig, og indtil videre havde hun ikke gjort nogen tegn på aggression, så han havde efterhånden forsikret sig om at hun nok ikke ville forsøge på noget. Hans instinkter fortalte ham at han ikke burde stole på hende, hun var et menneske, de var ikke til at stole på, men hans sanser fortalte ham at hende her ikke havde planer om at gøre ham noget, så han behøvede ikke være så på vagt overfor hende. Han var ikke sikker på hvilken han burde lægge sin tiltro til, men han endte med at beslutte sig, for nu ihvertfald, om at hun ikke ville ham noget dårligt. Så indtil videre valgte han at give hende lidt tiltro, eftersom hun indtil videre ikke havde givetham nogen grund til andet. Han førte langsomt, forsigtigt, hovedet ned til hendes hænder og slikkede kort på spidsen af den ene hånd, for at vise at han ikke ønskede at skade hende, så længe hun gengældte tjenesten.

[Deleted]

En blid lille latter kom fra hende, da det kildede at han slikkede på hendes hånd, hun løftede kort sin hånd med fladen mod ham, sendte et roligt og lidt beroligende blik som tegn på hun intet ondt ville. Og prøvede forsigtigt at nusse ham mellem ørerne, tænk at hun bare så meget som fik chancen. Selvom hun egentlig burde være bange for at det skulle bide hende, så var hun det ikke, ulve var et misforstået dyr, der var mere i dem end rovdyr, så meget mere dybte i dem. Essa prøvede at rejse sig lige så stille op på alle fire for at være i nogenlunde højde med den, hun tøvede lidt for at se en reaktion, men valgte så at fuldføre hendes beslutning og stod til sidst på begge sine knæ og den ene hånd, mens den anden stadig var ved ulven.
"Hvor er du flot." Lød det stille fra hende, næsten i en hvisken, et varmt smil kom fra hende, hun var dybt fascineret af ulve og den her var noget helt specielt, for den havde valgt at komme så tæt på.