En tid til træning

[Drazilla Dragoens]

Det var tydeligt at foråret var her for solen skinnede højt på himlen, med en kølig brise der til tider strøg igennem træningsgården, men det var ikke noget som en god træning ikke kunne få en til at glemme. Så Zill var godt i gang med en træningskamp imod hendes vagter og unge krigere, så de havde været i gang et godt stykke tid og sveden kunne allerede ses på de fleste af dem, inklusiv Zill som de kæmpede imod hinanden med lange træ kæppe bare fordi folk ikke skulle komme så meget til skade, det var jo ikke rigtigt krig så dette var bare en træningskamp så hun og de andre kunne holde formen.

Der stod nogle omkring Zill i en cirkel som hun trænede med og resten trænede bare med hinanden, til trods for de faktisk ikke havde nogen krig at forvente i fremtiden så kunne de jo lige så godt udnytte den smukke dag med det ellers milde vejr. Selv hendes børn var ude, om de var et andet sted eller om de faktisk befandt sig her i gården tænkte Zill just ikke over for hun trænede og ville træne indtil nogle kongelige pligter kaldte eller det ville blive tid til frokost, selvom hun nu regnede med at der ville være en times tid endnu.
Hun slog en af vagterne lige under knæhaserne fordi han stod med ryggen til hende, men nu var han så på jorden fordi hun lige havde nedlagt ham lige inden den næste angreb hende som hun afveg ved et modangreb.

[Jace Frederic Dragonscale]

Det var minsandten en vidunderlig dag for at træne, men desværre var der ikke alle som kunne nyde denne mulighed for at folde sig ud og bare have det sjovt. Der var desværre andet end at træne, men heldigvis varede det ikke evigt. Indendørs livet var ikke noget som skulle nydes for meget når det nu endelig var blevet vejr til at man kunne være ude igen. Det var skam også sådan Jace havde haft det, men han havde været fanget indenfor med papirarbejde så han havde bare kunne se ned på dem træne udenfor og hade dem for at han ikke kunne være der nede og wippe deres røv, men arbejde var nu engang arbejde og det skulle jo gøres, og hellere med det samme end for sent.
Han kom dog endelig udenfor på trænings banen men han var iført sin uniform og hat, og med sværd ved siden og det hele så han var skam meget alvorligt udseende, nok mest af alt fordi han ikke ville have nogen til at vide hvor ondt i hovedet han egentlig havde, da han natten før havde været ude og drikke og derfor ikke rigtig havde sovet nok og havde tømmermænd nu. Han så sig omkring og kom skam hen til hvor Drazilla trænede med nogle af rekrutterne og et smil spredte sig over hans læber. De havde været venner i mange år og vidste meget om hinanden så det undrede ham slet ikke at hun klarede nogle af hans bedste mænd, han nød skam bare synet, hun var jo en smuk kvinde og han var en sucker for det.

Look

[Drazilla Dragoens]

Det hele virkede som en slags danseleg, selvom det nu galt om at nedlægge den næste der kom i vejen for en, selvom det nu også virkede som om de alle sammen var imod Zill, hvilket egentlig ikke gjorde så meget for hun smilte bare af det, et smil der tydeligt viste hun havde lusket planer og bare selve tanken om de ting morede hende tydeligt, som hun nedlagde den ene efter den anden selvom hun selv ind i mellem fik nogle slag så var de aldrig kraftulde nok til at nedlægge hende eller få hende ud af fokus på noget tidspunkt, for hun gav ofte igen ved at smække dem i røven efter hun havde nedlagt dem, bare for at vise hun stadig var den bedste og de ikke skulle tro nogen høje tanker om sig selv bare fordi de slog hende.
Træningen begyndte dog at stilne af fordi folk var ved at være udmattet og de fleste svedte ligesom hende selv, men hun nægtede dog at stoppe før enten alle var stoppet eller hun var blevet nedlagt af en eller anden, men igen den der nedlagde hende ville heller ikke ligefrem få det særlig behageligt bagefter, fordi hun var en dronning med temperament og hun hadede virkelig at tabe på noget tidspunkt, så man kunne sagtens sige hun var en ret dårlig taber. Det eneste tidspunkt hvor hun var en god taber var når hun selv valgte at tabe fordi præmien i enden var noget hun selv ville have.

