Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 1, 2012 20:59:23 GMT 1
Hendes ord fik ham til at spærre øjnene lidt op, for hvordan pokker var han havnet i den her situation? Kvinder! De havde altså en sjov måde at gøre tingene på nogen gange, se bare hende her og så hans søstre, de var altså også noget for sig. Han havde dog svært ved at stå imod, så han endte med at give hende et lettere krævende og passionsfuldt kys, for han havde jo haft det liggende i sig længe efterhånden og det var ret at lade det slippe løs på hendes læber. Roligt lod han sin krop ligge lidt mere ned over hende, dog ikke så han ville mase hende. Sam brød dog hurtigt kysset og rejste sig hurtigere end hans hjerne egentlig lige selv kunne følge med, han gik et par skridt bagud. [blue]"Nej, nej, jeg vil ikke være en af de mænd du fabler om, jeg vil ikke gøre dig noget og det her er det du har mindst brug for!"[/blue] Kom det så lidt snøvlet fra ham, for han var overrasket over sin egen handling, at han så let var overtalt, han gik lidt længere bagud og ramte så væggen. Her stod han lidt forvirret og så rundt i rummet som virkede så stor lige pludseligt. Blikket var fast på hende, denne gang skulle hun ikke komme som en overraskelse, han ville holde godt øje med hende.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jul 1, 2012 21:16:26 GMT 1
På en måde var hun jo godt klar over hun ikke ligefrem gjorde det særlig nemt for ham, men igen så fik hun jo vel også lidt af hans mere mørke side at se selvom hun ikke var interesseret i den lige nu for hun ville bare se om hun var ødelagt for andre på grund af hendes kærlighed til Gambit som hun egentlig ikke regnede med at få igen, men hun ville i hvert fald prøve at finde sig selv igen og Sam kunne muligvis godt bruges hvis han var så god som han snakkede om han var. Så da han kyssede hende gengældte hun kysset på en måde der viste hun ikke havde kysset nogen længe selvom det havde brændt på hendes læber. Men da han brød kysset kom der dog et lille suk over hendes læber som hun så ned af sig selv ”Det skal du heller ikke være bange for, han har ødelagt mig”
[/color] sagde hun nærmest helt opgivende inden hun satte sig op uden rigtigt at vide hvad hun nu skulle gøre for hvor skulle hun tage hen nu? Hvad var det næste skridt for at blive sig selv igen? ”Jeg følte mig dårlig, jeg har ikke en gang lyst til at drille dig eller friste dig”[/color] sagde hun en anelse mere trist som hun så imod ham, med en smule bedende øjne som om han kendte svaret på hvordan hun skulle blive sig selv igen. Et suk forlod igen hendes læber som hun rejste sig fra sengen og rettede på hendes kåbe så den dækkede alt igen. ”Jeg savner livet da det var simpelt”[/color] hviskede hun stille for sig selv mens hun så ned i gulvet inden hun begyndte at gå hen imod døren. [/blockquote]
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 1, 2012 21:25:38 GMT 1
Hvad pokker var det lige som foregik? Sam stod med lidt vilde øjne, han forstod ingenting, overhovedet og han var faktisk en smugle skræmt over hendes måde at opføre sig på og så hendes ord. Det hele virkede helt forkert og underligt, et uforstående blik blev sendt hende, han vidste ikke hvad han skulle stille op med sig selv eller hende. Dog vidste han en ting, hun skulle ikke gå lige nu, det ville han ikke have. Så han rakte ud efter hende i håb om at hans hånd måtte glide blidt om hendes håndled for at trække hende ind til sig og omfavne hende kærligt. [blue]"Jeg forstår ikke hvad det er der sker i dit liv, men hold da kæft det virker indviklet. Jeg er ked af jeg lod mine lyster tage over, for jeg ønsker ikke at skade dig på nogen måde og jeg tror ikke det ville være godt for dig. Eller, det ved jeg ikke, men det ville da ikke give mening. Årh jeg er forvirret, kan vi ikke bare, snakke? Fortæl mig hvad det er som ødelægger dig."[/blue] Sam vidste ikke helt hvad han skulle gøre så alt han fik sagt, lød lige så forvirrende, som han var forvirret i bolten. Hvordan skulle han kunne redde hende når hun virkede så fortabt, og hvorfor pokker følte han at det var blevet hans opgave?
