Did i find it this time?

[Celia Price Melwasúl]

Det var mørkt og boderne var ved at lukke, luften var kold og det hele var noget være møg. Celia kom langsomt gående gennem de smale stier hvor folk tidligere havde vadet frem og tilbage i al evighed for at finde det de skulle bruge, nu var der bare ganske stille fordi alle var ifær med at komme i seng og i ly for natten. hun havde en kappe på som skjulte hende lidt for omgivelserne, ingen kunne kende hende, eller se hvem hun var. hun sukkede let før hun stillede sig lidt på tær for at se over nogen boder for at finde dem hun ledte efter. hun var fulgt efter nogen folk til dette sted, nogen der havde hvisket omkring et skib de havde været på, måske var det netop dette skib hun var ude efter? hun håbede ellers var hun fulgt efter af ingen grund.

[berus]

Berus sad under et halvtag han havde en kappe som gemte hans rustning og han pudsede sin katana han havde siddet der hele dagen og ikke lavet andet end at pudse sine våben og han havde godt og grundigt kede sig men han vidste ikke hvordan han skulle komme i en kamp eller noget andet hvor der skete noget

[Celia Price Melwasúl]

Celia gik roligt hen af de smalle stier, lige i hælende på disse mennesker hun havde fulgt efter, dog ændrede det sig hurtigt da de var forsvundet da hun drejede om et hjørne. hun sukkede let og skulle til at vende sig om idet der blev lagt en kniv nær hendes hals. hun stod helt stille, lyttede idet en mands stemme hviskde noget "Hvorfor tror de unge dame at de kan følge efter os bare sådan" grinte let før hand prøvede at presse kniven tætter på hendes hals. et lille smil spillede over hendes læber idet hun langsomt løftede sin ene hånd op under kappen og med en hurtig manøver havde hun fjernet kniven fra sin hals og hoppede lidt væk. hun slap kappen, afslørede hendes usevanlig valg af tøj, og kården ved hendes side. hun tog den roligt op i sin ene hånd, kiggede på mændene der grinte endnu mere. "Tror de virkelig at de ville kunne hamle op med os? kvindemenneske" hun fnøs lidt, ventede nu kun på om de ville andgribe eller om de ville stå og spille smarte med deres, lille kniv.

[berus]

Berus så to mænd gemme sig i skyggerne og da de lagde en kniv til en persons hals rejste han sig op og satte sin katana på plads og sagde med en smule metal klang begrundet at hans hjelm "må man være med" og åbnede sin kappe så man kunne se hans rustning så den faldt til jorden lige før den landede på jorden løb han hurtigt mod de to mænd og tog sine to sværd frem og satte lige ved deres halse og sagde "to mod en er jo ikke lige og i ved da godt lige børn leger bedst"

[Celia Price Melwasúl]

Celia så en smule forbavset mod denne nye mand, som ville være med? det var da noget nyt, folk ville jo helst ikke med i slåskampe. hun så mod mændene før hun tog hånden op og gjorde tegn til den ene om at komme tætter på, klar til at angribe når han kom tætter på. "Jeg er glad for du ikke er en vagt lige nu.. fremmede" kiggede på Bruse ud af øjnkrogen, elver, dette var tydeligt for hende. hun så hurtigt mod denne mand hun havde bedt om at komme tætter på, for at begynde kampen ordenligt.

[berus]

"Beruserukeru Shaffell er mit navn den dame" sagde Berus han ville ikke bruge sin kælenavn eftersom han hadede det og han satte sine to sværd på deres pladser og tog sin katana frem og sagde "hvorfor skulle jeg kede mig ihjel som vagt" og han stillede sig klart til hans modstander tog det første og nok sit sidste

[Celia Price Melwasúl]

Den ene mand løb frem mod Celia, begyndte at slå løs mod hende med den lille kniv, hvilket hun begyndte at paraer, gabte lidt før hun langsomt fik skubbet ham lidt væk før hun fejede kården afsted i luften for at jage ham tilbage, hun var jo ikke ude på at slå ham ihjel, hun ville vide noget før hun gjorde noget, men nu var det som om han ikke var fra dette skib for han virkede som en 'spion' hun kneb øjnene sammen før hun hoppede frem mod ham mens hun svang kården med et hård slag mod ham, og han paradede med sin kniv som knækkede og derefter hoppede han tilbage for at tage noget fra boden for at fare mod hende igen, selv hun var klar til endnu et tåbligt angrab fra denne mand.

[berus]

da den ene mand angreb kvinden angreb gjorde den anden mand det samme som hans ven men i stedet for at feje sin modstander væk hoppede han til siden og brugte sin styrke til at huggede hans hånd at som havde kniven og sagde roligt "skal han have tommelfingeren op eller ned den dame" han vidste ikke at de to skulle leve eller døde

[Celia Price Melwasúl]

hun havde allerede hugget sin kårde i den mand hun var oppe imod og han faldt hurtigt til jorden, men hev hende med sig, selvom han var såret var de stadig i en kamp, hun lå pluslig nederst, han var jo en mere ærfaren mand, hvilket hun kunne se nu, hun skulle ikke dømme for hurtigt som hun lige gjorde der. hun prøvede at få hans hænder væk fra hendes hals da han prøvede at kvæle hende nu hvor hun var nederst, mens hun prøvede at sparke ham mellem benene da det var den eneste mulighed for at komme fri nu, for ham elvern var i sin egen kamp lige nu, det ville jo være umuligt for ham at kæmpe med to på en gang og især når denne mand ikke var tæt på ham

[berus]

berus så roligt på hans modstander og slog hans ben og satte hans katana modstanderns skulder så det ville være svært for ham at løbe væk og berus klappede manden på kinden og sagde "hvis jeg var dig så ville jeg blive liggende" og løb mod kvinden som så ud til at have problemer så han han satte begge sine hænder på hans hoved så han kunne brække hans nakke og sagde "give slip på den dame" det var længe siden han havde kæmpet sådan

[Celia Price Melwasúl]

Det ville hurtigt vise sig at være svære end det så ud til at brække denne mands nakke. han slog blot skuldern lidt tilbage for at få ham væk, mens celia prøvede at få fat på en kniv ved sin sko, hvilket lykkes med besvær. hun gispede efter vejret, trak det ind og holdte det så, hun kæmpede stadig, så hun var aldeles ikke svag.
Langsomt fik hun vendt kniven om i hånden så knivens spidse side vendte mod manden før hun bordede den ind tæt ved en pulsåre.

Manden gav øjblikligt slip på hende, hvorefter han slap sine parader for Berus, hvilket nok var dumt af ham eftersom han prøvede at brække nakken på ham.

Celia hostede lidt før hun kom på benene efter at manden var faldet til jorden. hun så på manden før hun langsomt så mod den anden mand der lå et stykke fra dem, rystede på hovedet før hun gik tætter på dem, hun havde ikke brug for dem nu, og de ville ikke blive savnet.
hun så sig omkring meget hurtigt før hun tog sin kårde og placerede den ved halsen på den stakkels mand.

[berus]

Berus holdte fast i mandens hoved slog med skulderne men han kunne ikke brække hans nakke en til kvinden skar en pulsåre brækkede han hurtigt mandens nakke og gav slip på mandens hoved og gik hen til den anden mand og hev sin katana ud at hans skulder da kvinden placerede hendes kårde til hans hals og sagde "han har jo opført sig pæn så han ikke fortjent at kun miste sin tunge" han var ligeglad om manden fik lov til at leve eller dø og han gik hen til sin kappe og tog den på så man ikke kunne se han havde en rustning på