Endelig hjemme.

[Clarisa Nemay]

En vogn kom kørene hen af gaderne, en Drakliansk vogn ført frem af Draklianske soldater, men det var Clary der sad inde i den sammen med Zeiar. hun havde nok været en penstilens for ham under hele turen, brokket sig, skændtes med ham, og nu var hun snart hjemme. hun sad lænet tilbage i sædet mens hun halvsov, dog med et vågent øje på Zeiar da hun ikke stolede på ham. hendes hår hand halvt løst, mens noget andet var sat op, det lignede hun havde været oppe at slås, hun havde ingen sko på, og hun havde nogen få hudafskravninger på benene, selv hendes kjole var ødelagt, næsten fra top til tå. hun åbnede langsomt øjnene og stragte sig før hun langsomt lettede på gardinet og så op i himlen, før hun så ud på gaderne i takt med at de nærmede sig slottet. hun tænkte på hvad hendes soldater ville sige, og især hvad Hiro ville sige når hun engang steg ud af vognen. der var meget der kunne ske, de havde jo ikke fået noget af vide om hvor hun var, så de var nok ude af den, efter hun bare var blevet kidnappet sådan ud i det blå. hun vidste ikke om de ville angribe vognen, og vidste ikke hvordan disse vagter ville tage det, eller om den mand der var i samme vogn som hende ville gøre noget hvis de blev angrabet.

[Hirotio Senso]

Hirotio havde hørt hvad der var sket og havde dog ikke flyttede sig ud af tronsalen siden han havde hørt hvad der var sket. Han havde siddet i samme stilling. Nemlig på en stol, men lukkede øjne og i en tilstand som var han død. Hans hud var bleg, blegere end normalt og man kunne røre ved ham uden at han vil flytte en finger, en sårbar situation men han gjorde det alligevel. Han vidste hvor farligt det kunne være men han var ikke i fare, ikke så længe Darkilas soldater endnu ikke var ankommet, for de var på vej, det vidste han fordi han havde holdt øje med det hele, hvordan? Med meget avanceret magi, nemlig ved at lade sin sjæl spaltes, forlade hans krop og tage bo i et dyr, han havde valgt en krage, denne krage havde krydsede grænset og var taget på slottet og gennem dens øjne havde han kunnet se hvad der var sket og hvordan Clarisa var blevet behandlet. Han havde fulgt hende hele vejen hjem og fordi krager var så almindelig dyr var der ingen der havde bemærket noget. Nu så han vognen standse ude i slotsgården, han flyttede sig ikke, for han skulle lige løsrive sig fra sin krage, da han omsider gjorde dette var han igen i sin krop. Han sad endnu med lukket øjne men havde fået en smule farve og varmen var igen begyndt at tage til i hans krop. Han åbnede langsomt øjnene, så ned ad sig og flyttede svagt på sig, det krævede en smule kræfter at rejse sig men da han havde taget skridtet var alt andet ikke et problem. Han strakte sig for at få liv i kroppen, derefter forlod han salen for at vaske hænder og ansigt, og skifte tøj. Hele affære tog ikke mere end få minutter at vakse ansigt og skifte tøj, tjenestefolk kom og gik alle med samme besked, at dronning var tilbage. Han bad en tjenestepige bringe en kappe og sko så denne ikke skulle gå barfodet op til slottet og heller ikke med så ilde tilredt tøj. Han forlod med rolig skridt salen og ned mod indgangen.