Sommeren går på hæld

[Maxwell O' Connor]

Max så da den gamle dame forsvandt ind i en lille skov der lå i nærheden. Max stod forsat hvor han var standset, hvorfor han stod her endnu kunne han ikke afgøre, men der var et eller andet der holde ham her. han så igen øver på mændene som var stoppet med at synge. En af dem havde lagt sig til at sove i sandet, de andre bemærkede det ikke rigtigt. Max hostede let da hans hals pludselig blev irriteret af et eller andet. En lille pige kom trippende ned af stranden, Max rynkede panden mens pigen kom tætter på. Det var dog besynderligt så mange mennesker der dukkede op, og så hurtigt efter hinanden. Der var dog gået lidt tid, men.. men der var et eller andet underligt ved det, som Max ikke kunne besvare. Da den lille pige var kommet tætter på, mente Max at han havde set pigens kjole før, og så virkede den også meget stor til hende. Han trak sig på skuldrene og rystede let på hovedet og tænkte ikke mere over det.

Max betragtede pigen der ikke virkede til at bekymre sig om de fulde mænd. Men de kiggede dog på hende da hun kom gående.

[Regina Herdeiro]

Pigen kom med dansende skridt og et stort smil over læberne, først imod mændene og senere vendte hun rundt og bevægede sig væk fra dem som om hun ikke rigtigt vidste hvad hun ville, men Regina vidste udmærket godt hvad hun ville. Hun ville væk fra dette sted, hjem til Drakonek hvor tryghed fandtes for de mure kunne ikke brydes og der havde hun i det mindste en smule magt for alle vidste hun var en af dronningens nærmest så de turde ikke rigtigt røre hende uden tilladelse i hvert fald.
Så nu vendte hun rundt imod Max nærmest for at se om han ville ”lege” eller skjule hende, nok mest lege for hendes smil var ikke forsvundet, men hvis hendes plan gik godt så ville hun jo kunne bruge ham til at komme forbi de fulde mænd uden nogen kamp for som hendes dronning måtte hun sætte et godt eksempel og ikke angribe bare fordi de irriterede hende, uanset hvilken skikkelse hun så tog.

[Maxwell O' Connor]

Pigen som bevægede sig over mod mændene, vendte sig rundt og gik i mod Max. Han lagde hovedet let på skrå og så pigen komme nærmere. Vinden havde lagt sig og himlen var stadig blå. Han smilede venligt til pigen der kom i mod ham, han var ikke sikker på om hun så det, men så havde han i det mindste givet tegn på venlighed. Han vidste ikke hvem pigen var, men det kunne joh være hun var bange for fremmed eller noget helt andet. Men det virkede nu egentligt ikke sådan, for hendes ansigt var fremtrukket af et smil.
Max var overrasket over at pigen ikke virkede nervøs eller bange for de fulde mænd, for de opførte sig ikke helt i orden. Han rettede sig op og gik i retningen af pigen.

[Regina Herdeiro]

Da hun kom tættere på Max valgte hun at gå med lette skridt forbi ham efter at have vinket kort til ham, så da hun kom bag ham tog fat med de små hænder i hans tøj og kiggede lidt frem bag ham over på de fulde mænd, som om hun var en smule bange for mændene alligevel eller så legede hun bare gemme med dem. Dog var hendes smil forsvundet en smule for hun var ikke tryg ved dem men hun var stadig lidt for glad til at lade sig påvirke for meget så det var da godt med en stor stærk mand?. Eller hun kunne i hvert fald godt lige bruge ham, måske til at aflede opmærksomheden fra hende selv for det ville jo bare se ret dumt ud hvis det var en mand som kom gående i en kjole, og dyr kunne hun jo ikke ligefrem forvandle sig til.

[Maxwell O' Connor]

Max kiggede på pigen som havde taget fat i hans trøje. "Er der noget du skal havde hjælp til?" spurte han og kiggede sig tilbage over mod mændene som pigen betragtede. Han vente hovedet og kiggede på hendes kjole. "Er den kjole ikke lidt for..... stor til dig?" han lagde hovedet på skrå "er bare nysgerrig" tilføjede han og trådte et skridt tilbage.
Max viste ikke rigtig hvad pigen ville, om hun ville havde hjælp til noget eller om hun var bange for de fulde mænd og havde brug for nogen at gemme sig ved, var han ikke helt klar over. Han havde dog ikke travlt så hvis hun skulle havde hjælp med noget var han frisk. Men Max var sikker på at mændene ikke havde i sinde at gøre hende eller andre noget ondt. Det virkede det i hvert fald ikke til.

[Regina Herdeiro]

De små barnlige øjne kiggede på de fulde mænd inden de kort kiggede op på Max ”En af de mænd tog fat i min kjole.. vil bare gerne hjem til mor” sagde hun med så barnlig stemme som hun kunne lave, for den ændrede sig jo heller ikke helt, men hun var da god til at lave alle mulige former for stemmer så det var ikke hendes største problem. Problemet var jo at bruge Max til lokke mad og komme forbi mændene på en og samme tid, men hvis hun nu fik ham til at distrahere dem så kunne hun med lethed smutte forbi.

”Det min mors” sagde hun stille og så igen hen på mændene og trådte længere om bag ham for nærmest at gemme sig for de onde onde mænd, som egentlig ikke var så onde. Det var det jo ikke ligefrem hendes mors kjole men hun kunne jo ikke forvandle sig lige nu, måske når hun var kommet forbi mændene.

