Skal freden endelig stå?

[Drazilla Dragoens]

Tiden var kommet, tiden til få den fredsaftale på plads for nu havde den været længe undervejs og hele tiden var blevet udsat på grund af forskellige ting, men nu gad hun ikke vente mere. Det var et nyt år, foråret var over landene og blomster og træer stod med knubs. Så nu kunne hun ikke vente mere, og havde derfor sendt bud efter Clarisa og bedt hende ankomme alene eller med meget få vagter til grænsekroen hvor aftalerne skulle udvikles, for det var sådan nogenlunde på grænsen til deres riger selvom Zill godt nok ejede kroen.

Selv havde hun rejst sammen med budbringeren, hvor deres veje havde skiltes så den unge dreng kunne rejse de næste par dage imod slottet i Nirelia for at overbringe beskeden, og selv følge Clarisa til kroen, mens Drazilla fik ryddet kroen for gæster og erstattet det normale personale med nogle af hendes egne fra slottet for dem stolede hun mere på end disse her. Så efter en dags tid var hele kroen ryddet og hun selv havde fået et af værelserne oven på for hun vidste ikke helt hvor lang tid dette ville tage men hun havde dog taget en skriver med som kunne skrive de punkter ned som skulle med inden begge dronninger ville skrive under.

Normalt ville hun have taget Damian med men ligesom med forhandlingerne med de andre dronninger foretrak hun at gøre dette alene, eftersom det kunne udvikle sig til slagsmål, specielt hvis hun opdagede noget de havde holdt hemmeligt for hende… Ligesom Cec der havde elsket Messi og en slavetøs af Drazillas.. Ligesom Anno havde elsket Geralt og ventede hans barn.. Visse ting blev straffet hårde end andre, men hun fortrak stadig at gøre dette her alene til at starte med og hvis stridighederne ikke sluttede så blev landene blandet ind i det, hvilket de egentlig ville have undgået.

Lige nu sad hun dog alene i kroen og nød et bæger rødvin og en steg hjort mens hun ventede på at Clarisa for hun kunne jo lige så godt udnytte tiden til at samle energi, så sværdet stod ved hendes side i tilfælde af at det skulle ske hun måtte bruge det. Uden for stod der 2 vagter og sendte alle væk på dronningens ordre, dog ville de ikke sende Clary og hendes mænd væk men bare alle der kom for at overnatte på kroen for solen var snart ved at gå ned over Darklia.

[Clarisa Nemay]

Vagterne i Nirelia havde været på træning i lang tid, og ikke for at lade Clary gå ubevogtet til et andet land, så hun havde nogen vagter med som hun red afsted på en hest, iført en kjole som var beregnet til at se pæn ud, men den var skam også pragtisk da der var mange folder i, hvilket ville være svært at komme igennem hvis man stak ud efter hende. selve hendes bryst var dækket til med perler, og en let metalplade der vogtede over hendes hjerte indenunder.
langsomt nærmede de sig kroen som hun havde fået besked på at komme til, hun havde skam tænkt sig at fortælle Drazilla hvordan tingene stod til, men hun vidste ikke om dette var tidspunktet endnu.
vagterne stoppede udenfor kroen, gjorde alle klar til at hoppe af hestene, dog blev de udenfor mange af dem, mens 2 vagter fulgte med hende ind i krostuen.

Her kiggede hun roligt rundt da alt så meget roligt ud, men sådan skulle det jo også se ud. langsomt vendte hun blikket mod vagterne og bad dem om at blive i baggrunden.

[Drazilla Dragoens]

Zill sad roligt inde i varmen med pejsen og fakler tændt for at oplyse rummet og på hendes bord stod et stearinlys tændt så hun kunne se hvad hun spiste, selvom den faktisk var overflødig men hun morede sig nu med den alligevel for hun lod den ind i mellem selve flammen blive til en boble blot for at lade den blive til en flamme igen, desuden var det mest interessante at kigge på inde i krostuen.
Stille og roligt sad og hun og pillede kød af dyret før hun spiste det og forsatte sin gang når hun ikke afbrød det ved at drikke noget af vinen eller at lege med flammen.

Vagterne uden for havde set Clary komme og ventede bare på hun ville komme tættere på for de ville afbryde hendes vagter i at følge med hende ind eftersom der kun var adgang for dronningerne så de kunne snakke i fred, mens de andre kunne patruljere uden for eftersom der jo stadig fandtes en trussel fra bjergene og hvis nogen af dem havde fået et nys om det her så kunne de jo ende med overfald som disse vagter gerne skulle forhindre.

