Fangst eller ikke fangst?

[Roxanne Nicolia Tirenas]

Mørket var faldet på for lang tid siden, og en lille karavane kom kørene hen af en lille sti, eller lille var den nu ikke, det var store vogne med trammer i hver eneste side og rundt om vognene gik der mænd, masser af mænd, alle sammen havde en pisk ved hver side og nogen sværd og andre våben, der var heste der trak nogen vogne og andre blev trukket af mennesker, almindelige mennesker ville det se ud til, men det var det langt fra.

Mændene lo højt, svag pisken før de begyndte at snakke sammen om hvad de ville lave når de kom til en by, men der var skam også nogen der ikke snakkede, men kiggede ned på et stykke papir.
"Silva! Vi mangler omkring 50 slaver endnu! er vi ikke snart ved en by?! " en af mændene råbte op til Silva der gik forrest, trukkende på en bunke slaver som gik på en lang række med længer rundt om halsen.
hun smilte for sig selv før hun kiggede ned på en lille pige de havde fundet ikke så langt herfra. en forskramt lille pige der bare ville hjem og med løftet om at Silva og hendes folk nok skulle føre hende hjem til hendes mor havde hun lydigt sagt hvor henne det var.

Der kom intet ord fra Silva da de nærmede sig en by fyldt med 'mennesker' for at indfange endnu flere slaver, og denne pige vidste intet om det.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Landsbyen Ansham var stille, nærmest for stille men folk var gået til ro for natten for i morgen ville endnu en travl dag begynde. Så der var ikke meget bevægede sig i byen foruden en fuld mand og en tyv der listede lige i hans nærhed, det var ihvertfald det man kunne se af normale ting. Dog var der nogle enkelte ulve der luntede rundt ligesom nogen heste stod bundet under et halvtag og nærmest stod og sov. Ja selv det der var byens kro var mørk, foruden en enkelt flamme i pejsen for at varme krostuen op til aften gæsterne hvis der nu kom rejsende som skulle have noget at spise og drikke eller et værelse at sove i.
Hvad man dog ikke kunne mistænke var ulvene som i virkeligheden var lycans for de lignede helt almindelige ulve der bare luskede rundt for at se om nogen havde efterladt mad eller andre ting som kunne bruges til noget. Selv Gab var egentlig gået til ro så han vidste intet om at en af ulvene der havde holdt vagt uden for byen pludselig kom løbende ind i byen og hylede kort fordi en større mængde folk var på vej og det havde virket faretruende, hvilket var noget som fik folk til at være på vagt og vågne ret hurtigt før de greb til våben og bare gemte sig i deres huse til de vidste hvor vigtigt det var at gå til angreb. Mødre og unge børn under 13 år blev ført ned i kældre for at være gemt af vejen i tilfælde af at byen blev truet.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

Karavanen kom langsomt nærmere, og i takt med at den kom tætter på kunne man høre jamren fra slaverne der var i burene, nogen af den lå også helt stille mens andre kæmpede med at holde sig vågne, og nogen helt andre kæmpede med at holde sig oprejst og ikke træde på de døende eller svage.

Pigen kiggede tilbage på burene før hun så på Silva. "hvorfor har i fanget disse mennesker søde dame?" hun smilte et usikkert smil, som sagde hun var bange.
Silva stoppede langsomt op vendte sig mod hende "Det er fordi nogen af dem er onde, og andre der skal beskyttes fra de onde, kan du se nogen af dem er sårede?" hun så på den lille pige med så rolige øjne hun kunne mønstre, selvom hun havde mest lyst til at slå hende ihjel for at være så irriterende.
Pigen nikkede før hun langsomt vendte sig mod vognen, så ikke at en af mændene var kommet nærmere efter at Silva havde nikket til ham. han grab hurtigt fat i hende "Kom her din lille ulveunge!" sagde han med en hæs stemme før han gik hen til burene, åbnede et og kastede hende ret så voldsomt ind.

Den lille pige skreg højt "FAR! HJÆLP!" hun kom jo fra byen og det var først nu hun opdagede at disse folk hun havde ført med sig hjem ikke var så gode som hun havde troet, og det var nu hendes fejl at de var kommet der, hun begyndte at græde.

