|
|
Post by Tamara Soul on Feb 1, 2012 18:33:46 GMT 1
Tamara var ikke den af søstrene der gik op i at læse og undersøge ting, det var bare slet ikke hende. Alligevel havde hun hørt at man på slottet bibliotek kunne finde de største og bedste bøger omkring slægter og adelig. Dette havde pludselig fanget hendes interesse og af en grund hun ikke forstod havde hun spurgt sin far om lov til at søge derop. Han havde efter tøven givet sin tilladelse og kusken fik lov at køre hende op til slottet. Som adelig var det ikke underligt at hun søgte derop, og hun havde som de fleste andre adelig lov til at gøre brug af biblioteket. Hun var denne dag iført en rød kjole med sølvbroderi. Kjolen var stroppeløs og elegant, utrolig tæt ved overkroppen og ret løs ved underdelen. Den var utrolig smuk, og specialsyet til besøg på slottet for det gik ikke at se uanstændig ud hvis hun skulle støde på dronningen eller andre vigtige personer. Håret var sat op i en knold med en rød rose i, sminke og den slags var der intet af, det havde hun ikke behov for, og kun en enkel armbånd i sølv samt små øreringe udgjorde hendes smykker. Snart trådte hun ind på slottet og blev mødt af slottets hushovmester som havde fået besked på at vise hende derop. Med lette elegante skridt fulgte hun ham, viften i den ene hånd blev ikke brugt og sjalet over skuldrene blev blot trukket ordentligt på plads. Hun hadede at have sjal på, det ville måske skjule kroppen en anelse mere og dække og værne mod kulden men det var irriterende at have på da den gled hele tiden.
Dress: Clik
|
|
|
|
Post by Jace Frederic Dragonscale on Feb 1, 2012 19:34:03 GMT 1
Kulden bed ikke så meget fat mere som den havde gjort, og det var en virkelig dejlig ting specielt for soldaterne der nu kunne træne udenfor igen i stedet for at fryse ihjel når de bare skulle ud og løbe. General Jace var skam også glad, ikke at han tog sig meget af det da han rent naturligt havde en højere kropstemperatur end mange, men han kunne bare bedre lide at være ude i det åbne end han ville noget andet. Han var skam også allerede startet og havde været ude og træne det meste af morgenen men var kommet ind og havde fået et bad igen. Han var iført sin typiske trøje og sine store camoflacebukser, samt støvler. Han var ikke meget for at være nogen steder uden bare en lille del af hans felt tøj, man vidste jo aldrig hvornår der ville ske noget. Håret hang løst og pjuskede let som han rodede lidt mere i det.
Han gik dog forbi den store bort som det var at han hørte en karet og stoppede så nysgerrig var han dog alligevel. Meget roligt så han dog også derhen som det var en yderst smuk skabning trådte gennem porten og han tøvede skam ikke med at nærme sig. Meget roligt bukkede han for hende som en sand gentleman, hun var jo en rigtig dame det kunne han se, men han interesserede sig ikke for adelen så om hun var en af dem anede han ikke men kjolen var nok dyr så helt fattig var hun nok ikke. Han tog meget blidt hendes hånd og placerede et kys på den med et lille smil. ”Velkommen madam, det er os en ære at have dem på slottet, men hvad skyldes denne ære?” hans stemme var på en måde blid og rolig, men havde et eller andet forførende over sig uden at det var stødende på nogen måde.
