Praise to the Dark Lord

[Sol Angelika]

Sommeren var ved at være over landene igen, selvom dette stadig kun var starten på den, men man kunne mærke på vejret at det blev varmere og varmere med tiden. Planterne var jo atter grønne igen og blomster var sprunget ud og stod så smukt rundt omkring. Men tiden var nu også kommet til at samle urter igen for hendes beholdning var ved at være nede igen på grund af de eliksirer hun havde lavet og bare urteblandinger så folk selv kunne blande det i hvad de nu gerne ville.
Så derfor var hun igen oppe i bjergene, trængt ind på Khaines territorium som han nu kaldte det. Men denne gang var hun mere forbedret for hun havde taget en dolk med og lidt flere giftige eliksire i tilfælde af hun skulle støde ind i ham den underlige Khaine igen. Selvom hun egentlig gerne ville se templet han havde omtalt så ville hun nu også gerne være på den sikre side for hun ønskede ikke ligefrem at dø for hans hånd, både selvom tanken var tiltrækkende men den var nu ikke så meget igen.
Indtil videre var hun kommet til skoven uden de store problemer, for det havde nu været lidt let at komme forbi de få sortelvere som hun havde hørt havde været i nærheden, så hun havde bare brugt en af hendes besværgelser til at lave larm et andet sted, så de fik det at koncentere sig om i stedet for at få øje på hende, selvom det nok ikke var særlig svært eftersom solen skinnede på himlen, hvilket nok var grunden til hun ikke havde opdaget særlig mange men helt sikker var hun nu heller ikke, hvilket var sjovt for hun var næsten altid sikker i hendes sag men her oppe var hun det ikke særlig meget, det måtte altså være den bjerg luft der gjorde noget ved folk og nu også var i gang med at påvirke hende.

Kappen hun havde båret ved deres sidste møde, bar hun stadig tæt til hendes slanke krop så den dækkede den lige så mørkegrønne kjole inden under, mest af alt så hun ville kunne skjule sig hvis det blev nødvendigt selvom den mørkegrønne farve måske ikke var den bedste.

[Khaine]

Det nye tempel bygget til ære for Mørkets Gud, lå ikke langt fra den stadig voksende Sortelver by ved navn Druchii. Dette gjorde at uanset hvilket tidspunkt på dagen eller natten det var, så var der som regel altid Sortelvere ved templet. Khaine havde beordret dette tempel bygget som et officielt tegn på at Mørkets Gud accepterer Sortelvere i dette territorie. Khaine praktisk talt boede i templet, i hvert fald så længe det var under opbygning. Han ville ikke have at nogle skulle komme og finde på at brænde det ned eller begå hærværk.

Templet var stort, og ville med tiden blive lige så stor som de fleste klostre i Nirelia. Den var hårdfør, og bygget til at kunne klare bjergenes hårde vejr. Ved den store indgang, stod der nogle vagter, iført umenneskelige rustninger og med frygtindgydende våben. Templet blev overvåget dag og nat, men næsten alle var velkomne til at træde derind. Når man gik ind ville man med det samme se ned af en lang gang, helt ned mod et storslået alter i midten af templet, i form af et bord af sort vulkansk sten. Bordet var glat og ethvert objekt af lav vægt der blev placeret på bordet, ville glide af bordet pga materialet og den glatte overflade. Rundt om og under bordet var stengulvet sænket, næsten som et lille bassin... til blod. Sortelvernes måde at tilbede Mørkets Gud var meget barbarisk og helt uden hæmninger, næsten okkult. Op ad væggene på hver side af alteret var der siddepladser nok til de vigtigste gæster og medlemmer af ordenen. Sjovt nok, selvom Khaine ikke ville acceptere kvindelig dominans iblandt Sortelvere, så var det dog uundgåeligt at kvinderne blev de mest dominerende indenfor tilbedelsen af Mørkets Gud. gangen ned mod alteret, og gangen efter man havde passeret alteret ledte hver især til en dør, på langs denne gang, var der store tykke søjler, af sten som næsten var blevet slebet skarpt. Der var vinduer, men ikke mange, og alle vinduer var bedækket med mørkeblåt glas. Dette glas gjorde at uanset om det var måneskin eller solskin der kom igennem vinduerne, så ville lyset altid se ens ud, nemlig i en blålig/isblå farve. men templet var langt fra færdigt. den anden dør var ikke blevet bygget endnu, og gulvet og søjlerne skulle også dækket med et sort materiale. Der skulle aldrig være nogen tvivl om hvad eller hvem der blev dyrket i dette sted. Til templet var der tilstødende lokaler og rum, og en stor kælder var i færd med at blive udgravet under den. Ellers var templet lyst op af utallige stearinlys.