Den lårkorte brune nederdel flagrede ved hendes bevægelser men det gjorde ikke så meget for hun havde nogle trusser på inden under, desuden havde hun aldrig været særlig genert omkring sådan nogen ting. Noget der nærmest altid kunne ses på hendes påklædning for hendes brune top afslørede også noget af maven og gjorde den så hun havde en god kavalergang. Håret var sat op i en høj hestehale så det ikke kom i vejen for hende når hun trænede med de unge håbefulde krigere og vagter.

[Jace Frederic Dragonscale]

Jace nød skam bare denne chance for at se sin kære venindes krop, han ville aldrig rigtig gøre noget ud af det, men han nød skam synet af en så yndig krop som hendes og han ville da ikke lade det gå til spilde, dog sukkede han lidt og gik næsten helt der hen og stoppede op. Han knælede ned for hende og bukkede i hovet meget roligt.
”Som altid er deres stil fejlfri min dronning” hans stemme var egentlig ikke formel eller noget, han snakkede bare sådan for det meste, hans stemme var derimod blid og flirtende som den plejede. Sådan var han jo, men han var en gentleman lige gyldigt hvad, han gjorde det kun for kvindernes skyld, eller for det meste af tiden gjorde han.
Han var et sted dog glad nok for at komme ned mod jorden da han virkelig kunne mærke sit hoved dunke når han stod for længe, men aldrig i livet om han orkede endnu et foredrag om hans drikkevaner, som nok bare var blevet værre siden sidst, nogle gange så kunne han ikke helt stoppe når han startede men det var aldrig noget som havde påvirket ham på nogen måde, for når han drak var det alligevel for at glemme hvad han havde lavet når han så vågnede igen.
Han rettede stille hovedet op for at se på hende og havde taget hatten af så hun ikke ville brokke sig over det heller, han var jo egentlig bare kommet ud for at komme væk fra sit kontor og få noget luft, men han kunne da lige så godt tilbringe noget tid med sin dejlige dronning/veninde imens, det ville ikke gøre ham det mindste, de kendte jo hinanden meget godt alligevel.

Look

[Drazilla Dragoens]

Da Jace kom hen og afbrød den sidste del af underholdningen, så hun bare kort ned på ham inden hun viftede med hånden som tegn til at nu stoppede legen for alvor og de kunne bare gå til frokost hvis de ønskede det, for det trængte hun sådan set også til ligesom hun bare trængte til en mindre pause, men noget måtte hun jo gøre for at holde sig i form, hun havde trods alt født 3 børn selvom det ikke kunne ses på hende på grund af dragens helende evner. Efter hun havde sendt de andre væk så hun igen på Jace med et skævt smil, ”Fejlfri ville jeg ikke... Men du forstår da lige at komme når det er tid til frokost” sagde hun roligt for hun havde jo taget et par slag som nok skulle sørge for hun var øm de steder, men så hårdt havde ingen af dem jo slået hinanden da det jo havde været en kamp i sjov.
Hun gik roligt hen til stativet hvor kæppene stod og satte kæppen på plads igen for var der et sted hvor hun ville have orden, så var det her i træningsgården for alt stod i de forskellige kategorier af våben som nu fandtes langs væggene , frit til rådighed for dem som nu ville træne med dem. Mange af våbnene kunne dog godt trænge til at komme til smedjen og blive slebet men hun gad ikke for det var bare træningsvåben så det var ikke så vigtigt igen.

Igen gik hun tilbage til ham og så roligt på ham. ”Nå jeg skal lige i bad men du kan jo møde mig i tronsalen til frokost efter” sagde hun roligt med et skævt smil for hun svedte jo og det var ikke ligefrem særlig lækkert at gøre når man sad og spiste frokost, for nok var hun Darklianer men hun foretrak nu også at være ren meget af tiden, selvom hun ikke var bange for at blive beskidt.