Silva grinte let før hun lukkede øjnene et kort øjeblik, tog en dyb indånding. "Det er ikke til at sige hvor mange der er her af disse ulve dyr.. men nogen er her.. tak mig senere drenge.. gå nu ind og fang dem.. De kan give gode penge!" hun grinte med en ond latter mens mange af mændene begyndte at gå forbi vognene mod den lille by, forberedt på hvad der ville ske.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Landsbyen virkede stadig meget stille, dog havde den fulde mand og tyven trukket sig ind i skyggerne for de vidste at et ulvehyl var alarmerne så selv de var ikke dumme og blive ude i det fri når de hørte sådan noget. Så landsbyen virkede stadig stille selvom der var nogen ulve som sad på små terasser ude foran husene og sad rolige som lydige hunde, der dog vendte opmærksomheden imod de mænd som kom imod landsbyen.
Nogen vinduer var diskret åbne, og inde i mørket stod mænd og kvinder klar med bue og pile der var sigtet imod de fremmed som virkede til at ville angribe dem. Landsbyen havde dog lært af deres sidste fejl, hvor landsbyen var blevet angrebet og mange var dræbt fordi de var uforbedrete, det var dog noget som Gab havde ændret på for de bedste bueskytter stod klar i mørket mens andre mænd stod med deres sværd og nogen var helt forvandlet til varulve for at være klar til angrebet, noget de ville gøre lige så snart de havde set om folk ville bryde ind i huset for så ville den første pil flyve afsted imod mændene, mens det andet angreb ville vente til de var længere inde i byen så de kunne blive omringet.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

med et stoppede mændene op, snussede ind før de begyndte at grine, "Her lugter af små nye børn et sted.. mon nogen har født inde for de sidste par dage" en af dem grinte før han langsomt stragte sig og forsvandt hurtigt ind i mørket, hans tænder var blottet og hans blik var nærmest fyldt med blodtørst.

Silvia så efter ham før hun sukkede "HVAD VENTER I PÅ I DOVNE KOJUNER! SÅ LØB DOG IND OG TAG FOR JER AF RETTERNE! MEN HUSK! ALLE BØRN OG KVINDER SKAL FANGES! DE KAN SÆLGES.. DRIK FRA RESTEN OM DET SÅ ER SIMPLE DYR SÅ LAD DEM IKKE OVERRESKE JER! AFSTED!" hendes ord var en klar råben om kamp, og nu grinte også hun, hendes tænder var også blottet og hun så mod langsbyen og ventede på at de andre havde intaget deres pladser, nu var det jo sådan at de fleste af hendes mænd var vampyre, og nogen 'nære' venner af hende. hun tog langsomt en lille flaske op fra en lomme, åbnede den og tog en tår, blod, lige nok til at give hende en smule styrke til et angrab, når hun lugtede freskt blod ville hun nok selv være i kampgejst. hun ventede lidt før hun farede forbi sine mænd, hurtig, afslørede allerede hvad hun var, hun hævede et sværd op og man kunne høre tilråb bag hende før de også løb mod byen, ikke ind i men som om de forsvandt ind i skyggerne. Der var dog en der kom løbende ind i midten af byen, med et banner, noget der mindede om Draklia's mærke, men selvom de bar mærkedet handlede de for sig selv.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Gab stod oppe i vinduet i mørket og så det hele sammen med nogen af hans nærmeste mænd, inden de begyndte at liste sig neden under for at gøre klar til kamp, ligesom mange af de andre gik neden under hele tiden på vagt for de fleste var dog lycans men blandt folkene fandtes der også mange andre racer.
De ville dog ikke spille tiden men alle gik ud på gaderne, lyttede og duftede til luften omkring dem for trods at vampyrerne var døde mennesker så havde de en speciel lugt. "Oplys gaderne" sagde han roligt til nogen af de unge mænd som nikkede og hylede 3 kort gange som tegn på ild. Gaderne blev hurtigt oplyst på grund af olie i forskellige tønder og render for de ville ikke have at vampyrene fik lov at gemme sig i skyggerne alt for meget. Dog blev buestykkerne stående klar til at dyppe deres pile i olie og sætte ild til dem, alt i mens disse buestykker blev bevogtet af nogen folk med sværd.
De havde trænet til det her i flere år og nu skulle de vise hvad de kunne. Gab stod midt på en gaden sammen med en masse af de andre krigere, klar med sværd og stave alt efter hvilken race de var. Det hele lignede allerede en slagmark på grund af ilden som rasede i siderne for at forhindre vampyrene i at komme ind i husene. Flere små lys kom i vinduerne inde pile blev affyret imod dem som kom løbene ind i byen for at slagte dem inden de kom for tæt på.
Folkene stod nærmest i en større cirkel for at ingen vampyrer og andre folk kunne overraske dem bag fra, alle klar til kamp og rasende over at blive forstyrret på denne måde midt om natten, dog var der nogen man ikke så fordi de havde været på vagt uden for byen så de listede i stedet hen mod slave vognene i deres varulve form for at få slaverne fri.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

