en tur

[noah]

"Fortiden er sommetider hård at tænke på... Men man må bare prøve at overvinde det. Se bort fra det, og vise folk at man er stærk nok til at lade være med at blive påvirket af det. Vise folk at man kan klare sig på egen hånd." sagde hun muntert, uden helt at mene at hun gav mening. Hun blev stående da han rørte hendes kind, og rødmede svagt. Så nikkede hun stille "Ja.. Lad os det. Du viser vej, for jeg aner jo ikke hvor du bor." sagde hun med en stille latter.

Han virkede flink.. Det lurede dog i baghovedet at, det at gå med en fremmed tit og ofte var en dårlig idé. Men det ville tiden vise.. Hun kunne forsvare sig selv, det var hun vis på og det gav hende en god tryg fornemmelse.

[haze]

haze smilet stille og rolige haze hadet ikke gjordet noget som helst over hoved det var rat at snakke med en som gad at lytte efter han snak stille en klump i halsen det var ikke første gang han hadet gid hus ly til stille sukket han stille og rolige haze begyndte at gå lidt igen han ønsket sig en familie for han var lidt over de 20 nu og haze viste ikke hvad der ville ske med ham lige pt de kom nu ud af gå gaden og længer oppe var hans hjem stod lige ved siden af en anden hus stille åbent han døren da han kom ind " det ser ikke ud af meget men det er et hjem " stille vente han på hun ville gå ind lidt op dralves hadet han da hun så også godt ud med kappen på måske ville hun også have et bad sener inden de skulde i seng haze gik ind og tændte op i lejligheden så der kunde blive varmt godt op

[noah]

Hun fulgte ham roligt, også indendøre. Hun lukkede forsigtigt døren efter sig. Så kiggede hun rundt og smilede, så op på ham med strålende øjne. "Jeg syntes her er flot.. Jeg bor slet ikke så fint som dig." sagde hun med en lille, lidt genert latter. Hun vidste ikke rigtigt hvordan hun skulle opfører sig, det var sjældent hun var i andres hjem.

Hun tog kappen af sine skuldre og rakte ham den, "Tak for lån. " sagde hun venligt. Et bad ville være rart.. Men hun ville ikke spørge. Hun var allerede taknemlig for et sted at sove. Hvad mere kunne hun tillade sig at spørge om?

[haze]

Behold den jeg har en til du har nok mere brug for den ind jeg har " et stille smil gled over ham igen det var sjælet han fik lov til at smile sådan stille rejste han sig op og gik hen til Noah og lage stile sine hænder på hindens sider af maven " er du sulten?" haze smile varmt og halen og øren vifte frem og til bage det var tegn til han var tryk ved at være hos hinden kunde man virklige blive ramt af et lyn ved første øjne kast måske stille kikket han lidt ned og rødmet lidt i mørket der var han ville gøre alt for hinden og han mente det han sagde med kappen vis hun altså ville have den så kunde hun da få noget varme i Vinternes kolde stund haze hadet bar at folk ikke hadet råd til mad og andre ting




hans hjem så lidt gammel dags ud med gammel måbler og et rum fuld med bøger han elskede at læse om aften også at løse gåder som ingen anden kunde fortele historier og skrive tig ned der var også et sted hvor man kunde slappe af og nyde stil heden " det rat med lidt selv skab jeg får ikke så mange hjem til mig så her kan virke meget kedlige og ensom at være " sagde han stille mens Blikket var nede

[noah]

Hun så ned, da han kom hen og lagde hænderne på hendes hofter. Hun smilede stille endnu, tøvede lidt.. Hun ville ikke virke som om hun nassede på ham. Hun brød sig ikke om den slags. Efter et par sekunder nikkede hun dog, og så op på ham med et undskyldende smil, "Det ville være rart med lidt mad, ja, hvis ikke det er til for meget besvær... " sagde hun stille. Hun var glad for at han virkede tryg. At han stolede på hende, sådan virkede det for hende.

Hun gik et par skridt væk fra ham, forbi ham og kiggede rundt i de rum hun kunne se herfra. "Jeg syntes her er flot.. Og hvorfor inviterer du ikke bare nogen med hjem?" spurgte hun, tilbage i sit muntre tonefald.

