Back to the house

[Roxanne Nicolia Tirenas]

Vintern var ikke så hård som alle de andre år, men hård var den da. Roxanne havde efter et stykke tid hos Lukas været væk, mest fordi hun var bange for at der var nogen der skulle komme og få fat i hende når han ikke var der, eller nogen der kom om morgnen for at slå ham ihjel, og så var der også lige det med at hun helst ikke ville såres mere i sit liv.

Det var mørkt, og det havde været i nogen timer. klokken var omkring ni om aftenen, og mange var allerede gået i seng, men en som Lukas var nok allerede ude i denne nat og jage.
Roxanne gik roligt gennem skoven, på en lille sti hun havde gået på før, tæppet godt omkring sig for at holde varmen, lige nu ville hun helst ind i varmen, men samtidig ville hun også ønske at lukas var der til at holde om hende, han var jo virkelig sød mod hende, og hun følte lidt anderledes ved ham end som mange andre, især når han først havde bidt hende, også derefter havde han fortrudt hvad han havde gjort, og derefter taget hende med sig.
hun nærmede sig hytten som hun havde været i med lukas, måske kunne hun få ly for vinteren der, og måske var han der også, hun håbede lidt på dette.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Lukas havde dræbt hvad han skulle for at dække sit behov for den nat og han havde derfor valgt at tage hen til den gamle hytte da han ikke havde kunne finde Roxanne der hvor hun plejede at være og derfor tænkte at han da kunne bruge noget tid i hytten og se om hun kom. da han stod foran døren til hytten kunne han dog høre et hjerteslag der inde og genkendte det med det samme til at være hendes hvilket bragte et svagt smil frem på hans læber. han gik lydløst ind af døren og lukkede den inden han gik hen til Roxanne "når så det er her du gemmer dig" sagde han med en lettere drillende tone dog uden at tænke over det "du burde ikke lade døren være ulåst om natten... jeg er ikke den eneste vampyr der jæger her i området" sagde han og det var tydeligt at høre på ham at han sagde det for at beskytte hende da han stadig af en ukendt grund ønskede at beskytte hende hele tiden og helst ikke så at andre vampyre rørte ved hende. "her er koldt" sagde han konstaterende selv om han ikke selv kunnemærke det men blot gik ud fra det når der nu lå sne udenfor. han gik hen og tændte forsigtigt op i ilden men det var tydeligt at se at han ikke var meget for at være så tæt på og så snart ilden havde fat var han da også hurtig til at flytte sig igen. han var iført den samme sorte kappe som han havde været den gang han først mødte hende men dog havde han ikke selv lagt mærke til det eller det faktum at den efterhånden var ved at være lidt slidt. han gik hen og fandt blokken frem som han havde placeret der sidst han var forbi og fandt noget papir samt noget at skrive med som han lagde på sengen uden rigtigt at tænke over det men som en ren vane han havde opbyggede i nærheden af hende så hun altid havde en chance for at skrive til ham hvis hun ville 'sige' noget.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun var gået ind i den kolde hytte, havde set sig lidt omkring før hun havde sukket lidt, han var her jo ikke. langsomt gik hun hen til sengen der stod derinde og lagt sit tæppe før hun havde sat sig på gulvet og kigget ind i det tomme ildsted. efter lyden af døren der gik op, og det lille shok af at høre han faktisk var der var hun hurtigt faldet til ro igen. hendes øjne havde roligt fulgt ham hele vejen hen til ildstedet og videre rundt, dog kiggede hun hurtigt væk fra ham da han fandt blokken frem. "N-Ne-j" hun så roligt mod ham igen før hun smilte lidt, hun havde dog ikke lyttet til det med at der var andre vampyre derude, for hun havde jo levet i naturen, og den eneste der havde drukket af hendes blod var jo ham.