[Clarisa Nemay]

Hun gik langsomt frem mod Drazilla mens hendes vagter holdte sig lige udenfor krostuen, dette var jo deres dronning som de skulle beskytte over alt i verden.
hun så roligt på Drazilla før hun nejede let da hun kom tætter på. "Deres Mejestæt? De bad om et møde med mig" hun kiggede lidt ned før hun langsomt rettede sig op og så på hende med et roligt blik, hvad mon mødet gik ud på, for hun havde meget at tage sig til når hun kom hjem, Kyu brød sig nok heller ikke om at hun var taget afsted, måske havde han enda forklædt sig ud som en vagt for at sørge for hendes sikkerhed. hun smilte let ved tanken, så dog roligt på Drazilla, ventende på at høre hvad dette gik ud på.

[Drazilla Dragoens]

Zill betragtede hende roligt men sagde dog ikke særlig meget til at starte med for hun havde munden fyldt med mad, dog da Clary begyndte på det formelle løftede hun en hånd for at få hende til at tie, indtil hun fik tykket af munden. ”For det første drop det med fornemme titler, der er kun os” startede hun roligt ud for hun holdt virkelig ikke til at blive ved med at blive kaldt for de og deres majestæt for det var kun i Nirelia så fine titler blev brugt hele tiden.
”for det andet hvad pokker smiler du over?” spurgte hun lettere ligegyldigt men der var ikke ligefrem nogen grund til at smile eftersom det her møde jo egentlig var meget alvorligt så hvorfor stod hun og smilte let?, et eller andet måtte hun jo tænke på der kunne frembringe sådan et smil. Hun ventede nu også roligt til at Clary ville sætte sig eller noget ”Og for det tredje er du sulten?”. Egentligt havde alle spørgsmålene ikke så meget med sagen at gøre men det var alligevel nogle der dukkede op i hendes hoved.

[Clarisa Nemay]

Det var først nu hun havde opdaget hun havde smilt lidt, og selfølgelig havde Drazilla lagt mærke til det. hun nikkede kort til hende som svar på at hun var sulten før hun langsomt satte sig ned på en stol overfor hende. hun vidste ikke rigtigt hvordan hun skulle forklare dette, om det ville blive krig eller hvad der ville. hun så roligt på hende før hun langsomt rettede sig lidt mere op. "hvorfor jeg smiler er vel en grund til at jeg er glad.. men dette kan vi vel tage senere.. De bad mig møde dem her? har dette noget at gøre med fredsaftalen at gøre?" hun så rolig på hende, ventede lidt, ville det hele ødelægge noget for freden?
hun var en andelse nervøs men det var hun altid i nærheden af Drazilla, mest fordi hun var en sand dronning så at sige, og hun havde meget mere affaring med tingene, og så havde hun jo også Damian ved sin side, en farlig hærføre.

[Drazilla Dragoens]

Zill betragtede hende roligt, mens hun forsatte lidt med at spise, denne gang gik det bare udover brødet som hun sad og plukkede før hun proppede stykkerne i munden men hun tyggede dog af munden før hun svarede hende. ”Lige nu er jeg mere interesseret i din såkaldte glæde, for du smiler meget sjældent i min nærhed, specielt når vi er alene.. Så hvad eller hvem er det der kan få dig til at smile på den måde og dermed glemme din frygt eller respekt overfor mig?” svarede hun roligt for Clarisa ville tydeligvis forsætte med at sige de til hende, til trods for hun lige havde sagt hun skulle droppe dem hvis hun ikke ville mærke Zills vrede for hun var snart træt af det, de var trods alt dronninger begge 2 så der var ingen grund til at hun snakkede op til hende når Zill forsøgte at gøre så de var mere på lige fod.

[Clarisa Nemay]

hun sukkede let da hun ikke rigtigt kunne komme udenom det, knugede let i kjolen før hun så lidt mod døren før hun så på Drazilla igen. "Jeg tænker på en mand jeg godt kan lide.." hun sank en lille klump, ikke tydligt men hun vidste jo ikke hvad der ville blive ud af det. hun lagde langsomt hånden på kjolen efter at havde givet slip i den. "Eller.. Retter min forlovede.. han friede til mig for ikke så lang tid siden" Det var nok bedst at sige det lige ud når det var Drazilla hun sad overfor. hun vidste dog ikke om dette var en god ide når de nu havde været i gang med at snakke om en freds aftale.
hun så roligt på hende, ventende for at se hendes reagtion, for hun ville være parat til at kæmpe for sit lands sikkerhed, og som dronning skulle hun jo gøre det.