Clothes: Look
|
|
|
|
Post by Tamara Soul on Feb 1, 2012 20:00:30 GMT 1
Tamara troede at den mand der henvendte sig til hende var slottets hushovmester, hun så forundret på ham, var han ikke lidt for ung? Jo udseendemæssigt men man kunne jo aldrig vide med alderen. Hendes blik gled undersøgelse hen over ham mens det sædvanlige smil spillede hen over hendes læber. Et mildt og dog charmerende smil akkuart som hans egen. Hans ord og opførsel fik ikke smilet til at forsvinde, men derimod blev det en anelse større da han kyssede hende på håndryggen. Hun undlod at fnise som enhver anden pige ville have gjort og derimod lod de lokke de øjne hvile i hans. Hendes far ville klart have været utilfreds hvis han havde set denne unge mand opføre sig sådan, og han ville nok allerede have jagtet ham bort. "Det er frøken unge herre, og mit besøg skyldes et ønske om at besøge biblioteket" lød hendes svar, hendes hånd hvilede i få sekunder endnu i hans endnu hun tog den til sig og folede sin vifte ud i ganske få sekunder. Han så nu ret godt ud, ret ung og flot, hvem han var havde hun ingen anelse om, udover at hun troede det var en anden end den han var, men den hun skulle have mødt vidste jo hvem hun var og hvorfor hun var der, derfor så hun nu spørgende på ham "Hvem har jeg æren af at møde" spurgte hun. |
|
|
|
Post by Jace Frederic Dragonscale on Feb 1, 2012 20:34:08 GMT 1
Jace var skam meget tilfreds med at hun så ud til at være glad for at møde ham, hun smilede jo og selvom hun lignede en meget fin dame som ikke var til meget pjat så måtte hun da have noget mere i sig når hun ikke bare jagede ham væk med det samme eller skældte ham ud for at være så fremadgående. Han sagde dog ikke noget til det og smilede bare som det var hun trak sin hånd til sig og selv rettede han sig bare helt op så hun kunne se ham helt, han havde jo intet mod at blive beskuet af så smukke øjne som hendes.
”General Jace Frederic Dragonscale, til tjeneste frønken” kom det meget formelt fra ham som han gjorde honnør og lavede et kort nik til hende. Hans maner var jo i takt og selvom han ikke altid viste det var han jo en stolt general, som passede sit job og gjorde sit bedste for at have glade og gode soldater under sig, men han havde da altid et godt øje til smukke kvinder imens.
”Men hvis deres ærene er på biblioteket så tillad mig da at eskorterer dem der hen, jeg skal selv den vej alligevel” kom det meget roligt fra ham som han rakte hånden frem mod hende, hun så jo ikke ud til at have nogen ekskorte med sig så han ville da med glæde have den ære og på den måde nok også komme til at vide en smule mere om hende.
Look
|
|
|
|
Post by Tamara Soul on Feb 1, 2012 21:05:53 GMT 1
Enhver anden kvinde ville måske ikke havde brudt sig synderligt meget om hans direkte væremåde. Men nu var Tamara ikke en hvilken som helst ung kvinde , godt nok var hun ikke løs på tråden som sådan men flirt og den slags kunne hun skam godt finde på, noget der sikkert var en irritationsmoment for hendes fader der ønskede at beskytte sine døtre så meget som muligt. Hun gjorde det blot svært for ham, men nu var hun også den yngste og den mest forkælet af sine søstre, og så var hun også den der lignede sin afdøde moder mest. Da han besvarede hendes spørgsmål blev hendes i forvejen store øjne større af overraskelse, han virkede til at være så ung og så var han general? Et smil spredte sig over hendes læber som hun skjulte bag den spredte vifte. Hun bed sig mærke i hans højde, han var meget meget høj hvilket faktisk ikke var til at overse ellers. Hans formelle væremåde var charmerende på sin helt egen måde og utrolig sød. Viften blev atter fjernet "Mig en ære at møde Dem, mit navn er Tamara Soul" lød hendes svar. Stemmen var fortsat blid, og venlig. Man kunne via den godt gætte sig til at hendes stemme var skabt til at blive brugt til at synge, og hun brugte den skam flittigt. Da han bad om at følge hende op til biblioteket smilet hun blot et større smil "Hvor elskværdigt af Dem, mange tak for hjælpen" lød hendes svar ganske mildt idet hendes blik søgte hans i et muntert og dog drille de skær. |
|
|
|
Post by Jace Frederic Dragonscale on Feb 5, 2012 15:55:29 GMT 1
Jace kunne slet ikke lade være med at smile, der var noget over denne kvinde som bare fik ham til at falde over sig selv og sine tanker et sted, men han ville jo nok bare sige som normalt at han ikke rigtig kunne stå for smukke kvinder og ville gøre stort set alt for dem, uden at knække sin værdihed selvfølgelig. Hans smil blev dog en smule grumt som det var hun lod ham fører hende til biblioteket, han skulle nok opfører sig pænt men det var en god mulighed for ham.