Khaine sad i templet, plaget af søvnmangel og irritation. Han sad i et af templets hjørner, hvor remedier til ritualerne blev opbevaret. han sad på en stol af sort mahogni og med mørkerødt sæde og en høj ryg. Han var iklædt det han selv ville kalde hans hverdagstøj; Et par bukser af sort skin og en speciel brynje, med en vest over. Brynjen var lavet af ham selv, og en morsom anordning. Den var som en normal brynje, af metalringe. Brynjen sad tæt mod hans hud, og raslede ikke specielt når han bevægede sig. På brynjens ydre lag var der mange små hængsler i ringene. Det lignede næsten hundredvis af små kastestjerner. De gjorde at man ikke kunne tage fat om hans brynje uden at få mindst tre små men dybe hug ind i sin hånd. Vesten indikerede en vis autoritet, da den var af meget fin kvalitet, og sandsynligvis lavet af skinnet fra et sjældent dyr. hans hvide hår var bundet i en hestehale bag hans hoved. På hans skød var der placeret en stor tyk bog. Så Khaine sad blot så afslappet og rolig som han nu kunne være, og læste. Alt imens et par kvinder gik rundt og 'pyntede' med genstande og lys.

[Sol Angelika]

Det havde ikke været i hendes tankegang at hun ville besøge templet Khaine havde nævnt ved deres tidligere møde, men tanken var lidt lokkende selvom hun ikke ligefrem havde lyst til at gå imod lyden af sortelvere, for hvem vidste havde de ville gøre ved en? Ikke at hun frygtede døden men hun ville nu gerne stadig leve med alle hendes lemmer i behold helst, ikke ligesom Thrakan der havde forsøgt at tage hendes øjne, men selv dem havde han ikke fået. For det var i hvert fald en ting hun ikke ville af med da det havde været en gave fra Mørkets gud, så selvfølgelig ville hun jo ikke af med dem selvom det var hendes forfader der først havde fået gaven men hun havde arvet den og var stolt ligesom de andre ”ramte” i hendes familie, den kvindeligeglade Trond og den knap så kønne Kolgrim, som naturligvis var smuk i Sols øjne til trods for hun ikke rigtigt havde set hendes barnebarn.

De tanker omkring familien og minderne om det der var sket med Thrakan var dog langt væk lige da hun gik rundt i skoven, stoppede ved specielle planter eller bare almindelige træer hvor hun bøjede sig ned og skar de nødvendige ting af, selvom hun godt vidste at hun på et tidspunkt skulle længere op i bjergene, ud til havsiden så hun kunne få nogen meget sjældne blomster som kun voksede deromme, hvilket i sig selv var irriterende nok for det var så besværligt at få de planter, men de måtte vente til hun havde skaffet alt det hun skulle bruge her i skoven. Efter hun var færdig stoppede hun alligevel op da hun hørte en del larm længere væk fra hende, at tyde på larmen virkede det som en af byerne heroppe i bjergene, hun gik dog ud fra at det var Khaines by eftersom det jo var heromkring hun sidst var stødt ind i ham. Så hun stoppede og rettede hendes ryk mens hun lagde de sidste rødder ned i tasken som gang over hendes skulder, fyldt med bøtter med urter og nogle enkelte eliksir flasker i forskellige nødstilfælde så dem havde hun altid med sig. Spændt lyttede hun efter hvad der foregik, mens tankerne kørte i hendes sind om hun skulle gå tættere på eller ikke men hvis der virkelig et tempel så var hun vel velkommen? Eller ville de have templet for sig selv uden at dele? Der var desværre kun en måde at finde ud af det på, og ikke ligefrem noget hun kunne lide men fandtes der et nyt tempel så ville hun gerne se det bare for at se om det var bedre end det i Darklia for det kunne nu godt være bedre men det var jo også flere tusind år gammel efterhånden.

