Spænding og forventning

[Kyu Altius Dyonisos]

Kyu havde modtaget besked om at han skulle tage af sted til Drakone så snart han modtog besked. Han havde rynkede forundret brynene over den hastig besked, men havde gættet sig frem til at Clarissa nok havde fortalt dronningen af Darkila at de var blevet forlovet, nu ønskede denne formodentlig at møde ham, hvilket han da klart forstod. Kyu havde skyndt sig at færdiggøre det arbejde han havde haft mellem hænderne inden han havde sat kursen mod Darkila. Turen havde ikke været så hård, han havde allerede krydsede grænsen flere gange og vidste derfor hvordan Darkila var. Han bevægede sig roligt gennem byen på ryggen af sin flotte prangende hingst, den havde fulgt ham igennem sne og slud uden at kny og elskede og adlød kun ham. Hesten var af fin slægt og tydeligvis ret stolt. Kort tid inden mørket faldt på nåede han frem til slottet, han fortalte hvem han var og at dronningen ønskede at se ham og blev vist til træningsgården. Manden der fulgte ham derhen var tavs, og det havde Kyu det ganske fint med. Han var iført fine klæder, men ikke alt for fine eller prangende. Han havde sit sværd på sig, at tage den fra ham havde ikke lykkedes for han overgav dig sit våben. Derfor blev han fulgt af vagter der var gået før og efter ham. Det havde intet med trods at gøre, for han havde ikke engang overladt sit sværd da han trådte ind i slottet i Nirelia for første gang.

[Drazilla Dragoens]

Det havde igen været tid til træning for noget skulle hun jo fordrive tiden med mens hun ventede på at møde denne Kyu som havde fået Clary til at smile helt uden at han var til stede i rummet, sådan nogen smil kendte Zill nemlig kun alt for godt, for hun havde set dem ved så mange unge kvinder, ja selv ved begge af de tidligere dronninger havde hun set det smil da de forelskede sig i en hun havde noget at gøre med.
Denne sene eftermiddag var hun ikke i gang med kamp som hun normalt altid var, nej denne gang sad hun roligt i lotus stilling og rundt om hende sad en cirkel med omkring 7 unge krigere der sad i samme stilling med lukket øjne. Alle koncerterede sig om deres egen vejrtrækning og deres eget hjerteslag samt deres omgivelser, selvom denne øvelse ville være meget bedre at gøre det mere ud i naturen, så var det dog denne gang var det bare afslapning efter de havde trænet tidligere på dagen.
Da der så kom nogen ud i træningsgården, åbnede hun dovent øjnene og betragtede skikkelserne inden hun sukkede og rejste sig atter. ”Så er afslapningen forbi, se så at smutte med jer” sagde hun roligt med en smule irriteret undertone, men det fik da de andre til at åbne deres øjne også og mumle en smule irriteret som de rejste sig for de havde jo lige haft det lidt godt og meget fredeligt.

[Kyu Altius Dyonisos]

Havde hun ikke ønskede at blive forstyrret midt i noget kunne hun blot havde bedt om et specifikt tidspunkt at møde ham i hvor hun intet havde at lave. Det var desværre ikke hans fejl at han troppede op på et tidspunkt hvor hun ikke ønskede besøg, så måtte hun for fremtiden være mere præcis. Kyus blik faldt uden besvær på de skikkelser der sad i en cirkel med kvinden i centrum. Han forstod straks at hun var dronningen, for ellers ville han ikke være blevet ført dertil. Kvinden åbnede øjnene og ved hendes ord fulgte de andre trop. Kyu standsede med flere meters afstand til hende, han knyttede den ene næve og placeret den på tværs over brystet hvor han bukkede hovedet i en formelt buk. Mere gjorde han ikke ud af den slags, for han fulgte ikke skikken i disse lande, hverken Nirelia eller Darkila, og i hans hjemland var det den måde man hilste på konger og dronninger så det manglede intet respekt deri. "Kyu Altius Dyonisos, De ønskede at se mig..?" lød hans stemme yderst høfligt og venligt hvor han placeret den ene hånd over sværdfæstet af ren vane og den anden lod han slap hænge langs siden.

