Who is it..?

[Tamara Soul]

Tamara smilede mildt til dronningen og bemærkede det sigende blik hun sendte Jace, ret synd, for han var vel en voksen mand og at modtage sådan et blik var vel ikke behageligt på nogen måde, hun vidste i hvert fald at hun selv ikke ville bryde sig om at modtage sådan et blik. ”Det skal jeg med glæde sige videre” svarede hun blidt. Hendes far havde intet imod at komme herop, og så vidt hun vidste havde søstrene heller ikke noget imod det som sådan, selv afhang det af hendes humør men hvis det var til fest så ville hun da med glædelig være der, at feste var noget hun elskede mere end noget andet, især at gøre sig til, morer sig og flirte var noget hun holdt meget af, måske også fordi det drillede hendes far der hadede at se mændene sværme om sine døtre. Det var endelig ret underligt at hendes far ikke brød sig om disse, for selv flirtede han til højre og venstre, og selvom hun vidste hvor charmerende en mand han var så vidste hun på samme tid at han ville tænke sig to gange om inden han valgte sig en mulig hustru, for han havde efterhånden æret single ret længe. dronningens svar kom endnu engang bag hende, det hemmelighedsfulde der lå over hende forundrede hende men hun sagde intet til det, hvad skulle hun også sige? Pludselig undskyldte Jace sig og hun så forundret efter ham ”Fornærmede jeg ham?” spurgte hun nærmest bekymret, for det kunne meget vel være grunden til at han pludselig virkede vred og bare ville væk. spørgsmålet var dog blevet stillet ret lavt, og om dronningen ville høre det vidste hun ikke.

[Drazilla Dragoens]

Jace måde at være på morede hende lidt, men han vidste også godt at han ikke skulle tage særlig meget alvor fra Drazilla når hun var så fredelig som hun var lige nu for hun lavede jo bare lidt sjov, selvom hendes måde af sjov nok ikke altid var lige sjov i andres øjne, men hun kunne nu godt lide at drille når der ikke lå andet bag end drilleri.
"Det var godt, for trænger snart til fest igen ligesom i gamle dage." sagde hun roligt stadig med et roligt og skævt smil uden rigtigt at se på Jace. Det hun mente med gamle dage var tiden fra før hun var blevet forlovet hvor der så tit havde været fest og glade dage på slottet, så den eneste fest hun egentlig havde holdt i flere år havde været vinterfesten sidste vinter. Desuden var Soul familien en af de mindre alvorlige der godt kunne være med på nogle sjove ting, i stedet for nogle af de andre stivnakkede adelige familier som fandtes i landet.

Da Jace gik så hun en smule undrende efter ham indtil Tarama begyndte at snakke igen, noget hun måtte anstrenge sig lidt for at høre. "Aner det ikke.. Mig kender han igennem mange år og han plejer ikke blive sur på mig så det må jo være dig fordi du rettede lidt på ham" sagde hun lidt undrende inden hun igen så efter Jace for det var da ikke særlig høfligt bare at forsvinde på den måde. Men hun gad ikke ligefrem løbe efter ham eller beordre ham tilbage, for når han var vred så var han vred så skulle han også bare have lov til at køle en smule af ligesom når hun selv blev vred så skulle hun bare have lov at afreagere.

[Jace Frederic Dragonscale]

Jace forsvandt ud af biblioteket før han så sig omkring og kunne se der ikke var nogen, han hadet at tabe ansigt overfor nogen og specielt overfor nogen på slottet, men han kunne ikke holde vreden tilbage lige nu, han havde ikke rigtig haft noget til at afstresse ham i lang tid så det var nok mere end bare det som var sket lige nu som gjorde ham vred, men han ville ikke indrømme det.
Lyden af smadret sten gav genlyd som han smadrede hånden ind i væggen for at komme af med noget af vreden, han skulle nok selv lave det senere og det ville Zill nok også vide, men lige nu ville han bare bruge den hurtigste måde at komme ud med så meget af det som muligt, han var jo ikke lige frem god til at holde igen når han blev vred, men det lå vist også lidt i hans blod, han var jo også blevet opdraget med at det var okey at gå når man var vred og det var fair nok at være vred man skulle bare passe på.
Jace kølede stille ned igen og sukkede lidt over sig selv inden han meget roligt trak vejret tungt og prøvede at slappe helt af igen, og han børstede lige det værste støv af sin krop inden han så i et spejl der hang på gangen, hans øjne var stadig reptil øjne og han kunne ikke helt slappe nok af til at de ville forsvinde, men han måtte vel bare overleve med dem sådan, han måtte bare lade være med at tage tingene for meget til sig, hun var jo bare en adelig hun kunne ikke røre ham.
Jace sukkede stille som han gik ind i biblioteket igen og gik så hen mod dem igen, velvidende om at Zill nok ville skælde ham ud for at være uhøflig, men hendes skældud og foredrag kunne han klare da han havde været der siden før hun kunne gå og derfor havde et rimelig godt forhold med hende, det var fremmedes mening og rettelser han ikke kunne fordrage.