Så hun begyndte lige så stille at liste sig tættere på byens larm for nysgerrig var hun nu efter at se det tempel og han havde jo sagt at hvis hun ikke besøgte det så var hun ikke velkommen dette sted, så det var vel bedst at være på god fod med ham selvom han var underlig? Så hun listede hele tiden tættere på indtil hun nærmest kunne ses så begyndte hun at gå normalt, med rank ryg og rolig gang for hun var ikke bange selvom hun var på vagt overfor alt truende adfærd.

[Khaine]

Ude foran Templet kom der en Sortelver kvinde gående med beslutsomme skridt, med et fast greb om en lille drengs arm. Det var ikke hver dag at der var store og meget betydningsfulde emner at arbejde med, men på trods af dette, var livet iblandt Sortelvere så absolut ikke trivielt. Den lille dreng var vel omkring de elleve år, og selvom han blev slæbt igennem den tørre sne, kunne der stadig anes et tilfreds smil på drengens læber. Mange gange var Sortelver børn meget mere grusomme og onde end de voksne. Så at passe på og opvokse et sådan barn, var ikke altid sjovt, men altid underholdende. Kvinden var iklædt en mørkerød kjole med mange ekstra tilbehør. Hun var en Dominatrix, dvs en kvinde der 'arbejdede' i templet. Khaine sad stadig og læste i ro og fred om guder og væsner fra fordums tid. Han havde en lille teori som han gerne ville have bekræftet. Først da kvinden havde slæbt drengen helt hen til Khaine, rettede Khaine sit blik op imod hende, som hun stod med et meget utilfreds blik. Khaine sukkede og klappede bogen i, for derefter at placere den på et sekskantet bord foran ham. "Han har stjålet remedier fra vores tempelkister, straf ham!" sagde kvinden og kiggede skarpt på Khaine, der stadig sad med et lettere ligegyldigt blik i hans øjne. Khaine tog en dyb indånding og rejste sig op. Der gik ikke så meget som et øjeblik inden Khaine havde trukket hans højre hånd rundt om sig selv og smækket hende med baghånden. Kvinden tumlede lidt rundt, men det så ikke ud til at det kom bag på hende. "Du fortæller ikke mig, hvad jeg skal gøre!" råbte Khaine vredt og kiggede skabt på kvinden der tog sig til kæben. Khaine rettede så opmærksomheden imod drengen har havde fæstnet blikket på kvinden. Khaine satte sig ned i stolen igen og med et par fingre gav han tegn til drengen om at komme nærmere. "Hvad har du stjålet?" spurgte Khaine koldt, med et gennemborende blik der sendte små kuldegysninger igennem drengens krop. "Undskyld, jeg...." var det eneste drengen kunne nå at sige panisk inden Khaine også stak drengen en hård lussing. Drengen forstod med det samme beskeden. I Druchii var det opfordret at man var selvvisk, og det var næsten en lov at man fulgte sine egne lyster og drifter, i stedet for at tænke på andre. Og så var Undskyld også et forbudt ord. Khaine sænkede hovedet lidt og hævede sine øjenbryn imod ham. "Jeg tog en håndfuld blodrubiner og en daggert..." sagde drengen så roligt, men spærrede derefter øjnene op, af frygt for straffen. "Men jeg vidste ikke det var templets, det lover jeg!" tilføjede han så hurtigt og betragtede Khaine. Khaine kiggede lidt på drengen med et skævt smil og derefter på kvinden. "Du er vred over et dusin stjålne rubiner og en daggert?" spurgte han som han lige skulle til at grine hånende af hende. Khaine kunne se at de var i familie så han gav et hurtigt nik til kvinden om at hun skulle tage ham med og smutte herfra. Men da kvinden havde rejst sig op, og taget fat i drengens arm atter engang, rettede Khaine sig op. "Kom her." Sagde han koldt, og drengen kom hen til ham. Khaine rakte sin hånd ud, og det var først lidt efter at drengen forstod at Khaine ville have hans hånd. I det øjeblik hvor drengen placerede sin hånd omven på Khaines, tog Khaine fat i en kniv på bordet, og skar drengens lillefinger af. "Ignorance er smertefuldt. Hvis du stjæler fra Dominatrixerne, stjæler du fra Mørkets Gud." Sagde Khaine så roligt og skubbede drengen hen til kvinden igen, og de begge forlod templet. Khaine samlede fingeren op fra gulvet og kiggede lidt på den inden han lagde den på bordet ved siden af kniven. Khaine satte sig til rette i stolen, og vendte blikket imod loftet over alteret. de geniale elver-håndværkere havde formet en stor og grusom hånd der kom ned fra loftet, og imod alteret, og de arbejdede stadig på den anden. Det var jo en smart indikator på hvem ofringen var til, og hvem der højest sandsynligt tog imod ofringerne.

