|
Post by Mathayus Blackwood on Feb 10, 2012 16:26:03 GMT 1
Mathayus smilte lidt skævt til hende "hmm jo jeg er da frisk på at prøve og vise dig lidt rundt her ved grænsen men jeg kommer selv fra Darklia men der er slet ikke så farligt som folk gør det til man skal bare hvide hvordan men skal opføre sig og ens atityde skal ikke virke svag for så udnytter folk det men vis man bare viser overskud og physisk overskud så er der ikke ret mange som tør prøve på noget" hans stemme var rolig og varm han håbede ikke hun ville tage det som om han ville være en af de farlige mennesker som kom der fra "hmm det er da ret søde du ikke har være forelsket før hvor ung er det lige du er Okume" Mathayus så ud på pigerne fra før som stod og lejede med hinanden ude i vandet Mathayus fik et letter drillende smil på læben og kort efter begunde jorden under dem at ryste han havde lagt mærke til de ikke ville havde deres hoveder under vandet men med et så var der to meter dybt der hvor de var men kun lige der hvor de var Mathayus begynde at små grine efter hånden som de kom op fra vandet at og så ret surer ud over deres hår var blevet vådt "hvad så tøser var det sjovt at være ude og bade" grinte han mens han fik jorden ude i vandet til at blive til sig selv igen
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Feb 10, 2012 16:50:21 GMT 1
Et lille sødt grin kom fra hende, hun puffede let til hans skulder. "Sig mig ligner jeg en der kan klare sig selv? Nej. Hvordan i al verden tror du det gik sidst jeg var i Darklia uden ledsager." Grinte hun lidt, det havde jo ikke været traumatiserende på nogen måde, for der var jo intet sket hende.Dog kunne hun godt forstille sig at det kunne ende rigtig rigtig galt. Da han legede med jorden derude, bed hun sig i læben for ikke at grine, at pigerne kom op med sure miner og nærmest trampede i sandet gjorde det virkelig svært. Han var godt nok fræk sådan at bare fjerne deres fodfæste. At sige sin alder var hun ikke meget for, for Okume var jo gammel, der kunne man snakke om en gammel jomfru. Hendes kinder havde været røde lige siden han spurgte. "Du må altså ikke grine af mig, men jeg er gammel. Jeg er 1754 år." Lød det stille fra hende, hun var flov og ville ønske hun havde sin vifte på sig til at gemme sig bag som hun plejede, men hun ville jo være neutral i dag. Solen var midt på himlen, og der var en del folk, men de fleste gik udenom dem og mange holdte sig væk eller kom for at flirte med Mathatyus.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Feb 10, 2012 17:05:50 GMT 1
Mathayus smilte roligt og varmt til hende "så er du den smukkeste 1754 årige kvinde jeg har set og mødt" sagde han med en varm og sød stemme mens han lå og så lidt rundt på folk han satte sig roligt op og tog sin t-shirt på hvor efter han så lidt rundt "hvad siger du til vi smutter her fra der er ved at være ret så mange folk her og det holder jeg ikke til jeg hader der er alt for mange mennesker" sagde han med en roligt stemme mens han håbede på hun godt ville med et andet sted hen for at få lidt mere fred Mathayus hadet at være steder hvor der var mange mennesker han kunde virkelig ikke holde det ud og det ville også være meget hyggeliger vis de tog et sted hen og spiste eller noget i den stil "hvad siger du til vi tager ud og spiser jeg gir" sagde han med et smil på læben
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Feb 10, 2012 17:17:39 GMT 1
At han sagde sådan var jo klart, han havde nok ikke mødt mange kvinde der var så gamle, eller, det kom vel an på om han havde mødt en anden elver. Okume var en meget lærd kvinde, hun havde læst alle bøger på sin faders bibliotek og så hvad de kunne få sendt til villaen. Så havde hun brugt tid på at blive lærd i manere, dans, musikspil og sang. Ja alt muligt, som hun egentlig selv syntes var ligegyldigt for hun havde aldrig fået lov til at leve. Aldrig fået lov til at lege som barn. Måske var det også derfor at hun stoppede med at ældes i så ung en alder, hun havde let ved at finde sin magi når hun hele tiden fik det presset ned over hovedet. Et sted kunne hun jo ikke lade være med at blive mere genert, så hun bed sig lidt i læben og satte sig helt op igen. "Mange tak. Og jo, lad os smutte. Jeg hader det selv, jeg kom jo for at føle mig lidt fri og nu ved jeg ikke om en af disse væsner er sendt for at holde øje med mig." Mumlede hun lidt forsigtigt og genert, hun smilte sødt til ham og så sig lidt rundt, for det var aldrig til at sige om nogen faktisk holdte øje med hende. Og at fylgte