[Drazilla Dragoens]

Zill bad sjældent folk komme på et bestemt tidspunkt for hun kunne meget sjældent sige hvad hun lavede på det tidspunkt eller om hun overhovedet huskede bestemte aftaler eftersom hun havde meget andet at lave og holde styr på. Så det var hendes egen skyld, men som altid ville hun ikke tage skylden men uanset hvad så kunne hun jo også være meget irriteret på det aftalte tidspunkt.
”Nå så du er Kyu.. den åbenbart højt elskede mand som Clarisa troede hun kunne skjule for mig” sagde hun en smule ligegyldig stemme, men hun studerede tydeligt hans krop ved at lade øjnene glide fra hans ansigt ned af kroppen og op til hans ansigt igen. ”Tja du er i det mindste kønnere” mumlede hun for sig selv for han var da kønnere end denne Hiro ting som hun tidligere havde mødt og ikke brød sig om fordi hun mente han var yderst uhøflig men hun havde intet gjort på grund af Clarisa, fordi det bare ville forstyrrer den fredsaftale de begge forsøgte at få, men der fandtes jo visse ting som Zill ikke ville finde sig i og det var blandt andet at blive talt ned til.

[Kyu Altius Dyonisos]

At grunden til at hun ikke bad folk komme til et bestemt tidspunkt var fordi hun ikke havde styr på hendes aftaler generelt og eller hendes humør vidste Kyu ikke, og endelig betød det heller ikke noget for ham for han regnede da absolut ikke med at han skulle herhenne hver dag og derfor ville han næppe ende med at forstyr hende hver evig eneste dag. Han havde altså et job, og selvom han hverken var kongelig eller konge så betød hans arbejde en del og var vigtigt for at Nirelias hær så nogenlunde ud, så han kunne ikke komme rendende hver gang hun ønskede det. Men nu var dette jo deres første møde, og han var nød til at vise hende den respekt hun som dronning fortjente og derfor havde han blot adlydt sin egen dronnings ordre idet hun havde bedt ham sætte kursen mod slottet her for at møde Drazilla. Hendes ord fik blot et enkelt lille skævt smil frem over Kyu´s læber hvor han lod hende tale færdigt for ikke at afbryde ”Jeg kan forsikre Dem om at der ikke havde været hensigt om at skjule noget. De ville have fået det at vide som den første” det var jo ikke helt løgn for ingen udover Clarissa og ham selv, og hans søster som havde været der vidste noget om det. Blikket hun sendte ham tog han sig ikke videre af, han havde oplevet værre og derfor lod han hende om at tjekke ham ud så meget som hun nu lystede. Da hun omsider sagde noget var det blevet sagt så lavt at det krævede at han anstrengte sig for at høre det, og dog kommenteret han ikke på det hvor han blot fortsat smilede det lille skæve smil af ren høflighed.

[Drazilla Dragoens]

Det han sagde, fik dog en latter til at bryde sig over hendes læber for det var da en morsom kommentar. Hende den første til at vide det? Det i sig selv var morsomt for hun skulle altid trække det ud af Nirelias dronninger fordi de var bange for hvad hun sagde til at de havde forelsket sig i en person.
”Og det tror du selv på? For jeg tror næppe at jeg ville få det at vide som den første, det er som regel mig der tvinger det ud af folk. Men det forandre stadig alt omkring fredsaftalen som muligvis skal på plads” sagde hun roligt med et lidt grinende smil for det var stadig en meget sjov kommentar han var kommet med for hun vidste udmærket det var løgn, men igen den lille løgn morede hende. Selvom det jo betød mange forandringer med fredsaftalen eftersom den gik ud på at Zill skulle vælge en mand til Clarisa og nu hvor Clary selv havde fundet en så kunne Zill uden videre droppe den aftale og føre krig hvis hun havde lyst til det, men hun havde dog ikke gjort det endnu. ”Og hvad er din rang så i Nirelia? Og hvor kommer du egentlig fra?” spurgte hun roligt for hun regnede med at det var naturligt at hun ville vide noget om ham inden hun sagde god for om aftalen kunne komme på plads eller ikke.

[Kyu Altius Dyonisos]

Hendes latter gjorde ham intet, han havde hørt en del om hende og vidste et sted at hun ikke var helt normal. Hendes temperament, udstråling og væremåde gjorde det klart for ham at han bare skulle smile og nikke, for ærligt gad han ikke skabe problemer for Nirelia selvom han nok var i stand til at skabe sig en del kaos her og nu. Han var dog ikke ude efter krig, men det omvendte derimod og derfor lod han hende som sagt le ud. Ved hendes ord svarede han ikke, for han vidste at hun tog fejl, de ville have sagt det til hende som den første, ikke at de ville have været glade for det men de ville have gjort det alligevel. Han nøjes blot med at betragte hende uden at give noget svar, og det skæve smil forlod ikke hans læber et eneste øjeblik. Hun tav efter noget tid og stillede ham to spørgsmål ”Jeg er hærfører, og jeg kommer fra de fjerne lande i vest” svarede han ganske roligt og uden at lade smilet famle eller blikket forlade hende.

