Har vist sidde her for længe

[Julie Dearheart]

De sidste mange dage havde hun været på farten og næsten ikke stoppede op for, at tage et hvil. Men lige den dag havde hun bestemt sig for om morgen, at tage en hviledag og skyldtes især, at hun var nåede til lysning i skoven, hvor alt virkede roligt. Så kunne der været et bedre sted end der ? Hun mente selv, at det var i orden, at hun tog sig sådan en dag også selvom hun ikke havde nogle ide omkring hvor hun befandt sig henne i landet og dog, så vidste hun blot, at hun havde rejst de sidste mange uger samt, at det ikke havde været nemt for hende, at finde frem til den lysning. Siden at hun havde sat hendes ben i det land, så havde Julie ikke helt fundet udad hvor hun hørte til eller hvad der var normalt hun havde på og hun valgte at tage en lang sort kjole på der fremhævet de former, som hun engang havde lige hun havde en sort kappe udeover.

Da hun havde pakkede hendes ejendele væk og fundet den eneste bog, som hun ejet. Så satte hun sig opad et træ. Godt nok havde hun læst den så mange gange, at hun ikke længere havde tal på det og alligevel så var det den bog, som hun elskede. Men hun blev så fange af den, at hun overhovedet ikke lade mærke til, at solen nåede, at gå hele sin bane over himlen. Det var først, da skyggerne fra de omstående træer begyndte, at kaste sig over lysningen, at hun blev opmærksom på, at hun havde sidde i den sammen stilling hele dagen og bare læst i bogen. Men hun lukkede bogen sammen og bare satte hendes hoved opad træ-stammen mens hun lukkede hendes øjne med et lille suk for sig selv. Da hun var nød til, at overnatte i lysningen endnu en nat og især da hun ikke havde lyst til, at prøve komme igennem skoven på grund af så tæt som træerne stod.

[Callisto Sepra Fireocean]

Roen faldt stille over skoven, selvom der var nogle dyr der var ved at vågne op nu hvor solen var ved at gå ned over Darklia. Så Darklianerne måtte være begyndt at vågne, i hvert fald de natlige væsner måtte være ved at vågne, dog var der en person som slet ikke var gået i seng endnu men bare havde rendt rundt i skoven hele dagen i sin ulveform, snust til forskellige ting og afmærket sit territorium, selvom ikke ligefrem ville være den bedste til at forsvare det på nogen måde, fordi han ikke ligefrem var sådan en kriger, men han følte stadig at han skulle gøre det, lidt ulv var man vel.

Han gik roligt rundt i skoven med næsen ned til jorden for at se om han kunne få sporet af et eller andet dyr som han kunne få til aftensmad for siden hans by nærmest var i mindre oprør med sig selv måtte han finde maden ude i skoven i stedet, selvom det var underligt at skulle jage mad til sig selv igen når han hurtigt havde vænnet sig til at jage til Essa også men nu hvor hun var død var der jo kun ham selv igen. Sorgen over hende havde varet i 3 dage hvor han havde befundet sig i skoven og hylet imod himlen om natten, men de 3 dage var efterhånden et godt stykke tid tilbage så han var igen sit mere underlige jeg.
En fært fangede hans næse så han stod lidt og duftede til vinden omkring ham, inden han luntede lidt hurtigt og lettere lydløst over skovbunden fordi det lugtede som en eller anden person, måske et menneske for det var ikke ligefrem et dyr. Så han måtte lige undersøge det, af ren og skær nysgerrighed. Han så da også hvad det var igennem en busk, da han var kommet tæt på en lysning, det var en kvinde som sad op af et træ, så han lagde sig ned i skovbunden for at studere hende igennem busken, så den var et skjul for ham.

[Julie Dearheart]

Hvad der forgik i andres liv i dette fremme land var ikke noget, som Julie gad at tænke over og faktisk så mens hun sad opad træet, så var hendes tanker på, hvad samt hvordan hun skulle overleve i dette nye land. Hun var ikke vant til, at selv skulle gøre noget, som helst ikke engang søge for, at hun fik mad og det var også derfor hun ikke rigtig havde spist noget udover nogle enkle stykker frugt de sidste par dage.

