Op igen

[Deleted]

Der kom et lille grin fra hende, hun elskede hans reaktion og blev helt glad for at have gjort det, det var i hvert fald det hele værd. Essa så glad mod ham og sukkede lykkeligt, for hun følte lykke, en stor en og det undrede hende lidt hvordan kunne være? Krammet tog hun godt imod, hun knugede sig ind til ham og følte sig mere tryg end hun havde gjort i nogle år, noget der gjorde det endnu mere dejligt at mærke hans arme om hende. Benene løftede sig bagud da han løftede hende, hun lo kærligt og pustede lidt ud da han satte hende ned. Det var da også kun lige som da han gav hende et kys på kinden, for så holdte hun vejret kort og rødmede igen. Stille så hun efter ham og vendte lidt rundt for at rette lidt på nogle af hans ting, bare for at lave noget og lade som ingenting med hensyn til hendes rødmen og meget generte sind. Det der med at være forelsket var ikke ukendt for hende, så hun vidste godt hvorfor hjertet bankede sådan i hendes bryst, men hun var bange, bange for at det alt sammen ville forsvinde eller blive til noget grimt.

[Callisto Sepra Fireocean]

De fleste mennesker ville måske tage den med ro i køkkenet, men ikke Wolf for han løb rundt i det lille køkken og havde travlt, så mange ville tro han var stresset men det var han langt fra for han vidste hvad han gjorde og hvornår tingene skulle gøres, det eneste der var hans problem var at han havde for meget energi så han havde meget lidt tålmodighed med tingene så da han til sidst bare stod og ventede på at gryderetten var klar, stod han og trippede foran ilden mens han stirrede stift på gryden som om han troede at det ville gå hurtigere af den grund, men det vidste han nu godt at det ikke ville. Han ville bare gerne have det blev færdigt så han kunne servere det for Essa som da havde fortjent et godt måltid når hun gad at rode op i denne svinesti som han havde, men han brugte jo tiden uden for i stedet for inde. Han var her jo højest om natten eller når det regnede for meget til at han gad uden for.

[Deleted]

Essa endte med at gå hen for at tage noget af spise af og med, hun kiggede lidt rundt og endte med at finde det, så dækkede hun fint op og smilte lidt. Hendes fingre gled hen over bordet som nu var tørt af.
"Det dufter fantastisk." Sagde hun så hen over hans skulder da hun stod bag ham på tær, hun smilte sødt og duftede til maden, selvom det nok ville føltes som om hun snuste til ham. Essa måtte jo indrømme at hun glædet sig til at se om han lavede god mad, hun undrede sig stadig lidt over hvordan hun kunne smage godt og dufte godt, når man snakkede mad. Det gav jo ikke mening i hendes verden, men hun gad jo godt se hvordan hans verden var, med undtagelse for at spise mennesker.

[Callisto Sepra Fireocean]

Maden var langsom og det gjorde Wolf utålmodig for han havde så meget energi og det hjalp jo ikke det her, selvom han nu kom til at smile da han hørte hende og fornemmede at hun stod bag hans ryg, og det blev da kun bekræftet da hun sagde noget. ”Håber også det smager godt” sagde han med tungen lidt ud af munden og trak vejret tungt, dog blev han nødt til at skubbe blidt til hende inden han tog gryden væk fra ilden med nogle gode handsker og satte den på stengulvet for at det ikke skulle blive alt for varmt, eftersom det jo godt kunne koge over og det ville ikke være meningen. Så han satte den pænt på gulvet, så var det bare at huske at gå uden om den varme gryde når det var.

[Deleted]

Det var fantastisk at være sammen med ham, hun var sikker på at maden nok skulle smage godt. Hun rykkede sig da han lod til at skulle bruge plads, hun gik hen til bordet som hun havde dækket ganske enkelt, intet fint, kun hyggeligt. Essa pillede lidt ved sit hår og stod med tanker om hvor hun skulle gå hen efter de havde spist og snakket, eller hvad de nu fandt på. Der var jo intet hjem der ventede på hende, hun havde ingen steder at være. Et lille smil gled hen over hendes læber, hun kom sådan til at tænke på hvordan hun havde haft det da hun lå i græsset og puttede så dejligt med ham. Det havde været alle tiders dag, og hun ville aldrig glemme den, selv hvis hun ikke så Wolf igen, hvilket ville være forfærdeligt.

[Callisto Sepra Fireocean]

Han stod lidt og så ned i gryden og duftede til den for han kunne ikke helt beslutte om den var god nok eller om der manglede noget. Men han kom ligesom frem til at der ikke manglede noget for han kunne ikke dufte manglende ingredienser eller andet. Så han gik hen til hende og hentede tallerknerne inden han gik tilbage til gryden for at hælde noget af maden op på tallerknerne inden han gik tilbage igen og satte det på bordet. ”Du behøvede nu ikke at dække bordet så fint” sagde han roligt med et lille varmt smil imod hende for hun behøvede da ikke gøre det så fint, men igen hans standarder var meget lave så det var fint for ham. Tungen var ved at finde sin vej ud igen men han holdt den inde.