med Mathayus var ikke en så slem tanke, hun kunne jo godt lide ham, han var vildt flink og de snakkede godt sammen. At han ville give mad var helt i orden, han var jo manden og Okume kunne ikke i sine vildeste drømme finde på at give et måltid til en med mindre det var en fattig og hun ikke selv skulle spise med. "Det lyder godt." Sagde hun så muntert, inden at hun rejste sig og børstede sand af sin løse sandfarvet kjole. Den grønne inde bag ved kunne tydeligt ses da vinden formede hendes krop ud i de kurver og former den havde ved at trække kjolen bagud. Okume lukkede øjnene og nød vinden i sit hår og om sin krop, den var dejlig varm og lidt stærk, men det var jo fordi de var ved havet.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Feb 10, 2012 18:32:31 GMT 1
Mathayus tog hende blidt i hånde og begynde roligt at gå han holde hende i hånden så de var sikker på de ikke blev væk fra hinanden "bare følg med så skal det nok gå søde" sagde han med en blid og varm stemme mens de stille og roligt gik væk fra stranden og ind mod den skov som lå lige bag ved de kom om til skoven hvor der næsten ikke var flere mennesker "det var sku dejligt at komme væk der fra men hvor skal vi tage hen" han stod og tænkte lidt "hmm jeg tror jeg kender et godt sted men det kan også godt gå hen og blive lidt underligt men det er et rigtig dejligt sted med virkelig lækker mad enden det ellers skulle vi tage hjem til mig også skulle jeg lave maden men det bestemme du søde" hans stemme var blød og varm han nød virkelig at bruge tid sammen med hende det fik ham til at komme i bedre humør ind han havde troet nogle kunde få ham til at smile så hurtig igen som hun havde fået ham til
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Feb 10, 2012 18:59:25 GMT 1
Havde hun fået en ven for livet her? De svingede så godt sammen at det faktisk var for godt til at være sandt, og Okume havde ikke andre venner end tjenerne og sin bror. Så lidt forandring ville være dejligt. At de holdte i hånd fik hende til at rødme stort, for hun havde aldrig holdt nogen i hånden før og det var en rar følelse. Hun fulgte roligt med ham, nogen gange trak hun sig lidt ind til ham for ikke at skulle give slip fordi der kom nogen gående helt tæt op af hende. Havde hun haft nogle af alle sine værdifulde ting på sig, så kunne de nemt have været stjålet. Det var dejligt at føle sig så fri, uden at skulle tænke på hvordan man gik klædt, spiste eller handlede. Hvordan man tiltalte folk. Friheden var ubeskrivelig. "Ville det gøre dig glad at lave mad til mig?" Spurgte hun så nysgerrigt, for hun havde intet imod at han skulle lave mad til hende, det var mere det at det skulle være hjemme hos ham der gjorde hende lidt nervøs. Men hvis han ville gøre noget, så var det vel sket nu? Var det ikke? Okume tænkte ikke så meget over det, hun var glad bare han var det og hun nød at være sammen med ham. "Det kunne i hvert fald være rigtig hyggeligt." Tilføjede hun så med et sødt smil, hun så lidt rundt, skovområder var nu det bedste. Men havet virkede også bare så stort og uforudsigeligt, noget der også kunne være skræmmende.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Feb 10, 2012 23:06:16 GMT 1
Mathayus så roligt på hende med et varmt blik i øjne mens han stod og tænkte lidt "hmm så bare lad os tage hjem til mig det skal nok blive hyggeligt det andet sted ville nok også være for romantisk til os to sådan som det er nu" sagde han med en varm og rolig stemme han så roligt op mod himlen og smilte lidt for sig selv "det skal nok blive en rigtig god dag" han så på hende igen med et varmt smil "vil du holde mig i hånden igen eller skal vi bare gå side ved side" han havde det meget bedre inde i min helt dybest inde var han stadig lidt trist men det kunde han ikke tage sig af lige nu han begynde roligt at gå mod sit jem han borede ikke så langt væk der fra og han viste han havde alt det han skulle bruge der hjemme
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Feb 10, 2012 23:25:39 GMT 1