[Drazilla Dragoens]

Det at han ikke svarede på det første hun sagde var nok en gode ide, selvom hun nu gerne ville have haft et svar fra ham, men igen så kunne de ende med at komme op og diskutere for hun vidste hun havde ret, eftersom hun selv havde tvunget svaret ud af Clarisa fordi den kvinde ikke ville sige det i første omgang og forsøgte at svare uden om, måske fordi hun var bange for Zills reaktion. Hvad vidste hun egentlig? Folk havde jo deres grunde til at holde noget skjult for hende men hun fandt da altid frem til sandheden til sidst.
Det næste han sagde, fik hende dog til at rynke lidt på næsen for det var netop et forkert svar. ”Se der er det forkerte svar.. En dronning bør ikke gifte sig med hendes hærfører..Og hun kunne i det mindste havde fundet en der var fra en af disse lande” sagde hun roligt for det var netop et forkert svar som sagt, specielt fordi hærfører havde meget arbejde ligesom dronningerne havde det hvilket betød de meget sjældent ville se hinanden.

[Kyu Altius Dyonisos]

Hendes svar fik ham til at vende blikket ned hvor hans hår skyndte sig at glide frem og dække det meste af hans ansigt således man ikke kunne se at han hævede det ene bryn. Skulle hun nu også blande sig i detaljerne af deres liv? Han hævede blikket mod hende endnu med det skæve smil plantet over hans læber ”De taler sikkert af egen erfaring medhensyn til travlheden bag mit job, og De har fuldkommen ret. Men siden vi allerede har fundet tid til at forelske os og forlove os, vil vi sikkert også være i stand til at disponer vores tid således der er tid til at se hinanden af og til” han holdt en mindre pause inden han fortsatte ”Derudover er det vist værd at nævne at jeg har rejst rundt i både Darkila og Nirelia i flere år, jeg kender sågar dronning Clarissa da hun kun var et barn, så for hende er jeg ikke helt fremmed” svarede han ganske roligt og dog venligt og høfligt.

[Drazilla Dragoens]

”sandt at sige er jeg stadig meget irriteret over i forlovede jer før i overhovedet havde snakket med mig først.. Alene det giver mig en grund til at angribe Nirelia.. Så den eneste grund til at jeg ville møde dig er så du måske kunne give mig en grund til at beholde fredsaftalen.. Men lige nu er du ikke særlig overbevisende” sagde hun roligt men hun var nu en gang ligeglad med om Clarisa blev gift med en hun sjældent så, men hun brød sig virkelig ikke om når folk gik bag hendes ryg på den måde, for aftalen lød jo på at Zill skulle finde manden til Clarisa men nu havde hun selv forlovet sig og det pissede Zill en smule af selvom hun var rolig. For der var jo ingen der sagde at Zill ikke havde haft den rigtige mand klar til Clarisa, så lige nu manglede hun en grund til ikke at føre krig imod Nirelia.
Hun rettede sig op igen og begyndte t gå ud af træningsgården for hun regnede med at Kyu ville følge efter hende eftersom de ikke var færdige med at snakke. For ellers skulle hun nok sige når han måtte gå.

[Kyu Altius Dyonisos]

Hans blik hvilede ganske udtryksløst på hende idet hun fortalte ham at hun havde alle mulig grunde til at angribe Nirelia. Gjorde hun dette ville Nirelia lide et stort tab, ikke bare i menneskeliv men også skader generelt, derfor var han klog nok til ikke at fnyse af hende og opfordre hende gøre det som andre nok kunne få lyst til det. Men som hærfører vidste han hvad Nirelia kunne og ikke kunne klare, og en krig var noget de absolut ikke kunne klare lige nu. ”Ikke særlig overbevisende? Deres majestæt, i stedet for at lade mig gætte mig frem til hvad De ønsker vil det være lettere for Dem og mig hvis De sagde ligeud hvad De ønsker af mig” svarede han ganske roligt. Da hun vendte om og satte sig i bevægelse væk fra trænings ringen fulgte han roligt efter og dog med afstand idet vagterne ikke rigtigt lod ham komme tættere på.

