|
Post by ben on Feb 9, 2012 13:37:14 GMT 1
Det behøvede hun ikke sige mere end en gang, han gik hen til hende og omfavnede hende blidt, hun blev næsten væk i den store favn. Om nogen kiggede på dem gik Benjamin ikke så meget op i, for kom der nogen for at skade Toru, så fløj han bare væk med hende. Eller noget lignende det. Hans krop var varm og rolig i sin holdning, han gav roligt glip på hende og smilte så stort til hende. "Et kram hjælper tit. Lød det roligt fra ham, så så han lidt rundt fordi han havde set hende kigge rundt. Hvad kiggede hun efter? Solen brandte dejligt mod hans krop og ansigt, det kaldte kun smil frem og blide blikke. En fugl satte sig oppe på en af væggene for at sætte sig til at kvidre smukt. Benjamin fik lyst til at flyve lidt, han elskede at se ned mod folket og studere livets gang. Selv om mange ting var sørgelige, fandt han det bedste frem i det. Når en moder havde mistet sit barn havde han selv en form for trøst. Eller et barn mistet sin bedstemor. Der var ikke det Benjamin ikke kunne klare, mente han selv. For han havde altid en løsning.
|
|
|
Post by Turo on Feb 9, 2012 13:45:02 GMT 1
Toru gispe da han gav hende et kram, hun følt sig helt lille bitte i de storm arme og stod bare stille, mens hun mærke hvordan roen lag sig over hendes krop, og hvordan bekymringerne bare gled væk. hun sukke stille da han slap hende og tog sig lidt til hjerte. så rolig had hun aldrig i sit live vær, det skulle kun vær den gang hun var spæd. hun anet slet ikke hvad hun skulle gør mere, eller hvad hun skulle tænke eller hvad hun skulle gør og stod bare og så på benjamin mens han åbne bart stod og kigge på en fugle der sad og sang, det der kigge på dem var enlig en simpel jæger der hade fundet dem og stod nu og så på dem, men nu var toru helt lige glad med hvad der så på dem hun kigge bare på benjamin med helt underne øjne som hun stod der helt rolig og uden bekymringer.
|
|