Tidligt!

[Kyu Altius Dyonisos]

Klokken havde forlængst passeret 4.. om morgenen. En skikkelse var allerede i træningsringen, og selvom det var vinter og kulden var bidende så vedkommende ikke ud til at bemærke det overhoved. Manden, som var Nirelias hærfører var i færd med at tage de 300 armbøjninger han var van til at tage til dagligt, ti til og han ville være færdig. Han var iført lette løse mørkeblå bukser, og en stram T-shirt som han nu trak af og smed til side, den var kun i vejen og desuden var den blevet våd af sved. Der var stille, folk sov nok endnu.. bortset fra vagterne. Da de 300 armbøjninger var taget kom han atter på benene, forpustet og træt men langt fra udkørt. han havde trænet i snart en time, og om nogle minutter ville soldaterne blive vækket og så ville træningen begynde.

[Clarisa Nemay]

Clary havde ligget i sin seng hele natten som jo var normalt, men hendes søvn havde ikke været så go som man kunne havde håbet på. hun satte sig roligt op efter at havde strukket sig, kiggede sig omkring, hvad var klokken? hvorfor kunne hun ikke høre træningen fra soldaterne? havde hun sovet for længe.
Langsomt trådte hun ud af sengen snublede lidt men fandt hurtigt fodfæste. hendes hår hang ned af hendes skuldre og lignede en kæmpe bunke af trollehår, sådan som det sad ud til alle sider.
hun stillede sig hurtigt hen ved siden af spejlet og vaskede sit ansigt i det lille kar der stod der.
langsomt tog hun børsten op og begyndte at rede håret ud, hvilket var umuligt på denne tid. hun sukkede let før hun langsomt fandt en kjole frem fra skabet, kiggede let på den og så tog den på, en dag uden af skulle klædes på var jo noget dejligt for hende nu hvor hun altid blev gjort i stand.
hun så sig kort i spejlet før hun så ud af vinduet hvor dragens hoved lå og kiggede ind på hende.
hun smilte lidt før hun langsomt gik hen til vinduet, og dragen fjernede hovedet og lagde det på taget istedet.
Vinduet blev langsomt åbnet og den kølige luft strømmede ind i værelset.

[Kyu Altius Dyonisos]

Han trænede uanfægtet videre, samlede nu det ene sværd op, denne gang havde han efterladt sit eget sværd og bragt Mattis med ud for at træne med det, det var trodsalt det nyeste af de to sværd og han måtte lære at bruge det alene. Han svang sværdet rundt og indviklede bevægelser og mønstre de næste minutter, bevægelserne var hurtige, og sværdet kunne knap ses i luften. En bevægelse ud af øjenkrogen fik ham til at vende blikket til side og op mod slottet hvor et vindue nu blev åbnet. Hans skarpe sanser og perfekte syn gjorde ham i stand til at lokalisere værelset men det var for langt væk til at han ville kunne se personen om end han vidste hvem det var. Dragen flyttede sig jo, og den eneste den var i nærheden af uden at flippe fuldkommen ud var jo Clarisa, desuden vidste Kyu hvilke værelse hun havde og hvor det lå. Men hvorfor var hun så tidligt oppe?

[Clarisa Nemay]

hun så lidt ud af vinduet, kiggede rundt før hun så ned mod Kyu, han var oppe, så var havde hun jo ikke sovet for længe, men kneb øjnene en smule sammen for bedre at se før hun langsomt så op mod dragen der stragte sig.
langsomt trådte hun op på kammen for at se bedre ud på hende.
dragen rettede opmærksomt hovedet mod hende før den lavede en hurtig bevægelse og lettede.

Clary så roligt på den før hun smilte let, tog sig lidt til hovedet og støttede sig til vindues kammen, hendes hoved dunkede en anelse og marridtet var stadig i hendes hoved.
dragen vendte om midt i luften og fløj mod værelset før den landte lige under, holdte sin egen krop op så hun ikke ville kunne falde ud før den viftede med sin store hale så det rungede lidt i bygningen den holdte fast i.

[Kyu Altius Dyonisos]

Noget skete deroppe, det kunne han se. Havde hun tænkt sig at hoppe ud af sit vindue? Hvad skete der dog. Kyu standsede sin træning, han trak vejret ind i dybe stød idet han endnu var forpustet efter træningen. Han flyttede på sig. Skulle han gå tættere på? Skulle han tilkalde nogen vagter? Hvad skete der dog. Han følte hvordan bekymringen tog over og følte sig fortvivlede. Han tvang sit blik væk fra hende, han burde slet ikke være så bekymret som han var, der var sikkert intet galt.