[Deleted]

Borddækningen var som normal for hende, ikke særlig fin, bare hyggelig og det undrede hende at han sagde sådan, men det fik hende også til at smile. En dag ville hun dække et fint bord og så kunne han se hvad et rigtig fint bord var.
"Det var nu bare for hyggens skyld. Maden dufter fantastisk, jeg glæder mig til at smage." Kom det stille fra hende, hun smilte genert og sødt, Wolf var virkelig dejlig på sin helt egen måde og Essa var solgt. Alt det med at han ville have haft ædt hende, det var så fjernt og langt væk. Et lille smil gled hen over læberne igen, hun kunne jo ikke lade være, hun var så glad og munter lige nu. Det betød så meget for hende at der var en der behandlede hende så godt. Serverede mad for hende og sådan. Et roligt og lidt beundrende blik blev sendt ham, tænk at han kunne lave mad, eller det duftede da sådan.

[Callisto Sepra Fireocean]

Wolf kunne ikke lade være med at smile for det var jo ikke sket så før at han var kommet så langt med en kvinde, de fleste havde jo løbet skrigende bort, blevet spist eller bare slået ham så det her var en unik oplevelse for ham. Han gjorde et kort nik imod den ene stol og ventede på hun ville sætte sig før han selv gjorde det, lidt manere havde han da, eller rettere det var noget han havde set andre gøre så han efterlignede det lidt, for det havde da virket til at gøre deres kvinder glade eller sådan noget.

[Deleted]

Et stille smil kom fra hende, hun gik hen til stolen, trak den ud og satte sig. Det var lidt underligt sådan at spise middag med en, for det havde hun faktisk aldrig rigtig gjort. Kun med familien. Så det var lidt specielt at blive inviteret på mad, og så af en ret dejlig mand. Essa trak stolen ind med sig selv, hun så på Wolf det meste af tiden, det var lidt svært at lade være, for hun prøvede at få sig selv til ikke at se så meget, det var lidt pinligt. Sådan at stirre. Men han var bare så spændende, hun kunne ikke lade være.
"Det er meget specielt at en mand laver mad, beundringsværdigt faktisk." Sagde hun så, bare sådan for at sige noget. Selv kunne hun da godt lave mad, sådan normalt, om hun var mestekok mente hun nu ikke. Kroen havde hun da arbejdet på og serveret mad på. Nogen havde nok overdrevet lidt, men de havde vel også bagtanker som så mange havde. Essa kom i tanke om Mathyus, ham havde hun ikke set i nogle år efterhånden, han havde ellers været så sød ved hende og de var da vidst ved at blive utroligt gode venner. Men han havde ledt efter hende, det vidste hun da, dog var han vidst stoppet med det, for ellers havde han vel fundet hende?

[Callisto Sepra Fireocean]

Wolf så roligt på hende stadig mens han smilede for han ville jo gerne tage sig af hende og det var da ikke en gang fordi han kendte hendes fortid, men det havde nu været fordi hun havde duftet så specielt og hendes hår lignede ild når lyset ramte det helt rigtigt. Så han ventede tålmodigt på at hun satte sig ned på stolen inden han selv satte sig ned på den anden, som knirkede under ham men de burde nok også blive skiftet ud men det havde han ikke ligefrem gjort fordi han jo kun havde været sig selv.
Han smilede en smule fjoget for han vidste ikke helt hvordan han skulle takle sådan noget ros. ”Mor fodrede os meget, så lærte noget selvom det ikke er en mands job at lave det” sagde han roligt men så lidt flovt ned da han sagde det ikke var en mands job, men det havde jo også været kvinderne i familien der havde lavet mad, Wolf kunne bare ikke lade være med at studere hvad de gjorde for han elskede god mad og var knap så god til jagt som hans noget ældre bror var det.

[Deleted]

Et smugle drømmende blik blev sendt hen over bordet, hun fandt ham så interessant og attraktiv, der var bare noget over ham som var lige det der fik hendes hjerte til at banke ivrigt. Essa lagde hånden ved brystet, lidt diskret og bed sig i læben, så tænkte hun på noget andet, nemlig maden. Tog en dyb indånding og smilte glad, det virkede helt skørt at sidde her, men også rigtigt.
"Jeg blev bare lært op som var det det jeg skulle leve af resten af livet, men så god igen er jeg nu heller ikke." Sagde hun med et lille forsigtigt smil. Hun ville i hvert fald ikke love ham det helt store, selvom hun nu lavede okay god mad og Mathayus havde rost hende til skyerne for det kød hun havde lavet. Men hun vidste jo også hvad en hårdtarbejdende mand havde brug for, sådan var det på farmen. Essa tog en tot af sit hår og legede lidt med den, hun så ned mod tallerkenen og begyndte at stene lidt, forsvandt i tanker.