”Denne vej frøken Soul” kom det meget pænt fra ham som han rakte hende armen som en sand gentleman ville have gjort og viste hende så mod biblioteket, han havde ikke set hende der før men Soul familien havde han hørt om et par gange, ikke det var noget han interesserede sig ret meget for, han gad ikke alt det der postyr med hvem der var hvem og hvilken status de havde. Han stoppede dog først da de endelig kom til det kongelige bibliotek og åbnede dørene for hende, så hun ville kunne gå ind. Selv havde han intet at gøre der men det behøvede hun jo ikke at vide.
Look
|
|
|
|
Post by Tamara Soul on Feb 5, 2012 16:09:46 GMT 1
Han tilbød hende sit arm og hun lod sin glide ind under hans for at lade ham føre hende ind. Hendes bevægelser var rolige og elegante, og heldigvis gik han ikke for hurtigt og derved gav han hende en chance for at se sig omkring. Det var ikke første gang hun kom til slottet, men stedet var så stort og flot at hun blev helt tiltrukket og fascineret af det. De skulle op af nogle trapper, og hun måtte kort standse for at løfte kjolens skørt så hun ikke trådte i det. Hun brød sig ikke om store kjoler, og denne var altså svær at komme op ad trappen med kun en arm, så hun strammede ubevidst grebet om hans arm i tilfælde af at hun ville komme til at snuble og derved falde. Det lykkedes hende at komme hele vejen op uden at falde og hun blev ført ned af gangen mod biblioteket. Snart standsede han op og åbnede døren for hende. Hun slap forsigtigt hans arm og smilede et yndefuldt og venligt smil til ham "Mange tak for hjælpen Mr. Dragonscale" sagde hun med sin fløjlsbløde stemme inden hun trådte ind i den store bibliotek. Hun behøvede ikke hans hjælp mere så han kunne jo bare gå, hun kastede et blik rundt, der var ikke meget lys men hun havde ingen problemer med at se.
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Feb 5, 2012 16:29:49 GMT 1
Det var en af de mere afslappet dage for Drazilla, og som så mange gange før tilbragte hun en del tid i biblioteket, ligesom hun havde gjort indtil videre. For hun havde vel sat der et par timer? I et af bibliotekets afslappede sidde pladser, denne var foran vinduet så der var dækket op med puder så man kunne sidde blødt. Noget hun da også tit gjorde, med en bog i skødet og ryggen hvilende op af sten væggen, som egentlig var kold men hun lagde nu ikke videre mærke til det, for hun havde efterhånden siddet der længe så den del af væggen var ret varm. Håret hang løst og den sorte kjole sad godt til hendes krop, for hun følte for at slappe af hele dagen. Og det gjorde hun nu bedst her i biblioteket hvor hun så tit studerede Darklias historie samt bøger om forskellige væsner, for det var jo ret godt at vide en del om det. Men denne dag havde hun fat i en bog om magi så hun måske kunne lærer nogle nye besværgelser for hun trængte til at lærer noget nyt men også til at drille nogle af hendes folk bare så der skete et eller andet udover den ballade som hendes børn til tider lavede, hvad de børn egentlig lavede lige nu anede hun faktisk intet om for der var jo ikke grund til at holde øje med dem hele tiden for de var efterhånden store nok til at passe på sig selv. Kjolen |
|
|
|
Post by Jace Frederic Dragonscale on Feb 5, 2012 16:54:39 GMT 1
At stoppe her og bare lade hende være havde nok været det kloge valg men det var ikke hvad han følte for, han var kommet så langt han kunne lige så godt bruge sin tid der som nogen andre steder, og han fulgte stille efter hende derind dog stivnede han lidt da han så hvem der ellers befandt sig i rummet. Han havde ikke lige regnet med at støde ind i Drazilla lige der, og det var bare i den dårligste situation. Han havde jo væddet med hende om at han sagtens ville kunne gå en måned uden at flirte med en eneste pige, og det var jo temmelig dødt nu, dog gjorde han sit bedste for at hun ikke lige skulle se ham, men han kunne heller ikke bare gå nu.
