Minder.

[berus]

Han smilede lidt og sagde "du har opdaget bagsiden af den" og så ned på hesten og sagde stille "du har ret" og blev ved med at se ned på hesten end til hun sagde han kunne bruge hende som en stød pude blev han ild rød i hovedet og så på hende og sagde meget forvirret og holdte nogle små pauser for han kunne være sikker på ikke sagde noget forkert "det skal du ikke ... gøre for mig jeg ... skal nok overleve det"

[Anna-Sophia]

"Måske. Men det ville ikke være fordelagtigt og sandsynligvis gøre dine skader værrere end de allerede er." sagde hun med en let hovedrysten og fortsatte bare med at gå uden problemer. Hun skævede let op til ham ind imellem, men gik ellers i fuldstændig tavshed.

---------------------------

De nåede udkanten af Infierno lidt over en time efter, Alyssa med ømme fødder. Hun var aldrig blevet vant til at gå langt, det var derfor de havde skaffet Badger. For at hun skulle undgå det. Men bare det at de nåede byen, gav hende en smule ekstra selvtillid, en sær tilfredshed af at opnå noget.

Hun så let op på Berus, smilede og slog ud med hånden, "Heh - Så er vi her. Nu skal vi bare have fundet den kvaksalver der kalder sig læge her... Den eneste rigtige læge er jo den på grænsen. Det er et par dages rejse." sagde hun, og fortsatte med at gå ind i byen, tog de mindre trafikerede veje så de undgik at trække for meget opmærksomhed.

[berus]

berus hørte ikke rigtig Alyssa sagde han var næsten faldet i søvn på hesten og han vågnede først lidt op da de lige udenfor Infierno og han smilede ned til hende og sagde "når man ikke kan få det bedste må man leve med det næstbedste" han grinede kort før han tog sig til sin ene side

[Anna-Sophia]

Hun havde ind i mellem prikket lidt til ham, for det var vigtigt at han ikke faldt i søvn. Hvis han havde slået hovedet, kunne det være farligt, og han skulle helst overleve det. Han virkede dog ikke nær så tilskadekommen som hun havde troet ved første øjekast, tværtimod. Et par skader her og der, bevares, det havde han da. Men ikke så voldsomt eller smertefuldt som hun havde forventet.

Hun førte hesten efter sig og standsede ved et lille afsides hus, med egen lille gård og have. Hun gjorde tegn til at han skulle hoppe af, og smilede. "Gå derind og bed hende om hjælp. Hun er en god læge - Så god som man nu kan forvente her - og måske lidt sær. Der skulle ikke være noget problem, bare nævn mit navn." sagde hun med et let nik og gjorde en bydende håndbevægelse. Hun havde brugt kvinden en del igennem de sidste år, for det havde taget tid for både hende og VIljars imunsystem at justere sig til Darklia, et sted hvor så meget usundt levede i forhold til deres hjemland.

[berus]

berus gik ned af hesten og stod op af væggen og sagde træt "jeg tror en lille hånd ville gøre godt" han havde mistet en del blod så han var ikke helt sikker på sine ben og sagde lidt forvirret "og hvor skal du hen" han var blevet meget forvirret så han gik væk fra døren men stadig med en skulder på muren for at holde balancen