|
Post by Neimi Silvertung on Jul 9, 2012 10:10:00 GMT 1
Det gjorde hende nu ikke så meget at han så på hende mens hun havde ryggen til, for det var hun vel en smule vant til, selvom hun ikke havde nogle ar at fortælle om mere så gjorde det hende ikke noget, selvom det jo tog lidt af det sjove af det fordi hun elskede at fortælle om hendes ar men når de ikke var der så måtte det vel være lige meget. Genert var hun ikke hvilket vat tydeligt for hun lod ham jo også frivilligt komme tættere på selvom han var iført underbokser og hun egentlig var iført hans tøj, så det ville da slet ikke kunne misforstås. Hun smilede dog bare som han kom tættere på og hviskede det til hende inden han kyssede hende ”i lige måde”
[/color] sagde hun bare roligt til det med at hun skulle sove godt, for hun ville jo nok sove bedre end hun længe havde sovet. Hun lagde sig bare til rette på siden med ryggen til ham godt gemt væk under dynen for hun var nu en person der stadig elskede varme, så den del havde da ikke ændret sig særlig meget. Der gik heller ikke mange minutter inden hun lukkede øjnene og faldt ind i en nogenlunde drømmeløs søvn selvom hun dog ind i mellem kom med små ryk fordi den ikke var helt mørk som hun ellers gerne ville være, da nogle minder ind i mellem dukkede op, men der var jo ikke meget at gøre for de var nu heller ikke så alvorlige at hun vågnede af dem. [/blockquote]
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 9, 2012 10:24:43 GMT 1
Som hun lagde sig, endte han med at ligge sig selv om på siden, ganske vidste i søvne da han faldt rimelig hurtigt i søvn efter så lang en dag. Stadig var han på udkig efter disse nye druersorter og han skulle da nok også finde dem, for snakken gik uanset hvor man befandt sig. Selv havde han ikke nogen drømme, ikke hvad han lagde mærke til, men han sneg sig tættere og tættere på Neimi rimelig ubevidst i sin søvn. Og natten kom da også med de sædvanlige rejsninger en mand nu en gang fik. Og da solen endelig stod op, vågnede han med det samme med det største smil på læberne som hver eneste morgen, han mærkede dog godt hans morgenstivert røre ved dynen ind mod Neimi og han flyttede sig straks, rimelig forlegen over at han havde ligget der med stådreng og det hele. Han lagde sig på ryggen igen og slappede roligt af, for denne dag skulle nok give ham et eller andet, det var han sikker på. Desværre var han stadig på bar bund med Neimi, hvad skulle han dog stille op med det stakkels pigebarn?
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jul 9, 2012 10:32:00 GMT 1
At han sneg sig ubevidst tættere og tættere på igennem natten lagde hun just ikke mærke til for hun sov sært nok tungt, noget hun egentlig havde trængt til i et stykke tid men hun lagde sig jo ikke til at sove ved siden af alle og en hver så det var helt rart for hende at føle sig en smule tryg så hun kunne få lov at sove tungt for en gang skyld. Måske var det også derfor hendes dårlige minder holdt sig så meget væk? Hun vågnede dog nærmest med et mindre chok da han hurtigt rykkede sig fra hende, hvilket kort fik hende til at hejse sig lidt op med den ene arm, så hun hvilede på den og mumlede ”Gambit?”
[/color] inden hun hurtigt dumpede ned igen og egentlig bare lå og halvsov igen uden rigtigt at være bevidst over hvilket navn hun lige havde nævnt eller at hun overhovedet havde nævnt det, for hun var ikke helt vågen endnu så det kunne også bare være noget sludder hun havde fyret af i ren og skær overraskelse. Hun smaskede meget kort inden øjnene gav lidt efter og åbnede sig en smule som hun nu mere lå og kiggede sig dovent rundt mens hun overvejede om hun egentlig gad at rejse sig. [/blockquote]
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 9, 2012 10:43:41 GMT 1
