|
Post by berus on Mar 5, 2012 22:13:20 GMT 1
berus bukkede kort til Mathayus og sagde "tak skal de have" og gik ind til Okume og gav hende et forsigtig kram så hun ikke skulle komme til skade at hans rustning og sagde drillende "Okume siden hvornår er du begyndt at lave ballade uden mig jeg er skuffet at dig kære søster at ballade" og smilede drillende til hende
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Mar 6, 2012 16:42:38 GMT 1
Som Mathayus gik, kunne hun jo ikke lade være med at kigge drømmende på ham, hun var dybt forelsket og havde lidt frygt i sindet at hun måske aldrig ville se sine forældre igen hvis hun valgte at blive hos ham. Det krævede jo at han ønskede det, men det føltes da også sådan. Okume bed sig i læben da hendes bror kom ind og hun krammede ham så godt hun kunne, med den stopre rustning, som hun stadig fandt grim og uhandy. Hvad pokker skulle den gøre godt for? De var elvere, de var af et fredeligt folkefærd. At han rendte rundt i den rustning fik dem til at se ud som om de var på vej i krig. En skrækkelig tanke. "Jeg laver ikke ballade kære bror, jeg er igang med et oprør, så far kan se at jeg ikke vil gifte mig med den tåbe!" Mumlede hun, for det var bestemt ikke sjovt, hun hadet at han ville tynge et ægteskab ned over hendes øre. Lige nu var hun bare glad for at hun faktisk havde fået chancen for at forelske sig, men det var bare underligt så hurtigt alting var gået.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Mar 6, 2012 21:46:02 GMT 1
Mathayus satte sig over i sin sofa og så på de to søskende efter hans mening ligete de slet ikke hinanden men det var vel enlig også en god ting hun ikke ligte sin bror Mathayus var spændt på at se om hvad der enlig ville ske mellem dem og om han overhoved kom til at sige noget eller om han ville ende med at side og være ved at flække af grin når hun ikke lige gjorde som han ville havde hende til men han skulle nok være seriøs vis Okume fik brug for ham eller hendes bror begynde på at havde en truende eller voldlig adfær over for nogle af dem
|
|
|
Post by berus on Mar 6, 2012 22:10:13 GMT 1
berus smilede drillende til Okume og sagde "så laver du ballade kære søster men jeg har nogen spørgsmål til dig søster ballade" da han sagde det sidste så alvorligt på hende men det var på en måde han gjorde som lille når han skulle lyde alvorligt men det var helt og aldeles kun for at drille den person han talte med
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Mar 6, 2012 22:30:24 GMT 1
Et sted følte hun sig for gammel til at lave julelege med ham, hun rullede med øjnene over det han kaldte hende, hvor var han dog irriterende nogen gange, men sådan var det vel med søskende. Okume skævede mod Mathayus, hun ville gerne sidde ved ham og nusse med ham, men det ville Berus nok ikke tage så pænt. "Igen, jeg laver ikke ballade, ballade er noget helt andet. Lad hver med at kalde mig det og kom til sagen, vi har planer for dagen." Kom det lettere irriteret fra hende, hun trippede lidt på stedet. Gad vide hvad han havde at sige til det han havde set, og så hendes påklædning som var lidt nedringet og udfordrende.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Mar 6, 2012 23:24:53 GMT 1
Mathayus grinte lidt over deres lille diskussion men var nød til at af bryde dem lidt i den "sæt jer ned så henter jeg noget vand vi kan drikke du må da også være tørstig efter turen her ud okumes bror som ikke har sagt sit navn i nu" mathayus stemme var rolig og blid og som han sagde det rejste han sig op og gik ud i køkkenet for at hente noget til dem alle tre som de kunde drikke vand var jo en vigtig ting at huske for ellers ville det bare ende med en eller anden fik det utrolig dårligt og det gik jo ikke og slet ikke okume for de skulle jo i byen og hygge sig om aften og det skulle hverken hendes bror eller mangle på veske ødelægge for dem
|
|
|
Post by berus on Mar 7, 2012 20:49:21 GMT 1
"Lidt" svarede han til og sagde til Okume "så du vil kære søster men husk lige hvor mange gange du har kaldt mig noget så jeg ikke kunne lide søster ballade" og så rundt på møblerne og besluttede sig for at sætte sig på gulvet for ikke at ødelægge dem og sagde "skal vi aftale at vi stiller et spørgsmål på skift" han gjorde sig umage med at tage sig god tid for at drille Okume
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Mar 7, 2012 22:01:45 GMT 1
Som Mathayus gik, så hun bare efter ham, hun gik selv hen til sofaen og satte sig pænt ned, glattede kjolen fint ud og satte det ene ben og det andet. Så lagde hun blikket på sin bror og sukkede lidt, hun rullede med øjnene. "Mit er et sødt kælenavn til dig, dit er bare nedladende og dumt." Kom det småbarnligt fra hende, som hun rakte tunge af ham. Hendes barnlige side kom altid frem i nærheden af ham. Desuden var han ret så irriterende lige nu, for hun skulle i byen med Mathayus senere og ville gerne lære lidt først, for der var mange ting hun gerne ville vide. "Jeg har ingen spørgsmål lige nu, så læg du bare ud." Kom det roligt fra hende, hun så lidt efter Mathayus, hun ville så gerne have ham ved sin side.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Mar 7, 2012 23:08:14 GMT 1
