Sommeren går på hæld

[Regina Herdeiro]

Sommeren var på hæld, folkene arbejdede med det sidste for at få de sidste sommer ting ordnet, blandt andet høsten som blev solgt noget af her i Barisia for så at blive solgt videre eller blive brugt af sømændene under deres rejser. Så der var travlt på havnen dog ikke lige der hvor Regina befandt sig for hun var gået en smule væk fra det hele og hen til noget der lignede en mindre strand, her var alt for lavt til at skibe kunne være her så der var meget mere roligt.
En del af en mast var skyldet op på stranden for længe siden, sikkert i vinters under stormen men lige nu var det et glimrede sted at sidde for den gamle Regina, selvom mange troede hun var meget ung så var det forkert, men hun lod dem nu tro hvad de ville.

Hun så udover havet med et stille smil mens hun nærmest drømte sig længere væk dog vidste hun godt i hendes hjerte, at hun aldrig nogensinde ville kunne forlade hendes dronning, da slet ikke nu hvor hun var længere nede end nogensinde. så det forblev kun i drømmene at hun rejste.

Det var blevet køligere i vejret, også noget som Regina godt havde mærket derfor havde hun denne gang taget den sandfarvet bluse på samt det røde korset som gik videre ned og blev til en lang kjole, under havde hun så et par brune skind støvler på.

[Maxwell O' Connor]

Maxwell kom gående gennem havnen, med sin frakke tæt omkring sig. det var en smugle køligt i vejret så han havde begravet sine hænder ned i sine lommer. Max så rundt på de mennesker der arbejdede ved havnen, og bemærkede hvor travlt de havde det. Han hilste på nogle af mændene han passerede på vejen, nikkede kort og smilte roligt, idet hen gik forbi. Maxwell tænkte at det nok ikke var her han skulle opholde sig, det kunne jo være han risikerende at stå i vejen for nogen.
Max fandt et sted hvor der ikke var mennesker han ville stå i vejen for. Det var en stille strand hvor en mast var skyldet op på stranden. Han standsede op og betragtede havet med hænderne i lommen.

Lange hvide bukser havde Max valgt at tag på i dag, samt en langærmet T-shirt i blå. Han havde alle sine slevandlige farvrige smykker på og sin lille militær grønne taske, som han havde fastspændt rundt om sig. Hans hår var en smugle pjusket at se på i dag efter det havde været en smugle kraftigt blæsevejr på vejen til havnen, men det var holdt op, hvor længe siden det var huskede han ikke, for han havde ikke lagt mærke til det var stoppet.

[Regina Herdeiro]

Regina sad på den lettere forrådnet mast og så udover havet med et sagligt smil, dog havde hun ikke taget sin violin med denne dag, noget der ærgede hende men der var jo ikke meget at gøre ved den, for hun kunne jo ikke rende rundt med den hele tiden.
En kølig brise kom fra havet og legede stille med hendes hår samt bragte den skønne havluft med sig. Egentlig var hendes ønske om at rejse ikke særlig stor eftersom hun elskede det land hun boede i og aldrig havde haft brug for at se den store verden som der fandtes uden for denne ret store ø. Livet var jo skønt her når dronningen ihvertfald var i godt humør som hun desværre ikke havde været længe men så måtte man jo bare tage lidt væk og nyde naturen omkring sig for at blive ladet op igen.

[Maxwell O' Connor]

Max stod stadig og kiggede ud mod havet. Han så en kvinde sidde på masten. Han betragtede hende kort, han kendte hende vist ikke, han så op igen og begyndte at gå i et roligt tempo ned mod stranden. Der hvor han var, gik det ned ad bakke så han tog hænderne op ad lommen og gik forsigtigt for ikke at snuble på vejen ned. Han så sig om, han havde aldrig været her før, så det var helt nyt for ham, han var gået sig en tur og var så end her, hans lillebror ville havde gået med ham, men Max orkede ham bare ikke i dag, så det lykkes ham at smuttet fra ham.
Han kom ned af bakken og fortsatte videre langs stranden. Han mærkede den friske havluft og duften af havvand. Det var meget længe siden Maxwell sidst havde været på en strand, så længe at han faktisk helt havde glemt hvor dejligt det var og hvordan havvand duftede.

