Snedækket herregård

[Deleted]

Det var blevet sent aften og månen var allerede kommet frem på en skyfri himmel. Kiyomi var inde på hendes værelse og kiggede ud af vinduet, mens hun stod ved siden af burret med hendes kaniner som var gået til ro og sov, så hun ville ikke forstyrre dem resten af aften men ville måske også komme til at kede sig så.

Hun så derefter nedad mod den snedækkede have og træerne. Hun sukkede lidt. Nok kunne hun godt lide det hvide, kolde vinter og sneen, men hun kunne også godt lide det varme sommer og det grønne natur. Hun tænkte at hendes søskende nok var i gang med noget og sikkert ikke ville forstyrres i aften, måske var det nok også det samme for faderen selvom hun ikke helt vidste hvad hun ville snakke om med ham eller gøre. Måske var det bare en alene-aften i aften.

Hun gik udenfor hendes værelse og fortsatte ned mod dagligstuen.

[Deleted]

I dagligstuen sad Shade med sit sædvanlige glas brændevis, han havde taget et par briller på og sad rigtig gammelmands klog med snuden nede i en bog foran pejsen i sin yngligsstol. Denne aften kunne han godt savne en kvinde ved sin side, og det skete da at han tænkte på deres mor, de havde lidt af hende alle sammen og det gjorde han smilte sådan når han så dem. Hans ældste var blevet så smuk en ung dame, noget der bekymrede ham lidt, for unge mænd bare her på herregården havde allerede deres øjne helt forkerte steder og de havde da også fået deres straf.

[Deleted]

Hun betragtede malerierne mens hun gik gennem gangene, til trods for at hun har betragtet dem hundredvis af gange før i flere år. Billederne ville aldrig ændre sig uanset hvor meget man ønskede det, så gangene ville altid forblive ens og man kunne ikke bare male nye på bare én dag.

Hun nærmede sig dagligstuen og kunne se lys, eller rettere lys der bevægede sig så hun tænkte at der nok var tændt for pejsen. Da hun nåede derhen så hun at det var pejsen, og at hendes far sad i hans yndlingsstol som sædvanligt som så mange andre aftner.

Måske bliver det alligevel ikke så ensom en aften tænkte hun og smilede.

[Deleted]

Shade smilede da han kunne mærke at nogen nærmede sig, han fandt nu selskab om aftenen hyggeligt en gang imellem, specielt hvis det var en af hans døtre. Flammerne som slikkede sig op og ned af træet dansede livligt i skyggeform i rummet, smukt og harmonisk et sted, sammen med brændevinen var det jo den perfekte afslapning. Roligt løftede han sit øjenbryn, han kom i tanke om noget, han vrikkede lidt med håndledet og kiggede på glasset, var det ikke snart på tide at få sin ældste datter ind i noget giftemål. Selv hadet han at være tvunget til at skulle gøre noget og han ønskede ikke hans døtre skulle tvangsgiftes, men det måtte skam heller ikke være hvem som helst hun valgte og han skulle meget igennem før at Shade ville sige god for ham. Sådanne ting betød meget for ham, han havde kun selv haft en sand kærlighed og en kvinde han elskede som han respekterede. Nu var de eneste kvinder der betød noget for ham hans døtre, alle andre opførte han sig tit respektløs overfor. Det var nu intet han skjulte helt overfor sine børn, men han behøvede jo heller ikke ligefrem lade dem se til at han kunne være noget voldelig og vred, respektløs og endnu sjofel. Roligt ventede han på at denne person der var tæt på, kom ind til ham, han håbede da at det var en af hans døtre, for tjenestefolk var ikke lige det man ville bruge en hyggelig aften på.

[Deleted]

Hun trådte ligeså stille indenfor dagligstuen og hilste "Godaften fader" mens hun smilede og kiggede så rundt omkring. Måske ville det være noget for hende at læse i et bog, måske en bog om historie eller noget som interesserede hende. Hun fik hurtigt øje op et bare ved at se på om titlen og tog den så frem og satte sig ned i en stol nær hendes far så hun også kunne nyde varmen fra pejsen.

