|
|
Post by spurv on Sept 11, 2011 21:45:21 GMT 1
Liv kom gående over broen der skilte grænsen fra draklia, og gik over marken. hun var iført en gul sommer kjole, men havde viklet et yndt tæppe om sig så man kun kunne se kjolen fra lårende og ned. hun havde ikke nogen sko på og gik afsted med bare føder på den kolde jord. hendes gyldne hår hang næsten løst på nært et spænde der var lavet af noget almindeligt metal, men hvis man kendte til den slags var det også tydeligt at den var lavet ualmindeligt godt. hendes . hendes øjne var tyrkise og hun smilede stort skønt at hun ikke havde så meget. liv var genneralt glad, og nu var hun på vej til grænse byen.
|
|
|
|
Post by Maxwell O' Connor on Sept 11, 2011 22:24:35 GMT 1
Max kom gående over marken. Dangen i dag var kølig, skyerne var hvide og lå som et tæppe hen over himlen, dog kunne man lige skimte den lyseblå himmel nogle få steder hvor skyerne ikke havde samlet sig. Han havde taget sin jakke som var den eneste vinterjakke han havde. han var iført sine lange sandfarvede bukser og en langærmet hvid trøje, samt gik han med sin taske om livet og havde alle sine smykker på, han havde dem altid havde på, han ville føle sig nøgen uden dem på. det eneste han ikke havde på var et armbonsur, han kunne ikke lide at havde det på sin arm, så når han var ude og gå viste han aldrig hvad klokken var, han holdte øje med solen i stedet, så hvis den var på vej ned, var det tegn på at gå hjem ad.
|
|
|
|
Post by spurv on Sept 11, 2011 22:30:26 GMT 1
Liv smilede og lavede nogle små lystige gade dreng hop, over marken hun smilede, og kom hurtigt afsted hun så op mod himlen og smilede over de få steder hun kunne se den blå himmel der skinnede igennem, hun lagde hovedet på skrå med et muntert smil, " det ligner små billeder" mumlede hun for sig selv. så så hun frem for sig til hendes overraskelse, og glæde kom der også en anden gående, hvem mon det var tænkte hun nysgerrig . un elskede at møde nye mennesker og smilede stort. og derfor ændrede hun sin retning en smule så hun gik i retning af skikkelsen. da hun kom tættere på vinkede hun med et smil til hvad hun nu vidste var en dreng, eller mand " Goddag" sagde hun med en stemme der lød som om hun sang, det lille og fin som en fløjte
|
|
|
|
Post by Maxwell O' Connor on Sept 13, 2011 20:07:03 GMT 1
Max havde begge sine hænder i lommen. Han havde sit blik rettet mod jorden og havde ikke set at der kom en anden gående imod ham, han var optaget af sine egen tanker. Tit når han var alene, forsvandt han altid ind i sin egen lille verden, uden at lægge så meget mærke til tingene eller folkene omkring ham. Han så overrasket op og løftede panden let. "Goddag" han stoppede op sendte pigen et rolig smil. "Havde ikke set dig komme" tilføjede han undskyldene.
han rettede på sin taske som havde løsenet sig en smugle ved livet. Han havde ikke forventet at møde nogen, lige på dette tidspunkt. Hvor mon hun havde været?.
|
|
|
|
Post by spurv on Sept 13, 2011 20:14:51 GMT 1
Liv smilede stort til drengen " det okay, jeg så dig også først da jeg sp ned fra himlen " sagde hun glad, med den fine lille stemme, og stoppede op da hun var en halvanden meters penge fra drengen, folk plejede ikke at syntes det var behageligt nr man gik tættere på dem første gang, selvom liv ikke helt kunne forstå det. " hvor er du på vej hen " spurgte hun nysgerigt og uskyldigt
|
|
længe siden 
