en lille leg?

[Maka De Silver]

Det var efterhånden meget tidlig morgen og mange vampyrer ville nok søge efter ly for dagens solstråler, hvis der overhovedet kom nogle for der tydede ikke ligefrem på det for der var en del skyer at tyde på himlen som bare virkede meget mørke og måske truede med at sne senere på dagen. Så mange var på vej til sikkerhed i deres hjem her i Frontiera mens andre flygtede til de forskellige kroer for at få ly for den mulige storm men også fordi der var en del fulde folk.
Maka var en af de få som flygtede ind i kroerne men mest af alt fordi hun holdt øje med en mand da hun legede detektiv for en rig kvinde som frygtede hendes mand var hende utro. Ikke ligefrem hendes sædvanlige job men hun gik og manglede penge og der var ikke ligefrem mange der ville have dræbt nogen, hvorfor vidste hun ikke så hun måtte jo tage noget af det arbejde som hun nu kunne få. Så hendes mål denne aften var at finde de mulige kvinder manden var kvinden utro med og tvinge dem til at tilstå foran kvindemennesket så hun senere kunne konfrontere manden. Så lidt sjov kunne hun vel godt få ud af det.

Hun sad henne i et fjernt hjørne for sig selv med et krus vin foran sig, selvom hun fortrak blod så måtte det her gå an for at det ikke virkede for åbenlyst. Fra hendes plads havde hun frit udsyn til den mand som hun skulle holde øje med, en mand der i hvert fald ikke virkede tilbageholdende overfor kvinder efter hvad hun kunne se. Men ligefrem var det ikke noget hun ville melde tilbage for, søde ord og mindre grin var alligevel lidt i underkanten, så hun sad bare og betragtede dem under den sorte hætte når hun ikke ligefrem kiggede på de andre som befandt sig her i kroen.
Det eneste man rigtigt kunne se af hendes hoved var noget af det røde hår som hang ned og så lidt af hendes hage, eftersom hun forsøgte at skjule sig så godt som muligt ved at falde ind med mørket der var i hjørnet hvor hun sad.

[Zedekiah Alexander]

Iført en gammel og til dels omsyet vinteruniform fra Darklias hær, bevægede en skikkelse sig gennem byens gader. Det var tidligt på dagen, og der var skyer på himlen - så det var svært at bedømme om det egentlig var morgen, eller om det blot endnu var nat. At dømme efter livet i byen var det dog tydeligt hvilken tid på dagen det var. Én type indbyggere var på vej hjem, en anden type var på vej til deres jobs rundt omkring i byen. Hvad de lavede var ders egen sag.

Et enkelt bedømmende blik mod himlen var nok til, at manden i uniformen, Zedekiah, besluttede sig for at søge indendøre. Godt nok kunne han holde til det meste vejr, men når han nu havde muligheden for det, kunne han ligeså godt søge væk fra det sandsynlige snevejr. Kroen blev målet, da det trods alt var et sted han kendte en smule. Han tog sjældent til kroen for at spise eller drikke. Derimod var det ofte en fordel at opholde sig sådanne steder, for det var der mest information omkring alt mellem himmel og jord fandt sted. Zedekiah havde fundet en del kunder på kroen.. og nok lige så mange ofre.
Lige nu var det dog kun et læsted, men alligevel holdt han nøje øje med hvad der skete omkring ham.
Idét han kom ind i varmen slog han hætten ned, så hans blege hud kom til syne.

[Maka De Silver]

De blå øjne under hætten søgte kort hen imod trappen op til nogle af værelserne for der oppe havde hun et værelse for nogle dage da hun havde fundet ud af at manden tit kom på denne kro eller på Brothel og så var hun bare lige heldig at han havde valgt dette sted for så kunne hun i det mindste få et værelse i stedet for at være på bordellet. Ikke fordi det ligefrem blev et problem men hun ville nu godt have lov til at være et sted hvor hun ikke konstant blev befamlet af fulde mænd og her i kroen kunne hun slappe lidt af mens hendes ugle var oppe på værelse, selvom den nu sikkert gerne snart ville ud og strække vingerne igen. Det var det sære ved netop denne ugle for den sov om natten og var vågen om dagen, ikke at hun ligefrem kunne klage over det for så var den sjældent i vejen for hende.

Da døren blev åbent og bragte en kold vind med sig blev de blå rettet imod den for at se på hvem der kom ind for det var jo altid en god ide at være på vagt overfor nogle af familie medlemmerne til de ofre som hun havde haft i løbet af tiden. Men det virkede ikke ligefrem til det så hun rettede blikket over mod hendes mål igen.