[haze]

Haze viste ikke helt hvad han skulde sige han stod lidt op af dørkarmen der var " fordi jeg ikke har så mange rigtigt venner de fleste er bekendte og nogle jeg ikke rigtigt har lyst il at komme i snak med for meget for det er folk med alt for mange penge og det irritere mig lidt at de har det dårlige når de ved at folk går rundt og sulter her det er også der for jeg spare op til et gås så til fattie hvor de kan komme og få mad varme og husly men der går sikkert noget tid i nu" et lille suk kom fra ham stille gik han ud i køknet og fadt lidt forskellige raster han hadet til bage som kunden spis han gad ikke rigtigt at lave mad lige nu så han han varmet det og helte det op i en skål og prøvet at finde hinden igen haze kikket lidt rundt der var lidt mørkt her eller temmelig meget " jeg har lavet lidt forsklet til dig " stile smilet han rolige lage han hoved til på skår

[noah]

"Nogen er rige, men ganske gode personer når man først lærer dem at kende." sagde hun med et skævt smil. "De er bare opdraget anderledes. Til at opfører sig finere." sagde hun og strakte let armene, hun fulgte efter ham som en lille hund da han gik ud i køkkenet. Da han begyndte at lave mad var hun dog gået på opdagelse i huset. Hun var smuttet ind i hans stue, og stod og betragtede de mange bøger.. Hun kunne læse, ikke ret godt, men lidt kunne hun da. Stave kunne hun så nogenlunde. Det var færdigheder hun var stolt af.

Hun for rundt da han talte til hende igen, og rødmede. Måske ville han ikke have at hun gik rundt i hans hus uden hans opsyn? Så lyste hun op i et smil, "Det lugter godt.. Du virker ellers ikke som typen der kan lave mad" sagde hun og lo stille. Det var slet ikke ondt ment eller sagt. Men i hendes hoved, var det oftest kvinderne der lavede mad, gjorde rent og den slags.. Noah hadede at gøre det selv. Derfor forsvandt hun næsten altid hvis nogen omkring hende gjorde det.

[haze]

haze kikket lidt ned på sin mad " tja jeg jo nød til det når jeg ikke har en kone eller en Elsker til at gøre det " sagde han stille og rolige mens han gav hinden mad stille satte sig ned på sofaen der var også ind i ilden han savnet sådan en at snakke med når han kom hjem ellers var der kun ham selv af og til men han måtte give hinden rat der var nogle som var søde men på en fin måde men også andre som kun kunde finde på at brokke sig stille lage han sin ting på boret sit svær og sin instrument der var blevet varmet godt op i ilden nu så det gav en god varme han elsket af slappe af efter en dag som den her haze håbet på at det ville gå godt i dag eller i morgen han var lidt træt men han ville ikke sige noget lige nu stille logget han øjne og nød det " men jeg ville godt have mig en " sagde han stille og rolige til hinden mens
ørne stille kikket sig om kræng stille og rolige sukket han stille igen

[noah]

Hun satte sig i sofaen, lidt tøvende, og tog så lidt af maden at gumle på. Hun skubbede skålen lidt hen imod ham, og så undrende på ham. "Skal du ikke have noget?" spurgte hun stille. Så lænede hun sig tilbage, og nød at sidde i en blød sofa for en gangs skyld. Hun rødmede lidt omkring emne de var på, det var ikke noget hun var så vant til at snakke om.

Så slog hun en stille latter op. "Det burde da være let for dig at finde nogen. Du virker sød, flink og har et rent hjerte. Du kunne få hvem som helst." sagde hun smilende. Hun passede ikke selv til den profil.. Hun havde ikke behov for at blive beskyttet, som han uden tvivl ville gøre med hende. Og hun hadede husarbejde, og var ingen særlig god kok.

[haze]

haze grinet lidt af det " tja kunde jeg vel men jeg venter til den hel ragtit kommer forbi og tja jeg ville nok ikke lække så meget i det lige nu " sagde han stille mens han grindet lidt af hinden og så stille på skålen " nej tak jeg er ikke så sulten jeg spiser altid på arbejdet" sagde han høflige til Noah men med et lille smil kom dog frem for ham hun virket til at være meget flink og han var sikker på de ville blive gode vender stille lage haze hoved til bage og så op i Loftet han var ved at være træt det hadet været en lang dag " vis du ville have dig et bad kan jeg godt gøre et klar til dig " haze smilet stille og rolige igen for at sikker sig for hun følte sig velkommen her han hadet vis folk ikke kunde føle sig tryk ved ham

[noah]

"Det ville være rart med et bad, men hvis det er for meget besvær for Dem, kan jeg godt selv hvis du blot viser mig hvor tingene står.. Du må være træt hvis du har været på arbejde hele dagen." sagde hun og smilede venligt til ham. "Hvad arbejder du egenligt som?" spurgte hun, med store strålende øjne.