Det var ikke tit det lykkedes folk, men hun havde givet ham et rimelig stort chok, han så undrende på hende og havde selv sat sig halvt op. Dog da hun dumpede ned, blev han endnu mere forvirret, sov hun stadig? Sam sad og kiggede på hende med halvstore øjne, inden han sådan fik tænkt sig lidt om, måske havde hun drømt? Det var vel meget normalt at snakke lidt i søvne, han tog sig selv i at sidde og beundre hende lidt. Hvorfor ligge ned når man kunne sidde op og se på noget smukt. Der var ingen grund til at lægge skjul påå at Sam elskede kvinder, han værdsatte dem bare på en måde de fleste blev overrasket over. På afstand havde han det helt fint, ingen blev såret, faktisk blev de fleste kvinder bare glade af at få et smil og blik fra Sam, det lyste ligesom deres dag op og de blev ikke såret over at føle sig brugt eller nedgjort på nogen måde, da han ikke rørte dem. selvom han da var blevet fristet en del gange. Selv Toru havde han været ved at hoppe på og hun var bare den sidste person i verden som fortjente at blive behandlet sådan. For Sam var ikke parat til at slå sig ned, han var alt for meget ungkarl til den slags. Faktisk skræmte tanken ham, udsædvanlig meget.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jul 9, 2012 10:54:52 GMT 1
Hun vidste ikke at hun havde givet ham et chok for hun var jo ikke en gang klar over hvad hun havde gjort eller havde sagt før hun sådan var halvt vågnet og bare lå og kiggede rundt indtil hun nærmest mærkede nogen stirre på hende bag fra, en fornemmelse hun kun huskede alt for godt men hun følte jo sjældent noget ondt ved det. ”Det er ikke pænt at stirre”
[/color] mumlede hun bare inden hun endelig fik sig overtalt til at vende rundt og se på Sam, tydeligvis stadig meget træt og virkede slet ikke morgenfrisk men det havde hun nu ikke været i mange årtier så hvorfor egentlig starte nu? Der var alligevel intet at stå op til når det kom til stykket for hun anede jo ikke hvad hun skulle bruge dagen til udover at rejse rundt og lavede ingenting, et liv hun normalt holdt af men lige for tiden var det ikke ligefrem tiltrækkende selvom hun egentligt forsøgte at komme væk fra det i Darklia. ”Men godmorgen til dig også”[/color] sagde hun roligt med et lille smil inden hun lagde sig om på ryggen og strakte sig så lang hun var udover at tænke over hvordan dynen gled ned og skjorten længere på, for det eneste hun tænkte var at hendes krop trængte til at strække sig. [/blockquote]
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 9, 2012 11:14:20 GMT 1
Et kort grin kom fra ham, det havde hun jo selvfølgelig ret i, men det var jo svært at lade være og når hun alligevel bare lå så sødt der. [blue]"Det er svært at lade være."[/blue] Mumlede han så, mest af alt til sig selv, han smilte sødt og så mod hende igen efter at have set lidt ud i rummet. Han kunne ikke lade være med at lade en finger glide ned over hendes morgenhår. Det var lidt sødt hun ikke var et morgenmenneske, det klædte hende nu meget godt. Roligt gled han ned til hende igen, men så noget overrasket over hendes resultat i strækningen, dog tog han fat i skjorten og hev den roligt ned over hendes mave. [blue]"Godmorgen Neimi."[/blue] Sagde han så lavmeldt og nød synet af hende, skønt han faktisk havde forhindret et endnu bedre syn, men gentleman var han jo. Desværre. Lige nu havde han ikke travlt, han vidste at morgenmaden ville komme op om et par timer, han spiste aldrig lige med det samme når han var vågnet, for han var en morgenhygger, han puttede gerne så længe han kunne tillade sig det. Måske skulle han meddele der skulle være mad til to, men det hastede ikke lige nu. Det var faktisk hyggeligt at have en kvinde liggende ved sin side, det havde jo været længe siden. Så selvom der intet var sket i den seksuelle afdeling, så hyggede han sig vældigt. Han turde ikke spørger om hvem Gambit var, for hun nævnte at ingen havde gjort hende noget godt når det kom til mænd, så det ville nok ødelægge stemningen rimelig meget.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jul 9, 2012 11:31:27 GMT 1
Det kunne godt være det var svært men igen det havde hun sådan set lidt gættet eftersom der jo var mange som ikke kunne lade være med at stirre på hende når hun lå lidt og dovnede på den måde, for hun kunne godt minde lidt om en inde kat som var doven og elskede at ligge og dase. Da han tog fat i skjorten mens hun strakte sig så hun undrende på ham inden hun slappede af igen og så lidt på hånden inden hun igen så på ham, tydeligt uforstående over hans handling. ”Hvad?”