Look

[Tamara Soul]

Tamara smilede skævt ved hendes svar, ja det ville Tamara i hvert fald intet have imod, jo flere fester jo bedre! ”Det vil være en glæde at være med til et af Deres fester, og ja det er efterhånden længe siden” svarede hun blidt og høfligt. Det var ikke så tit at Tamara fik chancen for at snakke med dronningen, men det var heller ikke noget hun normalt ønskede eller søgte for hvad skulle hun også sige? Desuden vidste hun hvor let hun kunne komme til at dumme sig ved at sige noget forkert og det ønskede hun absolut ikke. Hendes familie skal ikke blive set ned på, på grund af noget dumt hun sagde eller gjorde. Hendes svar hjalp ikke just på hendes samvittighed og hun fortrød virkelig at have sagt noget ”Så må jeg undskylde hvis han kommer tilbage” svarede hun blidt og dog med en anelse tristhed i stemmen. Der gik dog heller ikke længe inden han dukkede op igen, han virkede forandret og hun bemærkede at hans øjne havde ændret sig, ja det kunne man næste ikke ignorer, dette viste blot hvor vred han var. Hun bed sig svagt i underlæben og nejede dybt for ham ”Om forladelse, det var virkelig ikke min mening at gøre Dem vred, De må bære over med min tåbelighed” sagde hun efter at have slået blikket ned. Hun forstod skam at undskylde, det var nemlig noget hun var van til at gøre så mange problemer som hun var ude i, men normalt var det kun overfor sin far og han tilgav hende også ret hurtigt. Denne gang var det anderledes, men hun mente det skam alvorligt, hun var virkelig ked af at have fornærmet ham.

[Drazilla Dragoens]

Zill så igen roligt på Tamara for Jace kom jo nok når han havde afreageret selvom hun måtte give ham at han gik ud af biblioteket så han ikke ødelagde bøgerne, for så kunne det godt ske de virkelig ville komme op og toppes fordi ingen skulle røre hendes bøger på nogen måde, ihvertfald ikke ødelægge dem fordi de var utroligt værdifulde, det var jo en af landets største skatte.
"Det var godt" svarede hun bare roligt med et skævt smil til det omkring festen som hun så småt planlage hvor hun ville invitere forskellige til middag heroppe og noget morskab, selvfølgelig på darkliansk manere med levende underholdning af forskellige art under maden. "Tja du kan jo prøve, selvom jeg ikke er sikker på om det bare vil gøre ham mere hidsig eller ikke" svarede hun ærligt til det med at Tamara ville undskylde overfor Jace når han kom tilbage for hun var ikke helt sikker på om han bare ville blive mere vred eller ikke for selv blev hun til tider ret vred når folk bare undskyldte overfor noget, hvorfor vidste hun ikke men hun havde tempermant ligesom mange inden for hendes race havde.

Dog så hun selv roligt på Jace da han kom tilbage til dem igen og Tamara havde givet ham en undskyldning. "Kølet ned eller skal jeg smide dig i vandet senere?" spurgte hun roligt for hun regnede jo med at han var gået for at køle ned, men hun kendte også en anden måde at køle ned på, nemlig med at komme ned i noget iskoldt vand, det var dog mere for kroppens skyld og ikke ligefrem for humørets, selvom det hjalp dejligt beroligende på Zill når hun var racende.

[Jace Frederic Dragonscale]

I'm supposed to be the soldier who never blows his composure
Even though I hold the weight of the whole world on my shoulders
I am never supposed to show it, my crew ain't supposed to know it
Even if it means goin' toe to toe with a Benzino it don't matter

[/font]

---------------[/center]

Jace sukkede meget stille som det var han igen stod foran dem og sagde ikke så meget han så bare lidt fra den ene til den anden. Han løftede dog det ene øjenbryn som det var Tamara nejede for ham, han havde ikke brug for en undskyldning fra hende, men han sagde ikke noget til det nikkede bare og så på Zill og kunne ikke lade være med at få et svagt smil over læberne, for ham var det tydeligt at høre at hun sagde det for at være flink fordi hun vidste det hjalp nogen gange.
”Jeg tror jeg klare mig, men vi får jo at se..” hans stemme var en smule mere kold end før, men ikke helt med vilje bare fordi at når han var vred så blev han sådan og kunne ikke gøre så meget ved det selvom han meget gerne ville. Han var jo ikke vred på Zill og det vidste hun jo også, men hans krop reagerede på den måde, nok et sted for at beskytte ham.
Han strøg en hånden gennem håret og så fra den ene til den anden igen mens han bare prøvede at fylde sit hoved med glade tanker, han ville jo helst ikke i det kolde vand, det var for ham som blev flammen i ham frosset og knust når det skete, men ikke når han bare badede normalt i vandet, men når han var vred var varmen fra hans krop meget større og derfor var følelsen værre.