[Regina Herdeiro]

Et sagligt smil spillede over hendes læber som hun drømte sig væk men blev alligevel vækket en smule ved tanken om hun nok burde komme begynde hendes rejse hjemad igen, selvom solen stadig ville være oppe i en del timer endnu. Men hun nåede ikke lige mere end at rejse sig og se sig om inden hendes øjne faldt på en ung mand, som hun stod og betragtede lidt vagtsomt, fordi hun virkede ikke stolede på mænd, de var jo ikke andet til besvær når de narrede en for blot at knuse ens hjerte efter man havde givet sig selv til dem eller bare erklæret sin kærlighed til dem. Dog havde der været få mænd som ikke havde forladt hende med vilje, eftersom døden havde taget dem så hun kunne jo ikke beklage eller hade dem på nogen måde, da døden var en del af livet som hun ikke selv ville opdage før hun valgte det.

[Maxwell O' Connor]

Hans dybe blå øjne var rettet mod det bløde strandsand som han sparkede til, han havde haft mangle på noget at lave. Hele dagen i dag havde han intet haft at lave, og han hadet at kede sig, men det var han nok ikke den eneste det gjorde. Max så op da han fik øje på en bevægelse i øjenkrogen, det var kvinden der havde rejst sig op, hun stod og betragtede ham med et blik han ikke kunne finde ud af hvad betød. istedet nikkede han som hilsen mens han foresatte videre ned langs stranden. Han standsede så lidt længer nede ved vandkanden og knælede og tog en flad sten op, hvorefter han kastede den ud. Den hoppede 4 gange før den endte i vandet. Max sukkede tungt mens han foresatte med at kaste smutsten ud mod vandet.

[Regina Herdeiro]

Hun stod stadig og betragtede ham i tavshed, men øjne der var på vagt netop fordi hun ikke stolede på mænd. Så hun holdt øje med om han var ude på noget eller om han bare var her for at nyde dagen på stranden ligesom hun selv var det, for det eneste hun havde manglet var hendes violin som kunne spille en muntre melodi der ville passe til denne dag.
Da han ikke virkede til at ville lave andet end at slå smut udover havet, vendte hun øjnene væk fra ham og så udover havet, for hun havde stadig ikke lyst til at gå nogen steder, eftersom hun ikke rigtigt havde denne udsigt oppe fra det mørke slot, der havde hun jo kun udsigt udover Darklia og dennes skov samt labyrinten men der var ærligtalt ikke meget at se på af nye ting, så det var godt for meget afveksling.

En gruppe lettere påvirket mænd kom ned mod stranden, højt råbende selvom man normalt ikke så så mange fulde folk på denne tid, så hun måtte gætte det var søfolk som var kommet dagen før og havde ordnet deres ting så nu gik denne dag eller næste dag også med afslapning og sjov i gaderne.

[Maxwell O' Connor]

Max lod sig ikke bemærke af kvinden der betragtede ham i tavshed. Han havde gået rundt ved strandkanten og havde samlet hel hel masse flade sten op. At slå smut var ikke noget han havde gjort før, måske en enkel gang, men det var for lang tid siden. Vandet skyllede op og ramte spidsen af hans sko, de var ikke vandtætte så det kølige vand sivede ind og gjorde hans fødder våde, men det generede ham ikke det mindste.

Den dejlige stilheden der hang i luften blev pludselig afbrudt af nogen højt råbende mænd som vist nok var let påvirket af alkohol. Max drejede hovedet og så mændene komme vaklende mod ham og kvinden som havde vendt blikket væk. Det var rart eftersom det ville begynde at genere ham at folk blev ved med at stirre på en.