[Jace Frederic Dragonscale]

I'm supposed to be the soldier who never blows his composure
Even though I hold the weight of the whole world on my shoulders
I am never supposed to show it, my crew ain't supposed to know it
Even if it means goin' toe to toe with a Benzino it don't matter

[/font]

---------------[/center]

Man kunne tydeligt se på Jace at lige så snart alle var væk blødede han en smule mere op og et lille kækt smil kom over hans læber, han kunne være sig selvom omkring hende, men ikke når alle de andre var der. Han passede dog meget på da han stadig havde holdt det der var sket sidste nat hemmelig han ønskede ikke mere ballade og slet ikke med så ondt i hovedet som han havde, så ville han nok ligge sig til at dø hvis han skulle hører på flere foredrag.
Han rettede sig dog op da Zill igen kom hen til ham, og smilede bare til hende, frokost lød squ ikke helt tosset, det kunne måske hjælpe en smule på det hele hvis han fik noget andet i kroppen end det han havde nul. ”Slet ikke en dårlig ide, så ses vi der oppe Zill” kom det meget roligt fra ham som han igen tog sin hat på og bare smilede. Hun var nok den der kendte ham bedst og det gav ham en form for ro i sig selv.
Stille vendte han sig dog og gik imod trosalen, han skulle nok lige op og skrifte tøj først men han ville nok stadig være der før hende så det gjorde ikke så meget. ”Skynd dig nu så maden ikke bliver kold” drillede han som han forsvandt ind af døren og mod sit eget værelse i stedet. Han ville skam også skynde sig, det nyttede ikke noget at bruge en evighed.

Han kom ned i tronsalen noget tid efter og iført noget helt andet tøj. Han var iført nogle sorte bukser som sad letter tæt og en hvis trøje med en lys brun læderjakke over. Han havde ikke haft det på før men han kunne godt lide det, han havde nok bare brug for noget nyt så derfor havde han købt det. Stille så han sig omkring derinde og smilede meget roligt.

---------------

Tag: Drazilla
Note: x
Outfit: Link
Words: 323
Music: Random mix

[Drazilla Dragoens]

Til forskel fra Jace så var Zill altid sig selv, uanset hvor mange der var omkring hende, for hvis folk ikke kunne acceptere hende så var det bare deres egen skyld, hvilket også betød de ikke var værdige til at være i hendes nærhed, så dem om det. For hun ændrede sig ikke for nogen, eller jo hun havde ændret sig en smule for Damians skyld men det var mest omkring det med ikke have nogen elskere udover Damian selv, hvilket i sig selv var en svær ting når hun var vant til at tage dem hun ville have.
Hun begyndte bare roligt at gå efter han havde vendt sig rundt men hun kunne dog ikke lade være med at le da han sagde hun skulle skynde sig ”Jeg er dronning, det er maden der venter på mig” sagde hun bare for slaverne var kloge nok til ikke at servere noget før hun havde sat sig på hendes plads, bare fordi hun virkelig hadede kold mad, specielt når det handlede om kødet, så skulle det gerne være lige fra ilden så det stadig dampede nærmest. Så hun tog det egentlig meget roligt som hun selv gik op på hendes værelse, hvor hun tog en meget kort svømmetur i hendes ret store badekar, inden hun gik ind i hendes soveværelse og tog en mere behagelig kjole på, denne gang helt mørke grøn kjole, simpel men sad alligevel godt indtil hende. Bare fordi den nu var god til at slappe af i inden hun skulle op og skifte igen hvis hun skulle et eller andet, for man var vel kvinde med masser af tøj? Hun havde jo penge til at købe det så der var jo ingen problemer der.

Efter hun havde klædt om til den mørke grønne kjole, og bare lade håret hænge løst så det kunne tørrer af sig selv, kroppen havde hun da tørt i et slags håndklæde før hun havde taget kjolen på.
Hun gik roligt hen af gangene og ned af trapperne inden hun nåede hen til tronsalen hvor hun kort stod sig til at betragte det hele inden hun bare gik helt ind og satte sig ved det mindre langbord som var blevet placeret nogle meter fra tronen, hvorefter hun satte sig på den stol der havde ryggen til tronen, men til gengæld var stolen stadig meget mere smukt udskåret end den der blev tilbudt Jace eller generelt bare andre gæster, for hun var jo dronningen så hun fik den flotteste mørke egetræs stol der havde flotte indskåret mønstre på og lignede i sig selv en trone.