Kedsomhed driver mig til vanvid

[Drazilla Dragoens]

Endnu en dag var næsten gået, solen var gået ned for nogen timer siden men Zill var stadig vågen og sad i tronsalen hvor hun stirrede ind i en af pejsene, hvor et stor bål knitrede og gav et dansende skær lige i nærheden. Zill havde fået lagt et bjørneskindstæppe lige i nærheden så hun sad nu på dette brune tæppe med en flaske rødvin og et sølvbæger med rødvin, mens hendes trofaste dyr lå lidt bag hende så de stadig kunne få noget af varmen fra ilden, Den hvide tiger Genne og den sorte panter Kaos.
Hun så ind i ilden, mest for at fordrive tiden til hun ville blive ordentligt træt men også for at tænke for hun havde ikke helt lyst til at tage op til Damian i hans arbejdsværelse. Hun trængte til at være alene eller til at blive rådgivet nu hvor hun allerede havde mistet hendes nyeste rådgiver som var forsvundet allerede før han havde noget at lærer meget af jobbet at kende, men hun manglede nu også cec, den kvinde ville hun nok altid mange men der var intet at gøre ved det for hun var død og Zill var levende, nogen gange for levende for hun kedede sig når det kom til stykket, hun savnede at rejse og lave ballade egentlig.

Livet på slottet var stille lige nu selvom der nok listede slaver, tjenere og vampyrer rundt forskellige steder så var der ingen som forstyrrede deres dronning, fordi hun nok virkede fredelig men når det kom til stykket så kunne man aldrig vide slet ikke efter hun havde mistet barnet hun havde båret under hendes hjerte.

[valentino]

Dagene i hans palæ var kedelige. Der skete aldrig rigtigt noget og hver dag var det samme som igår og imorgen ville blive ligesom dagen forinden. Derfor var han taget til slottet idag. Eller i nat var det jo så. Han havde aldrig set en solopgang og idag skulle ikke være den dag. Han skulle ikke dø idag. Heller ikke idag. Han var jo leder for en stolt slægt. Han havde ladet sit sværd blive hjemme det kunne bare komme til ham vis han nu skulle bruge det. Men han to til det mest forsvarede sted i hele Darklia. Han overvejede lidt at besøge dronningen bare for at aflægge hende et visit. Så vidt han vidste så vidste hun vist nok godt at han havde overvejet at blive rådgiver i et stykke tid. Men det var ikke noget han ligefrem stræbede efter. Han skulle bare bruge et job så ikke han behøvede at kede sig sådan.

[Drazilla Dragoens]

Det blev efterhånden for meget at sidde og stirre ind i ilden, selvom den var forførisk og farlige ligesom hun selv havde været en gang men efterhånden følte hun ikke længere denne stolhed der havde været i hende i ellers så mange år men lige nu var den knækket en smule og det kunne der ikke rettes op på for hun huskede det, så længe hun gjorde det ville det plage hende, derfor havde hun på det seneste overvejet at finde hendes monster og tage til bjergene for at fjerne det hele men det ville Damian sikkert være imod, selvom han nu ikke skulle bestemme det.
Hun førte bægeret til hendes læber og tog en lille slurk inden hun igen stillede det på gulvet og lagde sig ned og stirrede op i loftet mens hun lod tankerne vandre og lod den ene hånd stryge igennem Kaos pels bare så hun havde noget at nusse med.

[valentino]

Han gik med nogle hurtige forsigtige og lydløse skridt. Han ville ikke vække hele slottet så han gik forsigtigt. Hvorfor han lige havde nået slottet var ham faktisk en gåde men han var der nok for at fornemme stedets magt over så mange ting. Han gik dog halvt om halvt efter magtens centrum - tronsalen. Han havde hørt noget om at hun ikke var som hun plejede at være så han blev nød til at tjekke om op det. Han nåede åbningen nærmest lydløst. "Godaften dronning Drazilla" sagde han og bukkede ærbødigt for hende. Respekt frem for alt.

[Drazilla Dragoens]

Hele slottet var så stille at det faktisk gjorde hende en smule døsig så hun lukkede øjnene selvom hun ikke var helt træt så lå hun nu og nød stilheden en smule stadig mens hun nussede Kaos pels, for den var dejlig blød.
Så da en stemme brød stilheden åbnede hun roligt øjnene og vendte hovedet imod denne person som vågede at tale til hende på den stille nat, men gjorde nu alligevel intet for så havde hun jo lidt at lave. "Godaften, noget du ville?" spurgte hun roligt selvom der jo egentlig ikke behøvede at være en grund til hvorfor han var her for slottet var åbent for alle adelige og krigerne, dog var det mere lukket overfor fremmed som aldrig var blevet set her før.

[valentino]

Slottet der lå badet i månens lys og i stilheden. Som om hele slottet holdte vejret kun ventende på at knappe nålen ville falde og hele helvedet ville bryde løs. Han vovede næsten ikke at bevæge sig af frygt for at bryde den smukke tavshed som lå over slottet men ikke mindst over natten. Han tog endnu et skridt ind af døren ind til rummet. Han vovede sig ikke endnu et skridt. Man skulle passe på med hvor meget man kunne presse knappenålen til før den ville falde til gulvet og helvedet ville bryde frem. ordene fra hendes mund skar ikke igennem stilheden men gik i et med natten som en elskers hvisken i øret en stille nat. Som en lille usynlig brisen over ansigtet hvor en hvisken bliver båret med af vinden. Der var ingen grund til ikke at være her. Hele lokalet lå badet i et fredeligt men dog i et farligt slør. Fredeligt da ingen fjende kunne røre ham her slet ikke i denne stille og fantastiske nat. Men dog alligevel farligt da han kunne blive afhængig af denne følelse og bare blive her for evigt. Men end ikke ord kunne forlænge denne nat og han måtte have stået og bare nydt natten i et minut eller to før han endelig tog sig tid til at svare. "En så smuk nat som denne ses kun en gang i en levetid" sagde han med en fløjlsblød stemme og måtte igen lukke munden for at natten ikke skulle ændre sig fra fredeligt til kaos når nålen nåede gulvet og ville 'plinge' så fint og melodisk. Så fint men alligevel så faretruende.