[Deleted]

Det blide og milde smil der lå på hans smalle læber fortalte kun hvor glad han var for at se hans datter, han løftede glasset som en hilsen og så på hende.
"Godaften kære." Lød det så stille, han kaldte dem kun ved deres navn når han var sur på dem. Ellers var det bare kælenavne, kærlige kaldenavne som skat, eller pus osv. Shade havde en stor kærlighed til sine døtre, han var stolt af dem hver især. Han tog en tår af sin brændevin da han havde set hun satte sig, han betragtede hende og så hans elskede afdøde kone i hende. Det var ret svært at tænke på hende, for hun ville skamme sig over hvem han var blevet hvad angik kvinder. Det var dog intet som rørte ham, for hun var død og da de levede sammen var alting anerledes end nu.

[Deleted]

Kiyomi åbnede op for bogen på første side og begyndte at læse kort, et par få linjer, inden hun så holdte en pause. Hun lænede hovedet tilbage og hvilede sig mens hun holdt bogen med begge hænder på hendes skød. Hun så direkte mod ilden i pejsen i kort tid og tænkte.
De har været udødelige i så mange år og det får hende til at tænke over tingene af og til. "Jeg kom til at tænke på noget. Sker det ikke til tider at du tænker over tingende, eksempelvis det faktum at du for lang tid siden valgte at blive udødelig? Får det ikke dig til at tænke over livet?" spurgte hun og rettede hendes blik hen mod Shade.

[Deleted]

Der foregik ikke så meget oppe i Shades hoved lige nu, han ønskede ikke at blive morfar, for så betød det jo at han måtte føle sig gammel et sted, selvom slægten ikke varede helt evigt. Det eneste han var bange for, var hans maleri. Shade tog en tår af sin brændevin og kiggede på hans yndige datter som hun snakkede til ham, han smilte bredt, en sød tanke.
"Hvad mener du kære? Jeg tænker skam over livet, men kun som det er i en helhed, det jeg har fået i de mange års løb. Jeg elsker jer, mine piger og det er sådan set det som mit liv handler om. Men hvordan havde du tænkt dig jeg skulle tænke over livet? Hvordan det havde været hvis vi ikke var udødelige?" Hvordan han skulle besvare det, vidste han bestemt ikke, for det hang ikke sammen på nogen måde. Livet var vel som det var, måske var han bare firkantet at tænke sådan.

[Deleted]

Hun tænkte lidt over det som Shade svarede. "Altså, det jeg tænkte på er. Vi var begge unge da vi valgte at blive udødelige.. men nu får det mig til at tænke på den dag. Altså eksempelvis om det var det rette valg jeg tog dengang. Det er over tusind år siden, så det får mig til at tænke over det" sagde hun og spurgte derefter "eller er det bare mig der tænker sådan?"
"Men altså. Det var ikke ment sådan at jeg vil ændre måden du tænker over tingene eller livet på. Vi er vel forskellige alle sammen. Men eventuelt det du nævnte, hvis vi ikke var udødelige. Altså.. man må vel tage nogle svære valg i livet" sagde hun og smilede kort mens hun snakkede.

[Deleted]

Det som hun sagde, fik en lyst til at fortælle hende hvorfor han tog sit valg, for den historie havde han vidst aldrig fortalt. Shade lænte sig tilbage med et smil, tankerne gjorde ham stadig varm indeni, der fandtes nu ingen kvinde som hende og efter hendes død, var han blevet enig med sig selv om at ingen nogensinde ville blive som hende, ud over en af deres døtre.
"Den gang jeg tog mit valg, var det fordi jeg ville leve evigt med din smukke mor, vi var så forelsket og jeg må jo ærligt tilstå, at jeg faldt for en yngre kvinde. Din mor ønskede at være på alder med mig, når hun fik malet sit portræt, men den dag kom aldrig. Havde jeg vidst jeg ville leve evigheden uden hende, havde jeg aldrig gjort det. Men når jeg ser på jer mine elskede døtre, forstår jeg meningen i at jeg skulle leve evigt." Hans stemme var varmt og rolig, han tog en tår af sin brændevin og så på sin dejlige datter.

[Deleted]

//out