[/color] spurgte hun undrende for hun var jo ikke helt sikker på grunden til han havde gjort det, udover hun regnede lidt med at det var på grund af hendes mave ville være bar men for hende gjorde det jo ikke meget for det var jo kun maven og hans skjorte var jo lidt større end hun havde brug for, men det gjorde ikke så meget for så sad den jo bare løs noget der passede godt til når man bare gerne ville ligge og dovne. Hun rejste sig dog en smule op og tog fat i dynen for at hive den mere op bare så hendes krop ikke skulle friste ham, for det gjorde hun vel siden hun skulle dækkes til, selvom hun nu godt kunne finde på at rende rundt nøgen men det var bare fordi hun selv elskede at rende rundt nøgen og slappe af men det fristede vel ham for meget, men igen så fik hun jo bare at se den onde side af ham, den side han sagde han ikke havde. [/blockquote]
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 11, 2012 18:37:56 GMT 1
Det morede ham ufatteligt at hun mente det var en mærk side der styrede begær, for det kom vel an på om man kunne styrer det, hvilket han godt kunne. Aldrig havde han rørt en kvinde uden hun faktisk ønskede det. Sam smilte dog lidt fjoget ved tanken om hendes ønske aftenen før. Det havde nu været skønt, han så på hende med et varmt blik. [blue]"Min opdragelse gør mig til en gentleman, jeg ville blot sørger for du var påklædt."[/blue] SAgde han så med et fjoget smil, for selvom han var sød og gentleman, havde han nu stadig sine ønsker og lyster. Måske var det på tide at finde en fast dame, selvom han ikke var meget for det, han nød sin frihed og han så sine svogere lide under hans søstre, tanken fik ham til at grine lidt. [blue]"Arme mænd."[/blue] Mumlede han så for sig selv og fik pludselig lidt hjemve.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jul 11, 2012 19:11:51 GMT 1
Neimi så en anelse mistænkelig på ham ”Jeg tror det er fordi dit begær vil koge over hvis du ser for meget bar hud”
[/color] sagde hun lettere udfordrende for hun troede ikke rigtigt på den del med at være en gentleman og sådan noget, selvom det nu var meget rart at blive behandlet på sådan en måde men alligevel så fristede det alligevel at udfordre det, men det var dumt hun endt jo sikkert bare med at gøre noget hun alligevel ikke ville, så det var jo dumt at udfordre skæbnen for meget for hun ville jo alligevel ikke have noget ud af ham, den eneste mand hun ville have var jo Gambit, men ham regnede hun ikke med at få, ikke efter alt det hun havde gjort for at ødelægge noget der ellers skulle være godt. Hun lå roligt og betragtede Sam for hun nægtede på en måde at lette sig fra sengen, eftersom hun jo lige lå så godt under dynen. ”Hvorfor er det egentlig lige du også er alene her? Burde en Nirelianer som dig ikke have en kone et eller andet sted?”[/color] spurgte hun roligt for hun ville forsøge at dreje emnet ind på noget andet så hun ikke ville blive friste til at tage legen for langt ud. [/blockquote]
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 11, 2012 19:17:40 GMT 1
Nu måtte han da grine, tossede kvinde, han skulle nok kunne holde sig i skindet. Sam så på hende med et venligt blik, han forstod hende på nogen punkter, mens andre var lidt fjerne. Men det gav jo mening at det hun havde været udsat for gjorde hun så mænd på den måde. En ting han hadet andre mænd for, var jo deres opførsel og mindre respekt for kvinder. Hendes spørgsmål fik ham til at rynke på næsen som havde hun sagt noget ubehageligt, han kiggede på hende og smilte så lidt igen. [blue]"Jeg er ungkarl i min bedste alder, jeg skal ikke have kone, det er jeg slet ikke klar til. Jeg er en fri fugl der nyder livet goder når det hænder, hvilket er sjældent. Jeg skal ikke binde mig lige nu, først når jeg når de 40 tror jeg."[/blue] Kom det fra ham, mens han sendte et rigtig drenget smil, som egentlig viste hvor stor en drengerøv han var og at han var alt alt for umoden i bund og grund.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jul 11, 2012 19:39:09 GMT 1
Det var fristende at friste ham ved at smide tøjet, men hun lod alligevel være for nu men det kunne jo være at udfordringen ville blive for meget til sidst, sådan som det næsten altid havde gjort. ”Så gætter jeg at du ikke er menneske”
[/color] sagde hun roligt som hun så lidt tænksomt på ham for at tænke over hvad han ellers kunne være af race, for vampyr tvivlede hun på for så ville han være mere tiltrækkende, magiker måske eller så lycan? Der var jo mange muligheder selvom hun tvivlede lidt på lycan også, men måske magiker eller dæmon, selvom hun jo ikke kendte meget til dæmon racen. ”Men bebrejder dig nu ikke.. jeg bandt mig selv for hurtigt og nu er jeg dømt til at være alene ude afstand til at elske andre og ude afstand til at dø”[/color] sukkede hun stille som hun lagde sig til at se op i loftet i stedet, for hun havde jo ikke været klar til at binde sig til nogen men hun havde vel været bange for at miste Gambit hvis hun havde sagt nej til at forlove sig med ham. [/blockquote]