[Drazilla Dragoens]

Stilheden der var på slottet var egentlig underligt når man tæntke over at det en gang var på nuværnende tidspunkt plejede at være fyldt med liv og glade dage, festerne.. Hun lukkede kort øjnene og huskede tilbage på festerne der var blevet holdt her på slottet, hvor hun gerne var endt med at blive fuld og gået med en eller mand op på værelset som hun havde haft noget sjov med inden de begge var faldet om af træthed.. Den gang hvor alt var meningsløs og uden nogen samvittighed, ikke ligefrem noget hun kunne prale med lige for tiden for hjertet som var gemt på slottet påvirkede hendes følelser, faktisk gav den hende flere følelser med tiden selvom hun nok aldrig helt ville få alle igen, i hvert fald ikke uden at blive mere sindssyg.
Øjnene blev igen åbnet og hun vendte hovedet imod ham for hun var stadig ikke sikker på grunden til hvorfor han var her men han kunne jo frit bevæge sig rundt ligesom mange andre af de som var velkommende her. ”Sandt den er smuk og fredelig” svarede hun roligt dog ikke med særlig høj stemme eftersom hun regnede med han hørte det, men der skulle nu heller ikke særlig høj stemme til at man kunne høre det i denne fredelige stilhed. Hun kom til at tænke på en sommerdag hvor hun til tider havde lagt på et stykke græs og bare nydt den varme sol imod hendes krop, denne gang måtte hun dog nøjes med varmen fra pejsen i hendes nærhed, nu ikke fordi det gjorde så meget da hun slap for en skinnende sol og bare havde denne blide lys fra ilden.

[valentino]

Han huskede selv alle de fester som blev holdt her på slottet. Dengang Drazilla kunne gøre hvad hun ville og da også bare gjorde det. Hun havde været meget vild engang men det var vist gået lidt af. Han blandede sig så lidt han kunne normalt. Mest fordi at han vidste at vis Drazilla havde brug for råd så ville hun kontakte ham. Han kiggede hen på hende to kæledyr. Han kunne meget godt lide dem selvom det var meget sjældent han så dem. Han regnede dog ikke med at de ville være fjendtlige imod ham. De virkede som sådan fredelige nok imod de fleste. Mon ikke de også ville have reageret lidt vis ikke de brød sig om ham. Han smilede lidt over hendes svar. "Den er lidt ligesom dig min dronning" sagde han og kiggede nu på Drazilla.

[Drazilla Dragoens]

Med tiden forandrede alt nærmest, forår blev til sommer for så at gå over i efterår og vinter, blot for det alt sammen startede forfra igen, måske ville hun endda blive den samme igen når hun endelig ville finde en grund til det foruden det store savn hun havde, for hun havde altid set frem til hendes vilde fester og bare generelt de vilde nætter hvor man aldrig kunne forud se noget som helst, det havde været livet og nu var alt forudsigeligt, måske var hende lange liv allerede begyndt at kede hende? Til trods for hun ikke var mere end 90 år gammel.
Kattene der lå ved hendes side var lige så fredelige og dovne som hun var det, men også kun når hun var det for når hun var rasende blev de det også på personen der havde gjort det eller hvis folk bare havde en alt for truende adfærd overfor deres dronning. Et stille smil gled over hendes læber da han sammenlignede natten med hende ”ja desværre.. Men kunne nu godt bruge en efterårsstorm igen… Men det får jeg vel ikke igen?” svarede hun roligt mens hun lod blikket hvile på ham. Hun regnede lidt med at han forstod at hun trængte til en dag hvor hjernen nærmest blev blæst væk, vild og uforudsigelig ligesom hun en gang havde været eller det mente hun selv hun havde været en gang, men selvfølgelig mange ville have sagt at det var nemt at forudse hvad hun ville med en person.

[valentino]

Han havde skam været til hendes fester. I starten havde han ikke billiget det. men senere hen kunne han godt se det sjove i det og der var også gange hvor han da havde drukket lidt selvom at han ikke havde nemt ved faktisk at blive fuld af det. Han gik kort hen til hendes dyr og aede dem lidt. Han smilede over hendes metaforer. "Min dronning. De skal selv skabe deres efterårsstorm. Som de plejede at gøre. sejr kommer ej til den sovende mand." Han måtte tage sig i at grine lidt. "Eller i deres tilfælde må jeg nok sige kvinde." Han grinte stille og roligt.

[Drazilla Dragoens]

Hun kunne ikke lade være med at smile lidt over hans kommentar, for den var da lidt sjov selvom hun ikke var i humør til så meget morskab, hun havde jo forbydet sig i tanker det meste af aften så helt vågen var hun heller ikke. "Nok en god ide, for sidst jeg så efter var jeg en kvinde" sagde hun en smule drillende igen for hun var nok en af de kvinder som ville have en smule svært ved at spille mand altså med hendes former men på den anden side så havde hun vidst aldrig prøvet for der havde jo ikke været brug for det.
"Men tror ikke ligefrem efterårsstormen kommer til Darklia igen, men kunne jo være jeg fandt den i Tortuga igen" sagde hun roligt idet hun trak på skuldrene for hun regnede ikke ligefrem med at der ville komme liv og glade dage her i slottet igen, specielt ikke nu hvor hun var begyndt at rejse til Tortuga for at drikke og slås.