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jul 1, 2012 21:38:34 GMT 1
Det kunne godt være han var forvirret men hun var mindst lige så forvirrende samtidig med at hun var opgivende for hun anede jo slet ikke hvad hun skulle stille op med sig selv, eller hvorfor hun overhovedet var rejst fra Leo den gang udover hun bare trængte så voldsomt at komme væk fra den mand for han bragte jo mange følelser og minder op i hendes hoved som hun til tider ikke vidste hvordan hun skulle forholde sig til. Eftersom hun gik lidt i hendes egen tanker fik hun et mindre chok over at han tog om hendes håndled og hev hende ind til sig, noget der fik hende til at stivne i starten inden hun dog sneg armene om ham og begravede hendes hoved imod hans hals og brystkasse for hun kunne godt trænge til et kram selvom denne mand stadig var meget fremmed for hende. ”Du kan ikke ødelægge mig mere end folk allerede har gjort. Mit problem er bare jeg ved ikke hvordan jeg skal finde mig selv igen efter det her selvom jeg plejer at kunne vende tilbage til det liv jeg holdt så meget af”
[/color] sagde hun stille og sukkede en smule opgivende for hun anede jo ikke hvordan hun skulle finde sig selv udover hun havde trængt til at komme væk fra Tortuga og senere hen Darklia fordi der kun fandtes folk der hun følte kun ville hende ondt selvom de jo elskede hende. [/blockquote]
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 1, 2012 21:53:32 GMT 1
Om det var for meget dette her vidste han ikke helt med sig selv, men hans arme faldt da tungt og trygt om hende som han knugede hende til sig og åndede hende blidt ned i håret. Hvordan tacklede han lige dette her? Mens han stod og tænkte, lod han sin hånd nusse lidt ude på kåben, selvom det føltes helt forkert. Et lydløst suk der kun kunne mærkes i hans krop, fik ham til at rette sig lidt og så give slip på hende igen. Han lod en finger løfte hendes ansigt ved hjælp af hendes egen hage og smilte blidt. [blue]"Hvis du ønsker det, vil jeg meget gerne hjælpe dig.[/blue] Lød det så varmt fra ham, han kyssede hendes pande blidt og nikkede roligt som tegn på at det var altså det han var fast besluttet på nu. Hvordan og hvor ledes vidste han ikke lige, men på en eller anden måde skulle han nok finde en måde at hjælpe hende på. Han tog sig lidt til nakken og smilte så skævt. [blue]"Fik jeg nævnt mit navn er Sam?"[/blue] Spurgte han så lidt forvirret, for alting var gået hurtigt fra det øjeblik hun sad oven på ham.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jul 2, 2012 5:03:20 GMT 1
Det føltes nu meget rart bare at holde om en igen, selvom det føltes mere trygt fordi det var en fuldstændig fremmed og en der ikke havde været indblandet i hendes liv før nu og alt det rod bare på grund af noget sæbe og noget vin, så man kunne ikke sige de havde fået den bedste start på bekendtskabet. Hun sagde dog ikke meget i de sekunder hvor de stod og holdt op om hinanden men da han slap hende slap hun også ham og smilede meget stille da han løftede hendes hoved. ”Jeg ved desværre ikke hvordan du egentlig skulle kunne hjælpe, selvom det kunne være rart med lidt hjælp”
[/color] sagde hun ærligt men hun vidste jo ikke en gang hvor hendes næste skridt skulle føre hende hen eller hvad der ville ske, noget der en gang havde tiltrukket hende så meget men nu ville hun egentlig gerne slå sig ned, ikke sådan med børn eller ægteskab men bare så hun kunne have mere fred og tænke over tingene og egentlig bare finde ud af om hun ikke bare var rejst fra Leo fordi hun var på flugt fra alt muligt eller om der stadig var noget af hendes gamle eventyrlyst tilbage. ”Nej tror jeg ikke.. Mit navn er Neimi”[/color] sagde hun med et stille smil for de havde jo ikke rigtigt haft tid til at præsentere sig ordentligt for hinanden, fordi de kom skævt ind på hinanden. [/blockquote]
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 4, 2012 7:40:53 GMT 1