[Clarisa Nemay]

hun smilte let til sin veninde, mest fordi hun sørgede for hun ikke faldt hvis hun mistede balancen. hun rystede let på hovedet før hun langsomt så forbi hende og udover byen før hun grinte. "Ligesom i gamle dage?" spurte hun roligt før hun trådte et skridt tilbage.
Dragen nikkede kort før den fløj nedaf og så fløj op igen som clary kom gående ud fra vinduet igen, hun havde blot hurtigt skiftet til bukser og en bluse, ikke noget særligt, dragen tog roligt fat i hende som hun kom gående ud og fløj hurtigt lidt højere op, lod hende se solopgangen rigtigt, fra den rigtige højde. hvilket hun havde prøvet før, ikke fordi hun red på hende, men hun blev holdt fast i oppe i luften. langsomt lod hun til at kigge ned mod Kyu igen, prøvede at se hvad der skete nede i gården, det kunne jo godt virke farligt dette hun gjorde, selvom dragen havde styr på hvad den lavede.

[Kyu Altius Dyonisos]

Kyu kunne ikke lade være med at se hen imod hende selvom han havde tvunget blikket væk fra hende. Han var ved at gå amok da hun bare kom gående ud af vinduet. Ja dragen havde måske styr på det men det var stadig farligt. Hun kunne falde, og dø! Bare tanken om at hun skulle dø fik ham til at gå fuldkommen i panik. Hun måtte ikke dø. At hun var dronning ændrede på intet! han ville blive knust hvis hun kom noget til. Hans greb om sværdet strammede og han bed tænderne vredt sammen idet han satte i løb hen imod hende, godt nok gående på jorden. han standsede under dragen og så op mod hende, læberne gled op og stemmen der gjaldede ville nok vække en masse af slottets sovende folk. ”Kan du så komme herned!” han glemte alt etikette og høflighed.

[Clarisa Nemay]

Dragen kiggede hurtigt ned på kyu før den så ned på hende. hun kiggede roligt ned før hun klappede dragen på benet. "Bare flyv ned" hendes stemme var stille og rolig.
hun så mod Kyu igen, hvorfor var han så vred på hende? og hvor blev den rolige facade dog af.
Dragen rystede let på hovedet da den tilsynladende havde fået en af sine vanvittige ideer. langsomt vendte den rundt i luften før den styrt dykkede ned mod ham, parat til at slippe hende, lige over ham, så han ville være nød til at gribe hende. "Så går det nedaf Clary.. hold godt fast!" dragens ord fik hurtigt Clary til at holde en stand mere fast i hendes ben før de nåede tætter på Kyu, hvor Dragen bare åbnede foden og lod hende falde lige ned mod ham, ikke så hun ville komme tilskade, men fordi hun ville være drilsk, og derefter fløj hun hurtigt op igen.
Hvis han grab hende ville hun med det samme prøve at lægge armene om hans hals og gemme hovedet, mest fordi han havde hævet stemmen overfor hende, normalt ville hun bare havde kigget på den person der hævede stemmen foran hende, men ikke ham, hun følte sig blot mere dum og klodset, og derfor ville hun gemme sig.

[Kyu Altius Dyonisos]

Kyu var ved at koge over at raseri. Den slags kunne hun ikke tillade sig! at bringe sit eget liv så meget i fare! Han havde intet imod dragen, men den havde pligt til at beskytte hende og det ville den umuligt kunne hvis det pludselig blev angrebet af en fjende. Dragen dykkede ned mod dem i høj fart, og ikke engang den måde den kom ned mod ham på var sikker for hende, tænk hvis hun faldt!? Hans hjerte frøs til is ved denne tanke og han var atter ved at gå i fuldkommen panik. Dragen rettede dog op, men slap hende! den slap hende virkelig! Godt nok kun nogle få meter over ham så han kunne gribe hende hvilket han også gjorde. Han slap uden tøven sværdet og rakte armene frem så hun faldt ind i favnen på ham. Hans hjerte slog voldsomt ag vrede og frygt for hvad der kunne være sket hende. hendes arme blev lagt om hans hals, og hovedet gemt ved hans skulder og bryst. Han slap hende ikke ”Er du tosset kvinde! du kunne være kommet noget til!” hvislede han endnu vredt. han greb fat om hendes spinkle skuldre og holdt hende ude for sig så han kunne se på hende ”Mit hjerte var ved at gå i stå af frygt for hvad der kunne ske dig! Den slags må du aldrig gøre igen.. høre du!? Aldrig!” han kunne ikke styre ordene der forlod hans læber, og normalt var han heller ikke typen der mistede besindelsen på den måde. Der skulle en del til for at ryste ham eller få den slags reaktioner frem i ham.

