stilheden under sengen

[crystal]

mørket var lige faldet på de fleste lå allerede og sov. man kunne høre snorken helt op til crys værelse. crys lå bare vogen som altid i natten under sin seng. mens hun lå og tænkte på sit nye liv som zills datter. og på det tilbud ash havde givet hende. hun ville self gerne være lærling og hjælpe de mennesker på hospitalet. selom hun nok heller skulle lære at slås førest- hun krøb stille fram fra sin seng og kom på bene. hun havde en lårjort nederdel på. og en lang løs skjorte der gik hende til knæende så man ike kunne se hendes nederdel. hendes hår sad op i en lille hestehale. hun begyndte lidt at taske rundt i rummet. og satte sig så hen til sit sminke bord. og bankede hovet ned i boret. og så så ind i spejlet og så studerende på sine klare blå øjne.og smilte stille til sig selv. før hun kom på bene. og begyndte at gå fram og tilbage igennem rummet mens hun mumlede noet utydeligt. hun lagde armende over kors og satte sig bare ned med et dump. og kiggede på døren. og håbede en lille smule at en var faret vild. og kom ind på hendes værelse.

[Mira]

Mira gik rundt på slottets gange, med en fløjte for munden som hun spillede en sorgfuld melodi på. hun havde ikke andre måder at udtrykke sig på siden hun spillede hvad hun følte og Zill's nyeste straf ikke gjorde andet end at give hende sorg. det var virkelig ikke sjovt og hun gik bare rundt på slottet og spillede. de fleste var jo allerede i en dyb søvn så det kunne rage hende om hun holdte nogen få vågne

[crystal]

crys daffede hen til døren. og smuttede ug gennem den i det hun hørte noget musik. og gik hen mod lyden. stille og tøvend.e hun ville nødig ende i slås kamp med nongle mens hun stadig havde brækket nongle riben. og stoppede op da hun fik øje på en elver. og listede bare stille efter hende. før hun forvandlede sig om et en kat og luskede tættere på hende. og mijavede lidt klagende for at få hendes opmærksonhed. hendes klare blå øjne så bare op på mira mens hun små løb efter hende for at kunne følge med

[Mira]

Mira gik i en stor sort enke kjole på som ordre fra Zill påbød hende det, hendes musik stoppede først da hun hørte en kat's miaven og så ned på en sort kat, hun stoppede op og satte sig på hug foran den. hun holdte sin hånd frem til den for at se om den var venlig eller grov, selvom hun da nok så underlig ud med sin unaturligt elektrisk blå hud og lige så blå øjne øjne

[crystal]

crys snuste kort til hende og fnøs så. satte halen mellem bene og hvæsede kort. før hun vente ryggen til hende og daskede til hendes hånd med halen. og daskede vidre hen af gangen med næsen og halen i vejret. hun brød sig enligt sjældent om elvere. efter som hendes sidste møde med en elver. så daskede hun bare lystigt ned langs gangen. og forvandlede sig så om og strekte sig så lang hun var "mhm "sagde hun med et grin og kløede sig kort i håret og så så hen mod elver kvinden.

[Mira]

Mira så på katten men tog sig ikke af dens opførsel, hun var jo ikke just normal længere efter uheldet. selv for en elver, det kunne godt være hun stadig var en sort elver men selv elvere var ikke elektrisk blå i huden og med mindst lige så blå øjne. pokkers til ulykke, det var dog ikke hvad der slog hende så meget ud. da katten forvandlede sig trak Mira bare på skuldrene og begyndte at spille igen mens hun gik på sin ensomme vandring gennem slottets utallige gange

[crystal]

crys som altid var så skide nysgerrig omkring folk. selom hun nok burde havde holdt sig for sig selv. luskede lidt hen mod elver kvinden for at se hende lidt mere an. hun linede sin mor for meget. det eneste der røbede hende at hun ike var hendes mor var hendes klare blå øjne og hendes hår som var en del kortere end sin mors. hun lagde hovet svagt på skrå. og undrede sig en smule over hvorfor kvinden var blå i huden. men sagde ike et ord. holdte kun øje med hende og lyttede til hendes tirste melodier og kunne sige sig selv hun var ked af et eller andet.

[Mira]

Mira gik forsat og spillede på fløjten, egentlig kun en hun havde lånt men hun havde ikke fået besked på at aflevere den så hun havde den stadig, brugte den flittigt endda. det var jo ikke sådan at hun gad rende tudende rundt gennem slottes hundredevis af gange og rum. selv sent om natten, at hun blev fulgt af kvinden der lignede Zill tog hun ikke ret tungt for så havde hun da nogen der kunne høre hendes musik

[crystal]

crys rystede kort på hovet og kiggede en sdste gang på elver damen. før hun begyndte at daske op af mod sit sovekammer. efter som hun ike gad høre hendes sørgelige musik. hun smuttede hurtigt ned langs gangende og op på sit værelse og krøb ind under sengen. hvor alle hendes puder og dyner lå. efter som hun ike sov i sengen mere. et kort gab kom fra hende mens hun bare lå og så på døren. med et svagt smil på læberne.