Med rolige skridt nåede han sin seng, her satte han sig afslappet og så mod hende med et varmt smil. [blue]"Mig en ære Neimi."[/blue] Lød det så fra ham, som et charmerende smil gled hen over hans læber, egentlig bare hans almene drengecharme og man kunne se han ikke mente noget med det i den forstand. Roligt studerede han hende lidt, og tankerne begyndte ellers at storme rundt i hans hoved, hvad kunne han gøre for hende? Måske skulle han tage hende til sig lige som med Toru, lade hende komme med hjem på gården. Og dog, var det nu en god ide? Hun virkede til at tiltrække problemer, hvilket han ikke kunne risikere når det kom til hans egen familie, for de betød jo alt for ham. De kunne også bare rejse lidt sammen, han kunne vise hende lidt rundt og de kunne more sig, så hun kunne glemme alle de mænd som havde skadet hende. Måske trængte hun bare til at gå i barndom igen sammen med en som var en stor drengerøv i bund og grund. Lige så alvorlig som Sam kunne være, lige så stort et legebarn gemte sig under.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jul 4, 2012 19:19:55 GMT 1
Da han gik over til sengen og sagde de ord så hun lettere mistroisk hen imod ham, for hun så ikke videre nogen ære i det. ”Jeg tvivler på den del”
[/color] sagde hun roligt for hun var godt klar over der ikke var nogen videre ære i at møde hende, for hun havde jo ikke nogen ære eller det regnede hun ikke med eftersom hun jo gjorde det meste uden at føle noget efter eller, så vidste hun ikke helt hvad ære egentlig indebar. ”Jeg har indrømmet jeg har stjålet, myrdet, bedraget, snydt og hvad man ellers kan gøre når man skal klare sig selv, så tvivler på at der er nogen ære i det”[/color] rystede hun på hovedet inden hun gik om på den anden siden af sengen og satte sig med et suk selvom hun nu ikke fortrød noget i hendes liv eller jo men det var mest når det omhandlede de folk hun omgik for hun havde det jo med at være en problem magnet og en der tiltrak en helt masse onde væsner som enten ville skade hende eller egentlig bare ville have sjov med hende, den sidste del havde hun ikke så meget imod eftersom hun fandt den slags væsner meget mere sjove end dem der var helt gode igennem for det var jo ikke alt man kunne udfordre dem til. ”Og jeg tror jeg ender med at gøre de ting igen..”[/color] sagde hun lidt stille men de var jo ikke så slemme eftersom de fik hende at rejse rundt lige som hun havde lyst til, og den del elskede hun jo ret meget for den var en del af hende, selvom hun lige for tiden ikke havde lyst til at rejse så meget men bare få styr på hendes liv. [/blockquote]
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 4, 2012 19:39:03 GMT 1
Et træk på skuldrende viste at han ikke vidste hvad han skulle sige, for egentlig ønskede han vel at bringe hende væk fra sådan et liv igen, men hvordan skulle han kunne gøre det? Sam tænkte så det knagede, det var en svær situation at sætte sig selv i, men stædig var han, et eller andet ville han gøre for hende. Et suk og gab kom fra ham, det havde været en lang dag for ham og søvn ville gøre ham godt. Armene røg i vejret som han blidt strakte sin krop endnu engang, han rejste sig så og gik lidt rundt, han lod så et par fingre glide hen over de nu tørrede sår, smårifter, han smilte lidt. Det var længe siden han havde fået lov til at komme til skade for at beskytte en, der var nu noget over det. Selvom skrammen vel egentlig var ynkelig, han kunne da godt lige have fået et blåt øje. Et kort grin kom fra ham, han rystede på hovedet af sig selv. [blue]"En køn kvinde som dig Neimi, burde ikke leve sådan et liv."[/blue] Sagde han så, lidt ud af det blå som han stod og så på hende imens han strakte lidt ud i sin krop og spændte musklerne rundt omkring.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jul 4, 2012 19:55:33 GMT 1