[Clarisa Nemay]

hun gemte forstsat hovedet ind til ham, lyttede til hvad han sagde, men svarede ikke på dette. hun knugede blot mere om ham før hun langsomt rykkede sig fri fra ham, dog kun med hovedet. så på ham, han var virkelig vred, hvad skulle hun dog gøre for at gøre ham go igen? ville han forlade hende? nu fordi hun havde dummet sig, nej det måtte ikke ske. hun lukkede øjnene et kort øjeblik lyttede til hans ord før hun så på ham igen, langsomt lænede hun sig frem mod ham, prøvede at kysse ham på hans læber, hun ville derefter bryde det efter nogen sekunder. "Undskyld.. Gjorde jeg dig virkelig så bange?" hviskede hun med en lille stemme, som man næsten ikke kunne høre. hun lagde langsomt sin ene hånd rigtigt om hans nakke, så på ham før hun langsomt så ned igen, ville han skælde hende mere ud nu?

[Kyu Altius Dyonisos]

Hun virkede selv nervøs.. eller nej.. ked af det. Hans evne til at aflæse kropssprog var nyttig.. men det havde ikke været hans mening at gøre hende ked af det. Han tav nu, anede ikke hvad han skulle sige eller gøre. Hun så på ham, og han så tilbage på hende endnu med vrede, sagde intet for det ville bare ende galt. Pludselig var hendes ansigt helt tæt på hans og hendes læber blev trykket mod hans hvor han måtte spærre øjnene op, han tog dog chancen og gengældte svagt kysset. Duften af hende, smagen af hende fyldte ham og han trak hende ubevidst helt tæt på. Kysset blev dog holdt i få sekunder inden hun brød det. ”Ja.. det gjorde du.. den slags må du ikke gøre imod mig igen” hviskede han lavt og strøg hendes kind, lod sine læber trykket mod hendes igen uden at bede om lov eller tænke sig om. han var ligeglad, han måtte føle hendes læber mod sine igen.

[Clarisa Nemay]

hun lagde langsomt sine arme om ham igen, lukkede øjnene idet han kyssede hende. langsomt kyssede hun tilbage, prøvede at holde kysset i et godt stykke tid da hun ikke ville have det skulle stoppe. lod sin ene hånd glide over hans skulder og ned af hans overkrop og op igen, ikke rigtigt noget hun bemærkede, men det var lige for at mærke ham.
Dragen fløj roligt rundt i luften og så ned på dem før den langsomt landte med et bumb ikke så langt fra dem, hovedet i sky og lod ned på kyu med et blik der sagde den bestemte, også fordi den nu var lidt jealoux.
folkene på slottet var jo vågnet nu, dragen havde vækket dem med halen før, og så havde de bare gjort sig klar til dagen, mens vagter der var vant til at stå om natten havde døset lidt hen, de var også lys vågne, og andre vagter kom løbende ud fra porten over hvor soldaterne sov. der var mange blikke der hvilede på dem lige nu, ikke noget Clary tog sig synderligt af.

[Kyu Altius Dyonisos]

Hun gengældte kysset og så var han helt opslugt af hende. Det lignede ikke ham at blive så fjern at omgivelserne blev skubbet helt væk. Han holdt hende tæt ind til sig, mens han gjorde kysset dybere og mere lidenskabeligt, hendes fingre strøg hen over hans bar overkrop, hendes strøg var så vidunderlig, og han gøs en anelse under hendes berøringer. Efter noget tid brød han forsigtigt kysset, kun for at opdage at de havde fået publikum. Han følte sig pludselig forlegen men lod sig ikke påvirke af det. ”Om forladelse” han havde atter påtaget sig rollen som hærfører og trådte et skridt væk fra hende, samlede sit sværd op og kastede et blik hen imod den jaloux drage. ”Jeg håber De herre og damer nød opvisningen, nu er det over.. tilbage til arbejdet” sagde han henvendt til de folk der stod og kiggede, der kom liv i folk. Tjenestefolk skyndte sig videre og vagterne tilbage til deres arbejde.

[Clarisa Nemay]

hun stod lidt og nød øjeblikket, havde bare lyst til at stå der i en evighed. hun rødmede en anelse igen idet kysset blev brudt, så roligt på ham før hun bed sig i læben et øjeblik, hun hørte ordene han sagde og alligevel ikke helt, der gik lidt før det gik rigtigt ind, og hun stod bare der og så på ham.
En hånd blev lagt på hendes skulder, "Deres mejestæt.. De skal op og have noget anstændigt tøj på" mere blev der ikke rigtigt sagt.
hun nikkede lige så stille før hun lod dem føre hende afsted mod hendes gemakker, stadig kiggede hun tilbage på Kyu. hun smilte lidt før hun så hvor hun gik, hun så roligt på Kyu's søster som hun gik forbi, hun havde nok set det ud gennem vinduet.
Clary smilte let til hende før hun langsomt gik videre mod sit værelse.

[Kyu Altius Dyonisos]

Kyu smilede idet hun blev ført bort, hans søster stod i mængden, denne fangede kort hans blik med et stort smil over hendes læber. Han sendte folk tilbage til deres arbejde inden han selv gik tilbage for til sin træning og derefter tog han et bad for selv at følge med i soldaternes træning