På vej til havnen

[Leonora Darkrose S. Potor]

Foråret var kommet over landene og snart var det sammer, noget som man kunne se for blomstrene var sprunget ud, vejret var varmere og træerne havde igen grønne blade, nogen endda med små knopper på fordi der ville komme blomstre senere.
Lige nu var det formiddag og solen skinnede højt på himlen, men blev dog ind i mellem skygget af træernes blade, dog var det ikke noget man kunne klage særlig meget over for de kunne jo altid havde taget vejen uden om.
Det var dog også året hvor Gab skulle til at finde en kommende kone, men lige nu havde han dog ikke det i tankerne som han red igennem skoven med hans 6 yngre mænd bag sig, alle hestene havde store tasker bundet til deres sadler for de var på vej til grænsehavnen for at sælge eller bytte varer til noget der var nyere og bedre, eftersom de havde en liste over de ting som de gerne måtte se om de kunne finde og bringe det med til landsbyen igen, nogen gange måtte man jo forny de ting de havde, selvom det nu mere for at vise at de klarede sig ganske godt.

[Maxwell O' Connor]

Maxwell kom slændrene gennem skoven, på vej ned mod havnen. Vejret var skønt og sommeren var på vej, det meste af dagen havde han bare været nede ved egnen og slappe af, nu havde han lyst til at gå videre inden han skulle hjem. rundt omkring ham var træerne grønne og en masse blomster voksede i skovbunden. Maxwell elskede dette syn der mødte ham, men om vinteren var det ikke et sted han besøgte tit. Han havde gået i noget tid, og havde ikke mødt et eneste menneske, men det gjorde han nu ikke noget. Han fik øje på en sten og puffede lidt til den så den trillede et godt stykke ned af den lille smalle sti som han pænt havde fulgt helle vejen. Han standsede på og så sig rundt i skoven *dejligt sted* tænkte han og gik videre.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Folkene på hestene havde langt fra travlt for der var alligevel et par dage inden de ville nå derhen, så egentlig var de bare på vej til grænsekroen for at få et sted at overnatte inden de skulle rejse de sidste par dage mod havnen. Allerede nu havde de tilbage lagt en uges rejse og den ville bare blive længere for når de nåede til havnen ville de være der et par dage for at sælge tingene inden de så ville begive sig den lange rejse hjem igen.

Gab vendte hovedet mod en af de yngre mænd og nikkede til ham, den unge rødhåret mand hoppede ned af hesten og forvandlede sig til en halvulv og løb i forvejen for at spejde om der var nogen i nærheden der kunne gøre dem skade eller bare for at holde øje hvor langt der var tilbage.

[Maxwell O' Connor]

Han overvejede om han bare skulle blive i skoven og bare vandre rundt og nyde naturen her i stedet for at tag til havnen, *jeg tror bare jeg bliver i skoven* tænkte han og sparkede til stenen igen så den endte i et stort busk der var pyntet med en masse smukke hvide blomster. Hans tanker blev afbrudt af en lyd, som nogen kom løbene et sted i nærheden. Han standsede op og så sig varsomt rundt og lyttede. Han var vist ikke alene i skoven alligevel, han var parat til at forsvare sig hvis det viste sig at være nogen ondsindede mennesker, han forsatte fremad i et rolig tempo.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Den unge rødhåret mand der nu var en rødbrun varulv løb flere forskellige steder i skoven som han lyttede efter fremmed, så da han hørte en sten blive sparket til løb han i den retning bare for at undersøge hvad det var, han var jo ikke ligefrem bange af sig eller det kunne ihvertfald ikke være mere farligt end Gab når han var rasende.
Alt imens den lille gruppe rejste roligt videre på deres heste, men det var nu for at spare på deres egne krafter når det kom til stykket.

[Maxwell O' Connor]

Max hørte at lyden kom tætter på, mon nogen havde hørt ham? For at være sikker på at kunne forsvare dig bedre, forvandlede han sig til en gråhvid ulv med et ar på højre øje. han stod stille og holde halsen strakt og løftede halen i vejret, bange var han ikke, så han valgte at lunte hen mod lyden det kom imod ham, han ville vide hvem det var. En fugl lettede forskrækket fra jorden idet han kom luntede forbi, og satte sig i sikkerhed op i det højeste træ der stod i nærheden. En gren knækkede under ham, men han forsatte bare frem.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Varulven kom hen imod ham, lyttede men ellers var han stille selvom dyr flygtede fra hans nærhed og små grene knækkede under ham, men det tog han sig nu ikke af for han ville vide hvem der var i nærheden af ham. Han stoppede bag en busk og så igennem grenene for at holde øje med lyden der kom tættere på ham, bare for at se hvad der var i hans nærhed selvom den duft der var i luften sagde det var et dyr men han skulle jo lige være sikker for han var jo selv Lycan ligesom resten af gruppen der rejste.

