Lost in the dark..

[Demetri]

Han kiggede først forventningsfuldt på hende men det gik dog hurtigt over i begær da han fik set hendes krop. En nøgen kvinde var altid god at kigge på. Dog da ikke hun tog det hele af rømmede han sig kort. "Det hele skal af tøs. Ellers så klarer jeg det for dig. Men jeg er ikke så sød" sagde han med et frækt smil og trak sit sværd og lagde det på bordet. Egentlig halvvejs for at afskrække hende fra at prøve noget og halvt for at vise hvordan han ville tage tøjet af hende. Ellers ville han bare smide hende ud til hans mandskab vis det var.

//undskyld længden :/

[Deleted]

Det ulykkelige blik vendte sig mod ham og så ned af sig selv, hun vendte sig om og trak sine trusser ned, hun hadet virkelig det her og hvem skulle kunne hjælpe ude på havet. Ingen barmhjertighed lød til at ske, så hun måtte vel være forberedt på det værste, selvom det nok var en ting hun aldrig blev. Essa havde lyst til at springe over bord, hellere drukne end at opleve dette her og det måtte han jo hellere få af vide, men ikke nu, for lige nu skete der intet hun ikke kunne leve med. Roligt lagde hun sit tøj pænt i en bunke, rejste sig op og gemte stadig sit bryst og krydsede sine ben. Hele kroppen var anspændt, hun var bange og ulykkelig. Essa valgte ikke at sige noget, hvad kunne man sige i sådan en situation? Hun så bare ned i gulvet, lod tankerne om sværdet forsvinde, for hun ville ikke lade sig skræmme mere end hun var i forvejen.

[Demetri]

han grinte af hende da hun tog resten af sit tøj af. Han rejste sig og lod det ene sværd ligge. Han gik hen til det let skjulte dør og gik ind af den. Derinde stod der mange flasker med rom. Han stod i et kort øjeblik og kiggede for at finde den helt rigtige. Det var den som der var en masse alkohol i. Han tog den ned fra hylden og gik tilbage til rummet han satte den fra sig på hans bord. "Drik" sagde han stille og roligt men bestemt.

[Deleted]

Ville han nu forgive hende, eller hvad var det han havde stilt frem? Jo vidst drak hun og hun kunne faktisk holde til en del uden at blive fuld i den forstand. Essa gik forsigtigt frem mod flasken, hun hadet at hun var nøgen og prøvede at forstille sig at hun var et andet sted. Roligt greb hun om flaskehalsen og vendte bunden i vejret på den, hun nægtede at tale med ham, hvad ville det nytte? Det var ikke meget hun drak, hun stilte den fra sig og kiggede ud til siden og ned i gulvet, hun nægtede at se på ham. Sådan et dumt svin, hun hadet pirater, de var ikke gode for nogen som helst. Klamme usle mænd der burde druknes i deres egne latterlige skibe. Essa holdte blidt om sig selv og nægtede at begynde at græe, hun ville være stærk.

[Demetri]

Han ventede tålmodigt til hun gik frem og tog flasken. Han kiggede på hvor meget hun drak. "Jeg vil gerne have at du drikker alt der er i flasken" sagde han med et smil. Han gik ind i rummet igen og tog en anden flaske rom. Det var slet ikke lige så stærk som den han havde sat hende til at drikke. Selvom hun var vant til at drikke var romen en del stærkere generelt og den rom han havde var endnu stærkere så den kunne nok godt drikke hende godt fuld. Og når først hun var fuld så blev det nok en del sjovere.

[Deleted]

Essa fuld var en dårlig ide, hun ville blive besværlig og tvær, opføre sig som et lille barn der ikke fik sin vilje, eller blive dybt ulykkelig og bare tude. Alkohol som påvirkede, fik alting frem i lyset igen, hendes fortid og alt det som lå bag fasaden hun havde på hver eneste dag. Dog gjorde hun bare som han sagde, desuden ville hun gerne have det overstået, så hun to flasken i en lang køre, bare for at han havde lidt at måbe over, for hun var okay sej når det kom til viljestyrke. Flasken smed hun fra sig, tørrede sig om munden og dækkede nu ikke for sig selv eller holdte op sig, dog kort efter slog det hårdt ned på hende at have drukket så meget på e gang og hun vældtede bagover på grund af hun var svimmel.

[Demetri]

Han løftede kort et øjenbryn da hun bare sådan uden videre bundede flasken og smed den fra sig. "Du kunne sagtens blive en god pirat vis du bare lærer at slås også så er du der jo næsten" sagde han med et grin. Han grinte endnu mere som hun faldt bagover. Det endte dog bare med at han gik hen og rakte en hånd ned imod hende. "Eller det kan også være at du gerne vil blive liggende dernede? Det gør også alting meget nemmere" sagde han med et smil på læben. Det var nu meget fedt at gøre det sådan her. Der var ikke så meget kærlighed indblandet. Det var jo perfekt nok.

[Deleted]

Essa så på ham med sammenknebne øjne, sådan et klamt svin. Hun spyttede ud efter ham og fnøs, hun var kommet dertil hvor hun var ligeglad med hvor han gjorde af hende, for et sted ønskede hun næsten af dø i stedet for at være nøgen her hos ham. Hendes dybe grønne jne var fyldt med had og foragt, sådan en, uh, hun kunne have lyst til at flå nosserne af sådan en som ham. vredt trak hun hånden til sig og lagde sig i fosterstilling.
"Hold dig fra mig dit kryb!" Klynkede hun, var det ikke nok med at hendes fortid var hård, skulle fremtiden nu bringe hende endnu mere sorg i livet? Hendes farm var så godt som gået tabt, hun havde jo praktisk talt intet hjem og her stod i pirat og ville have hende, samtidig med han siger så ækle ting som at hun kunne blive en god pirat? Hun måtte væmmes.

