tid til en bøn

[Drazilla Dragoens]

Templet, den store grå bygning af store sten brugt til tilbedelser og ofringer til Mørkets Gud og andre djævelskaber som foregik i denne store bygning. Dette var dog et stort samlings punkt når en fange skulle straffes eller en slave skulle ofres, dog var det denne tidlige morgen ikke midtpunkt for nogen stor begivenhed.
Det var blot dronningen som kom til templet for at bede lidt til mørkets gud omkring forskellige ting og for at lave en mindre ofring for at hun kunne være i stand til at bære det barn hun ønskede sig til at sidde på tronen når hun en dag var væk. Hun havde taget en af de tynde fanger med sig og smidt denne person ned i det store bundløse hul i midten af rummet efter havde skåret halsen over på denne person. Så lige nu stod hun nogle meter fra hullet med lukket øjne som hun bad en stille bøn i hendes hoved. Da hun var færdig med hendes stille bøn gik hun rundt om hullet i midten af rummet og op til alteret hvor hun tog dolken hun havde skåret ofres hals over med og skar en flænge i hendes hånd og lod nogle af dråberne falde ned i et fad på pejsen så det blev blandet med alkohol inden hun tog dette fad og gik over til pejsen bag alteret hvor hun smed fadet ind i ilden som endnu en ofring til guden fordi hun virkelig ønskede sig det barn som hun tidligere havde tabt for over et år siden.

Kjolen hun var iført var sort og af ren silke så den var tynd men det var jo også sommer, men hun havde heller ikke følt sig helt krigerisk i dag selvom hun dog havde Drakolic med sig som var spændt fast i et hvidt bælte omkring hendes krop.


Kjolen

[Anna-Sophia]

Alyssa følte sig som en forræder bare ved at træde ind i templet, og hun stod nu ude ved indgangen og trippede let. Hun savnede Telrúnya, med dets kirker, dedikeret til deres egne guder. Tilja og Frell, guderne for børnene, Crescelia, gudinden for de gifte kvinder, Vanecia, gudinden for de ugfite kvinder, og Nova, guden for mændene. Hver af dem stod for noget bestemt, og på mange måder var hendes religion meget mere konkret end denne, til mørkedets gud, som hun ikke oprigtigt kunne sige at hun troede på.

Hun drejede sin halskæde, den med symbolet for for hendes guddom, imellem fingrene og tøvede, gik så ind. I hendes religion var mord - Disse menneskeoffringer - en forfærdelig forbrydelse, og det gjorde ondt på hende at det foregik. Hun var en person med tillid og kærlighed til alle væsner, og det smertede hende at livet blev kastet væk så skødeløst.

"Dagha." sagde hun stille, i det hun gik igennem rummene nu, det Telrúnyanske ord for blasfemi. Hun var ikke bange for at blive hørt, i det at hun endnu manglede at møde nogen der kunne hendes sprog.

I modsætning til mange af Darklias beboere, kunne Alyssa godt lide farver, omend hun holdte det enkelt. Om sommeren, som nu var hun iført en køn, hvid og rød kjole med broderinger af blomster og lukket med snøre omkring livet og overkroppen. Den havde ingen armer, og var lavet af silke, ganske let og syet specielt til hendes figur. Håret var sat højtideligt op i en sirlig frisure, noget hun havde brugt en lille halv time på at sætte.

Kjole
Halskæde
Frisure.

[Drazilla Dragoens]

Zill roligt og så på ilden i det største og eneste rum som gæster i templet måtte befinde sig i, mens døren ud til præsternes hemmelige rum var lukket for alle, eller ja næsten alle medmindre der var specielle begivenheder hvor dronningen eller andre højt adelige i Darklia kunne få lov at komme ind på grund af et specielt offer eller andet og hvad der ellers foregik inde i det rum, vidste Zill ikke meget om men igen det interesserede hende heller ikke så længe præsterne bare passede deres job.
Hun så roligt på fadet med alkoholen og blodet i som brændte med sådan en fin farve mens det kogte og boblede. Såret i hendes hånd lod hun bare bløde for det var jo ikke ligefrem usædvanligt at finde blod på disse gulve som kunne være alt fra dyreblod til blod fra andre væsner. Efter noget tid trådte hun væk fra ilden for der var ikke meget mere at bede om, dog kom en af præsterne ud fra døren og hen til hende fordi denne ville diskutere en mindre ofring som skulle foregå for de soldater som skulle op i bjergene på mission, bare så de havde guden på deres side, selvom Zill nu ikke tvivlede på at guden ikke ville være på deres side, for hvor skulle guden ellers være? På bjergfolkenes side som alligevel ikke troede på ham men havde deres egne sære guder bare fordi de for mange årtusinde siden stoppede med at tro på ham og opfandt deres egne? Så ulykken der endelig ramte dem var hun bedøvende ligeglad med for de fortjente det, de boede i mellem Nirelia og Darklia men de adlød ingen af dronningerne og troede ikke på nogen af guderne, så de skulle straffes og gerne med døden til følge.