[Sol Angelika]

Det var egentlig spændende at se hvordan sortelvere levede i sådan en by, det var jo ikke altid de var lige lette at studere og da slet ikke i store flokke eftersom de brugte det meste af deres liv på at være alene, hvilket Sol til tider undrede sig lidt over hvor deres børn så kom fra, men igen hun havde aldrig set et sortelver barn, så da kvinden kom gående med drengen kunne hun ikke lade være med at studere dem for med deres gang og kvindens ansigtsudtryk kunne hun nærmest gætte sig til at der ventede ballade for drengen, noget der fik hende til at smile skævt for det mindede hende om hendes egen barndom når en af kvinderne enten fra godset eller fra hendes plejeforældres hus kom slæbende med hende fordi hun havde gjort et eller andet der ikke lige passede dem. Dog havde hun sluppet ret let fra tingene for det meste men det var jo også sket at de havde taget hendes urter fra hende og forbudt hende at gå rundt ude i den nærliggende skov eftersom de vidste hvad hun lavede derude, så der var nærmest altid øjne på hende fra en eller anden. Det kunne til tider more hende lige så meget som det kunne irritere hende for så kunne hun ikke være alene med hendes gud eller bare hendes urter.
Hun fulgte kvinden med øjnene inden hun fulgte efter hende mod templet på en god afstand men det kunne jo være det gik hen og blev helt sjovt det her. Desuden fjernede det hendes opmærksomhed fra de andre i byen selvom hun da lyttede efter dem som hun vandrede igennem den for hun skulle se templet, selvom den lille tanke egentlig lå fjernt, hun ville bare gerne se drengen få hans straf for et eller andet der sikkert var ret ubetydeligt. Til hendes held så var de jo netop på vej hen til templet, så kunne hun da lige give sig tid til at studere mens de andre gik derind. Dog lyttede hun stadig til det der skete derinde selvom hun forblev uden for og studerede den ydre del af det der skulle forstille templet, egentlig et ret smukt et så det var da i hvert fald Mørkets gud værdigt, selvom hun endnu ikke havde set det hele inden i men kun havde studeret det ydre.
Det var først da kvinden og drengen kom ud at hun egentlig overvejede at vende opmærksomheden til det indre af bygningen, men hun stod dog lidt og studerede kvinden og drengen der tydeligt var kommet til skade på en eller anden måde, måske var det straffen hun havde hørt lidt af men ikke rigtigt fundet ud af hvad det var. Så hun så lidt efter dem inden hun alligevel gik ind i templet og så sig lidt rundt der, selvom hendes øjne hurtigt havde faldet på Khaine men hun sagde nu ikke noget, studerede ham bare kort inden hun gav sig til at se rundt på tingene for hun havde jo ikke planer om at tage noget eller gøre noget forkert, hun ville jo bare se templet som han havde snakket om.