Det havde egentligt været en lang dag men lige som så mange andre dage så var Neimi mere rastløs end træt, og hun sov jo ikke særlig godt når hun sov alene alligevel så meget søvn ville hun ikke få, så hvorfor overhovedet sove? Hvis det ikke var fordi hun var imod det at drikke alkohol så ville hun nok havde drukket sig en pind i øret i et forsøg på at kunne få lov at sove en rolig nat uden alle de drømme som blev blandet med følelser, det var så længe siden hun havde fået mørket til at omsvøbene sig i hendes drøm, for der var hun mest rolig og fredfyldt men den fred havde hun ikke oplevet længe efterhånden. Hun kom dog til at smile skævt ved det han sagde ”så skulle du have set mig inden jeg opgav min dødelighed for at være med en bestemt mand. Min krop var fyldt med ar flere forskellige steder fra et liv med tortur, smerter, pinsler og bidemærker efter vampyrer”
[/color] sagde hun bare for der have jo været så mange ting til at ødelægge hende krop, men det havde stadig været et utroligt godt liv som hun ikke fortrød og nok ikke ville gøre om igen, udover hun skulle være rig eller i det mindste havde gift sig rig fordi kærlighed havde jo aldrig rigtigt betydet noget for hende, ikke før Gambit var kommet ind i billedet. [/blockquote]
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 5, 2012 6:53:27 GMT 1
Da han lod armene falde slapt ned, så han lidt overrasket på hende, hvordan pokker kunne nogen gøre sådan mod en så smuk kvinde? Sam rystede på hovedet, han endte med at sætte sig ved siden af hende og lægge en hånd på hendes skulder. [blue]"Jeg forstår ikke hvordan det kan gå så galt for nogen, slet ikke for dig, men alt sker for en grund og nu må du jo komme videre, leve et bedre liv. Alle fortjener bedre uanset hvad de har gjort."[/blue] Kom det stille fra ham som han sendte hende et varmt smil, efterfuldt af et gab som han ellers prøvede at skjule lidt. Han rystede lidt på hovedet og grinte af sig selv, han var vidst rimelig træt. [blue]"Hvis du vil, kan du sove her hos mig."[/blue] Egentlig var det jo en gestus som ikke betød det store og han havde ingen bagtanker med det, men det kunne selvfølgelig godt misforståes. Sam så lidt rundt og begyndte at tænke over hvordan han ellers kunne hjælpe hende, for god at snakke med, det var han nok ikke i den forstand. Måske havde han endda været lidt dum at høre på før, men sådan var det jo nu en gang. Han prøvede da.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jul 6, 2012 20:55:03 GMT 1
Da han satte sig ved hende så hun egentlig ikke meget på ham men da han nævnte ting skete for en grund så hun lidt undrende på ham, faktisk lettere mistroisk ”Og hvad skulle det så være for en grund? Hvis grunden var at jeg skulle lære at føle så ville jeg stadig fortrække ikke at føle ligesom det var for bare 5 år siden”
[/color] sagde hun lettere mistroisk for hun kunne virkelig ikke se hvad grunden til at hun skulle gå igennem alle disse lidelser, for hvad havde hun lært udover at elske en anden så meget at det gjorde ondt? Var det overhovedet en god ting at føle på denne måde? Skete der ikke så mange drab fordi man ikke kunne få den man elskede eller man elskede den forkerte som kom op og slås om den rigtige? ”Fint nok, men ikke i det her tøj eller mangel på samme”[/color] sagde hun dog med et lille smil, bare fordi hun jo ikke havde noget på under kåben og hvis hun ikke tog mere på blev hun nok for fristende og det skulle hun dog ikke have igen. Så hun rejste fordi hun jo lige så godt kunne gå ind og skifte til noget mere let, med andre ord så ville hun nok sove i de bukser og trøje hun havde haft på da hun ankom til kroen men det var sådan set det eneste hun lige havde udover denne kåbe men den ville jo højest sandsynligt ikke sidde ordentligt når hun lå og sov. [/blockquote]
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 7, 2012 8:08:08 GMT 1
