job

[amb]

Kazuki ankom til slottet og spurgte en tilfældig person om Clarisa var på slottet og vis hun var spurgte han også efter hvor hun var. han havde ingen anelse om hvordan han skulle finde hende i det store slot. men han vidste at vis han skulle finde hende og tale med hende skulle han opsøge hende på slottet. manden sagde at han skulle gå ned til venstre han gik der ned og så at han var kommet til hendes værelse. han bankede på men ingen åbnede så han satte sig på en stol i nerheden og ventede på at hun skulle dukke op. mens han ventede sad han og finpudsede sit sværd for der var efterhånden kommet nogle risser i det. til stidst havde han også fået dekoreret det med nogle tegn han havde risset ind i det med en lille kniv han havde i baglommen. så hørte han nogle skrit der nærmede sig.

[Clarisa Nemay]

Der gik ikke mere end 5 minuter før Clary kom gående med faste skridt hen mod værelset, med en vagt ved sin side, og en gammel mand. "Vi skal have ordnet skatterne, folket mener der er for høje skatter.. Nogen må gå ud og tjekke om Drazilla's mænd hærver landet, eller om dem fra bjergene er tilbage.. skynd jer" hun vendte langsomt blikket fremad igen efter hun lige havde kigget på den ene vagt ved sin side, langsomt så hun mod manden der sad ved hendes værelse, hvordan var han kommet derop? havde vagterne bare sendt ham op. hun sukkede let før hun langsomt gik hen mod døren, så mod den gamle mand. "Bryllupet er snart.. find noget medicin til mig.. Hendes mejestæt vil nok have jeg er frisk.. skynd dig.. og sørg for at lave noget der dulmer på nerverne.." hun vendte blikket mod manden igen idet hun havde taget fat i håndtaget til hendes værelse. "Noget jeg kan hjælpe den herre med?"

[amb]

" ja det kan de faktsisk" han vidste godt hvordan man skulle tale når man var på talefod med dem der var lidt højere oppe i systemet. " jeg havde tænkt på om de måske kunne hjælpe mig med at få et job her på slottet. for kongefamilien?" sagde han efter han havde bukket for hende. han havde sit lange vide hår og sit sorte udseende som sedvanligt det var svært at tro at han kunne opføre sig så pænt overfor andre mennesker når han nærmest lignede en lejemorder. men han var meget vænlig og stod og smilede til damen der stod foran ham. " åh hvor uhøfligt af mig jeg hedder Kazuki." sluttede han af og væntede på at kvinden skulle svare.