Det var ikke fordi hun var utryg ved ham.. Slet ikke. Han virkede umådeligt flink, og hun kunne instinktivt godt lide hans milde væsen. Hun var bare vant til, at hvis hun var i et hus var der et 'herre - tjener' forhold til hende, og hun vidste ikke hvordan hun skulle opfører sig når andre ville gøre ting for hende. Ting som hun var vant til blev overladt til hende.. Madlavning, at gøre et bad klar. Den slags.

[haze]

haze smilte stille og nikket " jo self kan jeg godt vise dig det jeg har godt nok ikke noget ret tøj til kvinder men ville du låne en lang ærme skjorte så du ikke kommer til at fryse ?" stille rejste haze sig op og gav sin hånd til Noah haze viste ikke helt hvad der gik i Gammen hindens hoved lige nu men det gjord haze nu ikke noget haze ville godt vise sin bedste side til det andet hun spurte om sage han " jeg er vagt for Dronningen det er er 24 timers job næsten har kun fir i wienderte nu malt men af og til hænder det at jeg for fri på en hverdag " haze viste ellers ikke hvad han skulde sige vis han skulde sige noget som helst til det det var første gang han var faldet for et Menneske somsådan det var mærkeligt at tænke den gamle følse var kommet til bage igen men på en god måde

[noah]

Hun nikkede. "Det ville passe fint." sagde hun og grinede lidt, med tanke på at den ville kunne fungere som en kjole for hende, eftersom han var så meget højere end hun. 40 centimeter gjorde meget. Hun tog hans hånd og rejste sig, fulgte med ham og lyttede oprigtigt interesseret. "Det lyder som et spændende, men meget krævende job.. Kan i ikke skiftes? Dronningen ville vel også være tjent bedst med vagter som er udhvilede og glade, i stedet for trætte og nedkørte. Det ville også give jer mere frihed." sagde hun roligt, snusfornuftigt.

[haze]

haze smilde stille " det har vi også jeg har fri i morgen og skal nok købe lidt ind.. kunde du tænke dig at komme med så kan vi måske finde lidt til dig " sagde haze stille hvad and gik penge var haze ikke nærig overhovedet på det Punkt han ville hælder hjælpe ander ind ham selv der var bare nolge mensker som ikke forstod ham men det måtte de jo også selv om han kunde jo ikke gøre noget hved det haze så lidt på Noah stille flæte han sine finger ned hindens han kunde mærke hans hjerte banke hurtigt vær gang hun rørte ham hazes kinder bliv lidt røde i det mens ørne lå lidt ned i flov hed men det var kun fordi han kunde lig hinden bar af at være sammen med hinden i aften hadet gjorde virkelig godt ind tryk på ham og han viste at hun var en forståne kvinde og en som man kunde snakke med

[noah]

Hun skar en grimasse. "Jeg er ked af det Haze.. Men jeg bliver nød til at rejse hjem i morgen. Jeg har leget en 'hytte', i Frontiera, og jeg fortæller altid mit husfolk hvornår jeg regner med at være hjemme. Så de ikke behøver at bekymre sig, og så de kan leje den ud til andre hvis ikke jeg er hjemme. Jeg bliver nød til at rejse i morgen, men jeg lover dig at komme og besøge dig." sagde hun og smilede undskyldende til ham. "Jeg kan jo så godt lide dig Haze, og jeg kender dig ikke engang." sagde hun med et sødt smil og så ned i gulvet. De havde jo kendt hinanden i meget kort tid - Ikke engang en aften.

Hun lod ham flette sine fingre ind i hendes.. Nogen virkelige følelser havde hun ikke for Haze, hun vidste bare at han var et sjældent fint menneske og at han var en person hun havde det godt i selvskab med. Hun ville komme og besøge ham, for hun regnede ikke med at han kunne rejse helt til Frontiera, for at se hende når han nu var noget så fint som en vagt. Som hun forstod det, var Haze ensom. Og hun ville gladeligt give ham det selvskab han havde brug for, i kraft af at han allerede nu, i hendes øjne, var en ven.