Romantik, nu var ordet der, men det blev sagt højt og ikke af hendes selv der snakkede med sig selv, men af ham, der snakkede til hende og det gjorde hun faldt lidt i staver. Drømte om den perfekte middag, hun rødmede lidt endnu engang og var snart van til den rosa farve i kinderne, hun havde ikke godt af at være ude, folk gjorde hende forlegen hele tiden, eller hun gjorde sig selv forlegen uden nogen grund. Roligt kiggede hun på ham, hun tog blidt hans hånd og holdte den roligt som svar. "jeg glæder mig til at se dit hjem." Sagde hun med et blidt og venligt smil, hun glædet sig til at se et andet hjem end sit eget eller en anden rigmandsfamilies hjem. Men en normal persons hjem, hun havde en forstilling om hvor hyggeligt og sødt det kunne være, men at leve uden sit luksus ville nok være svært for hende. Mad var en af de ting hun faktisk ikke kunne lave, for hun havde jo altid fået det serveret. Derfor var det også en underlig tanke at skulle blive mor nogensinde, hun følte sig jo stadig så ung og hun følte at hun intet om livet vidste. "Ehmm Mathayus? Tror du at du måske kunne vise mig hvordan man slår sig løs og nyder livet?" Spurgte hun roligt, inden hun bed sig i læben og så genert op på ham, hendes hånd i hans virkede så lille og skrøbelig og det undrede hende lidt at han kunne holde så blidt uden at skulle kvase hendes hånd med hans kæmpe hånd.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Feb 10, 2012 23:42:07 GMT 1
Mathayus var glad for hun tog hans hånd der var nu meget rart at holde en i hånden igen " der er ikke noget dårligt ved mit hjem" han var helt af slappet og tænkte lidt over det hun spurgte ham om "hmm jo men så kommer du til at sove hos mig i nat det skal du love mig og du må ikke være bage for at slå fra dig vis der er en som kommer for tæt på dig uden du vil havde det" det var ikke altid lige roligt at gå i byen og havde det sjovt der var mange fulde mennesker og det kunde med lethed gå galt "også bliver du også nød til at smide yder kjolen vis vi skal i byen ellers kommer vi ikke ind. Nogle af de skove steder" hans stemme var stille og rolig mens den må samme tid var bestemt men varm
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Feb 10, 2012 23:52:02 GMT 1
De ting han sagde fik hende til at gispe, hun glemte helt at se sig for hvor hun gik og var nær faldet, men holdte godt fast i hans hånd og svang derfor ned foran ham og hænge. I det hun faldt hvinede hun, bange for at slå sig, hun tog den dog med ro og rejste sig op ved hjælp af hans hånd som hun stadig holdte godt fast i. Hendes blik var forlegent. "Det, det sker tit." mumlede hun så, af en af de fine kvinder burde det ikke ske, men Okume var faktisk temmelig klodset, specielt når noget kom bag på hende. Som alt det han havde sagt, for alle de ting, det var imod alt hun var blevet oplært i. Var sjov virkelig det modsatte af hendes liv? Hun bed sig i læben, skulle hun gøre det? Man kunne vel altid stoppe mens legen var god. "Jamen, hvis jeg smider yderkjolen, så kigger de jo sjofelt på mig." Kom det stille fra hende, hendes øjne var nærmest som et skræmt dådyr der vidste det skulle til at skydes og tages med hjem. Hun havde ikke lyst til at forfære mænd og lede dem i fordærv. Hendes mor havde altid sagt at hun havde kroppen til det og skulle derfor skjule den bedst muligt, dog med stil. Okume bed også mærke i at hun skulle slå fra sig og så at hun skulle overnatte hos ham! Hun rystede på hovedet, det var alt for mange ting på en gang, det vidste hun slet ikke om hun kunne, bare tanken gjorde hende en smugle svimmel. "Nej, jeg kan altså ikke slå nogen, måske give en lussing hvis det virkelig bliver nødvendigt, men vi når normalt mænd til at beskytte os. En fin dame slår ikke, hun råber om hjælp i nødens stund." Da hun havde sagt sine ord tog hun sig til munden. "Åh nej, jeg lyder præcis som min lærer." Lød det halvulykkeligt fra hende.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Feb 11, 2012 0:03:02 GMT 1
Mathayus grinte lidt af alle de ting hun sagde "nu skal du høre smukke en lussing er godt nok og vis der er nogle som kigger på dig på en forkert måde skal jeg nok lave om på det på den ene eller den anden måde og jeg kommer til være ved din side helle tiden så bare rolig smukke der kommer ikke til at ske dig noget du er den mest sikre person i den her verden lige pt" han fandt hende utrolig sød at hun var sp bange for at gøre andre noget "er det virkelig sp slemt at lyde som nogle vise og kloge mennesker jeg syntes det lyder godt" mathayus var meget betaget af hende og hendes måde at være på
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Feb 11, 2012 0:12:19 GMT 1