[Drazilla Dragoens]

Zill sad roligt og betragtede Clarisa men da hun nævnte at de var forlovet hævede hun dog det ene øjenbryn, lidt som om det havde været en dum ide fra Clarys side. ”du er godt klar over at aftalen gik ud på jeg valgte en mand til dig ikke?” spurgte hun roligt for dette kunne jo bringe hele aftalen i farer, selvom det nok ville glæde Drazillas folk så havde hun jo stadig forsøgt sig med den aftale.
Egentlig et modigt trak fra Clary men lige nu gad Zill ikke hidse sig op for den grund for hun kunne måske få nogle fordele ud af det. Men det måtte hun jo bare vente med at se, for det var jo et roligt møde det her og udfaldet var ikke til at sige på nuværende tidspunkt

[Clarisa Nemay]

Hun nikkede let. "Jeg er skam godt klar over at du skulle vælge min mand.. Men kærligheden kan man ikke rigtig ungå.. Og.. jeg elsker Kyu.." hun sank en lille klump før hun så ned på sin kjole, prikkede lidt til stoffet før hun langsomt så mod hende igen. "Jeg vil stadig gerne have en fredsaftale med dig, men jeg vil også gerne have lov til at gifte mig med Kyu.. Vi kan vel snakke om nogen ændringer i aftalen?" hun så roligt på hende før hun sukkede let, langsomt lagde hun begge sine hænder på bordet før hun så rundt, kroen var hyggelig, hun havde været der engang for længe siden med Hiro, men denne gang var hun der alene med Drazilla, og hun havde måske lige klokket i det med at have en fredsaftale, men som dronning skulle hun jo tænke på landets bedste, og lige nu var kyu også hvad hun så var best for landet.
hun satte sig lidt mere til rette, med blikket rettet mod Drazilla.

[Drazilla Dragoens]

Zill sad stadig roligt og betragtede hende mens hun lyttede efter, dog sad hun og pillede brødet i stykker samtidig, selvom hun ikke spiste brødet men bare lod stykkerne falde ned på tallerkenen igen for nu var det i stykker så gad hun det ikke. ”Der bliver ingen ændringer i aftalen, for det har været sådan meget længe og jeg valgte også Zeiar fra fordi jeg kom frem til at han ikke var den rette.. Men han var stadig mit valg” sagde hun roligt for Zeiar havde været hendes valg og ikke Clarys eget, så det var Zill der kunne ændre i hvilken mand der skulle giftes med hende. ”Det ser ikke ud til at der kommer nogen aftale denne nat.. Send denne Kyu til mig så jeg kan møde ham derefter kan jeg så beslutte om jeg overhovedet giver have den aftale mere eller om det betyder krig” svarede hun roligt for lige nu lagde hun stort set vægten over på Clary og Kyus skulder for gik mødet med Kyu dårligt så ville det betyde krig og hvis det gik godt ville det jo bare være godt for Clary..

[Clarisa Nemay]

Clary rejste sig roligt, så på hende før hun langsomt begyndte at tale igen. "Jeg vil sende Kyu til dig.. Men forvent ikke han gør noget du er vant til.. han er ikke fra dette land eller mit.." hun vendte sig om og gik hen til døren, langsomt åbnede den. hun viftede en af sine egne soldater til sig før hun så mod Drazilla's og så kiggede mod sin egen. "Medel Kyu at han skal tage afsted til Drazilla's slot omgående, han skal møde hende der.." hun så roligt på ham men gjorde samtidig advarsel til at det var en ordre hun gav, hvorefter hun vendte sig om for at gå ind til Drazilla igen. hun så roligt på hende, vendtende om hun havde mere hun skulle sige..

[Drazilla Dragoens]

”Hvis han kender dig bør han vide nogle ting alligevel. Jeg er bedøvende ligeglad med om han er fra et andet land eller ikke. Men er han en irriterende engle barn som din rådgiver Hiro så kan du godt droppe alt om en fredsaftale” sagde hun roligt men med en lettere irriterende undertone for bare tanken om Hiro gjorde hende irriteret fordi den mand virkelig troede han var mere værd end han egentlig var. ”Hvilken rang har du så givet ham allerede? Nu hvor du påstår at elske ham så gætter jeg den er høj” spurgte hun roligt for hun havde jo selv gjort Damian til hærføre da hun valgte at forlove sig med ham fordi hun var glad for ham på et eller andet plan.