Op igen

[Deleted]

Det havde været et meget hårdt år, Essa var stadig helt færdig, men havde da fået lidt fedt på kroppen igen og lignte ikke en streg i luften mere. Hendes lange røde hår var blevet plejet igen og hang nu smukt ned over hendes skuldre. I engens høje græs sad hun og tænkte, der var ikke så mange muligheder, hun havde brug for et sted at bo og det endte jo nok med at hun måtte søge sig ind som en tjenerinde eller barnepige i hjemmet. I hvert fald til at starte med. For vinteren kom sikkert bare uden hun var parat og så blev det da først hendes død, selvom det hun havde været igennem havde efterladt hende død indeni, indtil hun mødte Maxwell, hvilket vel egentlig var godt nok. At finde en ven på den måde og finde lidt håb i folk var vel sundt for hende. Fingrene gled hen over græsset, hun sukkede tungt og endte med at kaste sig bagover for at sove imens solen stadige bagede ned over hende. Den sene eftermiddag var dejlig, himlen var så smuk og alt så stille og fredeligt.

[Callisto Sepra Fireocean]

En brunlig ulv listede sig ud af skoven med næsen nærmest helt op i himlen for at dufte til alt der bevægede sig, en knurrende mave fik den unge ulv til at drive længere ud mod engen for på Heden var der sjældent noget mad at finde, derfor var han drevet over til Nirelia selvom det langt fra var sikkert at gøre det.
Det eneste der kørte igennem denne ulvs hoved var *kød..kød.. må finde mad* som han luntede nærmest listede sig frem lige indtil han fik øje på en hare der gjorde han satte op i fart og jagetde den imod floden for han ville have mad, dejlig rådt kød så fandtes der heller ikke noget bedre, jo stegt svinekød eller det folk kendte som Bacon og masser af det. Han løb så hurtigt han kunne men en let brise bragte en ny duft med sig som fik ham til at stoppe op og stikke snuden helt op i himlen som han tog en dyb indåndning og vendte hurtigt retning og løb imod duften af Essa som han havde opfanget, det sitrede helt i hans krop smagen af ung kvindekød fandtes allerede i hans mund og nærmest fik ham til at savle bare ved tanken om det unge dejlige saftige kød.

[Deleted]

Essa lå fredeligt i det høje græs og sov, uviden om hvad der var på vej mod hende, hendes vejrtrækning var rolig, hun sov altid uden mareridt, for intet var værre end at slå øjnene op. Vinden gled hen over græsset og bøjede det, hun sukkede i sin søvn og der gik faktisk ikke lang tid før hun vågnede igen. Hun satte sig roligt op igen og kiggede rundt, hendes hvide kjole var stadig i nogenlunde stand, hun passede nemlig godt på den nye hun havde fået skaffet sig. Den gamle havde været i laser og helt ødelagt som hende selv, men nu var hun på vej op, hendes forårsgrønne øjne havde fået deres varme og smukke glød tilbage. Igen kiggede hun på græsset og følte på det, gad vide hvordan det var at have haft et helt igennem godt liv? Familie, venner og en mand, måske endda børn.

[Callisto Sepra Fireocean]

Da han var ved at være tæt på listede han sig lige så stille tættere på mens han hele tiden tog dybe åndedrag for rigtigt at nyde denne duft, han elskede duften af kvinder for de var så lokkende. Men alligevel kom han til at skynde sig tættere på denne kvinde og da han var tæt nok på forvandlede han sig til menneske for nærmest at overfalde hende bare så han kunne dufte hende og lege med hendes først selvom han hele tiden tænkte på mad. "Du dufter som et helt frisk lavet måltid og saftig er du også lille lammesteg" sagde han helt energisk med øjne der fortalt han forstillede sig alle de retter han kunne lave ud af hende, nu skulle han jo bare lige have hende med et sted han kunne lave noget lækkert.

[Deleted]

Først da han var kommet rimeligt tæt på lagde hun mærke til ham, hun farede forskrækket sammen og hendes øjne spærrede op ved hans ord, hun vendte sig i hans retning og prøvede at flygte lidt baglæns ´selvom det var svært når man sad ned. Så det endte med at hun kravlede væk fra ham, hendes blik var skræmt. Ville den her mand æde hende? Var han kanibal eller hvad? Måske var det en tale måde..... Essa vidste ikke hvad hun skulle tro, men skræmt var hun og dog lidt smigret, det var vel en god ting at dufte godt. Bare lidt uheldigt hvis det var det der gjorde han ville æde hende.
"Tak, men jeg er ikke til at spise, det tror jeg i hvert fald ikke, du..... du må ikke skade mig." Hun var utroligt forvirret og hendes stemme skælvede nærmest, hendes naturlige charme trådte dog stadig frem. Det kunne ikke være rigtigt at hun skulle udnyttes af 3 forskellige mænd igennem sit korte liv og så ende med at blive spist og dø i så ung en alder. Nu havde hun jo lige fået lidt mod på livet igen.