[Drazilla Dragoens]

Det måtte hun alligevel give ham, han var ikke dum nok til at falde i hendes små fælder for hun forsøgte jo bare at finde en grund til at føre krig, men ham her var da klog nok til at lade være med at kommentere de lettere dumme ting som hun sagde.
”Det jeg ønsker, kan jeg ikke få fordi en idiotisk lycan besluttede sig for at det skulle ødelægges.. Så lige nu ved jeg ikke hvad jeg vil have, jeg ved bare jeg har en stor lyst til at angribe Nirelia.. Men jeg skal også bruge jer i krigen mod bjergfolkene så de ikke går og angriber Clarisa igen” svarede hun ærligt for hun vidste ikke rigtigt hvad hun ville have mere nu hvor Cec var væk, for det var den bedste dronning hun kunne forestille sig til Nirelia. Men hun kunne stadig ikke angribe Nirelia fordi hun havde brug for dem i bjergene, hvor mange af hendes egne soldater allerede befandt sig fordi de bjergfolk ikke ville adlyde sådan som de burde.

[Kyu Altius Dyonisos]

Han holdt sig nogle skridt bag hende hvor han dog uden besvær kunne høre hende. Hendes svar tænkte han kort over, ville hun føre krig fordi hun havde lyst til det? Sikke dog en grund! dette undlod han dog at fortælle hende, i stedet for vendte han roligt blikket fra jorden og op mod hende ”Nirelia ønsker stadig en fredsaftale, vi ønsker blot at sikre folket, nu står vi mellem Deres soldater og bjergfolket der hærger og plyndre. De ved bedre end jeg hvor svag vores hær er, og nej det er måske ikke noget man brude høre fra en hærfører men De ved det jo så der er intet at skjule der. Det jeg mener Deres majestæt, lad os gennemføre den fredsaftale og kæmpe side om side for at sætte bjergfolket på plads, derefter kan vi tænke på vores indbyrdes stridigheder” svarede han med en rolig og ret høflig tone. Han skulle i hvert fald ikke stemples for uhøflig eller for at have fornærmet dronningen.

[Drazilla Dragoens]

Zill forsatte hendes rolige skridt imod tronsalen, de nu ikke var særlig langt fra den, så det betød hun snart kunne få noget at spise og drikke, måske burde hun gøre det her til et kort møde så hun kunne lave noget andet.
”Se nu er du mere overbevisende, men hvad så efter? Jeg har allerede sendt folk og spioner op i bjergene, hvor mine sort elvere allerede kontrollere halvdelen af de nordlige bjerge og de adlyder mig.. Så hvad kan jeg egentlig bruge jer til i den kamp? For mit vedkommende har jeg endnu ikke hørt om nogen af jeres tropper oppe i bjergene fordi i nyder freden mens jeg har travlt med at forsvarer begge lande imod en trussel der har været stille i flere hundrede år, før de lige pludselig mener de vil forsøge at kidnappe eller dræbe Clarisa, mens de bare angriber mig” sagde hun bare roligt for egentlig var hun ret ligeglad, Nirelianerne kunne ikke ligefrem klage nu hvor hun ikke satte hendes angreb ind imod Nirelia men i stedet koncentrerede sig om at rydde op i bjergene, selvom det mest af alt til at det kun var folk fra Darklia som ryddede op deroppe, hun havde i hvert fald ikke hørt om nogen Nirelianer der ville hjælpe med krigen, men det folkefærd var jo også lettere bange for krig, efter hendes hoved selvfølgelig selvom der fandtes nogle få ordentlig krigere i det land, men igen hun havde lokket mange af dem over på Darklias side fordi de kunne få ting her som man ikke fik så let i Nirelia.

[Kyu Altius Dyonisos]

Hvis mødet blev kort var det kun godt for ham, han havde travlt, og en del der skulle ordnes så han ville gerne hjem så hurtigt som overhoved muligt. Han fulgte roligt efter hende, men med noget afstand imellem eftersom hendes vagter ikke rigtigt lod ham komme meget tættere på. Han havde hørt at hun skulle være utrolig stærk, hvorfor alle de anspændte vagter så? Han lyttede opmærksomt som hun svarede og tænkte sig nøje om inden han selv sagde noget ”Tingene vil ændre sig, Nirelia havde ingen hærfører før nu, ingen ung og frisk i hvert fald. Jeg er allerede i færd med at træne soldaterne og allerede om få dage er den første gruppe klar til at blive sendt mod bjergene. Nok er Nirelia ikke så heldig når det kommer til soldater, men vi har de bedste magiker i verden må De huske på, og dem sender vi også nogle af. På den måde vil De ikke være alene om at beskytte Nirelia, nej De vil slet ikke have en grund til det da vi nok skal tage os af vores land. Vi takker for Deres hjælp, uden Dem havde vi næppe klarede os” omsider tav han, så roligt på hende og standsede ikke. Nirelia var glad for at det ikke længere var dem slagene var rettet imod om end de ikke var i sikkerhed, dronningen var heller ikke om end Kyu der havde sørgede for at have hende beskyttet, hendes drage var bare så uforudsigelig.