Han bed sig en smule i læben, hvis han tabte dette så måtte hun vælge hans straf, så det kunne ikke blive meget værre end det var lige nu, men han måtte vel bare være en mand og tage det som hun ville fyrer på ham, men måske kunne han slippe udenom det hvis han nu forklarede, for hun så jo ikke ud til at hænge over ham endnu, så måske kunne han nå at redde den, han ville i hvertfald prøve.
”Noget specielt de leder efter frk.?” kom det meget roligt fra ham som han prøvede at lade som om han ikke havde set sin dronning, der ville dog nok heller ikke gå særlig længe før det var at hans lille bytte ville få øje på hende, så var det bare med at trække det ud så længe som han kunne, han var jo ikke bange for Drazilla han hadet bare så meget at tabe, og han ville jo ikke vise sine dårlige sider til en smuk pige han kun lige havde mødt.
Look
|
|
|
|
Post by Tamara Soul on Feb 5, 2012 17:20:51 GMT 1
Tamaras blik gled rundt, hun bemærkede dog at han trådte ind i biblioteket efter hende og måtte kaste et forundret blik tilbage mod ham. Hans blik var dog faldet på noget andet, og hun fulgte det hen til en kvinde. I første omgang genkendte hun ikke skikkelsen men snart gik det op for hende hvem det var, dronningen. Godt nok havde hun regnet med en chance for at støde ind i dronningen, men chancen havde efter hendes mening været så lille at den næsten ikke eksisteret. Desværre var denne minimale chance pludselig ikke så minimal og nu stod hun ikke langt fra landets herskerinde. Hendes blik blev dog vendt mod Jace da denne med en ret rolig og nærmest uanfægtet stemme spurgte ind til hvilke bøger hun ønskede. Hun rynkede forundret på brynet over at han havde bemærket dronningen men ikke virkede til at tage sig af det ”Ehm… det var bøger om.. adelig slægter” svarede hun lettere fraværende idet hun endnu engang vendte blikket mod Drazilla. Det gik ikke at ignorer dronningen, men på den anden side frygtede hun lidt for at forstyrre hende ved at gå hen til hende. Hun endte dog med at trække vejret dybt, dronningen havde nok allerede hørt dem komme ind og hørt deres stemmer så de havde vel allerede forstyrret rigeligt. ”De må lige have mig undskyldt” sagde hun til Jace, han kunne vel godt tåle at blive stående alene, ellers kunne han jo følge efter hende. Snart nåede hun hen til det sted dronningen havde valgt at slå sig ned. hun standsede og nejede høfligt ”Goddag Deres majestæt” stemmen var blid og venlig, og dog ærbødig for hun ville ikke stemples som selvoptaget eller højrøvede. |
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Feb 5, 2012 17:31:42 GMT 1
Zill havde roligt sat og læst i hendes bog, for godt nok var der stille på biblioteket men der vandrede da nogle få folk rundt som var dem der holdt opsyn med de mange bøger og sørgede for at de ikke tog særlig meget skade, for havde de taget noget skade af en form skulle de laves med det samme og gerne inden dronningen opdagede det.
Så egentlig lagde hun ikke særlig meget mærke til dem, ihvertfald ikke rigtigt udover hun nok havde hørt dem men hvorfor skulle hun se op når hun lige havde sat og læst lige så fredeligt? også den del med fredeligt var usædvanligt for folk der troede hun altid var temperamentsfyldt og krigerisk, men hun havde jo sine dage hvor hun var ganske rolig som nu.