[Callisto Sepra Fireocean]

Tungen hang en smule ud af hans mund og hans øjne var lettere vilde som de så på hende og virkelig overvejede hvad hun ville passe sammen med, så mange ville nok ikke rigtigt kunne tage ham seriøst men det var normalt kun lige indtil at han faktisk spiste dem, så ja man kunne kalde ham kannibal selvom han ikke selv kendte det ord, han spiste jo bare de ting han havde lært som ung. Han nærmest kravlede tættere på hende for at dufte til hende for den var så berusende at det fik ham helt op og køre så det var også lidt svært at være helt rolig. "åh jo med de rigtige urter og så over ilden.. Sikke et måltid du ville blive.." sagde nærmest helt drømmende indtil han vendte hovedet væk fra hende og hurtigt så på hende igen for han var i en mindre kamp med sig selv "Slemme ulv.. jeg burde ikke spise dig men du dufter så godt.." tydeligt at høre han var i konflikt med sig selv for han burde ikke spise hende, men hendes duft var så indbydende og gjorde ham helt elektrisk.

[Deleted]

Det han sagde fik hende til at se endnu mere skræmt ud, hun stirrede på ham og holdte om sig selv, hvorfor i al verden skete sådan noget altid for hende? Essa knugede hænderne om sine overarme, hun trak benene helt ind til sig og lod ikke blikket vie på noget som helst tidspunkt.
"Lyt til fornuft, du må ikke spise mig, hellere dø ensom som jeg er, gammel og grå. Jeg vil ikke dø så ung for at have været blevet et måltid. Selvom ingen ville savne mig, men det er det, jeg vil gerne have nogen til at savne mig. Derefter må du godt æde mig, men jeg vil ikke dø helt ubetydelig og uden nogen rigtig ved hvem jeg er." Hendes stemme var skælvende og fyldt med frygt, men også en sorg der var ubeskrivelig. Indeni ønskede hun brændende at være noget for bare en eneste person og det mente hun ikke selv at hun var.

[Callisto Sepra Fireocean]

Tanken om at spise hende var der stadig for hun kunne blive sådan en lækker hovedret men på den anden side duftede hun alt for godt til at han ville miste denne duft igen. Hendes røde hår mindede ham om ild hvor et lækkert måltid ville være over, hun var jo den perfekte ret til trods for hun var lidt tynd. Så han havde stadig en indre kamp med sig selv hvor han så lidt fra hende og ned i jorden, sådan skiftevis mens han tænkte så det bragede. ”Spise eller ikke spise? Lækkert måltid der venter på at blive lavet. Men du dufter så godt, så må du smage rigtig godt?” sagde han en af de gange han så på hende, inden han så kort fra hende igen før han kravlede lidt tættere på hende blot for at han ville slikke hende på kinden bare for at smage hvordan hun egentlig smagte for i hans hoved kunne det kun være godt.

[Deleted]

Selve den ide med at spise andre forstod hun ikke, men det var skræmmende og hun gøs hver gang de kort fik 'øjenkontakt. Men han måtte jo være mere end menneske siden han havde det sådan og et sted kunne hun ikke bebrejde ham hvis det var sådan han levede. Måske var han en der kunne forvandles til et eller andet dyr, det kunne jo sagtens være derfor. Essa sad selv og tænkte, men var stadig skræmt så nakkehårene rejste sig. Hun blev dog fri fra tanker og alt andet da han kom tæt på, hun sad helt stille og var nærmest stivnet helt. Dog bævede læben lidt og en svag hvisken fik lidt ord frem.
"Du....... Du må altså ikke spise mig, der findes så meget andet lækkert derude. Desuden er jeg godt selvskab og jeg er nyttig, måske er jeg bedre i brug levende......" Hendes forårs grønne øjne havde stadig deres glød, for første gang, så havde hun faktisk lyst til at leve og det gav hende mod på livet og hvad det havde at byde på- Essa ville ikke dømme ham, for alle var forskellige og hun gav alle en chance, som hun ønskede de gav hende en.

[Callisto Sepra Fireocean]

Det gjorde ham ikke så meget at hun ikke ville have øjenkontakt med ham for det gjorde det hele meget lettere for ham, eller han ville i hvert fald bedre kunne dræbe hende hvis han ikke havde set hende ordentligt i øjnene, det var jo tit en af grundene til han normalt angreb bagfra.
Han slikkede kort hendes kind bare for at smage på hende og smilte stort da det var en smag han kunne lide, ”WOW Du smager jo lige så godt som du dufter og ser ud.. Det perfekte måltid” sagde han helt glad som et barn, hvor det lige var gået op for en slikkepind eller nogle søde sager smagte lige så godt som det så ud. ”Hvad skal jeg dog bruge dig til? Du er lige til at spise”.. På en måde var det jo også en kompliment fra hans side af selvom han nu ikke var den bedste til sådan noget og det lød meget som sammenligner med mad, men man kunne vel ikke bebredje ham for hans mor havde fodret ham med mad så kærlighed var blevet erstattet af mad, ja faktisk var alt erstattet af det.