[Zedekiah Alexander]

Zedekiah været ude hele natten. Han havde haft en opgave, et job, at fuldføre og det var lykkedes. Nu lå en magikerkvinde død i en gyde, efterladt som et offer for røveri. Kvalt og stukket ihjel. Han havde knap fået renset sin kniv, før de første morgenmennesker var begyndt at komme udenfor. Trætheden kunne han først mærke, da han gik gennem krostuen, passerede dem, der stadig sad derinde. Selvom han ikke koncentrerede sig om at være lydløs, var hans skridt lette og hans udtryk var meget målbevidst.

"Er der mulighed for at købe noget at varme sig på i denne yderst kølige morgenstund?" Han talte meget formelt til tjeneren ved skranken og kendte jo godt svaret. Han var på en kro - selvfølgelig kunne han købe noget. Dog var tilbuddet om lunet vin ikke noget han takkede ja til, derimod bestilte han noget så enkelt som urtete - selvom han havde en idé om, at han burde holde sig fra den slags. Hele tiden var han meget opmærksom på dem der var på kroen.

[Maka De Silver]

Det var egentlig ikke fordi der skete noget videre interessant herinde i kroen, kun nogle få bekendte som den person der var kommet ind i kroen men igen hendes hukommelse var ikke altid helt optimal med at huske ansigter og navne sammen, for hun rejste jo meget og mødte mange væsner så hun kunne ikke altid huske hvor fra hun kendte personer. Medmindre de var typisk Nirelianer eller typisk Darklianer så kunne hun placere dem men ellers ikke.

Det begyndte alligevel at være en alt for god varme her i kroen så hun lod hætten falde og dermed afsløre det røde hår og de blå øjne som ikke altid virkede til at passe sammen, men det gjorde de nu eftersom hun ikke tænkte særlig meget over hendes liv men når hun gjorde det så passede det ikke. De blå øjne så atter mod trappen for måske skulle hun lige smutte op og drikke noget dyreblod inden hun ville gå ned igen, men på den anden side hun kunne muligvis miste hendes mål, dog kunne hun jo altid bare finde ham igen for hun vidste hvordan han så ud, hvordan han lugtede og hvor han mest kom henne af.

[Zedekiah Alexander]

Zedekiah så sig omkring, netop som en kvinde lod hætten falde og han syntes at genkende hende, dog huskede han ikke hvorfra og lod derfor denne tanke passere. Alligevel fangede hun hans interesse en smule, én grund var hendes røde hår, men også fordi hun virkede som en, der holdt øje med noget. Diskret fulgte han hendes blik, erfaren i at afkode andre på den måde, og måtte konkludere at hun holdt øje med en bestemt mand. Hvorfor havde han ingen idé om - manden kendte han ikke. Men umiddelbart kunne han vel også være ligeglad. Det var ikke hans sag hvad hun ville med manden. Alligevel blev han pludselig lidt interesseret i at vide det. Om det rent faktisk var nysgerrighed - eller blot overtræthed, var ikke til at bedømme.

Han tog i mod kruset med urtete og kom umiddelbart ved et uheld til at støde ind i manden. Dette var selvfølgelig planlagt, hvad han skulle bruge det til kunne han hurtigt finde ud af. "Det må De have mig undskyldt, hr." sagde Zedekiah ydmygt og skjulte et smil, da manden så sig lidt disorienteret omkring. Det var præcis hvad han havde regnet med og med lidt held ville manden da også få øje på den rødhårede kvinde, der nøje holdt øje med ham. Det var dog ikke til at sige om hun havde været hurtig til at fjerne blikket.

[Maka De Silver]

De blå øjne blev kort lukket i da hun nippede til vinen i kruset selvom det ikke ligefrem smagte særlig godt, men hun kunne jo heller ikke sidde her med et fyldt krus uden at drikke noget for det ville i sig selv også virke mistænkeligt, så hun måtte tvinge dette stads i hende selvom det kun var noget hun drak når hun virkelig bare trængte til at komme væk fra alt omkring hende og bare glemme de frygtelige minder, men det resulterede jo altid at de alligevel kom tilbage meget kraftigere end før.

Da hun atter åbnede øjnene igen så hun i retning af hendes offer ligesom mange andre gjorde da Zedekiah valgte at støde ind i ham, for nogle forventede måske der ville komme et slagsmål så de fulgte med i udviklingen af det mindre sammenstød selv så hun bare undrende på dem i første omgang inden hun kort rullede med øjnene og så hen imod døren ud som om hun ventede på en eller anden, selvom det mest af alt var for at virke uinteresseret mens andre interesserede stadig fulgte lidt med om der kom slåskamp, ja selv bartenderen fulgte med for at se om han skulle til at smide en af dem ud. Det var typisk at folk skulle støde ind i hendes ofre og forsøge at få dem til at opdage hun fulgte dem, eller så typisk var det ikke men der var altid en eller anden der ville ødelægge hendes planer! Specielt konkurrenter og hendes egen mor, det var nærmest altid en af de dele og da Zed ikke var hendes mor så måtte han jo være en eller anden konkurrent eller bare en irriterende tilfældig person der blandede sig.