hun rejste sig langsomt op, hun var tyndere end sidst han havde set hende, man kunne se ribenene inde under kjolen, og hendes ben virkede som om det kun var knoglerne der støttede. hun smilte roligt til ham før hun lænede hovedet på skrå. "D-du.. K-ko-m" hun havde svært ved at tale, men øvelse havde jo gjort sin virkning, dog tog det lang tid for hende at sige nogen ord, og så stoppede hun også i sætningerne, eller ikke sagde den ordenligt, så nogen gange måtte man gætte sig til hvad hun sagde.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Lukas så underne på hende da han hørte at hun sagde nej da det var det første rigtige ord han nogen sinde havde hørt hende sige. da hun snakkede igen smilede han svagt "jeg har ledt efter dig" sagde han som svar og gik hen til hende og så op og ned af hende dog var han ikke glad for at se at hun havde tabt sig "du burde spise noget mere... du er for tynd" sagde han og så på hende med et alvorligt blik i øjne der viste at han ikke ville diskutere det. han lagde svagt sine hænder om hendes talje og det var stadig tydeligt at se at han ikke var vild med at se hende sådan. "du har øvede dig" konstaterede han efter lidt tid da hendes ord endelig ramte ham ordenligt og han kom til at tænke på at hun jo normalt ikke snakkede. hendes stemme var prises som han havde forstillede sig den men hun snakkede ikke helt så flydende som han havde forstillede sig hun ville gøre hvis hun talte. "har... har du det godt ?" spurgte han en smugle tøvende da han ikke var sikker på om hun ville besvare hans spørgsmål da det endelig ikke kom ham ved andet end hvad han selv mente det gjorde.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun så roligt på ham og smilte stort da han gik tætter på, det var tydeligt for hende at han var blevet en smule forbavset over hendes ord. langsomt lagde hun sine spinkle hænder på hans skuldre da han lagde hans på hendes talje. hun kiggede en smule ned da han sagde hun skulle spise noget mere, men hun havde jo virkelig gjort hvad hun kunne i den tid hun ikke havde været der. hun så langsomt op på ham igen før hun langsomt rystede på hovedet, ikke fordi hun sagde nej til at hun ikke havde det godt, men for at skubbe noget fra hendes tanker. hun smilte let igen til ham før hun slap ham, hun var jo snavset igen, så hurtigt som hun blev snavset ville det være unormalt at få det væk i et rup.
hun så roligt på ham før hun lavede en lille lyd for at gøre det tydligt at hun gerne ville noget, og da han jo havde spurgt om hun var okay nikkede hun nu svagt før hun prøvede at få nogen ord over læben igen "Su-lt.." mere kunne hun ikke rigtigt sige.
hun smilte let til ham før hun langsomt fjernede noget hår fra hendes nakke, aret på hendes hals var der stadig, men det var ikke noget hun var flov over.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Lukas så på hende i stilhed mens han ventede på hendes svar. da han fik svaret nikkede han stille som tegn på at han havde forstået det. han kiggede på skålen med frugt der stadigt var frisk inden han forsvandt ud af døren og kort tid var tilbage med noget tørrede kød og brød "jeg kunne ikke finde andet" sagde han stille og en smugle undskyldende som tegn på at han slet ikke mente det var godt nok til hende. men på den anden side havde han heller ikke ret meget forstand på alm kost overhoved. han rakte de to poser til hende der var fyldt til randen med hver deres ting inden han satte dig hen på sengen og klappede den svagt som tegn på at hun skulle komme og sætte sig ned, han så rundt i rummet og følte at han burde sige noget men han anede ikke hvad det skulle være så han valgte at være tavs og blot se på hende i tilfælde af at hun ville sige noget. dog efter lang tid tog han sig sammen til alivel at spørge hende "hvor har du været henne ?" ikke at det kom ham ved men det var hans spinkle måde at sige at han havde været bekymret for hende.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun tog glædligt imod maden han gav hende og gik hurtigt hen og satte sig på sengen, begyndte at spise, uden rigtigt at tænke over hvad det var hun puttede i munden nu. gumlede lidt på brødet før hun så på ham da han spurgte hvor hun havde været, hun så roligt på ham et øjeblik før hun langsomt sank maden. "B-Ban-ge" hun pegede på sig selv før hun så lidt ned i gulvet. "D-du.. D-dø..S-sol" hun så roligt på ham i håb om at han forstod hvad det var hun mente før hun langsomt tog noget nyt mad, hun ville så gerne føre en ordenligt samtale med ham, hvilket hun ikke kunne da hun ikke kunne snakke ordenligt endnu.
hun lagde langsomt maden fra sig før hun langsomt tog sit hår om foran sig og flettede det så det ikke var ivejen, også selvom det var fedtet. hun så lidt på ham før hun så mod rummet hvor hun kunne få et bad før hun langsomt rejste sig op, pegede på ham før hun pegede på rummet og gik så selv derud.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Lukas sad roligt og lyttede til hende men smilede da han hørte hvad hun sagde "bare rolig det kommer aldrig til at ske" sagde han med en let latter i stemmen "jeg har aldrig å meget som at være tæt på at blive brant af solen så det skal du ikke være bange for... det eneste der kan gøre mig noget er en anden vampyr... men de færreste er stærkere end mig" sagde han dog det sidste med en tydelig slevbevisthed der også afslørede at han lave andet end bare at jage folk for at være stærk. Lukas smilede og lod sig glide bagover til han lå ned på sengen dog mens han så op på hende "jeg lover dig at jeg ikke dør før dig mit fine lille menneske" sagde han med en let latter i stemmen for at vise at han ikke mente det ondt men blot sagde det sådan for at understrege det faktum at han havde størgere chance for at overleve hendes død end omvendt da hun jo var en del mere skrøbelig end ham alene grundet race da hun stadig i hans hoved var et menneske da hun ikke havde sagt andet og han bestemt ikke var stærk i at genkænde racer ud fra duft.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun stod lidt ude i bade rummet før hun langsomt fyldte karet op til randen, hun havde efterhånden lært nogen ting omkring det med bad. langsomt så hun rundt før hun lod kjolen glide af sig selv. så magre hun var, det var usundt, og det kunne tyde på en tidligere død hvis det ikke snart ændrede sig. hun steg langsomt ned i vandet og begyndte at skruppe arme og ben, der dog hurtigt blev røde og irriterede over behandlingen der nu kom. hun bed sig let i læben før hun tog en dyb indånding og lod sig glide ned under vandet med hovedet også. al håret flød rundt i overfladen og rundt om hende, også neden under.
hendes hjerte slog langsomt som det hele tiden havde gjort så der var ikke noget at kunne høre på hende.
langsomt tog hun op efter at få fat i kanten af karet men hendes hånd gled ned igen, hun følte alle sine krafter forsvandt i dette øjeblik, og hun prøvede bare at komme op, hendes hjerte begyndte hurtigt at banke hurtigere, før det ændrede sig igen til en mere svag banken, hun lå bare der i vandet, ventede på at hendes krafter vendte tilbage, og hun kunne ikke holdte vejret forevigt.