[Demetri]

Han sukkede kort. Hans tålmodighed var brugt op og han gad ikke engang bruge magt til at få hende. Der var massere at lystpiger som ville gøre alt det han havde lyst til når han havde lyst til det. Han knep øjnene sammen. "Enten så gør du nøjagtig hvad jeg siger når jeg siger det eller også så smider jeg dig ud til mit mandskab derude og tro mig de er ikke lige så venlige som jeg er" sagde han vredt. Han gik hen til bordet hvor hans ene sværd lå. Han tog det og pegede på hende med det. "Eller også slår jeg dig ihjel. Eller også så vil jeg torturere dig indtil du tigger mig om at slå dig ihjel" hans øjne slog lyn og man kunne se at han havde lyst til at gøre alt det han sagde og ikke ville tøve.

[Deleted]

En tåre gled ned af hendes kind, hun satte sig lidt op, så på ham og begyndte så at græde, hun følte sig så uduelig og klam, hun havde aldrig prøvet at være med en mand som faktisk elskede hende rigtig og nu blev hun igen behandlet som ingenting.
"Hvad forskel ville det gøre, jeg vil være mindst lige så ødelagt som hvis det var dig der voldtog mig. Tror du ikke jeg har prøvet det før? Mit liv var endelig ved at gå den rigtige vej, efter 2 voldtægter og så kommer du? Ja så slå mig da ihjel hvis det er det du vil, jeg orker alligevel ikke mere! Livet har mig intet godt at byde åbenbart, så hvorfor leve det?" Essa brød sammen, hendes fortid, nutid, det hele ramlede om hende og hun endte med at ville dø, så hun greb bare ud efter blade og ville trække det ned mod sig, men endte bare med at skære sig i håndfladen. Tårene strømmede ned over hendes kinder, hun så ned på sin hånd og mærkede ikke engang den smerte der ellers burde være der, for bristen i hendes hjerte gjorde mere ondt.

[Demetri]

Han sukkede over hende. "Vis det ingen forskel gør hvorfor så ikke være en smule villig" råbte han af hende. Hun fik ikke så meget ud af at slå til sværdet da han trak sit sværd tilbage. Han gik frem og tilbage i et kort øjeblik og tænkte over hvad han skulle gøre. Han gik hen til hende og tog fat i hende. HAn hev hende ublidt op at stå og trak hende hen til sengen og smed hende derhen. Han gik hen i skabet og fandt noget reb som han selvfølgelig altid havde. Han gik så hen og forsøgte at binde hendes hænder så ikke hun kunne gøre så meget modstand. Det var jo bedst når hun ikke kunne gøre noget.

[Deleted]

Essa græd, hun havde skåret sig, var ved at blive voldtaget for tredje gang i sit unge liv og havde egentlig mistet lysten til at leve. Det var ikke fair at nogen behandlede andre på den måde, hvad med fred i livet i stedet? Alt dette gjorde hende så magtesløs, hun klynkede bare som han tog fat i hende og smed hende på sengen, havde han virkelig forventet andet fra en sårbar kvinde? På grund af hun var småfuld, så orkede hun ikke engang at gøre modstand, hun lå bare og græd lydløst, kiggede de anden vej og tænkte på hvordan det var nået hertil? Alt hun ville var at finde Zeiar eller Mathayus, mænd, det hele endte op i mænd, de var jo ikke til nogen nytte og ingen af dem fortjente at få noget som helst fra hende. Men de tog det jo også bare i stedet. Essa blev ved med at græde, men uden lyd, hun orkede det ikke, det var udmattende at holde sig selv vågen. Blodet dryppede fra hendes hånd, smerten derfra kunne hun stadig ikke mærke.

[Demetri]

Han kiggede begærligt på hende som hun lå der og ikke kunne gøre noget. "Og så kronen på værket" sagde han og fandt noget stof som han bandt for hendes mund så ikke hun kunne bide eller noget andet. Han stod og beundrede sit værk. "Det kunne da være jeg bare skulle lade dig blive her sådan som du ser ud nu. Det ville da være meget nemmere" sagde han og grinte begærligt. Han tog så sine bukser af og lagde sig så over hende
//Blackout (bare for ikke at bryde Proboards regler)
Da han blev færdig rejste han sig fra hende og tog tøj på igen. Han var blevet tilfredsstillet nok og nu kunne hun vel sagtens bare blive liggende det. Da han havde taget tøjet af hende tog han dog hendes bind for munden af. Lidt human var man vel

[Deleted]

Det gøs i hende at han lod til at nyde det så meget, men det var vel typisk for en pirat? Hun græd stadig lydløst og så den anden vej, hun nægtede at sige en lyd eller give ham så meget som et eneste blik. Selvom hendes blik var noget tomt, fyldt med vand. Essa hulkede dog en del da han gik i gang, det synes at vare evigheder før han blev færdig og da han efterlod hende med munden fri igen, gad hun end ikke åbne den for at sige noget. For til hvilken nytte? Hun vidste ikke hvor hun skulle tage hen efter dette, og nu turde hun da slet ikke være i nærheden af nogle som helst af det mandelige køn. Essa havde ikke noget efter det her, hun følte sig ensom og forladt. Human var intet man kunne kalde ham, hun bed sig i læben og kiggede nu hen på sin hånd der stadig blødte lidt, det ville give et grimt ar, til minde om hvad der var sket med hende. Hendes rare sind var knust, hvad var der egentlig tilbage af hende. Var det her det eneste hun var virkelig god til? At blive misbrugt..