[Zedekiah Alexander]

Zedekiah nåede netop at stille kruset fra sig for at afværge et halvhjertet slag fra manden, der tydeligvis - efter at have tænkt sig ganske kort om- mente, at det var velfortjent hvis Zedekiah fik en smule bank. Dog var manden beruset nok til ikke engang at være en potentiel trussel for den tidligere kriger, ja, general.
Det ville være løgn hvis Zedekiah påstod, at han ikke havde regnet med det, men på den anden side havde han da håbet på, at manden var en kende fornuftig, i hvertfald ikke en slagsbror. Desværre slap han ikke engang med at skulle undvige det første slag, for da det gik op for manden hvordan Zedekiah tog det, blev han mere vred.
Det varede heldigvis ikke længe før bartenderen greb fat i den berusede mand, for at trække ham lidt væk fra Zedekiah. Forhåbentlig ville han blive smidt helt ud, for så kunne Zedekiah da få bekræftet om den rødhårede kvinde virkelig holdt øje med ham.

Han satte sig ved tekruset og tog den første slurk af den varme væske. Godt nok havde han ikke de store problemer med temperaturforskelle - men han kunne da godt mærke, at kulden muligvis havde tærret lidt på ham. I hvertfald var det utrolig rart at indtage den varme drik.

[Maka De Silver]

Dette var bare typisk, som hun ud af øjenkrogen betragtede målet blive trukket uden for af bartenderen, hvilket fik hende til at sukke for nu betød det sikkert at hun blev nødt til at tage uden for selvom hun allerhelst ville op og hvile efter have holdt øje med manden hele dagen. Noget hun virkelig ikke gad så hun rejste sig alligevel med kruset i hånden for hun orkede ikke at følge ham nu, han var alligevel beruset og sikkert på vej hjem til hans kone så fik han skidebalde derhjemme og behøvede ikke den babysitter som hun egentlig var blevet til.
Dog gik hun en mindre omvej hen til trappen for hun gik forbi Zeds bord hvor hun smed kruset på så resterne af vinen sprøjtede udover det hele på bordet. ”Ups” sagde hun lettere sarkastisk inden hun gik rundt om bordene igen og op af trappen for nu havde hun udtrykt hendes irritation selvom hun ikke var sikker på at personen fattede grunden til det, men det var han sådan set selv om for nu ville hun bare op og have ro før hun igen skulle tilbage til kvindens hjem og aflægge den foreløbige rapport omkring manden for hun havde ikke ligefrem nogle beviser lige nu da der jo var en hvis person som havde ødelagt det hele for hende så der måtte vel gå endnu en aften eller dag mere før hun kunne bevise noget rigtigt.

[Zedekiah Alexander]

Zedekiah holdt ikke øje med den rødhårede kvinde længere. Nu var han mere fokuseret på bare at slappe af og nyde teen. Den lille smule adrenalin der opstod i kroppen af at undvige de få slag, var nok til at han ikke var helt træt længere. Ihvertfald glemte han trætheden et øjeblik og sad ellers bare roligt, som var han en stamkunde der bare skulle have sin te.
Freden blev dog afbrudt, da han i et uopmærksomt øjeblik ikke havde bemærket den rødhårede nærme sig og pludselig var bordet fyldt med vin, der selvfølgelig også havde ramt hans tøj. Fantastisk, så kunne han også få lov at bruge tid på at fjerne vinlugten fra det.
Han opfangede en meget tydelig sarkasme i hendes stemme, om det så var hans overtræthed der gjorde ham en smule pirrelig var meget sandsynligt. Ihvertfald lod han hende ikke umiddelbart gå, for han fandt sig ikke i den slags. Ikke når han var i det humør han var i.

"Så jeg forstyrrede Deres færd?" Hans stemme var en smule spottende, og det burde være tydeligt hvad han hentydede til. - I hvertfald hvis han havde ret.. Ellers kunne det meget hurtigt gå hen og blive akavet. Han fulgte ikke med hele vejen op ad trappen, for han ville nødig risikere for meget, derfor stoppede han på halvejen og håbede da, at hun ville svare.