[Regina Herdeiro]

Et køligt blik var fæstet på gruppen med mænd for hun var ikke helt tryg ved det her, specielt ikke med fulde folk, så derfor trådte hun nogle skridt baglæns for måske kunne nå i sikkerhed inden de ville opdage hende, for hun havde ikke lige tænkt sig at slås nu det ville jo ødelægge en ellers så god dag.
Hun så lidt hurtigt omkring inden hun valgte at vende sig rundt og løbe imod en stor bunke sten og satte sig om bag den mens hun lyttede til at larmen kom tættere på, for når man havde med søfolk at gøre havde de det med gerne at ville slås når de havde fået bare en smule at drikke og dem her var sikkert ikke meget forskellig fra så mange andre mænd, selvom de lige nu virkede glade og sang lystigt så kunne det hurtigt ændre sig.

[Maxwell O' Connor]

Maxwell stoppede med at kaste sten ud mod vandet, men havde stadig en masse sten i hænderne. Hans blik var stadig rettet mod de fulde mænd, der så ud til at havde det sjovt. De daskede og skubbede lidt til hinanden, en af mændene væltede klodset ned i sandet. De andre lo bare af ham og gik videre.
Da de fik øje på Max pegede en af mændene over på ham og ævlede noget om hvor gammel han var. "Har du set dig i spejlet?" råbte manden som havde peget på ham. Han var kraftig bygget og intet hår på hoved. Max ignorerende ham og bemærkede at kvinden var væk. Han så sig kort om for at se om hun var gået længer væk, men hun var ikke til at se.
Max begynde igen at kaste med de flade sten. Mændene var stoppet op og gloede på ham imens de ævlede løs om hans hårfarve og om alt mulig andet, som Max valgte at overhøre. Han gad ikke gi sig til at slås med dem, det ville kun ske hvis de fik hans temperament op i kog.

[Regina Herdeiro]

Larmen ændrede sig ikke, lyden fra de fulde mænd kom kun tættere på og dermed stoppede op kunne høre selvom de nu blev mere stille så fornemmede hun at de stadig var der, for hun havde ikke set dem gå forbi mens hun stadig bag stene som et skjul. Og hun kunne høre dem snakke men hvad de sagde kunne hun ikke helt høre, skulle hun liste sig til at kigge? Nej det var nok ikke det bedste for hun kunne risikere at de fik øje på hende og hun vidste allerede nu at fulde mænd havde det meget svært med kvinder for de kunne ikke lade være med at røre ved dem, noget som hun virkelig hadede.
Men på den anden side hvis der blev ballade ville hun nok træde frem alligevel for hun ville ikke kunne bære hvis den unge fremmed mand kom til skade også selvom hun ikke kendte til hans navn eller hvem han bare var i det hele taget og egentlig foretrak hun ikke at kende noget til ham men hun havde stadig et hjerte, desværre også en nysgerrighed så hun listede alligevel hovedet lidt frem for at se hvad der skete.

[Maxwell O' Connor]

Gruppen af Mænd havde spredt sig. De fleste var gået forbi ham og havde lagt sig i sandet mens de begyndte at synge højt og det lyd forfærdeligt. Max himlede med øjne og håbede på de snart ville gå.
Men det virkede ikke sådan, for de var der stadig da der var gået et kvarter. Max kastede den sidste sten ud, men ikke så den lavede hop hen over vandet. Den landede med et plask et par meter væk fra strandkanten. Den skallede mand klappede og vaklede frem mod Max. Max veg tilbage da manden rørte hans skuldre idet han snublede. Han stank af øl, og virkede også til at havde fået lidt for meget.
Max gik væk fra ham og videre mod nogle store sten der lå tæt op ad hinanden og hvor der voksede en masse siv op af strandsandet.