Så det var først da Tamara kom hen til hende at hun endelig så op fra bogen og så på denne kvinde som hun huskede som en af Shades døtre, ikke ligefrem fordi hun havde set meget til hans døtre men hun kendte da den charmende ganske godt. Dog ikke ligesom mange kvinder gjorde det, men mere på de overfladiske samtaler og flirten de havde haft sammen. "Goddag Tamara" svarede hun roligt inden hun kort lod blikket glide væk fra hende indtil hun fik øje på Jace, hvilket hun kom til at smile skævt af. "Og goddag Jace.." sagde hun blot inden hun igen så på Tamara "Har denne mand været yderst charmende overfor dig,? måske flirtende?" spurgte hun roligt Tamara bare fordi hun gerne ville vide om hun havde vundet deres lille udfordring, hvilket ikke gjorde hende så meget for hun satsede normalt på det rigtige, for charmende mænd havde altid meget svært ved at holde sig fra kvinder, så det var logisk i hendes hoved at de ville tabe.
|
|
|
|
Post by Jace Frederic Dragonscale on Feb 5, 2012 17:45:22 GMT 1
Hvorfor skulle alt bare gå helt modsat af hvad han håbede på? Det var ikke fair. Han gik dog stille efter Tamara som det var hun gik mod dronningen og han sukkede en lille smule, dog knælede han og kyssede Drazillas hånd meget elegant.
”En glædelig overraskelse min dronning” kom det meget roligt fra ham, ikke at han faktisk mente det lige nu, men det behøvede hun jo ikke at vide, selvom hun nok gjorde det. Han rettede sig dog hurtigt op igen og skævede lidt til hende ved hendes spørgsmål, ikke at han var meget for det, men hun kendte ham jo, han kunne ikke sige nej til kønne piger, nok derfor han aldrig var sådan rigtig seriøse med nogen.
”Var det ikke et meget personligt spørgsmål? Det er ikke noget en pæn pige burde skulle svare på..” kom det temmelig hurtigt fra ham, han ville virkelig ikke ende i fedtefadet, selvom han nok vidste at Drazilla ikke havde de store tanker om at tabe, men det havde ingen af dem. Han knugede hånden lidt og gemte dem på ryggen for at de ikke skulle se det.
”Jeg viste blot den unge frk. her hen, er det nu en fejl?” han trådte dog alligevel et stridt tilbage og så meget roligt fra den ene til den anden, i hans hoved forestillede han sig det værste men han kunne jo tage fejl det var svært at finde ud af.
Look
|
|
|
|
Post by Tamara Soul on Feb 5, 2012 17:55:53 GMT 1
Tamara smilede til dronningen ganske blidt, tænk hun blev genkendt, men det var nok mest fordi dronningen huskede hendes far end hende og dog var det alligevel godt husket. ”Det glæder mig at se Dem ved godt helbred, jeg skulle hilse fra min fader og søstre” svarede hun blidt idet hun atter nejede høfligt. Da dronningen hilste på Jace og denne knælede og kyssede hendes håndryg kunne Tamara ikke holde et lidt større smil tilbage, sikke høflig han dog var, men det så nu alligevel sjovt nu. Dronningens spørgsmål der denne gang var rettet mod Tamara fik den unge pige til at se en anelse forvirret ud. Hun var ikke dum, men hvorfor det spørgsmål? Hun nåede ikke at svar inden Jace brød ind og hun vendte blikket mod ham ganske kort ”Dronningen kan spørge om lige hvad hun lyster” svarede hun blidt og venligt uden at være nedladende på nogen måde, hendes blik blev vendt mod dronningen. Nu var det jo ikke et spørgsmål hun blev stille hver dag men hun var vel et sted tvunget til at svar, hun kunne som så mange andre ikke nægte dronningen dette ”Herren har været yderst hjælpsom, charmerende ja, men flirtende…? Ikke af hvad jeg har bemærket” det var ikke helt løgn, de havde jo knap udvekslede ti sætninger så der var ikke blevet flirtede, det syntes hun i hvert fald ikke. Jace virkede pludselig ret anspændt, hvorfor mon? Hun forstod ikke helt hvad der foregik mellem dem men noget var der i hvert fald.
