På berjgenes tag

[sylvia]

sylvia gik med raske skridt over den hårde klippe grund, vejenvar ikke bred og der var langt ned over hende tårnede bejergende sig op, hun smilede for sig selv,og og stoppede op og kiggede ned af siden, en enkelt sort fugl fløj på himlen og skrappede med den blå blå himmel. fast satte sylvia en lang stok/ kæmp i jorden foran sig og beyndte sin vandring igen. hendes ansigts udtryk var hverken varmt eller koldt. kæppen var behængt med de verse snore, amuletter, sten osv i forsekliige farver, og minede meget om resten af sylvia. hendes tøj bestod i farverige stoffer der var draperet rund omhendes krop og bundet sammen emd bånd, smpå kæppen var der de verse amuletter, fejer og bånd. sylvias hård var krid hvidt og nåede hende til under lænden, hun var en ung kvinde, med meget blå øjne. i sidenhang et par leder poser, også i forskellige farver.

[Shodo-pan]

Legion sad på en sten og malede omgivelserne han havde noget meget gammel og man kunne ikke rigtig se hvad for nogle farver og der lå en sæk med hans til i den og rundt om ham løb der en masse små figurer så skulle prøve at holde folk eller dyr væk fra ham så han kunne koncentrere sig helt om at male

[sylvia]

sylvia blev lige pludseligt overrasket af en lille figur dr puffede til hendes ben, en ville tydeligt ikke havde hun kom nemrere, hun smilede lidt skævt g så rundt for at finde ud af hvor de kom fra. lidt der fra sad der en knægt og malede, hun lagde hovedet på skrå, det var længe siden hun havde mødt en maler, også selvom det var en almindelig maler, hun kiggede ned på figuren igen eller måske ikke helt normal maler. hun bukkede sig ned og tog ved den figur agitige ting i nakken og gik hen mod drengen hvor hun dumede den ned ved siden af ham " jeg tror den her er din " sagde hun med en helt utrolig neutral stemme det var umuligt t spore om det morede hende eller irriterede hende. men hun kiggede på drengen med de meget blå øjne

[Shodo-pan]

legion sagde ikke noget for han koncentreret sig helt om billedet for det var meget vigtigt for ham han havde brug for pengene til nye billedrammer maling tøj og mad til ham og hans muse og da en kvinde kom hen til ham løb alle de små figurer nogle lignede mennesker og andre lignede dyr og prøvede at skubbe og hive kvinden væk fra ham

[sylvia]

da flere af de små ting kom hen og puffede til hende grinede hun kort næsten varmt. og så fra dem til ham og så til dem igen " ja ja jeg har forstået" sagde hun roligt , hu satte sig først på hug lagde så kæppen ned og svang så benende ud over kanten så hun sad ned og holdt på kæppen, vinden tog i hendes hår , hun kiggede på figurende og lggde en finger for læberne uden at sige noget. sylvia sad ved siden af drengen og observerede ham. men der kom ikke en lyd fra hende mere, og hun rørte sig ikke længere ud af stedet, hun var god til at side stille

[Shodo-pan]

Kort efter blev legion færdig med billeder og tørrede sin malerpensel på armen men han lavede nogle symboler så alle de små figurer løb ned i sækken og han sagde "sådan nu kan vi tale sammen den dame" og så på hende med sit ene øje han havde mistet den andet øje i et eksperiment og sagde "hvad synes du om mine golems"

[sylvia]

hun så stille til mens han fuldførte sit billed, og så så roligt på ham da han blev færdigt og talte til hende, hun virkede i alt neutralt, ikke glad ikke sur. " de meget kære men jeg ved ikke hvor effektive de er" sagde du roligt men alvorligt. "plejer de at virker? " igen lød der ikke til at være noget hånden i hendes spørgsmål, men simpelthen bare et spørgsmål, for hun kunne ikk se hvordan de kunne hjælpe

[Shodo-pan]

"Prøv selv at genopbygge en helt magisk teknik hvor der er kun nogle få historier om den hvor de fleste er ikke rigtige så kan vi tale om effektive" sagde han lidt surt han kunne ikke lide at folk mente at hans golems ikke var effektive og han sagde "og de fik dig til ikke forstyrre mig i mit arbejde så de virkede perfekt den dame"

[sylvia]

sylvia smilede skævt. "du skulle ikke have spurgt hvis ikke du er intetraseret i svare, desuden så har hvorvidt jeg ville være i stand til at gøre det, ikke noget med at gøre hvor vidt de er effektive eller ej, men hvis de virker for dig er det jo godt. " sagde hun roligt stadigt hverken fornærmet eller glad, bare neutral. "hvis alle blot sagde at dine ting var perfekte, forde de ikke selv kan gøre bedre, være det sig din magi eller dit kunst, så ville du aldrig blive bedre, og selv den bedste som ikke har nogen disideret lære kan blive bedre ved at se på det opjektivt" hun kiggede ud over skranten

[Shodo-pan]

legion smilede frækt til kvinden han vidste ikke hvordan man ikke smilede frækt og han mente heller ikke noget med det og sagde "jeg ville gerne have et svar men det svar jeg fik var lidt lige som at sige til en mester heler at han ikke har helet noget på ikke effektivt måde" og han rejste sig op og sagde "jeg ville gerne tale videre men jeg er nødt til at give billede så jeg kan få min løn"