vor høre jeg til

[haze]

det var aften og en dag var næsten gåtet igen haze lå liv løs ved slotes mure han var blivet over faldte an kunne se pile i rykken på ham han hadet værte ufosikti han ahdte skøgt hen til anno da ha nviste han var i sikker hed der som altid han hadte lovte henden af vær der for henden og det holdte ham i gang sår han var ikke hel død nolge vagter fandt haze og skunte sig af få ham hen til et værlse og åndte ham en af vagteren bankte på og råbet til anno " haze er bliver sårte han klar den måske ikke " svadt vagte og vente på der kom lid ind