[Deleted]

Det var lidt underligt, for hun kunne ikke lade være med at rødme, det var jo sødt sagt, på en virkelig underlig og bisar måde. Et sted var hun faktisk slet ikke så bange mere, hun endte med at sidde og tænke i stedet for at stirre skræmt på ham. Essa var meget underlig, men hun havde lige besluttet sig for ikke at være bange mere og svag, men stærk og handlekraftig som hun havde været før. Hun var jo en stærk og holden kvinde.
"Men spiser du mig nu, så smager du jo aldrig noget så godt som mig igen." Sagde hun så med et sødt smil, for nu ville hun da bruge lidt af sin charme der fulgte med det røde hår og de smukke grønne øjne. Hendes kropsholdning var stadig lidt stiv i det, men det var mere på grund af at han havde slikket på hende og det havde føltes skræmmende, men også rart på en måde. Kroppen nød jo bestemte ting ufrivilligt, præcis som da hun blev voldtaget. Essa vidste ikke hvorfor, men han havde så meget liv og energi at han gjorde hende glad, også selvom han faktisk havde tænkt sig at æde hende.

[Callisto Sepra Fireocean]

Da hun sagde det med han nok aldrig ville få noget der smagte så godt igen så han ned igen med lettere forvirret og tænksomme øjne ”Du har ret.. selvfølgelig har du ret.. Men jeg er sulten.. du dufter så godt.. Smager så godt… ikke spise..” mumlede han meget forvirret for han var igen i indre konflikt med sig selv for han var jo meget sulten og hun var sådan et fristende måltid. Igen så han på hende før han så ned i jorden og så tilbage på hende, en bevægelse han gentog flere gange mens han hele tiden mumlede ”Spise..ikke spise..spise..”.. Han begyndte at se sig rundt i stedet for at se om han kunne finde sporet efter kaninen igen, så han løb lidt rundt men måtte til sidst opgive det helt for sporet var efterhånden koldt og hun duftede alt for godt så det forstyrrede hele tiden, så til sidst løb han tilbage til hende og satte sig på hug overfor hende så han roligt kunne sidde og studere hende mens han nærmest hele tiden blev påvirket af hendes duft for den var så berusende.

[Deleted]

Det var underligt at hun bevarede roen lige nu, men hun følte ikke at hun skulle være så bange mere, faktisk så var hun tilpas, for han var en sjov en og lidt spændende. Måske var det nu hun skulle begynde at leve livet lidt mere farligt og spændende, i stedet for farmerlivet der engang havde været. Essa tænkte jo også meget på at stifte familie, nu da hun vidste hvor hurtigt at hun kunne miste livet til tilfældige personer hun mødte. Hendes blik var nysgerrigt da han forsvandt, hun fandt jo også ulve utroligt fascinerende, han opførte sig faktisk lidt lige som dem når han sådan kiggede rundt efter føde. Dog holdte hun vejret da han kom tilbage, men endte med at trække luft ind og ud igen. Hendes grønne øjne havde et undrende blik, hvad ville han gøre nu?
"Er der slet intet i nærheden du kan få lov til at spise foruden mig? Du skal jo ikke sulte, det ville være synd." Hendes stemme var blid og rolig, det var tydeligt hun faktisk prøvede at kommunikere med ham uden at det var i tvang eller for at beholde livet.

[Callisto Sepra Fireocean]

Når det kom til stykket var Wolf egentlig ikke så farlig selvom han kunne virke skræmmende men sjov kunne han nu også være, de havde i hvert fald grinet af ham i den by som han egentlig skulle bevogte men lige nu var han jo rent lidt ud for at more sig over ham fordi han var mere ulv end dem. ”Nej kaninen er smuttet og kan ikke dufte andre dyr, din duft forstyrre mig hele tiden” sagde han roligt som han ind i mellem duftede til luften omkring ham og havde tungen hængene lidt ud fra den ene side af mundvigen. Han klørede sig kort nær øret som en ulv gjorde bare med fingerspidserne i stedet for kløerne, noget der ikke hjalp særlig meget men alligevel lidt. For han stoppede lidt efter igen og lagde hånden ned på jorden for ellers ville han blive ved med at klø sig.

[Deleted]

Det var ikke hver dag man mødte en så speciel person som ham og hun vidste ikke helt endnu om det var godt eller skidt. Roligt kiggede hun ud mod flodens strømmende vand og tænkte lidt, dog vendte hun blikket tilbage mod ham og kom til at grine sødt af hans kløen. Det så faktisk ret kært ud, hun kiggede hurtigt væk igen, for hun var jo ikke helt glad for at grine af andre, det så bare så sødt ud på en måde.
"Ville det hjælpe hvis jeg gik i vandet?" Spurgte hun så og kunne mærke hun faktisk gerne ville hjælpe, det gjorde hende lidt varm indeni, for hun følte sig levende når hun havde med andre personer af gøre. Det var jo ikke fordi at floden lå så langt væk igen, den kunne høres og ses når man ikke lige sad ned.