[Maxwell O' Connor]

Han holde stadig halsen strakt og havde stadig halen i vejret. Han kunne nu lugte at det var et dyr der var i nærheden, faktisk meget tæt på, han lod sin lugtesans søge rundt og stoppede så op mellem et træ og en stor busk. Vejret havde ikke forandret sig efter han havde gået der et godt stykke tid, fuglen som havde taget tilflugt i det høje træ, lettede fra træet og fløje hen over ham og forsvandt ud af syne. Maxwell så efter den, men koncentrerede sig så hurtigt om sin søgen, han gik over mod busken med et varsomt bevægelse.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Den rødbrune varulv var helt stille som den betragtede ham og da han nærmede sig busken hoppede han ud foran den, med noget der lignede et grinene smil som han gik lidt rundt om ham inden han gjorde et langtrukken hyl fra sig og igen forsvandt bag busken for nu havde han meldt de andre at der ikke var noget faretruende lige i nærheden, for han havde ikke set ulven som nogen trussel til trods for den duftede af menneske også.

De andre gjorde et holdt da de hørte ulven hyle men begyndte så at ridde lige så roligt videre for de regnede jo med han kunne finde tilbage selv.

[Maxwell O' Connor]

Max trådte et skridt tilbage da en rødbrun ulv sprang ud fra busken. Han betragtede ulven som gik rundt om ham, hvorefter det gjorde et hyl fra sig som vist var et signal til nogle andre ulve, ulven forsvandt bag busken igen. Maxwell var nysgerrig han, kunne lugte at den også duftede af menneske, så det måtte være en af samme race som ham selv, Han løb videre og mens han søgte ud after lugten, han ville gerne vide hvem han var og hvem han fulgtes med. Han fandt ham hurtigt og fulgte lydløst efter med et godt afstand.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Den rødbrune varulv kom efterhånden tilbage til flokken hvor han forvandlede sig nogen få skridt fra Gab, så den unge rødhåret atter blev menneske igen og så med et smil på Gab. "Der er en Lycan her i nærheden men han virker ikke som nogen trussel" sagde han roligt hvilket fik Gab til at nikke kort så den unge mand satte sig igen op på hans hest. Dog blev den mindre flok stående lidt mens de lyttede efter om den anden lycan havde fulgt efter dem, så de alle duftede lidt til luften omkring dem.

[Maxwell O' Connor]

Mens Max betragtede dem fra nogle meters afstand bag nogle store buske, lod han sig forvandle til sin menneske skikkelse. det var ikke så tit han lod sig forvandle til til ulv, det var kun når han følte det var nødvendigt. Og rigtig nok var han ikke ude på at true nogen eller noget, han var bare nysgerrig, han lagde mærke til nogle af folkene lod deres lugtesans søge ud, det var nok ham de lugtede efter, og det ville endelig ikke nytte at stå her, de ville nok finde ud af at han var der. Men hvorfor stod han enlig her og gemte sig? Det viste han enlig ikke, han valgte at træde frem fra sit skjul.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Folkene sad roligt og lyttede og duftede for de regnede med den anden person var nær dem, så de så roligt imod busken da Max trådte frem imod dem, for det overraskede dem jo just ikke, eftersom en hver nysgerrig sjæl jo ville følge efter en varulv der intet gjorde, eller jo han ville jo allerhøjest lege lidt med dem men ikke så det gjorde ondt på dem.
"Goddag unge lycan" sagde Gab roligt og høfligt for han var jo trods alt lederen for denne lille folk, sammen med en større en men den var jo tilbage i landsbyen.

[Maxwell O' Connor]

Max trådte lidt nærmer flokken. "Goddag" han bukkede kort med hovedet som et tegn på hilsen "og undskyld at jeg kommer snigende på denne måde, jeg var bare nysgerrig" sagde han roligt han så rundt på dem alle. Han fik øje på en mand med rødt hår, og tænkte det nok var ham der var kommet som ulv og havde gået rundt om ham for at undersøge ham. han lod blikket glide væk fra manden og så igen mod føreren af flokken.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Gab og de andre så stadig roligt på max selvom det nok kunne virke skræmmende så var det ikke helt meningen. ”Det er også i orden.. Så længe drengen ikke overfaldt dig ligesom han gjorde med en kvinde vi stødte ind i på vores sidste tur” sagde han roligt med et skævt smil for han havde godt husket kvindens vrede over den rødhåret men hvad skulle han gøre ved det? Drengen elskede jo at fjolle rundt uanset hvor meget Gab skældte og smælte på ham. ”Vi er på gennemrejse men du må da gerne følge med, hvis du har lyst” sagde han roligt.