Mhee en Maler

[sylvia]

sylvia var ude at samle alle de nye herlige forårs skud, men også bare for at nyde den dejlige sol, der havde været væk så længe, hun smilede, glad og kunne høre fuglende der var begyndt at komme igen. en ravn fløj i nærheden og holdt øje med hende, sylvia kunne fornemme dens nærvær hele tiden. hun strøg en hånd gennem det lange hvide håret og sukkede så let og tilfreds. de frø hun havde samlet i hånden lagde hun forsigtigt ned i en pose der han om hendes liv i en snor. sylvias beklædning bestod af en masse faverige stoffer, som var draperet rundt om hende, og holdt fast med bånd, ligeledes var der sten, smykker, fjer og deslige rundomkring på hende, og i hendes hår. i den modsatte hånd holdt hun en god solid stav der også var behængt med deværse ting.

[Deleted]

Sarah var gået rundt omkring i skoven for at samle en lille forråd af bær, nødder og den slags. Som sædvanligt havde hun en kurv med som havde en håndtag så hun kunne gå rundt med den med den ene hånd og plukke bær eller samle nødder op med den anden hånd. Hun plukkede forskellige slags bær og nødder så det hele ikke var ens og kedeligt.
Pludseligt hørte hun noget ikke langt fra hende. Sikke mange folk her i skoven for tiden tænkte hun og smilede. Det var trods alt ved at blive rigtig forår og de grønne blade og græsset ville komme frem atter igen.
Selv var Sarah iført en af hendes ynglings beklædninger, udover at det var grønt og hvidt i stedet for det sædvanlige blå hun plejede at have på. Hun kiggede ned på hendes kurv som var halvfuld og begyndte at spise nogle bær.

[sylvia]

sylvias pose med urter var ved at være fuldt, hendes mave minede hende om at der var begyndt at komme små frugter i skoven igen, hun smilede hun kendte lige det rigte sted for at få bær. ravnen skrappede over hende o hun smilede op til den " ci har vidst samme ide, du og jeg " sagde hun ud i luften som om det var til den, og gik så mod det sted hun kunne finde bærende, hun kendte skoven ud og ind, men da hun kom til den lille lsyning over bærende var så hun at hun ikke var alene, der sad en pige og plukkede af bærende. " jeg ser jeg ikke er den eneste der havde lyst til bær" sagde hun, hendes stemme var ikke kold, men heller ikke varm den var så neutral som det overhovedet var mulit, hun holdt roligt om staven og kiggede på pigen

[Deleted]

Sarah smilede kort da kvinden nærmede sig hende og sagde noget. "Det burde nok være mig der skulle sige det. Specielt når jeg har plukket bær i rigtig mange år i netop denne skov" sagde hun og tog så en nød op som hun tog skallen af og spiste det indeni.
Hun lagde godt mærke til at kvindens stemme var neutral. Men hun forventede ikke noget særligt eller noget specielt. "Det er jo forår, så det er vel kun naturligt at jeg ikke er den eneste der går rundt i skoven. Græsset gror jo, bladende kommer frem og et nyt liv vil udspringe"

[sylvia]

sylvia små grinede, det var ikke håndligt bare overasket, det var der mange ældre der sagde til hende men ikke så mange der var så unge som hende hun smilede det første rigtige smil hun sendte pigen, det forsvandt dog hurtigt og blev neutralt. " sååå, det har jeg skam også" sagde hun roligt en ravn skrattede og fløj ned mod dem, men lanede på kvindens skulder, hun hev nogle frø frem af en lille pose gav den dem og den fløj af sted igen, hun kiggede på pigen " jah foråret er en herlig ting, alting fornyr sig selv, og jeg er skam værken oversaket eller misfornøjet over nogen fandt på det samme som mig, såadn er naturen"