Mathayus kom ret hurtigt tilbage til dem og han havde hørt alt hvad de havde sagt til hinanden men da han kom ind i stuen så han undrende på hendes bror hvorfor satte han sig på gulvet og hvorfor tog han ikke noget af alt det lort af isteden for "jeg har et par stykker til dig hvorfor sider du på mit gulv mine møbler Ian godt holde til din vægt også selv om du har alt det der lort på du kalder din udrustning for det andet hvorfor tager du det ikke af så din krop kan få noget luft efter min mening er den eneste grund til du stadig har det på er fordi du vil slås med mig ellers er du bange for jeg gå i flæsket på dig men det vil hjælpe dig lige lidt om du har det på eller ej vis vi skulle slås det vil kun sænke din fart og styrke i dine slag" det kan godt være han sagde nogle ting som læs forkert men i bund og grund prøvede han bare at hjælpe hendes bror og få ham til at indse den udrustning kun var til besvær for ham med mindre det var for træningens skyld han havde den på mathayus satte sig over ved siden af okume og satte de tre plads fra sig som han havde i hånden et til dem hver fyldt med vand
|
|
|
Post by berus on Mar 11, 2012 13:55:25 GMT 1
"og det samme kan jeg sige om det du kalder mig" sagde han drillende igen og så på Mathayus og sagde "jeg har oplevet nogle ting fordi jeg ikke var forberedt så hellere have en rustning på det meste af tiden en af prøve det hele igen" han ville ikke til manden at han havde været en slave i mange år og til Okume "godt så tre spørgsmål et hvad hedder din ven to hvor længe har i kendt hinanden og hvornår skal jeg blive onkel"
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Mar 11, 2012 23:10:38 GMT 1
Det Mathayus sagde gav mening, hun så på han med et beundrende blik og var egentlig helt væk i ham, indtil hendes bror stemme mindede hende om at han stadig var der. Pokkers........... Okume havde nikket til det hendes første flirt sagde, for det havde han jo sådan set ret i. Desuden hvis Mathayus var stærk nok, ville han kunne krølle rustningen og den ville blive Berus'es død. Da hun lyttede til sin bror, sukkede hun først, men endte ud i et hvin som hun tog en pude og kastede lige i synet på sin bror. "Hvordan kan du spørger om sådan noget, du ved godt jeg ikke vil lade en mand røre mig på den måde før han har bedt om min hånd og vi er blevet gift!" Hvinede hun, inden hun så lidt mere alvorligt på ham. Hvor var hans manere egentlig blevet af, nok var Mathayus ikke af fin slægt som dem eller rig, men han kunne da stadig opfører sig pænt! "Hvor er dine manere?! Jeg er ret skuffet, du burde vide bedre bror. Spørg dog selv manden, han kan vel svare for sig selv og selv give sig dit navn. Desuden rager det slet ikke dig hvor længe jeg har kendt ham." Det sidste kom med et efterfuldt fnys som var hun fornærmet, for sikke en opførsel, nu måtte han lige!
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Mar 11, 2012 23:23:30 GMT 1
Mathayus smilte roligt til hende og satte sig ved siden af hende og gav hende det ene glas i hånden "mit navn er Mathayus jeg har kendt din søster i lidt over 24 timer og du skal være onkel om 2 år 3 måneder og 12 dage for til den tid har jeres forældre lårt at leve med Okume godt vil havde lov til at live både som rig men også som normal person uden alle de penge som jeres forældre har og bruger på jer men der er trist de har brugt så meget mere tid på at opdrage på din søster frem fra dig du sider stadig på mit gulv du har stadig den der rustning på" Mathayus brugt sine evner til at løfte ham ved hjælp af hans rustning da han var i stand til at løfte metal og bøge det vis det skulle være men han løftede ham over i stolen og satte ham der "hvad er dit navn så"
|
|
|
Post by berus on Mar 14, 2012 13:45:47 GMT 1
Han gjorde sit bedste for ikke at bevæge sig når hans rustning begyndte at bevæge sig og sagde "Beruserukeru Shaffell og jeg har i en tidsperiode levede et liv hvor manerer kunne man dø af" og grinede lidt af Okume da hun kastede en pude efter ham og sagde "Okume hvad ville du tro hvis du så mig så jeg så dig kære søster"
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Mar 14, 2012 22:42:29 GMT 1
Et var hun tæt på at hidse sig op, for hun havde aldrig set ham være så uopdragen og det sårede hende lidt, for hun kendte ham slet ikke mere, hvor var den dreng som havde pæne manere og som altid var høflig? Det var ok når de var alene at de drillede hinanden og han burde da egentlig føle at tidspunktet langt fra var rigtigt til sådan noget. Okume endte bare med at vende blikket væk fra ham, dog valgte hun at rejse sig, hun nejede godt som et på gensyn til de to mænd og gik mod køkkenet for at nå trappen. "I må have mig undskyldt." Kom det bare fra hende, herefter styrtede hun op af trappen, tårene gled lydløst ned af hendes kinder, hun kendte slet ikke den mand der sad dernede! Hvor var hendes bror blevet af? Et sted ønskede hun at han bare skulle gå, hvordan mon far og mor havde det med hans opførsel? Måske var det at hun så Mathayus slet ikke så slemt i forhold til hans kæmpe forandring, de havde jo ikke fået deres Berus tilbage, nej, en helt anden!
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Mar 14, 2012 23:12:52 GMT 1
Mathayus så efter hende og rejste sig op og så tilbage på hendes bror "jeg lover at beskytte hende med mit live og hun er hjemme hos jer igen inden solen gå ned imorgen det har du mit ord på men jeg tror det er bedst du gå nu så skal jeg nok snakke med din søster" mathayus gik mod køkkenet for at gå op til okume og trøste hende så godt som han nu kunde han gik roligt op af trappen og så okume stå der i gangen han gik over til hende og lage blidt armene om hende "så så skat det skal nok gå han skal nok bløde op og blive god igen det er jeg sikker på" mathayus var ikke i tvivl om hvad der var galt det var ret så tydeligt
|
|