Et svagt medfølende blik kom frem i hans lysegrønne øjne, han havde det íkke godt med at møde mennesker som hende der havde haft sådan et liv, slet ikke når hun faktisk virkede som en ok kvinde. Sam kløede sig lidt i nakken, han begyndte at rode lidt i sine ting, han fandt et par løse shorts af hans frem og en skjorte, det hele rent da det ikke var blevet brugt endnu. Så tog han en læderrem frem også, for hun var jo meget smallere i livet end han var. Roligt rakte han hende tøjet. [blue]"Du må gerne låne dette hvis du vil."[/blue] Kom det så stille fra ham, han sendte hende dog et varmt smil, for der var jo ingen grund til at holde en trist mine i den forstand. Vinden fra vinduet kom med en let brise, noget der fik ham til at smile fredfyldt, det var nok meget godt at det forblev åbent, han havde det med at blive alt alt for varm når han sov. Måske lod hans tanker gå til drømme og han fandt en løsning dagen efter, han så mod sengen og smilte skævt. [blue]"Jeg kan sove i stolen hvis det gør dig mere tryg."[/blue] Kom det så stille fra ham, selvom han nu intet ville have imod at lægge i samme seng som hende.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jul 8, 2012 20:01:08 GMT 1
Det var ikke ligefrem fordi hun tog hans medlidenhed til hjertet, for hun gjorde vel lidt som hun altid havde gjort, nemlig at misbruge folks medlidenhed til hende blot for at hun kunne få nogle gratis ting men det havde da virket så hvorfor egentlig ikke forsætte? Det var jo ikke ligefrem fordi hun regnede med at se denne mand igen. Så efter hun havde rejst sig og han var begyndt at rode i hans ting, så hun bare i mod ham for det kunne jo være han havde et eller andet at sige inden hun ville smutte ind til sig selv og skifte. Så hun smilede bare skævt da han fandt nogle ting frem hun kunne sove i, så hun gik bare hen og tog tøjet fra ham inden hun gik nogle skridt tilbage og tog kåben af, dog havde hun vendt ryggen til ham inden hun lod kåben falde til jorden, for genert var hun ikke ligefrem og det viste hun jo tydeligt da hun smed kåben og dermed stod nøgen mens hun tog hans tøj på og bandt læderremmen om hendes liv for at holde hans shorts oppe. Da hun var færdig vendte hun sig om imod ham igen men så dog imod sengen, før hun trak lidt ligegyldigt på skuldrene, ”For min skyld kan du sagtens sove i sengen også, det ville jo ikke være første gang jeg sov ved siden af en fremmed”
[/color] svarede hun blot roligt for hun så jo ingen skade i det, altså normalt ville hun jo have lagt nøgen ved siden af ham men lige nu virkede det bare som en bedre ide at hun havde tøj på. Hun gik roligt hen til den ene side af sengen inden hun lagde sig op i den, for han måtte jo selv bestemme om han ville eller ikke. [/blockquote]
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 9, 2012 9:53:24 GMT 1
Nu hvor hun alligevel intet kunne se, måtte det gippe lidt i hans krop som han så hende smide kåben, han havde lyst til at forhindre hende i at tage tøjet på, men måtte beherske dyret i begær som til tider trådte frem. Det var virkelig alt alt for lang tid siden og han hadet sig selv for at ville have ren samvittighed når han i bund og grund kunne være det største svin og få så meget på den dumme at han ville være udmattet og "mæt" for en del tid. Sam kiggede dog lidt væk igen og så i stedet lidt rundt, han selv smed hans bukser så til sidst, dem gad han sq ikke ligge i, hellere bare i underbukser. Da hun svarede ham, trak han på skuldrende, måske var det tryggest for hende, men igen, han var jo fremmed som hun selv udpegede så fint. [blue]"Jeg vil i hvert fald få mig noget søvn, sov godt."[/blue] Hviskede han stille som han var gået hen til hende og lagde en hånd bag hendes nakke for at kysse hendes ande blidt. Sam var en kærlig mand på alle punkter også for kvinder han ikke kendte, sådan var han opdraget til at være og sådan forblev han. Roligt gik han hen til sengen og lagde sig bare på lagnet uden at trække dynen om sig, for han vidste hvor varm han blev i løbet af natten. Et roligt fredfyldt suk kom fra ham, han lagde sine hænder foldet over brystkassen og lukkede øjnene roligt, dog var synet af hendes nøgen i hans øjenlåg hvilket frembragte et svagt drenget smil.
|
|