[Khaine]

Denne dag var kedelig og uden indhold, selvfølgelig lige bortset fra de små ting som Sortelvere ville kalde for hverdagshændelser. Atter engang havde Khaine samlet bogen op fra bordet, og slået op på den side han tidligere var nået til. Det var sådanne emner der fascinerede ham. Viden var magt, og Khaine havde i sinde at vide alt hvad der var at vide om det ingen kunne svare ham på. Bogen handlede om fordums guder og konger, skiftende alliancer og racernes historier. For hvis hans nuværende statuerende og fysiske magt ikke var nok, måtte han erhverve sig viden. Da Khaine havde rettet lidt på hans vest, vendtes hans blik flygtigt imod døren og en kvindelig figur der var trådt indenfor. Han skænkede ikke denne skikkelse nogen tanke, og vendte blikket tilbage i bogen. Men hans øjne læste ikke, da det langsomt begyndte at gå op for ham at han genkendte denne kvinde. Hårdt klappede han bogen i, og vendte igen blikket imod kvinden som var trådt længere ind. Han smilte skævt for sig selv og betragtede hende kort inden han prøvede at regne ud hvad hendes øjne var fikserede på. "Jeg ser at du omsider er kommet for at se din elskers bolig iblandt dødelige." Sagde han så uden videre tøven. Hun havde alligevel sikkert set ham, da der endnu ikke var meget at se på derinde ud over de som befandt sig derinde. At hun var kommet til templet gav ham en vis tilfredshed... men han gik nu heller ikke ud fra at det udelukkende var pga hans ord at hun var kommet denne dag, hun havde jo andre grunde til at komme til dette tempel. Idet at Khaine havde åbnet hans mund, var der et par kvindelige sortelvere der vendte deres blikke imod ham, men da de opdagede at det ikke var dem han hentydede til vendte de igen opmærksomheden imod deres arbejde. Khaine placere den store bog på hans bord, og rejste sig op med blikket imod gulvet, og de dråber blod der nu var faldt derpå efter drengens finger. Khaine begyndte at tage langsomme, men stadig elegante skridt langt den mur han havde siddet ved, med kurs imod siddepladserne ved alteret, alt sammen imens hans blik var fæstnet på hende.

[Sol Angelika]

Man kunne se tingene var nybygget og nyankommet eftersom der ikke var lige så mange ting som der var i Darklia, men igen det tempel havde været der så længe at planter var begyndt at vokse op af muren, men det gav den nu stadig et lidt smukt udseende selvom det var virkelig dårligt holdt på den anden side gad hun ikke være den der skulle gøre alt arbejdet, hvorfor skulle hun også det når man havde slaver? Eller bare underlegne racer til at gøre sådan et arbejde? Så ville hun også kunne bruge mere tid på at være med til ceremonierne der blev holdt eller bare være der for at bede i sit stille sind, selvom man nu kunne bede overalt i hendes hoved men det gjorde nu ikke noget at være sammen med nogen som havde samme tro som hende, måske ikke til samme grad men de troede jo lidt.
Da hans stemme nærmest skar igennem rummet så hun roligt imod ham med et skævt smil på læberne og de gule rolige øjne betragtede ham, for hun frygtede ham ikke på nogen måde selvom hun godt kunne regne ud hvad han ville være i stand til. ”Selvfølgelig ..Det var jo det du beordrede ikke? Desuden blev jeg nysgerrig for at se hvordan et tempel også kunne se ud til hans ære” svarede hun roligt for det var jo det han havde beordret og det havde vagt nysgerrigheden i hende så hun måtte bare se det, og indtil videre så det da bestemt ikke dårligt ud, selvom der stadig manglede nogle få ting her og der kunne hun se.
Hun fulgte ham roligt med øjnene selvom hun dog lyttede til de andre i templet eftersom hun ikke ønskede noget baghold, også derfor hun forblev ved døren, eftersom hun ikke havde brug for at gø rundt at røre ved alt ting som et lille barn, selvom det dog kriblede i hendes fingre, så stolede hun ikke helt på at han var færdig med hende og han havde sikkert nogle flere tricks i ærmet som hun endnu ikke havde set.