Silva stoppede hurtigt op, tog armen op for at skygge for øjnene idet at ilden var bluset op, lige foran hende. hun hvæsede før hun så mod det nærmeste hus, hun bevægede sig elegant og smedigt hen mod det mens de andre for mod lycansne. hun hoppede ind gennem nogen af flammerne for at komme igennem, og ud på den anden side hvor der var mindre kamp. I hoppet tog hun en af bueskytterne med.
Kneb langsomt øjnene sammen da noget smertede i hendes side før hun hurtigt lagde hænderne på hver side af mandens hoved, før han kunne nå at forvandle sig, man kunne tydlige høre et 'knæk' fra ham hvis man var i nærheden, eller en lycan ville kunne høre det.

hun hvæsede igen før hun langsomt rejste sig op inde i det rum hun var kommet ind i før hun så ned på sin side hvor en pil stak ud, langsomt tog hun fat i den og hev lidt, forhelvede hvor gjorde det ondt, vendte hovedet væk i smerte før hun bare knak træet og begyndte at gå rundt og lede, mens hun lod sine 'venner' tage kampen med disse lycan's

[Leonora Darkrose S. Potor]

Lycanerne uden for havde travlt med at nedlægge alle de vampyrer og andre væsner hun havde med sig, nogen af de mere modige havde forvandlet sig til varulve og ”nedlagt” vampyrerne selvom de ikke havde dræbt dem før en af sværdmændene kom nærmere og gjorde det sidste hug før vampyrene var døde enten ved halshuggelse eller et sværd igennem deres hjerte. Selv Gab kæmpede på livet løs men han havde nu opdaget at en vampyr havde været modig nok til at hoppe igennem ilden, så han banede sig vej derhen og forvandlede sig til varulv inden han hoppede igennem ilden, for han var ikke sikker på at sværdkæmperne derinde ville tage sig af denne vampyr, men han måtte jo hjælpe til for at se hvad han kunne gøre, dog tog han døren ind og gik rundt i rummene hvor han lyttede og konstant var på vagt selvom han igen havde forvandlet sig til menneske. Da han kom ind i stuen stod der en enkelt sværdkæmper, en ung kvinde tydeligt bange men hun fik nu mere mod da Gab kom. Og sammen undersøgte de under etagen inden de bevægede sig op, hele tiden på vagt for kvinden var kun et menneske men hun havde endnu ikke fået nogen børn så hun var i stand til at kæmpe.

Da de kom oven på så de Silva gå rundt og lede, begge stillede sig klar til kamp for de ville ikke stå tilbage når det galt om at forsvare landsbyen. ”Hvad laver du her? Har du ikke hørt at krigen mod Lycans er ovre?” spurgte Gab rasende for han var da vred over de havde angrebet hans landsby til trods for krigen var ovre.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

Hun havde skam godt hørt dem komme ind til hende, så hun stod nu med blottede tænder og sværdet i hånden. "Krig? Er dette her en krig? Ha.. Jeg takker dig for at sige jeg har startet en krig" hun grinte let før hun så på kvinden der var med, snussede ind før hun lod sin tunge glide over sin underlæbe. så mod Gab igen. blottede endnu mere tænder mens hun lyttede, hendes mænd kæmpede stadig, men der var ikke mange tilbage, og det kunne hun godt gøre. hun så mod vinduet hurtigt før hun så på Gab igen, hævede et øjenbryn, lidt overresket nu.

hun trådte et skridt tilbage hvæsede let før hun prøvede at finde et eller andet hun kunne bruge til at beskytte sig med.

"Silva! Silva hvor er du?! Vi er i undertal.. Vi bliver nød til at...." Mere kom der ikke, en vampyr havde råbt højt efter hende, og var derfor blevet hakket ned, gennem hjertet og hovedet kottet af.

Silva så hurtigt mod vinduet igen og hvæsede før hun tog chancen og løb mod vinduet.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Kvinden ved Gabs side var dog blevet mere overmodig så hun løb imod Silva med sværdet klar, noget der havde overrasket Gab men han fulgte trop for de skulle jo angribe i fællesskab og ikke ligefrem hver for sig. Så han måtte jo følge med.
En pil kom flyvende igennem vinduet for personen overfor havde set balladen og rettet sin bue derover men kun for at skyde en gang inden han igen rettede det mod vampyrene nede på jorden for hver gang de ramte en vampyr, så måtte de jo bøje sig i smerte hvilket betød nogen af sværdkæmperne havde en chance for at halshugge eller stikke i dem.
Gab tog dog heller ikke nogen chancer og tog hans ene dolk som han smed efter Silva for han ville stoppe hende inden hun nåede at flygte nogen steder hen, så kunne de altid slikke deres sår efter men nu skulle det her overståes først.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun hvæsede endnu engang da pilen fløg ind genenm vinduet og bordede sig ind i hendes bryst, vaklede vaglæns før hun hurtigt vendte opmærksomheden mod Gab da en dolk kom flyvende lige mod hende, hvaklede igen baglæns. hvæsede endnu mere før hun meget elegant to fat i pilen, knækkede træet over og var klar, hun så på kvinden der kom mod hende før hun farede i synet på hende, prøvede at sætte tænderne i hende, men sværdet hun havde holdt var dog blodigt nu hvor det havde ramt ind i hendes side lige under pilen. hun hvæsede af smerte men prøvede virkelig at holde smerten ud.

