|
Post by Kyu Altius Dyonisos on Jan 14, 2012 21:33:15 GMT 1
Han havde faktisk friet. På en meget underlig og indviklet måde og endda uden at sætte sig på knæ eller holde en ring men han havde sagt det. Han så afventende på hende mens han fornemmede sommerfuglene i hans mave og følte nervøsiteten tage til. Hvorfor pokker var han så nervøs? Det var slet ikke ham at være sådan, føle sådan. omsider vendte hun blikket mod ham, og da hun tog hans hånd smilede han et lille smil. Hendes svar fik ham til at ånde lettet op og da hun fortsatte lyttede han opmærksomt. ”Jeg siger intet… det er vidst bedst at vi venter lidt… indtil vi har fundet ud af hvad vi gøre” han lod armene glide rundt om hende og holdt hende ind til sig hvor han blidt hviskede i hendes øre ”Jeg elsker dig” det blev sagt lige fra hjertet, og han mente hvert et ord.
|
|
|
Post by Clarisa Nemay on Feb 5, 2012 20:11:52 GMT 1
hun rykkede langsomt tætter på ham med et lille smil på læberne før hun lænede sig frem. "Jeg elsker også dig.. Hvilket jeg har gjort i lang tid nu" hviskede hun svagt før hun langsomt plantede et kys på hans læber, hvorefter hun ville lægge arme rigtigt om ham for at knuge sig ind til ham, og så gemme ansigtet. mon hun skulle sige mere? for han havde jo friet, og nu var det jo bare at få det ud, først skulel Drazilla vide det, og derefter hendes land, selvom det nok ville være svært at holde det skjult da hun skulle gå op og ned af ham hele tiden.
|
|
|
Post by Kyu Altius Dyonisos on Feb 5, 2012 20:18:03 GMT 1
Han holdt hende tæt og blidt indtil sig, strøg forsigtigt hendes kind og gengældte hendes kys da hun også svarede at hun elskede ham og tilføjede det sidste i sætningen. Han sendte hende et forundret blik "Længe...? Hvor længe?" spurgte han lettere drillende og faktisk af ren nysgerrighed for han var da nysgerrig efter at vide hvor længe hun havde kigget efter ham. Med hensyn til at deres forlovelse skulle ud, skulle det jo ud på et tidspunkt, selv frygtede han ikke Drazilla som sådan, men nu gjaldt det her ikke længere ham alene, så han kunne ikke sætte alt over styr fordi han ikke selv var bange.
|
|
|
Post by Clarisa Nemay on Feb 5, 2012 20:24:15 GMT 1
hun puffede let til ham før hun gemte hovedet lidt mere, fniste let før hun trak sig fri fra ham, smilte stort. "Længe nok?" hun grinte let igen før hun langsomt rykkede lidt tilbage, blinkede let til ham før hun langsomt så mod døren da nogen tjeneste folk kom ind, mest fordi hun havde ting hun skulle nå som dronning. hun sukkede let. "Ja.. Ja.. jeg kommer om lidt.." hun så mod Kyu igen med et lille smil før hun lagde hovedet en anelse på skrå. "Så længe jeg har kendt dig.." hun smilte igen før hun langsomt blev hevet lidt i af nogen tjenestepiger. med dette var hun ikke som andre dronninger, de var hendes veninder, og de blev også behandlet som ligemænd af hende, dog ikke altid men det meste af tiden, nogen gange skulle hun jo være højt hævet over dem, og andre gange kunne hun godt tillade sig at være på deres nevue
|
|
|
Post by Kyu Altius Dyonisos on Feb 5, 2012 20:29:31 GMT 1
Kyu lod hende trække sig væk om end han helst ville have hende helt tæt på sig.. hele tiden! han betragtede hende med et forundret blik, hvad var der så sjovt? Da hun omsider fortalte hvor længe gloede han overrasket på hende ”Du laver sjov!? Du var da ret .. ung da jeg så dig første gang..” sagde han med en oprigtig overrasket tone i stemmen for det her kom da virkelig bag på ham. Havde hun ikke været for lille til den slags følelser? Åbenbart ikke. hvad værre var, var at han havde gået rundt og været i nærheden af hende så længe uden at hun havde sagt noget, det måtte da være hårdt! Da tjenestepigerne dukkede op havde han virkelig lyst til at smide dem ud men det var ikke just hans stil så han smilede blidt til hende ”Arbejdet kalder… for os begge to” sagde han med et skævt smil for han måtte også tilbage til arbejdet. Hans søster stak hovedet ind og smilede et stort smil, han smilede varmt tilbage.
|
|
|
Post by Clarisa Nemay on Feb 5, 2012 20:44:42 GMT 1
hun grinte let før hun så på ham. "Se snakkes senere.. jeg formoder du gerne vil spise aftensmad sammen med mig..." mere fik hun ikke rigtigt lov til at sige før hun var blevet trukket ud af rummet og var på vej op til sit arbejds værelse, hun skulle udfylde papire og lægge i orden, plus hun snart skulle ud og ofenlig gøre nogen ting sammen med sin rådgiver. hvilket var noget af det hun hadet allermest.
|
|
|
Post by Kyu Altius Dyonisos on Feb 5, 2012 20:49:01 GMT 1
"Selvfølgelig" nåede han lige at svar inden hun blev halet ud af spisestuen. Han smilede og sukkede svagt inden hans søster overtog Clarissa´s plads. Hun krammede ham og kyssede hans kind hvorefter hun erklærede hvor glad hun var for at det endelig skete. Han strøg blidt hendes kind og plantede et blidt kys på hendes pande. Det hele var ikke slut, nej derimod.. skulle det hele til at begynde...
///out
|
|