[Maka De Silver]

Det havde da været et mindre held for hende at han havde været uopmærksom på hende for så kunne smide vinen på hans bord og hurtigt komme videre inden der skete for meget ballade for han havde forstyret hendes arbejde og sådan noget gjorde hende lettere vred og dette var en måde at vise det på, selvom det ikke ligefrem var det klogeste hun kunne gøre men når hun blev lettere irriteret tænkte hun just ikke over det hun gjorde, nok en mindre svaghed fra hendes side af men der var ikke meget at gøre ved det.
Så hun havde da været lidt heldig at nå op i toppen af trappen inden han var nået halvvejs, dog kunne hun ikke lade være med at vende sig rundt og sætte hænderne i siderne mens hun så køligt på ham. ”Ja det gjorde du. Og siden du ved du forstyrrede så håber jeg for hendes skyld hun ikke har ansat andre” sagde hun køligt for hun havde ikke ligefrem tænkt sig at dele jobbet med andre væsner for så var der jo mindre mønter til hende. Hun var ikke ligefrem en der kunne lide at samarbejde med nogen som helst eftersom hun altid havde klaret sig alene, selv den gang hun kun havde været en tyv.

[Zedekiah Alexander]

Det hun sagde fik ham til at undres et øjeblik, indtil brikkerne lige tvang sig på plads i hans tanker. Bare det at hun nævnte ordet ansat fik ham til at tænke på en opgave han havde afslået for få dage siden. En kvinde der var nervøs for sin mand, eller rettere sagt: Mistroisk overfor ham og mente han var hende utro. Kunne det være, tilfældigt som verden havde en tendens til at være, at hun var lige som ham? At denne rødhårede kvinde kunne købes til at ordne ting for andre. Han smilede skævt ved tanken om, at han kunne have ret og at den rødhårede derved havde sagt ja til en opgave, som han havde anset som for mindreværdig.
"Jeg forstyrrede blot for at se om min teori holdt stik. Det gjorde den. Og nu har De så selv afsløret hvorfor du holdt øje med manden." Det var egentlig ikke en fornærmelse, for hun var vel næppe bange for at afsløre noget.

[Maka De Silver]

Egentlig gad hun ikke denne mand så hun forstod egentlig ikke selv hvorfor hun egentlig blev stående her men igen hun havde jo svært ved at holde sig fra diskussioner eftersom hun hele tiden sagde noget og mange gange før hun overhovedet nåede at tænke tanken omkring det hun burde sige i stedet for det der til tider bare røg ud.
”Okay jeg er tyv og nu gik mit ellers nemme bytte hvis han bare havde fået en smule mere at drikke. Så kunne jeg havde fundet ham i sengen snorkende sammen med en af kvinderne” sagde hun lettere irriteret for han skulle da ikke blande sig i hvorfor hun holdt øje med manden, så hun stak ham en mindre løgn selvom det ikke ligefrem lød som en men mere bare den irriterende sandhed for han havde godt nok irriteret hende ved at tvinge hendes mål til at forsvinde på den måde og hun nægtede altså at gå ud i kulden hvor hun havde meget mere varme og lidt venligere selskab i form af en ugle.

[Zedekiah Alexander]

"Tyv, javel. Hvilket prisværdigt erhverv." Zedekiah sagde det for at provokere, for at se en reaktion. Hun havde ødelagt hans teori en smule, men han glemte det bare. Droppede teorien og koncentrerede sig om noget andet. For en gangs skyld var det en fordel af være træt - så var det nemt at miste fokus omkring enkelte ting... Normalt ville han aldrig påstå at træthed var noget godt, og ved nærmere eftertanke vidste han også godt, at han ikke havde ret.

Det var normalt for ham at være lidt splittet omkring alt muligt når trætheden var ved at overvælde ham. Det var mange timer han havde været vågen, siden sidste morgengry, hvilket jo måtte være en døgns tid siden, eftersom det næppe kunne vare længe før solen igen ville true med at komme frem. Fokus blev vendt mod den rødhårede kvinde, tyven. Han kunne se at hun var en som ham, halvt vampyr - halvt menneske. Dræbere blev de kaldt, Zedekiah brød sig ikke om navnet, men var heller ikke en aktiv modstander af det.

[Maka De Silver]

”Du er da en yderst irriterende mand. I det mindste har jeg noget at lave i stedet for at ødelægge andres planer for så har man intet liv” sagde hun irriteret for hun var virkelig ved at være vred over han hele tiden forsøgte at provokere hende selvom hun ærligtalt ikke kendte ham særlig godt så havde han ikke ligefrem ret til at gøre det, i hvert fald ikke efter hendes eget hoved men det var jo også forskelligt hvad folk mente. Og egentlig kunne godt selv lide at ødelægge folks planer og liv for det gjorde da hverdagen en smule mere sjov, men hun hade bare gengældelse når hun intet havde gjort personen.
”Altså enten følger du med så vi diskutere på mit værelse eller du kan stå der og glo” sagde hun ligegyldigt for nok var hun vred men hun gad ikke ligefrem stå her og blomstre i gangen når der var rigeligt med blod inde på hendes værelse som hun kunne nyde sammen med en godt tyk tæppe.