[Maxwell O' Connor]

Max kiggede på pigen i et kort stykke tid mens han overvejede situationen. Han ville da gerne hjælpe hende med at komme forbi mændene, selvom de helt sikkert ikke ville gøre noget ud over at kigge en smugle. "Det var da ikke pænt af ham, skal jeg hjælpe dig med at komme fordi?" spurte han så lidt efter. Max betragtede mændene der havde det hylende morsomt, flere af dem var faldet om i sandet og lå og sov, mens de andre havde det sjovt med at drille dem der lå ned. Max rystede på hovedet og havde snart fået nok af dem, han ville heller være et sted hvor der var stilhed som man kunne hvile ørerne lidt.

Han vente blikket væk fra mændene og så ned af pigens kjole, eller retter pigens mors kjole. Han løftede panden en anelse og kunne ikke forstå hvorfor hun gik rundt med sin mors kjole. "Har du ikke din egen kjole?" spurte han nysgerrigt.

[Regina Herdeiro]

Den lille pige så op på Max og nikkede stille til hans spørgsmål, et glimrende lille skuespil hvis hun selv skulle sige noget om hendes forestilling som pige, for hun virkede da meget troværdig eller i hvert fald nok til at han troede på hun var en lille pige der havde brug for hjælp. Atter så hun over på mændene og trykkede sig lidt ind til Max som for at sige hun ikke var helt glad ved situationen. For hvilken lille pige ville da blive glad for at en voksen mand hev i hendes kjole? Det kom selvfølgelig lidt an på hvilke ord han sagde for en far kunne jo sagtens hive i sin datters kjole hvis han ville have hende til at skifte fordi hun var blevet beskidt eller bare var stædig.

”Men jeg kan godt lide mors kjole?” sagde hun stille på en spørgende måde for skulle der være nogen grund til at hun rendte rundt i hendes mors kjole udover hun godt kunne lide den, men igen han kendte jo ikke helt sandheden og gjorde han det var denne lille scene jo ikke helt så sjov igen selvom hun nok ville vise ham sandheden når hun en gang var kommet forbi mændene.

[Maxwell O' Connor]

Max stod tavs og så på mændene hvorefter han kiggede på pigen der havde trykket sig ind til ham for at vise sin usikkerhed. "Okay, så skal du selvfølgelig også havde lov til at havde den på" sagde han roligt med et let smil om læberne. Han lagde en hånd på hendes skuldre og nikkede så i retningen af forhøjningen der kunne ses forude. "Kom" han lagde forsigtig den ene arm om hende så hun gik på den modsatte side af ham, mod vandet. Han gik roligt forbi mændene uden at sende dem et eneste blik. Deres blikke var dog rettet mod dem da de gik forbi, men Max lod bare som ingenting og forsatte videre.

Han slap pigen da de var nået over forhøjningen. "sådan" sagde han og begyndte at gå mod havnen igen, da han regnede med at sømændene var færdige med deres arbejde, for han orkede ikke at høre på dem mænd længere.

[Regina Herdeiro]

Regina sagde ingenting som hun bare fulgte ham og brugte ham som skjold imod mændene. Det morede hende dog lidt at hun faktisk havde kunne narre denne person til at være hendes beskytter, så hun kunne ikke lade være med at smile lidt for sig selv mens hun trykkede sig indtil ham og da de var ved forhøjningen og han slap hende forvandlede hun sig tilbage til hendes normale udseende, en smuk ung kvinde som bare så på ham inden hun kort grinene fordi nu kunne hun altså ikke længere holde latteren tilbage så hun måtte kort grine.
Nu passede sommerkjolen også mere til hende, for den var jo syet til netop denne figur. ”Mange tak den herre” sagde hun nogenlunde roligt for hun var ikke helt færdig med at more sig lige nu.

[Maxwell O' Connor]

Max vente hovedet for at se efter pigen. Hans så pludselig meget overrasket ud da en kvinde stod der hvor den lille pigen havde stået. Kvinden havde den samme kjole på som pigen, og da Max kiggede ordenligt efter kunne han også se at hun havde samme hår og øjne. Det pludselig op for ham at han var blevet narret. eller det følte han i hvert fald han var blevet. Da hun stod og så på ham, lo lidt af ham og havde takket ham, rynkede han panden og så ret gnaven ud. "Hvad skulle det til for?" og vente sig helt om lagde armene over kors og blev stående hvor han stod, godt få meter væk fra hvor hun stod.
Max syndes ikke det var specielt morsomt. Hvad havde han gjort siden han skulle holdes for nar.? Ingenting. Han venter sig om igen og rystede på hovedet og gik langsom videre mod havnen uden at kigge sig tilbage.

[Regina Herdeiro]

Regina så roligt på ham med de ravgule øjne og et lidt drillende smil over læberne. ”Du så hvor fulde de var.. Hvor langt tror du lige jeg var nået i et forsøg på at gå forbi dem? Desuden havde jeg ikke lyst til at slås og må heller ikke.. Så kunne lige så godt bruge en ung ridder forklædt sm en ung mand” svarede hun ham bare med en helt rolig stemme for hun måtte jo ikke slå ihjel og hun havde ikke ligefrem nogen våben på sig heller så det havde, måtte være med næverne hvis hun skulle forbi dem, og hendes knoer var lige lidt for fine til at hun ville gøre den slags.
Da han begyndte at gå videre trak hun selv kort på skuldrene for det måtte vel være på tide at komme hjem ad alligevel, så hun stod lidt og så efter ham bare for at se om han havde en kommentar til det hun sagde.