[Callisto Sepra Fireocean]

”Jeg er ulv, jeg har god næse” sagde han roligt stadig med et lettere fjoget smil for det var ikke for at virke overlegen til noget men mere en forklaring på hvorfor han kunne være lidt bedre end hende men han kunne jo lugte når tingene var klar og perfekte, så lidt fordel var der da ved at være lycan, selvom han nu ikke ønskede at hun skulle opleve ham på en fuldmåne aften. ”Men vil gerne opleve dig lave mad til mig, det er nemlig længe siden nogen har ville lave mad til wolf” man kunne høre noget savn i hans stemme for han savnede da hans familie men vidste også godt at han ikke kunne vende tilbage til flokken på nogen måde, for han var blevet forvist da hans bror havde vundet dysten over ham. Han ville nu nok ikke have det særlig nemt, for han ville nok komme til at være en del i vejen eftersom han havde det med at ville lære det hele. ”du spiser ikke” bemærkede han for han havde jo stillet en fyldt tallerken foran hende men hun havde ikke rørt den særlig meget.

[Deleted]

Da hun hørte ham i det fjerne af sin lille verden hun var forsvundet i, fik hun lidt i chok og var ved at falde bagover, men genvandt sin balance. Hun rødmede og kiggede hurtigt op på ham.
"Undskyld jeg forsvandt vidst lidt i mine tanker." Sagde hun, roligt tog hun sit bestik og smagte på maden som han så fint havde stået og lavet til dem. Hun smagte på det og lyste helt op, hun havde jo ikke fået ordenlig mad i meget lang tid, så det smagte vel egentlig ekstra godt oveni at det smagte fantastisk, så hun blev helt glad og varm indeni. Essa kiggede overrasket op på ham, hun havde da regnet med at det smagte, men ikke så overdrevet godt.
"Jamen dog." Sagde hun så bare overrasket og spiste mere. Hun tænkte lidt over hvad han havde sagt, hvis hun måtte låne hans køkken ville hun meget gerne lave ham et måltid. Det var hyggeligt at sidde her med ham, hun elskede alt ved denne dag.
"Hvis jeg må låne dit køkken, så vil jeg meget gerne lave mad til dig, gerne flere gange." Sagde hun så med en smugle røde kinder, det var tydeligt at mærke på hende at hun havde det godt med ham, men også at hendes hjerte bankede en del hver gang de fik øjenkontakt.

[Callisto Sepra Fireocean]

Han skulle lige til at rejse sig idet det lignede hun var ved at falde bagover men nåede det ikke før hun igen havde genvundet balancen så han satte sig ned på sin stol igen men var nu alligevel på vagt for hun skulle da nødigt komme til skade bare fordi han gav hende et mindre chok. ”Det er i orden, det sker også for Wolf” sagde han roligt for det skete vel for alle folk imellem, han kunne i hvert fald tage sig selv i at sidde og stirre ud i luften uden rigtigt at tænke på noget selvom han alligevel tænkte på alverdens ting og sager.
Han smilte dog over hendes reaktion for det virkede da til at hun rigtigt godt kunne lide maden så han smagte selv på den, eller rettere slubrede den i sig for bordskik havde han nu ikke lært så det var bare noget som skulle hurtigt ned. Dog stoppede han lidt med munden fuld da hun sagde noget, men svarede ikke før han havde trygget af munden og slugt det hele ”Må du gerne, men det er ikke rigtigt dig værdigt” sagde han lidt tænksomt for når han kom til at tænke over det så var intet i denne hytte jo værdigt til hende for hun skulle da have noget der var meget finere end det her.

[Deleted]

Det var da rart at vide han forstod hende og selv havde oplevet det, for ellers havde det virket lige det mere uhøfligt, hun rødmede stadig, det var svært at lade være. Maden smagte herligt og når hun ikke snakkede, spiste hun løs, ikke særlig fint, for hun var sulten efter ordenlig mad og efter dette ville hun nok være helt færdig og have brug for hvile. Kroppen havde jo ikke haft så meget at arbejde med i lange tider. Essa smålo lidt, hun lod sin hånd røre hans kind blidt.
"Hvor er du sød Wolf, men det her er næsten et slot i forhold til det jeg har haft levet i de sidste mange måneder. Jeg har mistet mit hjem, så, jeg har faktisk ikke andre steder at være end i skumle grotter og sådan." Det første lød muntert, det sidste sagde hun lidt i skam, for det var ikke sjovt at være hjemløs og mange så ned på hende på grund af det. Det ville slet ikke være så slemt at hjælpe med at gøre stedet her mere hjemmeligt, fylde hans skabe ordenligt op med kryderier, så han havde alt muligt stående og ikke skulle hente det hver gang. Måske kendte hun endda til nye smage som han ikke havde oplevet, man kunne være heldig.