Der blev lige så stille ro på den fra alle de andre vampyre, nogen prøvede at trække sig væk men blev skudt ned og halshugget.
De sidste vampyre der nu var i landsbyen var nu faktisk Silva som var igang med nok sin sidste kamp for at overleve.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Kvinden gik til angreb for hun var blevet irriteret over at Silva havde forsøgt at bide hende men det var nu Gab som huggede mest efter Silva for at få hende på afstand og måske falde ud af vinduet for så ville hun falde ned i ilden. Enten skulle hun jo vælge ilden eller så måtte hun blive hugget ned af Gab eller kvinden som begge gik til angreb på hende for hun skulle dø, Gab gik efter Silvas hoved mens kvinden gik efter Silvas mave region, ligesom de regnede med de andre uden for stoppede alle de vampyre de kunne og uden for landsbyen var der jo nogen lycans som befriede fangerne.
Alt gik jo ud på at beskytte mødrene og børnene som var gemt godt af vejen, for de var de vigtigste eftersom de ville føre hele generationen videre og deribland var Gabs 3 egne børn og hans 2 koner.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

Silva skreg op af smerten da kvinden ramte hende i maven, rykkede tilbage lige i tide for ikke at få hugget hovedet af, men hun kunne ikke komme op nu, det var umuligt, hun var allerede for såret, og selv for hende tog det langsomt at heale. hun så op på dem begge før hun langsomt begyndte at kravle hen langs gulvet, mod et vindue, i håb om at kunne komme ud i friheden. hun stoppede dog hurtigt da hun langsomt var nået vinduet, hun lignede en der gav op, og alligevel ikke, hun så på Gab før hun langsomt lukkede øjnene med et smil på læben, godt klar over hvad der ville ske om lidt. mumlede noget om at hun snart ville blive forenet.. men med hvem sagde hun ikke, hun tog nogen dybe indåndinger, ventende hun havde bare taget slagene på vejen mod vinduet, blockeret for andre angrab fra kvinden selvom hun var blevet såret meget mere.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Kvinden og Gab kæmpede som en, og begyndte nu at angribe kvinden fra forskellige vinkler for hun skulle ikke slippe så let. De ville ikke stoppe før den sidste vampyr var nedlagt og uden for ventede bare flere folk efter de havde nedlagt alle de vampyre de kunne for de forsvarede virkelig deres landsby.
Gab huggede mest efter Silvas hoved mens kvinden mest tog efter hjertet for de ville dræbe hende her, hun måtte ikke slippe for nogen pris men hun kunne nu heller ikke stikke af for godt nok var de kun 2 levende tilbage i huset men uden for ventede der mange flere ligesom ilden ventede, så hun var egentlig dødsdømt.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

Med et faldt hun langsomt sammen, hugget ind i maven, og i hjertet, hun mærkede en kulde flyve igennem sig noget hun aldrig nogen sinde havde prøvet, en bidende kulde, hun så roligt på kvinden en sidste gang før hun langsomt lukkede øjnene igen, lå helt stille mens hendes hud langsomt forandrede sig, blev mere grå i det før hun bare lå der, ikke helt død endnu, men tæt på.
Det der kørte gennem hendes hoved var hvornår han mon ville dukke op, hvornår ville han hente hende? straffe disse dyr for hvad de havde gjort ved hende, hun var jo hans, og det var kun ham der måtte gøre hende noget, hun mente ikke selv hun havde fortjent dette, men alligevel lod hun det ske, der var intet andet for, al luften omkring hende virkede til at stå stille for hende, også dem, alt lod til at gå i slowmotion, hun var døende, det vidste hun udemærket godt, og alt hvad der skete rundt om hende var nok ikke i slowmotion men i hendes øjne var det. Hun ventede bare på det sidste om han ville hugge hovedet af hende eller ej, der var jo ingen grund til det, og dog, alt forsvandt idet at sværdet ramte hendes hals, hun havde end ikke kunnet se hvem det var der slog hende ihjel, men en var det dog.
men kvinden havde jo stukket hende i hjertet så det var ham der huggede hovedet af hende.