At han kaldte hende smukke var helt fremmed, hun så lidt ned af sig selv og ville ønske hun havde et spejl, for at se hvad det egentlig var han mente var smukt. Hendes hår sad jo vildt på grund af vinden fra havet og hendes kjole var jo intet specielt. Var hendes ansigt kønt? Okume tænkte en del over dette, men valgte at trække på skuldren af det. "Jamen så er det vel ok, jeg kan jo prøve. Men Mathayus, bliver du vred hvis det jeg føler mig alt for skidt tilpas?" Spurgte hun så stille, klemte hans hånd blidt og smilte svagt, for hun havde jo nok lidt svært ved at skulle bryde så mange regler, det var jo et stort skridt hun tog her. Men et sted ville hun gerne kunne give slip på den vellærde kvinde og få lov til at være en ung pige der levede livet på samme måde som andre normale. At være rig var jo ikke noget normalt, meget få var rige, hvilket hun hadet, for alle burde være rige i følge hende og hun havde en lyst til at redde hele verdenen. "Nej, så slemt er det vel ikke, jeg vil bare ikke lyde som en snob der mener at folk bør kaste sig ned i vandpyt for mine fødder." Grinte hun så, for sådan var de madamer virkelig nogen gange. Alt skulle bare være perfekt og intet ondt eller forfærdeligt, som at få en plet på kjolen, måtte ske en fin dame. Det var lidt for meget nogen gange.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Feb 11, 2012 0:50:28 GMT 1
Mathayus grinte lidt efter hun havde sagt det hele og klemt hans hånd "nu skal du høre søde lige meget hvad grunden skulle være til du ikke vil mere sp,siger du bare til også smutter vi bare hjem af self bliver jeg ikke sur over noget så lidt som at du vil hjem tidligt eller sent fra en by tur bare du få det ud af det som du gerne vil så er jeg glad" hans stemme var blid og varm han trak hende lidt ind,til sig "og lige en ting til søde pas,nu på du ikke falder smukke jeg vil ikke havde du kommer noget til men ellers,skal jeg nok gøre hvad jeg kan,for at være der og gribe dig hver gang det skulle ske" mathayus viste godt han nok ville gå over hendes grænser men det var både for at teste hende og for at hun skulle blive mere tryk ved hans nærvær og hvide han,ville passe på hende
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Feb 11, 2012 17:39:58 GMT 1
Det var rart at han ikke ville blive sur, for hun hadet folk som var sure, det gjorde hende ked af det og utryg. Okume bed sig i læben og tænkte lidt over hvordan hendes liv havde ændret allerede nu, hun var igang med at lave store forandringer og hvad hvis hun elskede det så meget at hun ikke kunne få sig selv til at tage hjem igen. At hun var blevet trukket ind til ham fik hende til at storrødme, men at gøre noget turde hun ikke, så hun så forskrækket på ham og smilte skævt. De ting han sagde fik hende dog til at se væk og rødme endnu mere og hun fik lyst til at hvine, for det var jo det hun ønskede at få fra en mand, gerne sin første kæreste. Men hvis han så gerne ville være sød ved hende, måtte han det virkelig gerne. "Det, det jeg glad for. For jeg ved med sikkerhed at hvis jeg er nervøs og småspændt, så ender jeg med at være meget klodset." Mumlede hun stille, dog havde hun fået rettet sig op igen og havde denne gang ikke fat i hans hånd mere, for hun rettede lidt på sit tøj og kiggede så rundt, gad vide hvor de egentlig var. Og om han boede langt fra hende, hun boede jo i skoven i Nirelia. Elvere havde det bedst i skove, så hun håbede da lidt at han også godt kunne lide skoven. Hun havde aldrig haft sit hår sat op før, det var altid bare løst og rodet, men på en pæn måde, da det faldt ned af sig selv. "Men jeg vil ikke være til besvær og hvis du får nok af mig, er det helt okay, jeg er ikke van til at omgåes folk som ikke er til for at lære mig ting eller er min familie." Sagde hun så med et lille fnis, for hun syntes da selv hun kunne blive lidt belastende og tænke sit om sig selv. Hun var lidt spøjs, men hun så tit tingene fra andres side, for at hun kunne stoppe sin adfærd i god tid.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Feb 11, 2012 22:18:17 GMT 1
Mathayus grinte lidt ved hendes ord mens han stod med hende i sine arme lod han sig for første gang nyde synet af hende for hun var jo en smuk kvinde "bare rolig jeg skal nok gribe dig søde lige meget hvor mange gange du skulle falde så stå jeg der og er klar til at gribe dig" Mathayus hjalp hende helt op og stå igen han undrede sig dog over måde hun snakkede om sig selv på blive træt af hende det kunde han slet ikke følge hende i "træt af dig over hoved ikke du har en dejlig sjov sød betænksom personlighed og de ting kan jeg ikke blive træt af" grinte han med en rolig stemme mens de gik lidt hvider de var langt inde i skoven nu og ret tæt på hans hus "der er ikke så langt igen søde" sagde han med en varm og rolig stemme mens han så sig lidt om det var nu meget rat at være ved at være hjemme hos sig selv igen
|
|