"Hey,du der med det grimme hår og som ikke er så himmelråbende, hvor skal du hen? Mandet lo højt, men pludselig fik hoste anfald.
Max vendte sig ikke om, men foresatte blot videre, han tog ikke et eneste kig tilbage eller på de mænd der stadig sang en helt masse sange som ikke rigtig gav mening.
Max overvejede om han bare skulle tag et andet sted hen eller bare længer ned mod stranden. Den var lang nok til at mændene ikke ville kunne se at han var der eller at Max ikke ville kunne høre dem, måske kun en lille smugle, men ikke til det ville genere ham.

[Regina Herdeiro]

Det virkede til at tage evigheder for mændene om at gå, den ældre Regina var i hvert fald ved at være godt irriteret på at de ikke bare gik i stedet for at stå og sludre og mumlede på den måde, kunne de ikke bare GÅ? Hun sad jo og troede de var fra Darklia sådan som de blev ved og med at hænge ud her og sådan som de havde drukket! Hun kunne næsten forstille sig den grumme lugt som ville hænge over dem, noget der fik hende til at skære ansigt som hun satte sig med ryggen imod stene igen og sukkede lidt for smuttede hun ville de nok se efter hende. En tanke slog ind i hendes hoved og fik hende lydløst til at slå sig på hovedet, ”dumme tøs du kan skifte form” mumlede hun meget stille for sig selv og valgte dermed at forvandle sig en meget grim kvinde for så ville de nok ikke have noget at gøre med hende.

Den nu gamle rynket kvinde rejste sig bag stenene og kom gående meget stille og med små pauser, for hun var jo en god lille skuespiller og lige nu lignede hun en gammel kone der var på vej hen over stranden og måske ledte efter noget eller måske bare gik sig en tur. Selvom den gamle kone nok havde en lidt for våget kjole på til at passe til hendes alder men den hang også løst omkring hende så det kunne sagtens være fordi det var det eneste hun lige havde fundet der kunne bruges.

[Maxwell O' Connor]

Manden virkede ikke til at følge efter ham. Han så sig hastigt tilbage for at se hvor manden var på vej hen. Manden var på vej over mod de andre, Max vendte sig om igen og fik øje på en gamle dame der kom gående imod ham. Han syndes nu ikke han havde set hende komme da han før havde sit blik rettet langs stranden. Max betragtede damen og hun virkede til at være ret gammel, han placerede hende og stoppede op og vente sig om et godt stykke fra hende bare for at se hvad de fulde mænd var i færd med. Max himlede med øjne mod mændene, da de begynde at irriterer ham en smule med deres højrøstet syngen.
Han havde lyst til at gå tilbage og bede dem om at dæmpe sig, men han fortrød det, da de helt sikkert ikke gad og lytte til ham. Han blev stående hvor han var med hænderne begravet i sine lommer.

[Regina Herdeiro]

”den gamle dame” vandrede roligt selvom Regina allerhelst ville skynde sig væk fra stedet for hun hadede virkelig fulde mænd. Så hun skyndte sig om end ikke videre hen til den nærmest lille skov hvor hun forsvandt ind i og forvandlede sig igen til den unge kvinde da hun var i læ bag træerne for her kunne hun følge lidt med i hvad der skete men hun var stadig ikke glad for at vise sig selv igen. Så hun ventede lidt tid inden hun forvandlede sig til en lille pige for de ville vel ikke gøre en lille pige noget? Uanset hvad ville hun lige forsøge sig med en lille pige med alt for stor kjole, så kun en der lagde godt mærke til det ville bemærke at både den unge kvinde, den gamle dame og den lille pige havde den samme kjole på.. Hvorfor valgte hun dog også at gå uden skifte tøj denne dag?
Som lille pige trippede hun glad og smilende af sted mens hun lignede en der slet ikke havde bemærket de fulde mænd eller den anden, men bare legede ved strandkanten. Men så man i hendes øjne ville man nok godt kunne se at de nu blå øjne var fyldt med alder som ikke var denne lille 7 årigs krop værdi. Så nu lignede hun en lille lyshåret pige med smukke blå øjne og lettere bleg hud, sådan en rigtigt lille uskyldig pige med alt alt for stor kjole.