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Feb 5, 2012 18:20:24 GMT 1
Zill sad stadig roligt men lukkede dog bogen da Jace kom hen for at kysse hendes håndryg, dog holdt hun en finger fra den frie hånd på den side som hun var kommet til bare så hun ikke mistede overblikket over hvor langt hun var nået mens de begge kyssede hendes håndryg, noget der egentlig var lidt spøjs men sådan var de lidt fornemme traditioner jo blandt de adelige, selvom hun fandt det til tider irriterende for det betød jo hun måtte stoppe det hun var i gang med, så der kom til tider en mindre leg ud af det med hvor ulækker hun kunne gøre hånden inden folk nægtede at kysse den, dog havde ingen nægtet det endnu og lige nu var hendes hånd jo ren.
"Du må gerne hilse igen og sige til dem at i alle godt må komme til selskab heroppe en dag, men i får jo invitation når det er" sagde hun roligt og nikkede kort selvom der hele tiden var et mere hemmelighedsfuldt smil over hendes læber men det var på grund af Jace opførelse for den morede hende godt nok. Dog fik han sendt et lidt advarende blik da han mente hun ikke kunne spørge Tarama om sådan noget, for hun kunne jo spørge om hvad der passede hende, så hun vendte igen blikket imod Tarama og smilte mere roligt fordi kvinden jo forsvarede dronningen. "Nej der er ingen fejl idet Jace.." svarede hun blot som hun kort så på ham men igen faldt hendes øjne på Tarama. "En skam men sig endelig til hvis han begynder at flirte med dem eller bare giver dem komplimenter.. For du er jo smuk ligesom resten af din familie" sagde hun roligt til Tamara for den familie var jo ret kendt for nærmest kun at indeholde skønheder, med hvert deres lille forskel i udseendet men stadig meget smukke og charmende væsner. Det var dog efterhånden over et år siden hun havde mødt den ældste af døtrene i skoven, men hun havde mødt Shade til vinterfesten hvor han som sædvanlig forsøgte at charmere sig ind i flere kvinder. Specielt hendes egen kriger og musiker Regina havde talt en kærligt om denne mand, hvilket egentlig ikke undrede Zill for mange faldt for hans charme.
|
|
|
|
Post by Jace Frederic Dragonscale on Feb 5, 2012 18:33:28 GMT 1
Jace sukkede meget stille og følte virkelig han ikke burde være der, men han blev stående, han tog sig dog i agt overfor det advarende blik og så en smule ned, han skulle vidst ikke sige mere som det var lige nu. Han smilede dog lidt som det var at Tamara svarede Zill og slappede en smule mere af i kroppen. Han elskede at snakke med Zill normalt men nogen gange havde hun bare noget over sig som gjorde ham en smule nervøs, dog mest når der var andre.
Alligevel kunne han et sted mærke vreden som spredte sig i hans krop, ikke fordi at han Zill så på ham advarende eller noget, men han følte sig et sted stadig snakket ned til af Tamara og det irriterede ham da han ikke som tingene var lige nu kunne tillade sig at sige noget til det. Han havde jo lidt af et temperament selvom man sjældent så noget til det udenfor træningen.
”De skønheder må have mig undskyldt for et øjeblik” kom det meget roligt fra ham som han bukkede og egentlig ikke kiggede på nogen af dem men faktisk holdt øjnene lukket for at Zill ikke skulle se hans øjne var anerledes. Dette var grunden til at han ikke gik op i adelige, han følte tit de så ned på alle andre, og at de bare følte de var dem der var tættest på dronningen grundet deres status, men han mente noget helt andet og hadet at blive talt ned til. Så selvom det nok ikke havde været hendes meningen tog han det til sig og følte det sådan.
Look
|
|
længe siden 