---------------

Tag: Tamara and Drazilla
Note: x
Outfit: Link
Words: 249
Music: Random mix

[Tamara Soul]

Det hele føltes en anelse akavet men hun smilede blot til dronningen og nikkede. Da hun fortsatte og sagde at hun ikke anede om det ville være godt eller om det blot ville gøre alt værre sukkede hun svagt og lydløst. Det var en af de grunde at hun ikke kom op på slottet, hun var bare ikke klar til at omgås folk så formelt og hun kunne let komme til at sige noget der gjorde dem alle vrede. Hun overvejede det stille for sig selv og besluttede at manden da ikke kunne bære nag hvis hun undskyldte. Hun gjorde det og bemærkede tydeligt hans kølighed hvilket fik hende til at hæve det ene bryn akkurat som hans elv havde gjort for lidt siden. Hun endte dog med at trække vejret dybt for selv ikke at blive irriteret over hans noget så barnlig opførsel efter hendes mening men smilte i stedte blidt og venligt til dem på skift. ”Jeg vil glæde mig til den føromtalte fest Deres Majestæt, men nu må De have mig undskyldt, jeg vil yderst gerne se mig omkring på Deres fine bibliotek, jeg har hørt om alle de skatte der er at finde herinde” sagde hun efter noget tid, for hvad skulle hun ellers gøre? At konverser med dronningen om vejret var ikke just noget almindeligt eller normalt, derfor valgte hun at trække sig tilbage hvis hun fik lov til det, så kunne de to jo også fortsætte deres samtale om bad eller hvad de nu snakkede om.

[Drazilla Dragoens]

Zill sad roligt og så fra den ene til den anden for der var jo ikke meget at sige, eftersom de begge bragte en lidt dårligt stemning med sig.. Eller rettere Jace gjorde det fordi han blev vred over småting men Tamara havde jo ikke videre afsløret noget sjovt hun kunne bruge imod Jace senere så der var ikke mere at se sige på det punkt.
"Ellers må du ud og træne Jace.. du kan jo slå på nogen af de unge krigere eller slaver" sagde hun bare roligt som et andet foreslag til hvad der kunne ske hvis Jace stadig ikke kunne finde ud af at køle ned, på denne måde fik han jo lov til at afreagere med kamp. Igen så hun på Tamara "Det var godt.. og nu er det min tur at gå.. Så kan Jace underholde dem" sagde hun roligt før hun rejste med bogen i hånden for der var ingen grund til at hun forblev dette sted og lige nu drillede hun Jace endnu mere for at sætte ham til at være barnepige for hun værnede meget om hendes bøger, selvom man ikke skulle tro hun var den største læser.
Hun nikkede kort til dem begge 2 inden hun gik væk fra dem, stadig med bogen i hånden for hun kunne læse den mere i ro et andet sted på slottet..

//out til i får brug for mig igen

[Jace Frederic Dragonscale]

I'm supposed to be the soldier who never blows his composure
Even though I hold the weight of the whole world on my shoulders
I am never supposed to show it, my crew ain't supposed to know it
Even if it means goin' toe to toe with a Benzino it don't matter

[/font]

---------------[/center]

Jace var ikke helt sikker på hvad han skulle mene om at Zill bare efterlod ham der med en som faktisk havde gjort ham ret vred, men nu vidste han da en smule mere om hende end han havde før så måske kunne han få en samtale som kunne berolige ham op og kører med hende, men hvis hun ikke ville ham var det jo lige meget. Han så dog stille efter Zill som hun forsvandt og bandede en smule indeni over det, det var jo ikke det han havde ville have.
Han så meget roligt tilbage på Tamara og prøvede at få en mere professionel attitude frem, han kunne ikke smadre noget derinde så vidste han at Zill personligt ville kastrerer ham uden tøven, og det var ikke ligefrem det han ønskede, han ville gerne nå at sætte afkom i verden inden det skete.
”Hvis der er en bestemt bog de søger kan jeg hjælpe dem med at finde den” kom det en smule mere roligt fra ham, man kunne virkelig se at han prøvede at være flink, han prøvede ikke at tænke på hvor sur han egentlig var men det var ikke helt nemt, han gjorde dog sit bedste.

---------------

Tag: Tamara and Drazilla
Note: x
Outfit: Link
Words: 201
Music: Random mix

[Tamara Soul]

Det havde slet ikke været hendes mening at gøre ham vred til at starte med, og dog var det sket. Han havde vidst en kort lunte, men det kunne hun jo ikke vide. Da Drazilla ligeledes besluttet at hun ville gå nejede hun høfligt for kvinden og rettet sig op da hun var gået. Hun så kort på ham inden hun sendte ham endnu et undskyldende blik for derefter at vende sig mod den nærmeste hylde. Hans ord kom bag på hende for hun havde regnet med at han ville gå eller slet ikke snakke til hende. Hun vendte sig dog høfligt mod ham og lod et smil glide over de fyldige læber. Et uskyldigt smil som kun hun kunne smile. ”Tak, endelig søger jeg blot en bog om landet største slægter, ikke nogen speciel bog..” hun kendte ikke alle bøgerne så det var svært at nævne en speciefik bog. Hendes stemme havde været blid og varm, hun ville gerne gøre det godt igen, og det skulle hun nok gøre alt for at opnå, og dog, dette ville hun nok ikke sige højt.