Da hendes mave pludselig begyndte, at kurre af hende så lade hun en hånd på den mens hun på den kort og hun kunne ikke lade vær med, at tænke lidt over måske det var på tide, at hun fandt et sted for natten. Hvor det så lige skulle være havde hun ikke nogle ide omkring, da hun ikke kendte nogle i dette land og pludselig så ramte en underlig fornemmelsen hende, hvilke var at der var nogle, som overvågede hende. Det var også derfor hun kiggede rundt i lysningen for, at prøve om hun kunne få øje på hvad end det kunne være der overvågede hende og der hun ikke lige kunne det med hendes blotte øje, så rystede hun kort på hovedet af sig selv inden, at hun trækt hendes kappe tætter ind omkring sig selv.

[Callisto Sepra Fireocean]

Wolf lå roligt og betragtede hende og viftede lidt med halen, som om han ventede på at der ville ske noget, dog lyttede han mere opmærksomt da hendes mave knurrede. Så han lagde hovedet lidt på skrå inden han alligevel rejste sig og gik uden om busken, blot for at sætte sig på den anden side med hovedet lidt på skrå, på en måde der kunne fortolkes så meget forskelligt både det han måske ventede på hun ville dø men også noget helt anderledes end at han ikke helt forstod hvorfor hun var sulten.
Efter nogle sekunder rejste han sig igen og listede lidt tættere på hende men heller ikke alt for tæt for det kunne være hun ville slå ham men tæt nok til at vinden bragte hendes duft med sig, så han sad lidt åbenlyst og duftede til luften omkring ham mens han så på hende. Kort blev øjnene lukket fordi hun duftede fremmed med et strejf af denne skov så hun måtte have været her i skoven i noget tid, måske en dag eller mere for hun havde det der specielle natur lugt over sig. Lige nu ville han dog se hvad hun havde tænkt sig at gøre mod en ulv der ikke virkede fjendtlig men mere nysgerrig over denne fremmed person.

[Julie Dearheart]

Da fornemmelsen ikke ville gå væk med, at hun blev overvåget så var det derfor hun blot blev siddene ved træet nogle få minutter mere inde, at hun rejste sig op og pakkede de ting sammen i hendes store stof pose der udgjorde alle hendes egnedele. Efter, at hun havde fået styr på alle hendes ting, så tog hun remmen på posen over hendes ene skulder inden, at hun begyndte, at gå over imod en af de buske, som omringe lysningen sammen træerne. Hvad hun ikke vidste af så var den busk, som hun havde retning over imod den selv sammen, som Wolf sad bagved og kiggede på hende.

Men da hun rykkede busken til siden for, at komme forbi den så blev hun mødt af et dyr, som hun aldrig før i hendes liv havde set og det gjorde hende også så overraskede, at hun gav et mindre skrig fra sig mens hun glemt, at holde fast i remmen på posen. Hvilke bare gjorde, at den faldt til jorden og hun trådt udbevist et skidt tilbage. Da hun havde glemt alt om hendes pose så kom hun til, at træde på den og det gjorde bare, at hun endte med, at sidde på hendes bagdel på jorden mens hun slet ikke kunne lade vær med, at se overraskede på det dyr, som havde været omme bagved busken. Om det var et farligt dyr eller hvad det var havde Julie ingen ide omkring og faktisk så var det eneste hun vidste, at det ikke var noget dyr, som hun havde oplevet før.

[Callisto Sepra Fireocean]

Selvom han havde set hun kom tættere på, havde han alligevel blevet liggende fordi hun jo nok gik uden om men jo tættere hun kom jo mere rykkede han sig lidt bagud men stadig tæt nok på til at han kunne studere hende. Dog da hun rykkede grene til side og kom med det mindre skrig, hoppede han alligevel selv lidt op og rykkede sig tilbage i ren og skær overraskelse. Så han var ret hurtigt oppe og stå men efter chokket var gået lidt af ham listede han dog tættere på hende mens han forsøgte at dufte til hvilken en hun var, han viste dog tænder af hende og knurrede kort selvom han ikke ligefrem var ude på ballade.
Men da han var fremme af busken satte han sig på røven og så på hende med hovedet på skrå, som om han ikke helt forstod hvorfor hun var blevet så bange for ham for det virkede jo som om hun aldrig havde mødt en ulv før siden hun ikke stak af fra ham, men skriget havde stadig givet lidt tegn til at hun måske havde været bange eller bare utroligt overrasket.