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 12, 2012 17:33:01 GMT 1
I bund og grund lød hendes liv meget meget dystert, han bed sig lidt i læben, nærmest tyggede på den og tænkte sig lidt om. Han trak lidt på skuldrende. [blue]"Du behøver da ikke give helt op endnu."[/blue] Sagde han så stille, eftertænksomt, han så jo ingen grund til at hun gav op på det hele, der skulle nok være en løsning der ude et sted. Det bankede roligt på døren, der blev serveret morgenmad for ham, han smilte charmerende og gik hen til bordet det var sat ved. Roligt nikkede han mod vedkommende som var kommet med maden og så kiggede han mod Neimi. [blue]"Kom og del maden med mig."[/blue] Bad han stille, inden han hældte noget jucie op og drak roligt af det. Selvom druesaft nu havde været bedre, men det var vel bare ham og så den kærlighed han havde til druer.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jul 12, 2012 17:52:01 GMT 1
Hun lå roligt og så op i loftet for der var jo ikke mange andre steder at se hen uden det blev alt for uhøfligt men hun havde nu heller ikke lyst til at se helt på ham, fordi hun lige trængte til at tygge lidt på det hun selv havde sagt. ”Jeg gav op for længe siden fordi den kærlighed jeg følte for en bestemt person gik udover venskabet med min bedste ven, og nu kan jeg ikke se ham i øjnene uden at huske på hvor knust mit hjerte blev den dag”
[/color] svarede hun bare for hun havde givet op for længe siden, derfor regnede hun just ikke med at hun nogensinde ville føle noget igen udover hjertesorger. Hvordan kunne folk dog holde til sådan noget her? Hun fattede det ikke for hun kunne jo ikke se hvordan hun nogensinde skulle kunne rejse sig igen efter det her. Hvor hun dog hadede kærlighed når det kom til stykket, der var ikke andet end bøvl med det, men igen så vidste hun jo hvordan alle de personer havde det, hvis hjerter hun havde knust med tiden. Da det bankede på døren så hun dog alligevel hen imod den og satte sig noget mere op for at se hvad det var, og hun havde jo ikke ligefrem noget der skulle skjules da hans tøj jo stadig sad om hendes krop. Hun smilede dog lidt da han bad hende om at dele maden med ham, ”Hvis jeg deler maden med dig vil der ikke være noget tilbage til dig.. nok er jeg lille men har stor appetit”[/color] sagde hun en smule drillende men gled dog væk fra dynen alligevel og gik hen imod ham og maden. [/blockquote]
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jul 31, 2012 20:02:13 GMT 1
Det meste af det hun sagde var egentlig virkelig trist, men hvad skulle man gøre? Livet gik jo sin gang, for nogen godt, andre skidt. Sam følte han var blevet født med en guldske i røven, han havde jo alt han kunne drømme om, jo lidt havde han da kæmpet, men det var da ikke meget. Neimi lød til at have kæmpet hele sit liv, hun lød som om at hun faktisk kunne have været anderledes, men tingene havde ændret hende. Sørgeligt, hun var nu en køn tøs. Sam rejste sig og gjorde tegn til at hun skulle sætte sig på hans plads. [blue]"Jeg henter blot noget nyt kære. Nyd maden. Jeg kommer igen om lidt."[/blue] Lød det varmt fra ham, han smilte til hende med sit rare ansigt og gik så mod døren for at gå efter noget mad til sig selv. Det var utroligt som han kunne holde nogle folk ud, men han havde en form for talent for det, da ikke mange mennesker gik ham på i den forstand. Med mindre de var stangstive og helt ude og skide. Med sin charme fik han hurtigt noget mere mad og var faktisk relativt hurtigt oppe hos Neimi igen. Han satte sig ved hende og begyndte så at spise tilfreds, ganske som han plejede.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Jul 31, 2012 20:45:54 GMT 1
Det var sandt hun havde kæmpet for alt hele hendes liv og alligevel havde hun været så dygtig til at miste det hele igen bare fordi hun faktisk begyndte at gå i panik over ting hun aldrig nogensinde ville være gået i panik over hvis det ikke havde været fordi hun var blevet så splittet imellem hendes ven og hendes forlovede og dermed mistede alt fordi hun åbenbart skulle vælge på det tidspunkt og hun aldrig ville vælge mellem de 2 og så det med mange andre grunde oven i, som alle sammen havde fået hende til at overveje at tage til Valentin, Drazillas rådgiver men hun havde nu aldrig kunne tage sig sammen for et liv med en evig hjerteløs? Det ville være for kedeligt og hårdt. Hun smilede lidt sødt da hun satte sig på den plads som han nu havde været flink at tilbyde hende. ”Kære?”
[/color] sagde hun en smule mistroisk for den del troede hun alligevel ikke på og det var egentlig sjov med sådanne nogle navne til hinanden, hun havde aldrig forstået dem så det var ikke altid de var blevet brugt i de rigtige sammenhænge, men igen så havde man jo bare det sjov ud af dem. Efter han var gået satte hun sig bare roligt til at spise af maden for hun kunne alligevel ikke vente til han var kommet tilbage igen, så hun var egentlig godt i gang med at spise da han kom tilbage og hun stoppede ikke ligefrem. [/blockquote]
|
|